Dommernes bok 10:7
Da optændtes Herrens Vrede imod Israel, og han solgte dem i de Philisters Haand og i Ammons Børns Haand.
Da optændtes Herrens Vrede imod Israel, og han solgte dem i de Philisters Haand og i Ammons Børns Haand.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
14Saa optændtes Herrens Vrede over Israel, og han gav dem i Røveres Haand, og de røvede dem; og han solgte dem i deres Fjenders Haand, trindt omkring, og de kunde ikke ydermere bestaae for deres Fjenders Ansigt.
15I alt det, som de udgik til, var Herrens Haand imod dem til det Onde, saasom Herren havde sagt, og saasom Herren havde svoret dem; og de bleve saare ængstede.
6Og Israels Børn bleve ved at gjøre Ondt for Herrens Øine, og tjente Baalim og Astharoth, og de Guder i Syria, og de Guder i Zidon, og Moabs Guder, og Ammons Børns Guder, og Philisternes Guder; og de forlode Herren og tjente ham ikke.
7Og Israels Børn gjorde det, som var ondt for Herrens Øine, og forglemte Herren deres Gud, og tjente Baalim og Lundene.
8Da optændtes Herrens Vrede over Israel, og han solgte dem i Cusan-Risathaims, Kongen af Mesopotamiens, Haand; og Israels Børn tjente Cusan-Risathaim otte Aar.
9Men de forglemte Herren deres Gud, og han solgte dem i Siseræ Haand, Krigshøvedsmand i Hazor, og i Philisternes Haand og i Moabiternes Konges Haand, og de strede imod dem.
20Og Herrens Vrede optændtes over Israel, og han sagde: Efterdi dette Folk har overtraadt min Pagt, som jeg har budet deres Fædre, og de løde ikke min Røst,
1Og Israels Børn bleve ved at gjøre det, som var ondt for Herrens Øine, og Herren gav dem i Philisternes Haand fyrretyve Aar.
8Og de nedsloge og knuste Israels Børn i det samme Aar; atten Aar (plagede de) alle Israels Børn, som vare paa hiin Side Jordanen i Amoriternes Land, som er i Gilead.
9Og Ammons Børn droge over Jordanen, at stride ogsaa imod Juda og imod Benjamin og imod Ephraims Huus, saa at Israel var saare trængt.
10Da raabte Israels Børn til Herren og sagde: Vi have syndet imod dig, fordi at vi have forladt vor Gud og tjent Baalim.
11Og Herren sagde til Israels Børn: Havde ikke (Fjender) af Ægypterne og af de Amoriter, af Ammons Børn og af Philisterne,
12og de Zidonier og Amalek og Maon undertrykket eder? og I raabte til mig, og jeg frelste eder af deres Haand.
3Derfor optændtes Herrens Vrede over Israel, og han gav dem i Hasaels, Kongen af Syriens, Haand, og i Benhadads, Hasaels Søns, Haand alle Dage.
1Og Israels Børn gjorde Ondt for Herrens Øine, og Herren gav dem i Midianiternes Haand syv Aar.
10Og Samuel offrede Brændofferet, og Philisterne kom frem til Krigen imod Israel; men Herren lod tordne med en svar Torden paa den samme Dag over Philisterne og forfærdede dem, og de bleve slagne for Israels Ansigt.
7Der de Philister hørte, at Israels Børn havde samlet sig i Mizpa, da droge Philisternes Fyrster op mod Israel; der Israels Børn det hørte, da frygtede de for Philisternes Ansigt.
8Og Israels Børn sagde til Samuel: Ti ikke fra at raabe for os til Herren vor Gud, at han frelser os fra Philisternes Haand.
27derfor er Herrens Vrede optændt imod dette Land, at han haver ført al den Forbandelse over det, som skreven er i denne Bog.
28Og Herren haver oprykket dem af deres Land i Vrede og i Hastighed og stor Fortørnelse, og bortkastet dem til et andet Land, som det sees paa denne Dag.
3Og Israel føiede sig til Baal-Peor; da optændtes Herrens Vrede imod Israel.
16Og de bortkastede de Fremmedes Guder midt ud fra sig og tjente Herren; og hans Sjæl blev bekymret over Israels Møie.
17Og Ammons Børn bleve sammenkaldte, og de leirede sig i Gilead; men Israels Børn samledes og leirede sig i Mizpa.
7Og det skede, fordi Israels Børn havde syndet mod Herren deres Gud, som førte dem op af Ægypti Land fra at være under Pharaos, Kongen af Ægyptens, Magt, og fordi de havde frygtet andre Guder.
13Saa bleve Philisterne ydmygede og kom ikke ydermere i Israels Landemærke; og Herrens Haand var imod Philisterne, saalænge Samuel levede.
14Og de Stæder, som Philisterne havde taget fra Israel, kom til Israel igjen, fra Ekron og indtil Gath, tilmed friede Israel deres Landemærke af Philisternes Haand; men der var Fred imellem Israel og imellem Amoriterne.
2Og Herren solgte dem i Jabins, Canaans Konges, Haand, som regjerede i Hazor; og Sisera var hans Stridshøvedsmand, og han boede i Hedningernes Haroseth.
13Saa optændtes Herrens Vrede imod Israel, og han lod dem vanke hid og did i Ørken fyrretyve Aar, indtil al den Slægt fik Ende, som gjorde det Onde for Herrens Øine.
17Og de havde ladet deres Sønner og deres Døttre gaae igjennem Ilden, og omgaaets med Spaadom og agtet paa Fugleskrig, og solgt sig til at gjøre det, som var ondt for Herrens Øine, til at opirre ham.
18Derfor blev Herren saare vred paa Israel og borttog dem fra sit Ansigt; der blev Ingen tilovers uden Judæ Stamme alene.
32Saa drog Jephthah over til Ammons Børn for at stride imod dem, og Herren gav dem i hans Haand.
7Men denne Gjerning var ond for Guds Øine, derfor slog han Israel.
12de Syrer fortil, og de Philister bagtil, og de skulle æde Israel med fuld Mund; i alt dette vender hans Vrede ikke tilbage, men hans Haand er endnu udrakt.
31da opkom Guds Vrede paa dem og ihjelslog Nogle iblandt de Fedeste af dem, og han nedslog de Udvalgte i Israel.
40Da optændtes Herrens Vrede imod hans Folk, og han fik en Vederstyggelighed til sin Arv.
41Og han gav dem i Hedningernes Hænder, og deres Hadere herskede over dem.
1Og Philisterne strede imod Israel, og Israels Mænd flyede for Philisternes Ansigt, og de faldt ihjelslagne paa Gilboas Bjerg.
10Nu da, see, Ammons Børn og Moab og de af Seirs Bjerg, igjennem hvilke du ikke tilstedede Israel at komme, der de kom af Ægypti Land, men de maatte vige fra dem og ikke ødelægge dem,
11Da gjorde Israels Børn det Onde for Herrens Øine, og de tjente Baalim.
4Og det skede efter (nogle) Aar, da strede Ammons Børn mod Israel.
59Der Gud det hørte, da blev han fortørnet, og han foragtede Israel saare.
20Saa forkastede Herren al Israels Sæd og plagede dem og gav dem i Røveres Hænder, indtil han kastede dem bort fra sit Ansigt.
10Og Herrens Vrede optændtes den samme Dag, og han svoer og sagde:
62Og han overantvordede sit Folk til Sværd, og blev fortørnet paa sin Arv.
21Derfor hørte Herren det og blev fortørnet, og en Ild optændtes i Jakob, og en Vrede kom ogsaa op i Israel,
11Jeg gav dig en Konge i min Vrede, og tog ham bort i min Grumhed.
3Og det skede, naar Israel saaede, da kom Midianiterne og Amalekiterne op, og de Folk af Øster, ja de kom op over det.
7Der Folket i Asdod saae, at (det gik) saaledes (til), da sagde de: Israels Guds Ark skal ikke blive hos os; thi hans Haand er haard over os og over Dagon, vor Gud.
15Og Herren skal slaae Israel, ligesom Røret røres i Vandet, og oprykke Israel af dette gode Land, som han gav deres Fædre, og bortstrøe dem paa hiin Side Floden, fordi at de gjorde deres Lunde og opirrede Herren.
15Saa sagde den Herre Herre: Fordi Philisterne. have handlet med Hevn, og have hevnet sig haardeligen med Røven efter (deres) Sjæls (Lyst), at fordærve med et evigt Fjendskab,