1 Samuelsbok 4:19
Og hans Sønnekone, Pinehas's Hustru, var frugtsommelig, (nær ved) at føde; der hun hørte det Rygte, at Guds Ark var tagen, og at hendes Svoger var død og hendes Mand, da bøiede hun sig ned og fødte, thi hendes Veer betoge hende.
Og hans Sønnekone, Pinehas's Hustru, var frugtsommelig, (nær ved) at føde; der hun hørte det Rygte, at Guds Ark var tagen, og at hendes Svoger var død og hendes Mand, da bøiede hun sig ned og fødte, thi hendes Veer betoge hende.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
20 Og den Tid hun døde, da sagde de (Qvinder), som stode hos hende: Frygt ikke, thi du haver født en Søn; men hun svarede ikke og lagde det ikke paa sit Hjerte.
21 Og hun kaldte Barnet Icabod, sigende: Herligheden er flyet fra Israel; fordi Guds Ark var tagen, og for hendes Svogers og for hendes Mands Skyld.
22 Og hun sagde: Herligheden er flyet fra Israel; thi Guds Ark er tagen.
16 Og Manden sagde til Eli: Jeg er den, som kommer fra Slagordenen, og jeg er flyet fra Slagordenen idag; og han sagde: Min Søn, hvad for en Ting skede der?
17 Da svarede den, som bar Budskabet, og sagde: Israel flyede for Philisternes Ansigt, og der skede ogsaa et stort Slag paa Folket; og dine to Sønner, Hophni og Pinehas, ere ogsaa døde, og Guds Ark er tagen.
18 Og det skede, der han erindrede om Guds Ark, da faldt han baglænds ned af Stolen ved Siden af Porten, og hans Halsbeen blev brudt, og han døde, thi Manden var gammel og tung; og han havde dømt Israel fyrretyve Aar.
11 Og Guds Ark blev tagen, og begge Elis Sønner, Hophni og Pinehas, døde.
12 Da løb en Mand af Benjamin af Slagordenen og kom til Silo paa den samme Dag; og hans Klæder vare revne, og der var Jord paa hans Hoved.
13 Og han kom, og see, Eli sad paa en Stol ved Siden af Veien og saae sig om, thi hans Hjerte var forskrækket for Guds Ark; og der Manden kom til at forkynde det i Staden, da skreg den ganske Stad.
14 Og der Eli hørte Skrigets Røst, da sagde han: Hvad er dette for et Bulders Røst? og Manden skyndte sig og kom og gav Eli det tilkjende.
26 Der Urias Hustru hørte, at Uria, hendes Mand, var død, da sørgede hun over sin Herre.
27 Men der Sorgen var gaaen over, sendte David hen og lod hente hende til sit Huus, og hun blev hans Hustru og fødte ham en Søn; men den Gjerning, som David gjorde, var ond for Herrens Øine.
9 Og der de kom indtil Chidons Lade, da udrakte Ussa sin Haand at gribe fat paa Arken, thi Øxnene vege af (Veien).
10 Da optændtes Herrens Vrede imod Ussa, og han slog ham, fordi han udrakte sin Haand til Arken, og han døde der for Guds Ansigt.
3 Og der Folket kom (igjen) i Leiren, da sagde Israels Ældste: Hvorfor har Herren slaget os idag for Philisternes Ansigt? lader os tage til os fra Silo Herrens Pagtes Ark, og lader den komme midt iblandt os, saa skal den frelse os af vore Fjenders Haand.
4 Og Folket sendte til Silo, og de bare derfra Herrens Zebaoths Pagtes Ark, hans, som sidder paa Cherubim; og de to Elis Sønner, Hophni og Pinehas, vare der med Guds Pagtes Ark.
5 Og det skede, der Herrens Pagtes Ark kom til Leiren, da skreg al Israel med et stort Frydeskrig, saa at Jorden rørtes.
6 Der Philisterne hørte dette Frydeskrigs Røst, da sagde de: Hvad er dette for et stort Frydeskrigs Røst i de Ebræers Leir? og de fornam, at Herrens Ark var kommen til Leiren.
6 Og der de kom til Nachons Lade, da udrakte Ussa (Haanden) til Guds Ark og greb fat paa den, thi Øxnene vege (af Veien).
7 Der Folket i Asdod saae, at (det gik) saaledes (til), da sagde de: Israels Guds Ark skal ikke blive hos os; thi hans Haand er haard over os og over Dagon, vor Gud.
8 Og de sendte hen og samlede alle de Philisters Fyrster til sig, og sagde: Hvad skulle vi gjøre med Israels Guds Ark? og de sagde: Lader Israels Guds Ark bæres omkring til Gath; og de bare Israels Guds Ark omkring.
9 Og det skede, efterat de havde baaret den omkring, da var Herrens Haand mod Staden med en saare stor Forstyrring, og han slog Folket i Staden, baade Smaae og Store; og de hemmelige Steder bleve skjulte paa dem.
10 Da sendte de den Guds Ark til Ekron; og det skede, der den Guds Ark kom til Ekron, da raabte de Ekroniter og sagde: De bare Israels Guds Ark omkring til mig, at slaae mig og mit Folk ihjel.
11 Saa sendte de hen og samlede alle Philisternes Fyrster, og de sagde: Sender Israels Guds Ark hen, at den kan komme igjen til sit Sted, at han ikke skal slaae mig og mit Folk ihjel; thi der var en Døds-Forstyrring i al Staden, Guds Haand var der meget svar.
12 Og de Mennesker, som ikke døde, bleve slagne paa hemmelige Steder; og Skriget af Staden gik op til Himmelen.
5 Og Qvinden blev frugtsommelig; og hun sendte hen og lod kundgjøre for David og sige: Jeg er bleven frugtsommelig.
35 Og det skede, der han saae hende, da sønderrev han sine Klæder og sagde: Ak, min Datter! du har aldeles nedbøiet mig, og du er af dem, som forstyrre mig; thi jeg, jeg oplod min Mund til Herren, og jeg kan ikke kalde det tilbage.
36 Og hun sagde til ham: Min Fader! har du opladt din Mund til Herren, da gjør med mig, saasom det er udgaaet af din Mund, efterat Herren har skaffet dig fuldkommen Hevn over dine Fjender, over Ammons Børn.
8 Og han kom ind efter den israelitiske Mand i Horekippen, og igjennemstak dem begge, nemlig den israelitiske Mand og Qvinden i hendes Liv; da stilledes Plagen fra Israels Børn.
1 Der Herrens Ark havde været i Philisternes Land i syv Maaneder,
5 Da døde ogsaa de begge, Mahlon og Chiljon, og Qvinden blev tilbage efter hendes tvende Sønner og efter hendes Mand.
6 Da gjorde hun sig rede, hun og hendes Sønners Hustruer, og vendte tilbage fra Moabiternes Land; thi hun havde hørt i Moabiternes Land, at Herren havde besøgt sit Folk, at give dem Brød.
9 Og I skulle see til: Dersom den farer op paa sit Landemærkes Vei imod Beth-Semes, da har han, han gjort os dette store Onde, og hvis ikke, da vide vi, at hans Haand har ikke rørt os, det har været os en Hændelse.
13 mon I skulde vente paa dem, indtil de bleve store? mon I skulde (derefter) opholdes, at I ikke skulde faae Mænd? nei, mine Døttre, thi det er mig saare bittert, mere end eder, fordi Herrens Haand er udgangen over mig.
19 Og han slog (nogle) af de Mænd i Beth-Semes, fordi de saae i Herrens Ark, og han slog af Folket halvfjerdsindstyve Mænd (og) halvtredsindstyve tusinde Mænd; da sørgede Folket, fordi Herren havde slaget paa Folket med et stort Slag.
23 Siden gik han ind til sin Hustru, og hun blev frugtsommelig og fødte en Søn, og han kaldte hans Navn Bria, thi hun havde været i Ulykke i hans Huus.
13 Og de Bethsemiter høstede Hvedehøst i Dalen; og de løftede deres Øine op og saae Arken, og de bleve glade, da de saae den.
13 Og det skede, der de gik, som bare Herrens Ark, sex Trin, da offrede han Øxne og fedt (Qvæg).
2 Og der hans Medhustru havde bedrevet Hor hos ham, da gik hun fra ham til sin Faders Huus, til Bethlehem i Juda; og hun blev der fire Maaneders Tid.
1 Og Philisterne toge Guds Ark, og de førte den fra Eben-Ezer til Asdod.
2 Og Philisterne toge Guds Ark og førte den ind i Dagons Huus, og de satte den ved Dagon.
13 Saa tog Boas Ruth, og hun blev hans Hustru, og han gik ind til hende; og Herren gav hende, (at hun blev) frugtsommelig, og hun fødte en Søn.
11 Og de satte Herrens Ark paa Vognen, og Skrinet og de Guldmuus og deres Artses Billeder.
16 Og hun kom til sin Mands Moder, og hun sagde: Hvorledes (gaaer det dig), min Datter? og hun forkyndte hende alt det, Manden havde gjort hende.
15 Saa gik Nathan til sit Huus, og Herren slog Barnet, som Urias Hustru havde født David, at det blev sygt.
16 Og Noomi tog Barnet og lagde det paa sit Skjød. og hun blev hans Fostermoder.
20 Og han bar ham og førte ham til sin Moder; og han sad paa hendes Knæ indtil om Middagen, da døde han.
19 Og denne Qvindes Søn døde om Natten; thi hun laae paa ham.