Ruts bok 1:13
mon I skulde vente paa dem, indtil de bleve store? mon I skulde (derefter) opholdes, at I ikke skulde faae Mænd? nei, mine Døttre, thi det er mig saare bittert, mere end eder, fordi Herrens Haand er udgangen over mig.
Tilleggsressurser
Henviste vers
- Job 19:21 : 21 Forbarmer eder over mig, forbarmer eder over mig, I mine Venner! thi Guds Haand haver rørt mig.
- Sal 32:4 : 4 Thi din Haand blev Dag og Nat svar paa mig, saa at min Saft blev forvandlet til Sommerens Tørheder. Sela.
- Dom 2:15 : 15 I alt det, som de udgik til, var Herrens Haand imod dem til det Onde, saasom Herren havde sagt, og saasom Herren havde svoret dem; og de bleve saare ængstede.
- Sal 38:2 : 2 Herre! straf mig ikke i din Vrede, og tugt mig (ikke) i din Grumhed.
- Sal 39:9-9 : 9 Fri mig fra alle mine Overtrædelser, sæt mig ikke til en Daares Spot. 10 Jeg var stum, jeg vilde ikke oplade min Mund, thi du, du gjorde det.
- 1 Sam 5:11 : 11 Saa sendte de hen og samlede alle Philisternes Fyrster, og de sagde: Sender Israels Guds Ark hen, at den kan komme igjen til sit Sted, at han ikke skal slaae mig og mit Folk ihjel; thi der var en Døds-Forstyrring i al Staden, Guds Haand var der meget svar.
- 5 Mos 2:15 : 15 Tilmed var og Herrens Haand imod dem, til at forstyrre dem af Leiren, indtil de fik Ende.
Lignende vers (AI)
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
- Rut 1:1-1212 vers85%
1 Og det skede i de Dage, der Dommerne dømte, da var der en Hunger i Landet; og en Mand af Bethlehem i Juda gik hen at være fremmed i Moabiternes Land, han og hans Hustru og hans to Sønner.
2 Og Mandens Navn var Elimelech, og hans Hustrues Navn Noomi, og hans to Sønners Navn Mahlon og Chiljon, (de vare) Ephrathiter af Bethlehem i Juda; og de kom i Moabiternes Land og bleve der.
3 Og Elimelech, Noomi Mand, døde; og hun blev tilbage, hun og hendes to Sønner.
4 Og de toge sig moabttiske Hustruer, den enes Navn var Orpa, og den andens Navn Ruth; og de boede der ved ti Aar.
5 Da døde ogsaa de begge, Mahlon og Chiljon, og Qvinden blev tilbage efter hendes tvende Sønner og efter hendes Mand.
6 Da gjorde hun sig rede, hun og hendes Sønners Hustruer, og vendte tilbage fra Moabiternes Land; thi hun havde hørt i Moabiternes Land, at Herren havde besøgt sit Folk, at give dem Brød.
7 Og hun gik ud fra det Sted, hvor hun havde været, og begge hendes Sønners Hustruer med hende; og de gik paa Veien, for at komme tilbage til Judæ Land.
8 Da sagde Noomi til begge sine Sønners Hustruer: Gaaer hen, vender tilbage, hver til sin Moders Huus; Herren gjøre Miskundhed imod eder, ligesom I have gjort imod de Døde og imod mig!
9 Herren give eder, at I maae finde Rolighed, hver i sin Mands Huus! og hun kyssede dem, og de opløftede deres Røst og græd.
10 Og de sagde til hende: Sandelig, vi ville vende tilbage med dig til dit Folk.
11 Da sagde Noomi: Vender tilbage, mine Døttre, hvorfor ville I gaae med mig? mon jeg har Børn ydermere i mit Liv, som kunde blive eders Mænd?
12 Vender tilbage, mine Døttre, gaaer hen, thi jeg er for gammel til at faae en Mand; dersom jeg end sagde: Der er Forventelse for mig, ja, dersom jeg havde en Mand i denne Nat, ja og havde født Sønner,
- Rut 1:14-229 vers82%
14 Da opløftede de deres Røst og græd ydermere; og Orpa kyssede sin Mands Moder, men Ruth hængte ved hende.
15 Da sagde hun: See, din Svogerske er vendt tilbage til sit Folk og til sin Gud; vend tilbage efter din Svogerske.
16 Og Ruth sagde: Vær mig ikke imod, at jeg skulde forlade dig og vende tilbage fra dig; thi hvor du gaaer hen, der vil jeg gaae hen, og hvor du bliver om Natten, der vil jeg blive om Natten; dit Folk er mit Folk, og din Gud er min Gud.
17 Hvor du vil døe, der vil jeg døe, og der vil jeg begraves; Herren gjøre mig saa og lægge saa dertil, sandelig, Døden (alene) skal skille imellem mig og imellem dig.
18 Og der hun saae, at hun havde fast foretaget sig at gaae med hende, da lod hun af at tale til hende (derom).
19 Og de gik begge, indtil de kom til Bethlehem; og det skede, der de kom til Bethlehem, da kom den ganske Stad i Bevægelse over dem, og de sagde: Er denne Noomi?
20 Og hun sagde til dem: Kalder mig ikke Noomi, kalder mig Mara; thi den Almægtige har gjort det saare beskt for mig.
21 Jeg, jeg gik fuld bort, men Herren har ført mig tom tilbage; hvi skulde I kalde mig Noomi, efterdi Herren har svaret imod mig, og den Almægtige handlet ilde med mig?
22 Saa kom Noomi tilbage, og Ruth, den Moabitiske, hendes Søns Hustru, var med hende, som kom tilbage af Moabiternes Land; og de, de kom til Bethlehem i Byghøstens Begyndelse.
- Rut 3:1-22 vers77%
1 Og Noomi, hendes Mands Moder, sagde til hende: Min Datter! mon jeg ikke skulde søge Rolighed for dig, at det maa gaae dig vel?
2 Og nu, mon ikke Boas, hos hvis unge Piger du har været, være af vort Frændskab? see, han kaster Byg inat paa Loen.
- Rut 3:16-183 vers76%
16 Og hun kom til sin Mands Moder, og hun sagde: Hvorledes (gaaer det dig), min Datter? og hun forkyndte hende alt det, Manden havde gjort hende.
17 Og hun sagde: Disse sex (Maader) Byg gav han mig; thi han sagde til mig: Du skal ikke komme tomhændet til din Mands Moder.
18 Og hun sagde: Bliv (stille), min Datter, indtil du faaer at vide, hvorledes Sagen vil falde ud; thi den Mand hviler ikke, før han idag gjør Ende paa denne Sag.
- Rut 3:9-113 vers76%
9 Og han sagde: Hvo er du? og hun svarede: Jeg er Ruth, din Tjenesteqvinde, udbred din Vinge over din Tjenesteqvinde, thi du er Løseren.
10 Og han sagde: Velsignet være du for Herren, min Datter! du har gjort din sidste Miskundhed bedre end den første, at du har ikke gaaet efter de unge Karle, enten fattig eller rig.
11 Og nu, min Datter, frygt ikke; alt det, du siger, vil jeg gjøre dig, thi mit Folk i den ganske Stad veed, at du er en duelig Qvinde.
- Rut 2:6-83 vers76%
6 Og den unge Karl, som var sat over Høstfolkene, svarede og sagde: Det er den moabitiske unge Qvinde, som er kommen tilbage med Noomi af Moabiternes Land.
7 Og hun har sagt: Kjære, jeg vil sanke op og samle iblandt Negene efter Høstfolkene; og hun er kommen og har staaet siden imorges og indtil nu; nu sad hun lidet hjemme.
8 Da sagde Boas til Ruth: Hører du ikke, min Datter? du skal ikke gaae at sanke op paa en anden Ager, og gak ikke heller over herfra, men hold dig her til mine unge Piger.
- Rut 2:18-236 vers76%
18 Og hun løftede det op og kom i Staden, og hendes Mands Moder saae det, som hun havde opsanket; og hun tog frem og gav hende det, hun havde levnet, da hun var bleven mæt.
19 Da sagde hendes Mands Moder til hende: Hvor opsankede du idag, og hvor havde du at gjøre? velsignet være den, som dig kjendte! Da gav hun sin Mands Moder tilkjende, hos hvem hun havde havt at gjøre, og sagde: Den Mands Navn, som jeg har havt at gjøre hos idag, er Boas.
20 Og Noomi sagde til sin Sønneqvinde: Velsignet være han for Herren, som ikke haver forladt sin Miskundhed mod de Levende eller mod de Døde! og Noomi sagde til hende: Den Mand (hører) os nær (til), han er (en) af vore Løsere.
21 Og Ruth, den Moabitiske, sagde: Ogsaa (maa du vide), at han har sagt til mig: Du skal holde dig til mine unge Karle, indtil de have endt al den Høst, som jeg har.
22 Og Noomi sagde til Ruth, sin Sønneqvinde: Det er godt, min Datter, at du gaaer ud med hans unge Piger, at man ikke skal være dig imod paa en anden Ager.
23 Saa holdt hun sig til Boas unge Piger, at opsanke, indtil Byghøsten og Hvedehøsten var endt; og hun blev hos sin Mands Moder.
- Rut 4:14-152 vers74%
14 Da sagde Qvinderne til Noomi: Velsignet være Herren, som ikke vilde lade dig fattes en Løser idag, og hans Navn blive priset i Israel!
15 Og han skal være dig til at vederqvæge Sjælen og at opholde din Alderdom; thi din Sønneqvinde, som dig elskede, har født ham, hun, som er dig bedre end syv Sønner.
- 73%
2 Og Ruth, den Moabitiske, sagde til Noomi: Kjære, jeg vil gaae paa Marken, og jeg vil sanke op af Axene efter den, for hvis Øine jeg finder Naade; og hun sagde til hende: Gak, min Datter.
- Dom 11:35-384 vers73%
35 Og det skede, der han saae hende, da sønderrev han sine Klæder og sagde: Ak, min Datter! du har aldeles nedbøiet mig, og du er af dem, som forstyrre mig; thi jeg, jeg oplod min Mund til Herren, og jeg kan ikke kalde det tilbage.
36 Og hun sagde til ham: Min Fader! har du opladt din Mund til Herren, da gjør med mig, saasom det er udgaaet af din Mund, efterat Herren har skaffet dig fuldkommen Hevn over dine Fjender, over Ammons Børn.
37 Og hun sagde til sin Fader: Denne Ting lad mig vederfares: Lad af fra mig to Maaneder, at jeg maa gaae og fare ned paa Bjergene og græde over min Jomfrudom, jeg og mine Veninder.
38 Og han sagde: Gak hen, og han lod hende fare to Maaneder; da gik hun hen, og hendes Veninder, og græd over sin Jomfrudom paa Bjergene.
- 71%
13 Og hun sagde: Lad mig finde Naade for dine Øine, min Herre, fordi du har trøstet mig, og fordi du har talet kjærligen til din Tjenesteqvinde; og jeg, jeg er ikke som en af dine Tjenestepiger.
- 71%
16 Agt ikke din Tjenesteqvinde som en Belials Datter; thi jeg har hidindtil talet af min Klages og min Harms Mangfoldighed.
- 71%
13 Bliv (her) Natten over i denne Nat, og det skal skee imorgen, dersom han vil løse dig, godt, da maa han løse (dig); men dersom han ikke haver Lyst til at løse dig, da vil jeg løse dig, jeg, (saa vist som) Herren lever; lig indtil Morgenen.
- 70%
11 Og alt Folket, som var i Porten, og de Ældste sagde: (Vi ere) Vidner; Herren give, at den Qvinde, der kommer i dit Huus, (maa blive) som Rachel og som Lea, hvilke begge byggede Israels Huus! og bliv du mægtig i Ephratha, og bliv navnkundig i Bethlehem!
- 70%
11 Og Boas svarede og sagde til hende: Det er mig nok tilkjendegivet alt, hvad du har gjort ved din Mands Moder efter din Mands Død, at du har forladt din Fader og din Moder og dit Fædreneland, og er gaaet til et Folk, som du kjendte ikke tilforn.