Rut 1:12
Vender tilbage, mine Døttre, gaaer hen, thi jeg er for gammel til at faae en Mand; dersom jeg end sagde: Der er Forventelse for mig, ja, dersom jeg havde en Mand i denne Nat, ja og havde født Sønner,
Tilleggsressurser
Henviste vers
- 1 Mos 17:17 : 17 Og Abraham faldt paa sit Ansigt og loe; og han sagde i sit Hjerte: Skulde mig fødes (et Barn), jeg, som er hundrede Aar gammel? og skulde Sara, som er halvfemsindstyve Aar gammel, føde?
- 1 Tim 5:9 : 9 En Enke bør ikke udnævnes, naar hun er yngre end tredsindstyve Aar; (hun bør) have været een Mands Hustru
Lignende vers (AI)
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
- Rut 1:1-1111 vers92%
1 Og det skede i de Dage, der Dommerne dømte, da var der en Hunger i Landet; og en Mand af Bethlehem i Juda gik hen at være fremmed i Moabiternes Land, han og hans Hustru og hans to Sønner.
2 Og Mandens Navn var Elimelech, og hans Hustrues Navn Noomi, og hans to Sønners Navn Mahlon og Chiljon, (de vare) Ephrathiter af Bethlehem i Juda; og de kom i Moabiternes Land og bleve der.
3 Og Elimelech, Noomi Mand, døde; og hun blev tilbage, hun og hendes to Sønner.
4 Og de toge sig moabttiske Hustruer, den enes Navn var Orpa, og den andens Navn Ruth; og de boede der ved ti Aar.
5 Da døde ogsaa de begge, Mahlon og Chiljon, og Qvinden blev tilbage efter hendes tvende Sønner og efter hendes Mand.
6 Da gjorde hun sig rede, hun og hendes Sønners Hustruer, og vendte tilbage fra Moabiternes Land; thi hun havde hørt i Moabiternes Land, at Herren havde besøgt sit Folk, at give dem Brød.
7 Og hun gik ud fra det Sted, hvor hun havde været, og begge hendes Sønners Hustruer med hende; og de gik paa Veien, for at komme tilbage til Judæ Land.
8 Da sagde Noomi til begge sine Sønners Hustruer: Gaaer hen, vender tilbage, hver til sin Moders Huus; Herren gjøre Miskundhed imod eder, ligesom I have gjort imod de Døde og imod mig!
9 Herren give eder, at I maae finde Rolighed, hver i sin Mands Huus! og hun kyssede dem, og de opløftede deres Røst og græd.
10 Og de sagde til hende: Sandelig, vi ville vende tilbage med dig til dit Folk.
11 Da sagde Noomi: Vender tilbage, mine Døttre, hvorfor ville I gaae med mig? mon jeg har Børn ydermere i mit Liv, som kunde blive eders Mænd?
- Rut 1:13-164 vers85%
13 mon I skulde vente paa dem, indtil de bleve store? mon I skulde (derefter) opholdes, at I ikke skulde faae Mænd? nei, mine Døttre, thi det er mig saare bittert, mere end eder, fordi Herrens Haand er udgangen over mig.
14 Da opløftede de deres Røst og græd ydermere; og Orpa kyssede sin Mands Moder, men Ruth hængte ved hende.
15 Da sagde hun: See, din Svogerske er vendt tilbage til sit Folk og til sin Gud; vend tilbage efter din Svogerske.
16 Og Ruth sagde: Vær mig ikke imod, at jeg skulde forlade dig og vende tilbage fra dig; thi hvor du gaaer hen, der vil jeg gaae hen, og hvor du bliver om Natten, der vil jeg blive om Natten; dit Folk er mit Folk, og din Gud er min Gud.
- Rut 3:1-22 vers77%
1 Og Noomi, hendes Mands Moder, sagde til hende: Min Datter! mon jeg ikke skulde søge Rolighed for dig, at det maa gaae dig vel?
2 Og nu, mon ikke Boas, hos hvis unge Piger du har været, være af vort Frændskab? see, han kaster Byg inat paa Loen.
- Rut 1:18-225 vers75%
18 Og der hun saae, at hun havde fast foretaget sig at gaae med hende, da lod hun af at tale til hende (derom).
19 Og de gik begge, indtil de kom til Bethlehem; og det skede, der de kom til Bethlehem, da kom den ganske Stad i Bevægelse over dem, og de sagde: Er denne Noomi?
20 Og hun sagde til dem: Kalder mig ikke Noomi, kalder mig Mara; thi den Almægtige har gjort det saare beskt for mig.
21 Jeg, jeg gik fuld bort, men Herren har ført mig tom tilbage; hvi skulde I kalde mig Noomi, efterdi Herren har svaret imod mig, og den Almægtige handlet ilde med mig?
22 Saa kom Noomi tilbage, og Ruth, den Moabitiske, hendes Søns Hustru, var med hende, som kom tilbage af Moabiternes Land; og de, de kom til Bethlehem i Byghøstens Begyndelse.
- Rut 4:13-164 vers74%
13 Saa tog Boas Ruth, og hun blev hans Hustru, og han gik ind til hende; og Herren gav hende, (at hun blev) frugtsommelig, og hun fødte en Søn.
14 Da sagde Qvinderne til Noomi: Velsignet være Herren, som ikke vilde lade dig fattes en Løser idag, og hans Navn blive priset i Israel!
15 Og han skal være dig til at vederqvæge Sjælen og at opholde din Alderdom; thi din Sønneqvinde, som dig elskede, har født ham, hun, som er dig bedre end syv Sønner.
16 Og Noomi tog Barnet og lagde det paa sit Skjød. og hun blev hans Fostermoder.
- Rut 2:19-235 vers74%
19 Da sagde hendes Mands Moder til hende: Hvor opsankede du idag, og hvor havde du at gjøre? velsignet være den, som dig kjendte! Da gav hun sin Mands Moder tilkjende, hos hvem hun havde havt at gjøre, og sagde: Den Mands Navn, som jeg har havt at gjøre hos idag, er Boas.
20 Og Noomi sagde til sin Sønneqvinde: Velsignet være han for Herren, som ikke haver forladt sin Miskundhed mod de Levende eller mod de Døde! og Noomi sagde til hende: Den Mand (hører) os nær (til), han er (en) af vore Løsere.
21 Og Ruth, den Moabitiske, sagde: Ogsaa (maa du vide), at han har sagt til mig: Du skal holde dig til mine unge Karle, indtil de have endt al den Høst, som jeg har.
22 Og Noomi sagde til Ruth, sin Sønneqvinde: Det er godt, min Datter, at du gaaer ud med hans unge Piger, at man ikke skal være dig imod paa en anden Ager.
23 Saa holdt hun sig til Boas unge Piger, at opsanke, indtil Byghøsten og Hvedehøsten var endt; og hun blev hos sin Mands Moder.
- Rut 2:1-22 vers72%
1 Og Noomi havde en Kynding, som hørte hendes Mand til, en Mand af Vælde og Formue, af Elimelechs Slægt; og hans Navn var Boas.
2 Og Ruth, den Moabitiske, sagde til Noomi: Kjære, jeg vil gaae paa Marken, og jeg vil sanke op af Axene efter den, for hvis Øine jeg finder Naade; og hun sagde til hende: Gak, min Datter.
- Rut 3:16-183 vers71%
16 Og hun kom til sin Mands Moder, og hun sagde: Hvorledes (gaaer det dig), min Datter? og hun forkyndte hende alt det, Manden havde gjort hende.
17 Og hun sagde: Disse sex (Maader) Byg gav han mig; thi han sagde til mig: Du skal ikke komme tomhændet til din Mands Moder.
18 Og hun sagde: Bliv (stille), min Datter, indtil du faaer at vide, hvorledes Sagen vil falde ud; thi den Mand hviler ikke, før han idag gjør Ende paa denne Sag.
- Rut 3:10-134 vers71%
10 Og han sagde: Velsignet være du for Herren, min Datter! du har gjort din sidste Miskundhed bedre end den første, at du har ikke gaaet efter de unge Karle, enten fattig eller rig.
11 Og nu, min Datter, frygt ikke; alt det, du siger, vil jeg gjøre dig, thi mit Folk i den ganske Stad veed, at du er en duelig Qvinde.
12 Og nu (er det vel) saa i Sandhed, at jeg er Løseren; men der er og en nærmere Løser end jeg.
13 Bliv (her) Natten over i denne Nat, og det skal skee imorgen, dersom han vil løse dig, godt, da maa han løse (dig); men dersom han ikke haver Lyst til at løse dig, da vil jeg løse dig, jeg, (saa vist som) Herren lever; lig indtil Morgenen.
- Rut 2:5-84 vers70%
5 Og Boas sagde til sin den unge Karl, som var sat over Høstfolkene: Hvem hører denne unge Qvinde til?
6 Og den unge Karl, som var sat over Høstfolkene, svarede og sagde: Det er den moabitiske unge Qvinde, som er kommen tilbage med Noomi af Moabiternes Land.
7 Og hun har sagt: Kjære, jeg vil sanke op og samle iblandt Negene efter Høstfolkene; og hun er kommen og har staaet siden imorges og indtil nu; nu sad hun lidet hjemme.
8 Da sagde Boas til Ruth: Hører du ikke, min Datter? du skal ikke gaae at sanke op paa en anden Ager, og gak ikke heller over herfra, men hold dig her til mine unge Piger.
- 68%
13 Og hun sagde: Lad mig finde Naade for dine Øine, min Herre, fordi du har trøstet mig, og fordi du har talet kjærligen til din Tjenesteqvinde; og jeg, jeg er ikke som en af dine Tjenestepiger.
- 68%
5 Og Boas sagde: Paa hvilken Dag du kjøber det Land af Noomi Haand, da kjøber du det og af den moabitiske Ruth, den Dødes Hustru, for at opreise den Døde et Navn paa hans Arv.
- 68%
37 Og hun sagde til sin Fader: Denne Ting lad mig vederfares: Lad af fra mig to Maaneder, at jeg maa gaae og fare ned paa Bjergene og græde over min Jomfrudom, jeg og mine Veninder.
- 67%
38 Men du skal fare hen til min Faders Huus og til min Slægt, og tage min Søn en Hustru.
- Rut 4:10-112 vers67%
10 Og tilmed har jeg taget Ruth, den Moabitiske, Mahlons Hustru, mig til en Hustru, til at opreise den Døde et Navn paa hans Arv, at den Dødes Navn skal ikke udryddes fra hans Brødre og af hans Steds Port; (dertil ere) I Vidner idag.
11 Og alt Folket, som var i Porten, og de Ældste sagde: (Vi ere) Vidner; Herren give, at den Qvinde, der kommer i dit Huus, (maa blive) som Rachel og som Lea, hvilke begge byggede Israels Huus! og bliv du mægtig i Ephratha, og bliv navnkundig i Bethlehem!