Rut 3:10
Og han sagde: Velsignet være du for Herren, min Datter! du har gjort din sidste Miskundhed bedre end den første, at du har ikke gaaet efter de unge Karle, enten fattig eller rig.
Tilleggsressurser
Henviste vers
- Rut 2:20 : 20 Og Noomi sagde til sin Sønneqvinde: Velsignet være han for Herren, som ikke haver forladt sin Miskundhed mod de Levende eller mod de Døde! og Noomi sagde til hende: Den Mand (hører) os nær (til), han er (en) af vore Løsere.
- Rut 1:8 : 8 Da sagde Noomi til begge sine Sønners Hustruer: Gaaer hen, vender tilbage, hver til sin Moders Huus; Herren gjøre Miskundhed imod eder, ligesom I have gjort imod de Døde og imod mig!
- Rut 2:4 : 4 Og see, Boas kom fra Bethlehem, og sagde til Høstfolkene: Herren være med eder! og de sagde til ham: Herren velsigne dig!
- 1 Kor 13:4-5 : 4 Kjærligheden er langmodig, er velvillig; Kjærligheden bærer ikke Nid; Kjærligheden bruger ikke Fremfusenhed, opblæses ikke; 5 den er ikke usømmelig, søger ikke sit Eget, forbittres ikke, tænker ikke Ondt;
Lignende vers (AI)
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
- Rut 3:11-144 vers82%
11 Og nu, min Datter, frygt ikke; alt det, du siger, vil jeg gjøre dig, thi mit Folk i den ganske Stad veed, at du er en duelig Qvinde.
12 Og nu (er det vel) saa i Sandhed, at jeg er Løseren; men der er og en nærmere Løser end jeg.
13 Bliv (her) Natten over i denne Nat, og det skal skee imorgen, dersom han vil løse dig, godt, da maa han løse (dig); men dersom han ikke haver Lyst til at løse dig, da vil jeg løse dig, jeg, (saa vist som) Herren lever; lig indtil Morgenen.
14 Og hun laae ved hans Fødder indtil Morgenen, og stod op, førend En kunde kjende den Anden; og han sagde: Lad ikke vides, at en Qvinde er kommen i Loen.
- Rut 3:8-92 vers82%
8 Og det skede om Midnatten, da blev Manden forskrækket og greb omkring sig, og see, en Qvinde laae ved hans Fødder.
9 Og han sagde: Hvo er du? og hun svarede: Jeg er Ruth, din Tjenesteqvinde, udbred din Vinge over din Tjenesteqvinde, thi du er Løseren.
- Rut 2:18-236 vers78%
18 Og hun løftede det op og kom i Staden, og hendes Mands Moder saae det, som hun havde opsanket; og hun tog frem og gav hende det, hun havde levnet, da hun var bleven mæt.
19 Da sagde hendes Mands Moder til hende: Hvor opsankede du idag, og hvor havde du at gjøre? velsignet være den, som dig kjendte! Da gav hun sin Mands Moder tilkjende, hos hvem hun havde havt at gjøre, og sagde: Den Mands Navn, som jeg har havt at gjøre hos idag, er Boas.
20 Og Noomi sagde til sin Sønneqvinde: Velsignet være han for Herren, som ikke haver forladt sin Miskundhed mod de Levende eller mod de Døde! og Noomi sagde til hende: Den Mand (hører) os nær (til), han er (en) af vore Løsere.
21 Og Ruth, den Moabitiske, sagde: Ogsaa (maa du vide), at han har sagt til mig: Du skal holde dig til mine unge Karle, indtil de have endt al den Høst, som jeg har.
22 Og Noomi sagde til Ruth, sin Sønneqvinde: Det er godt, min Datter, at du gaaer ud med hans unge Piger, at man ikke skal være dig imod paa en anden Ager.
23 Saa holdt hun sig til Boas unge Piger, at opsanke, indtil Byghøsten og Hvedehøsten var endt; og hun blev hos sin Mands Moder.
- 78%
13 Og hun sagde: Lad mig finde Naade for dine Øine, min Herre, fordi du har trøstet mig, og fordi du har talet kjærligen til din Tjenesteqvinde; og jeg, jeg er ikke som en af dine Tjenestepiger.
- Rut 2:1-1111 vers77%
1 Og Noomi havde en Kynding, som hørte hendes Mand til, en Mand af Vælde og Formue, af Elimelechs Slægt; og hans Navn var Boas.
2 Og Ruth, den Moabitiske, sagde til Noomi: Kjære, jeg vil gaae paa Marken, og jeg vil sanke op af Axene efter den, for hvis Øine jeg finder Naade; og hun sagde til hende: Gak, min Datter.
3 Og hun gik, og kom og sankede op paa Marken efter Høstfolkene; og det hændte sig ved en Hændelse for hende, at den Deel af Marken hørte Boas til, som var af Elimelechs Slægt.
4 Og see, Boas kom fra Bethlehem, og sagde til Høstfolkene: Herren være med eder! og de sagde til ham: Herren velsigne dig!
5 Og Boas sagde til sin den unge Karl, som var sat over Høstfolkene: Hvem hører denne unge Qvinde til?
6 Og den unge Karl, som var sat over Høstfolkene, svarede og sagde: Det er den moabitiske unge Qvinde, som er kommen tilbage med Noomi af Moabiternes Land.
7 Og hun har sagt: Kjære, jeg vil sanke op og samle iblandt Negene efter Høstfolkene; og hun er kommen og har staaet siden imorges og indtil nu; nu sad hun lidet hjemme.
8 Da sagde Boas til Ruth: Hører du ikke, min Datter? du skal ikke gaae at sanke op paa en anden Ager, og gak ikke heller over herfra, men hold dig her til mine unge Piger.
9 (Hold) dine Øine til den Ager, hvor de skjære paa, og gak efter dem; har jeg ikke befalet de unge Karle, at Ingen skal røre dig? og tørster dig, da gak til de Kar, og drik af det, som de unge Karle øse.
10 Da faldt hun paa sit Ansigt og bøiede sig ned til Jorden; og hun sagde til ham: Hvorfor har jeg fundet Naade for dine Øine, at du kjender mig, og jeg er fremmed?
11 Og Boas svarede og sagde til hende: Det er mig nok tilkjendegivet alt, hvad du har gjort ved din Mands Moder efter din Mands Død, at du har forladt din Fader og din Moder og dit Fædreneland, og er gaaet til et Folk, som du kjendte ikke tilforn.
- Rut 1:6-1712 vers76%
6 Da gjorde hun sig rede, hun og hendes Sønners Hustruer, og vendte tilbage fra Moabiternes Land; thi hun havde hørt i Moabiternes Land, at Herren havde besøgt sit Folk, at give dem Brød.
7 Og hun gik ud fra det Sted, hvor hun havde været, og begge hendes Sønners Hustruer med hende; og de gik paa Veien, for at komme tilbage til Judæ Land.
8 Da sagde Noomi til begge sine Sønners Hustruer: Gaaer hen, vender tilbage, hver til sin Moders Huus; Herren gjøre Miskundhed imod eder, ligesom I have gjort imod de Døde og imod mig!
9 Herren give eder, at I maae finde Rolighed, hver i sin Mands Huus! og hun kyssede dem, og de opløftede deres Røst og græd.
10 Og de sagde til hende: Sandelig, vi ville vende tilbage med dig til dit Folk.
11 Da sagde Noomi: Vender tilbage, mine Døttre, hvorfor ville I gaae med mig? mon jeg har Børn ydermere i mit Liv, som kunde blive eders Mænd?
12 Vender tilbage, mine Døttre, gaaer hen, thi jeg er for gammel til at faae en Mand; dersom jeg end sagde: Der er Forventelse for mig, ja, dersom jeg havde en Mand i denne Nat, ja og havde født Sønner,
13 mon I skulde vente paa dem, indtil de bleve store? mon I skulde (derefter) opholdes, at I ikke skulde faae Mænd? nei, mine Døttre, thi det er mig saare bittert, mere end eder, fordi Herrens Haand er udgangen over mig.
14 Da opløftede de deres Røst og græd ydermere; og Orpa kyssede sin Mands Moder, men Ruth hængte ved hende.
15 Da sagde hun: See, din Svogerske er vendt tilbage til sit Folk og til sin Gud; vend tilbage efter din Svogerske.
16 Og Ruth sagde: Vær mig ikke imod, at jeg skulde forlade dig og vende tilbage fra dig; thi hvor du gaaer hen, der vil jeg gaae hen, og hvor du bliver om Natten, der vil jeg blive om Natten; dit Folk er mit Folk, og din Gud er min Gud.
17 Hvor du vil døe, der vil jeg døe, og der vil jeg begraves; Herren gjøre mig saa og lægge saa dertil, sandelig, Døden (alene) skal skille imellem mig og imellem dig.
- Rut 4:13-153 vers75%
13 Saa tog Boas Ruth, og hun blev hans Hustru, og han gik ind til hende; og Herren gav hende, (at hun blev) frugtsommelig, og hun fødte en Søn.
14 Da sagde Qvinderne til Noomi: Velsignet være Herren, som ikke vilde lade dig fattes en Løser idag, og hans Navn blive priset i Israel!
15 Og han skal være dig til at vederqvæge Sjælen og at opholde din Alderdom; thi din Sønneqvinde, som dig elskede, har født ham, hun, som er dig bedre end syv Sønner.
- Rut 3:16-183 vers75%
16 Og hun kom til sin Mands Moder, og hun sagde: Hvorledes (gaaer det dig), min Datter? og hun forkyndte hende alt det, Manden havde gjort hende.
17 Og hun sagde: Disse sex (Maader) Byg gav han mig; thi han sagde til mig: Du skal ikke komme tomhændet til din Mands Moder.
18 Og hun sagde: Bliv (stille), min Datter, indtil du faaer at vide, hvorledes Sagen vil falde ud; thi den Mand hviler ikke, før han idag gjør Ende paa denne Sag.
- Rut 3:1-33 vers75%
1 Og Noomi, hendes Mands Moder, sagde til hende: Min Datter! mon jeg ikke skulde søge Rolighed for dig, at det maa gaae dig vel?
2 Og nu, mon ikke Boas, hos hvis unge Piger du har været, være af vort Frændskab? see, han kaster Byg inat paa Loen.
3 Saa bad dig og salv dig, og tag dine Klæder paa dig, og gak ned i Loen; lad dig ikke kjendes af Manden, indtil han har fuldendt at æde og drikke.
- Rut 4:10-112 vers74%
10 Og tilmed har jeg taget Ruth, den Moabitiske, Mahlons Hustru, mig til en Hustru, til at opreise den Døde et Navn paa hans Arv, at den Dødes Navn skal ikke udryddes fra hans Brødre og af hans Steds Port; (dertil ere) I Vidner idag.
11 Og alt Folket, som var i Porten, og de Ældste sagde: (Vi ere) Vidner; Herren give, at den Qvinde, der kommer i dit Huus, (maa blive) som Rachel og som Lea, hvilke begge byggede Israels Huus! og bliv du mægtig i Ephratha, og bliv navnkundig i Bethlehem!
- 71%
27 Og (her er) nu denne Velsignelse, som din Tjenesteqvinde førte til min Herre; og lad den gives de unge Karle, som vandre efter min Herre.
- 71%
15 Og hun stod op at sanke; og Boas befoel sine unge Karle og sagde: Lader hende ogsaa opsanke iblandt Negene, og beskjæmmer hende ikke.
- 70%
36 Og hun sagde til ham: Min Fader! har du opladt din Mund til Herren, da gjør med mig, saasom det er udgaaet af din Mund, efterat Herren har skaffet dig fuldkommen Hevn over dine Fjender, over Ammons Børn.