2 Samuelsbok 18:19

Original Norsk Bibel 1866

Og Ahimaaz, Zadoks Søn, sagde: Kjære, lad mig løbe og føre Kongen Budskab, at Herren haver skaffet ham Ret af hans Fjenders Haand.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 2 Sam 15:36 : 36 See, der ere hos dem deres to Sønner, Ahimaaz, Zadoks, og Jonathan, Abjathars (Søn), og I skulle sende til mig formedelst dem om alt det Ord, som I høre.
  • 2 Sam 18:31 : 31 Og see, da kom Cusi, og Cusi sagde: Det Budskab føres min Herre Kongen, at Herren haver skaffet dig Ret idag af alle deres Haand, som stode op imod dig.
  • Sal 7:6 : 6 da maa Fjenden forfølge min Sjæl og gribe den, og nedtræde mit Liv til Jorden, og lade min Ære boe i Støv. Sela.
  • Sal 7:8-9 : 8 Saa skal Folkenes Forsamling omringe dig, og for dens Skyld kom igjen i det Høie! 9 Herren skal dømme Folkene; døm mig, Herre! efter min Retfærdighed og efter min Fuldkommenhed, (som er) hos mig.
  • Sal 9:4 : 4 Naar mine Fjender vende tilbage, da skulle de støde an (og falde) og omkomme for dig.
  • Sal 9:16 : 16 Hedningerne ere sunkne i Graven, (som) de gjorde; deres Fod er greben i Garnet, som de skjulte.
  • Sal 10:14 : 14 Du seer (det), thi du, du skuer den Møie og Fortræd, saa at man giver (Sagen) i din Haand; den Svage forlader sig paa dig, du, du har været den Faderløses Hjælper.
  • Sal 10:18 : 18 at skaffe den Faderløse og Ringe Ret, (at) man skal ikke ydermere blive ved (med Vold) at udstøde et Menneske af Landet.
  • Rom 12:19 : 19 Hevner eder ikke selv, I Elskelige! men giver Vreden Tid; thi der er skrevet: Hevnen hører mig til, jeg vil betale, siger Herren.
  • 2 Sam 17:17 : 17 Og Jonathan og Ahimaaz stode hos En-Rogel, og en Tjenestepige gik bort og forkyndte dem det; men de, de gik hen og forkyndte Kong David det; thi de turde ikke lade sig see at komme i Staden.
  • 2 Sam 18:23 : 23 I hvad det end er, (sagde han,) da vil jeg løbe; og han sagde til ham: Løb; saa løb Ahimaaz ad Veien paa den Slette, og løb forbi Cusi.
  • 2 Sam 18:27-29 : 27 Og Skildvagten sagde: Jeg seer den Førstes Løb ligesom Ahimaaz's, Zadoks Søns, Løb, og Kongen sagde: Det er en god Mand, og han kommer med et godt Budskab. 28 Og Ahimaaz raabte og sagde til Kongen: Fred! og bøiede sig ned for Kongen paa sit Ansigt til Jorden, og han sagde: Velsignet være Herren din Gud, som haver overantvordet de Mænd, som opløftede deres Haand mod min Herre Kongen! 29 Og Kongen sagde: (Gaaer det) den unge Mand Absalom vel? og Ahimaaz sagde: Jeg saae et stort Bulder, der Joab sendte Kongens Tjener og (mig) din Tjener; men jeg veed ikke, hvad (det var).

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 82%

    20 Men Joab sagde til ham: Du skal ikke føre Budskab paa denne Dag, men en anden Dag skal du føre Budskab; men du skal ikke føre Budskab paa denne Dag, fordi at Kongens Søn er død.

    21 Og Joab sagde til Cusi: Gak hen, siig til Kongen det, som du haver seet; og Cusi bøiede sig ned for Joab og løb.

    22 Men Ahimaaz, Zadoks Søn, blev endnu ved og sagde til Joab: I hvad det end er, Kjære, lad mig ogsaa løbe efter Cusi; og Joab sagde: Hvorfor vil du løbe, min Søn? du haver dog ikke et (godt) Budskab at udføre.

    23 I hvad det end er, (sagde han,) da vil jeg løbe; og han sagde til ham: Løb; saa løb Ahimaaz ad Veien paa den Slette, og løb forbi Cusi.

    24 Og David sad imellem de to Porte, og Skildvagten gik paa Portens Tag ved Muren, og opløftede sine Øine og saae, og see, en Mand løb alene.

    25 Da raabte Skildvagten og gav Kongen det tilkjende, og Kongen sagde: Dersom han er alene, da er der et (godt) Budskab i hans Mund; og han gik fast og kom nær.

    26 Da saae Skildvagten en anden Mand løbende, og Skildvagten raabte til Portneren og sagde: See, en Mand løber alene, og Kongen sagde: Denne fører ogsaa et (godt) Budskab.

    27 Og Skildvagten sagde: Jeg seer den Førstes Løb ligesom Ahimaaz's, Zadoks Søns, Løb, og Kongen sagde: Det er en god Mand, og han kommer med et godt Budskab.

    28 Og Ahimaaz raabte og sagde til Kongen: Fred! og bøiede sig ned for Kongen paa sit Ansigt til Jorden, og han sagde: Velsignet være Herren din Gud, som haver overantvordet de Mænd, som opløftede deres Haand mod min Herre Kongen!

    29 Og Kongen sagde: (Gaaer det) den unge Mand Absalom vel? og Ahimaaz sagde: Jeg saae et stort Bulder, der Joab sendte Kongens Tjener og (mig) din Tjener; men jeg veed ikke, hvad (det var).

    30 Og Kongen sagde: Gak omkring, stil dig her; og han gik omkring og stod.

    31 Og see, da kom Cusi, og Cusi sagde: Det Budskab føres min Herre Kongen, at Herren haver skaffet dig Ret idag af alle deres Haand, som stode op imod dig.

    32 Og Kongen sagde til Cusi: (Gaaer det) den unge Mand Absalom vel? og Cusi sagde: Min Herre Kongens Fjender og alle de, som staae op imod dig til det Onde, vorde som den unge Mand!

    33 Da blev Kongen heftig bevæget og gik op paa Salen i Porten og græd, og der han gik, sagde han saaledes: Min Søn Absalom! min Søn, min Søn Absalom! gid jeg, jeg maatte døe for dig, Absalom, min Søn, min Søn!

  • 75%

    9 Og alt Folket trættede i alle Israels Stammer og sagde: Kongen friede os af vore Fjenders Haand, og han, han reddede os af Philisternes Haand, men nu er han flyet af Landet for Absalom.

    10 Og Absalom, som vi havde salvet over os, er død i Krigen, og nu, hvorfor tie I stille om at hente Kongen tilbage?

  • 75%

    17 Og Jonathan og Ahimaaz stode hos En-Rogel, og en Tjenestepige gik bort og forkyndte dem det; men de, de gik hen og forkyndte Kong David det; thi de turde ikke lade sig see at komme i Staden.

    18 Men en Dreng saae dem og gav Absalom det tilkjende; og de gik begge hasteligen bort og kom i en Mands Huus i Bahurim, og han havde en Brønd i sin Gaard, og der stege de ned.

  • 32 Og Absalom sagde til Joab: See, jeg sendte (Bud) til dig og lod sige: Kom hid, at jeg kan sende dig til Kongen og lade sige: Hvorfor er jeg kommen fra Gesur? det var mig godt, at jeg var der endnu; saa lad mig nu see Kongens Ansigt, men er der en Misgjerning hos mig, da slaae han mig ihjel!

  • 74%

    29 Saa gjorde Absaloms unge Karle ved Amnon, saasom Absalom havde befalet; da stode alle Kongens Sønner op og rede, hver paa sin Mule, og flyede.

    30 Og det skede, der de vare paa Veien, da kom Rygtet til David, og der sagdes: Absalom har slaget alle Kongens Sønner, og der blev ikke een af dem tilovers.

  • 74%

    34 Men dersom du gaaer tilbage i Staden og siger til Absalom: Jeg, jeg vil være din Tjener, o Konge! jeg, som var din Faders Tjener tilforn, jeg vil nu være din Tjener, saa gjorde du mig Achitophels Raad til Intet.

    35 Ere der ikke ogsaa med dig Zadok og Abjathar, Præsterne? og det skal skee, at alt det Ord, som du hører af Kongens Huus, det skal du forkynde Zadok og Abjathar, Præsterne.

    36 See, der ere hos dem deres to Sønner, Ahimaaz, Zadoks, og Jonathan, Abjathars (Søn), og I skulle sende til mig formedelst dem om alt det Ord, som I høre.

  • 74%

    1 Og det blev Joab tilkjendegivet: See, Kongen græder og sørger over Absalom.

    2 Og den Frelse blev paa den samme Dag til en Sorrig for alt Folket; thi Folket hørte paa den samme Dag, at der sagdes: Kongen er bedrøvet for sin Søn.

  • 74%

    20 Og der Absaloms Tjenere kom til Qvinden i Huset, da sagde de: Hvor ere Ahimaaz og Jonathan? og Qvinden sagde til dem: De gik over Vandbækken; og de ledte, og de fandt Intet, og de gik tilbage til Jerusalem.

    21 Og det skede, efterat de vare bortgangne, da stege de op af Brønden og gik og gave Kong David det tilkjende, og de sagde til David: Gjører eder rede og gaaer hasteligen over Vandet, thi saaledes har Achitophel raadet mod eder.

  • 18 Og Absalom havde taget og opreist sig en Støtte, der han levede, som (staaer) i Kongens Dal, thi han sagde: Jeg haver ingen Søn, (derfor skal denne tjene) til at lade mit Navn ihukomme; og han kaldte den Støtte efter sit Navn, og den kaldes Absaloms Plads indtil denne Dag.

  • 24 Men David kom til Mahanaim, og Absalom drog over Jordanen, han og alle Israels Mænd med ham.

  • 73%

    4 Og Kongen skjulte sit Ansigt, og Kongen raabte med høi Røst: Min Søn Absalom! Absalom, min Søn, min Søn!

    5 Og Joab gik ind til Kongen i Huset og sagde: Du haver idag beskjæmmet alle dine Tjeneres Ansigt, som idag reddede dit Liv og dine Sønners og dine Døttres Liv, og dine Hustruers Liv og dine Medhustruers Liv,

  • 73%

    34 Men Absalom flyede, og den unge Karl, Skildvagten, opløftede sine Øine og saae, og see, der drog meget Folk frem paa Veien efter hverandre ved Siden af Bjerget.

    35 Da sagde Jonadab til Kongen: See, Kongens Sønner komme; som din Tjeners Ord var, saaledes er det skeet.

    36 Og det skede, der han havde endt at tale, see, da kom Kongens Sønner, og de opløftede deres Røst og græd, og Kongen ogsaa og alle hans Tjenere græd med en saare stor Graad.

    37 Men Absalom flyede og drog til Thalmai, Ammihuds Søn, Kongen af Gesur, og han (David) sørgede over sin Søn alle de Dage.

  • 13 Da kom En, som forkyndte det for David og sagde: Hver Mands Hjerte i Israel er efter Absalom.

  • 72%

    14 Da sagde Joab: Jeg kan ikke tøve saaledes hos dig; saa tog han tre smaae Spyd i sin Haand og stødte dem i Absaloms Hjerte, da han endnu levede, midt i Egen.

    15 Og ti unge Karle, som bare Joabs Vaaben, omringede (ham), og de sloge Absalom og dræbte ham.

  • 21 Da sagde Kongen til Joab: Kjære, see, du har gjort denne Gjerning; saa gak, lad den unge Mand Absalom komme tilbage.

  • 9 See nu, han, han kan have skjult sig i een af Hulerne, eller i eet af Stederne, og det kunde skee, om der faldt (Nogle) af disse i Begyndelsen, at Nogen let kunde høre det og sige: Der er skeet et Slag iblandt det Folk, som følger Absalom efter.

  • 5 Og Kongen bød Joab og Abisai og Ithai, og sagde: (Farer) mig lemfældigen med den unge Mand, med Absalom! og alt Folket hørte det, at Kongen bød alle Høvedsmændene om Absalom.

  • 9 Da sagde Abisai, Zerujas Søn, til Kongen: Hvorfor skulde denne døde Hund bande min Herre Kongen? Kjære, lad mig gaae over, og jeg vil borttage hans Hoved.

  • 39 Og Kong Davids (Sjæl) længtes efter at drage ud til Absalom; thi han havde trøstet sig over Amnon, at han var død.

  • 71%

    18 Da sendte Joab hen og lod give David tilkjende alle Krigens Sager.

    19 Og han befoel Budet og sagde: Naar du haver udtalet til Kongen om alle Krigens Sager,

  • 27 Og Kongen sagde til Zadok, Præsten: Er du (ikke) Seeren? vend tilbage til Staden med Fred, og Ahimaaz, din Søn, og Jonathan, Abjathars Søn, eders to Sønner, med eder.

  • 1 Og Achitophel sagde til Absalom: Kjære, jeg vil udvælge tolv tusinde Mænd og gjøre mig rede og forfølge David inat.

  • 8 Og de førte Isboseths Hoved til David i Hebron, og de sagde til Kongen: See, (her er) Isboseths, Sauls Søns, din Fjendes, Hoved, som søgte efter dit Liv; saa haver Herren paa denne Dag givet min Herre Kongen megen Hevn paa Saul og paa hans Sæd.

  • 10 da En forkyndte mig og sagde: See, Saul er død, og han var for sine Øine som den, der fører (et godt) Budskab, da greb jeg ham og ihjelslog ham i Ziklag, han, som (meente), jeg skulde givet ham Løn for (hans) Budskab.