2 Samuelsbok 19:9

Original Norsk Bibel 1866

Og alt Folket trættede i alle Israels Stammer og sagde: Kongen friede os af vore Fjenders Haand, og han, han reddede os af Philisternes Haand, men nu er han flyet af Landet for Absalom.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 2 Sam 15:14 : 14 Da sagde David til alle sine Tjenere, som vare hos ham i Jerusalem: Staaer op og lader os flye, thi der skal (ellers) ikke være Redning for os fra Absaloms Ansigt; skynder eder at gaae, at han ikke skal skynde sig og naae os, og paaføre os Ulykke og slaae Staden med skarpe Sværd.
  • 2 Sam 8:1-9 : 1 Og det skede derefter, at David slog Philisterne og ydmygede dem, og David tog Metheg-Haamma af Philisternes Haand. 2 Og han slog Moabiterne og maalte dem med en Snor, der han havde kommet dem til at ligge paa Jorden, og han maalte to Snorer at slaae ihjel, og en Snor fuld at lade leve; saa bleve Moabiterne Davids Tjenere, at de førte ham Skjenk til. 3 David slog og Hadad-Eser, Rechobs Søn, Kongen i Zoba, der han drog hen at sætte sin Krigsmagt ved den Flod Phrath. 4 Og David tog fra ham tusinde og syv hundrede Ryttere og tyve tusinde Mænd Fodfolk, og David sønderhuggede alle Vognhestene, og han lod blive tilovers hundrede Vognheste af dem. 5 Men de Syrer af Damascus kom for at hjælpe Hadad-Eser, Kongen af Zoba; og David slog af de Syrer to og tyve tusinde Mænd. 6 Og David lagde Besætning i Damascus udi Syria, saa bleve de Syrer Davids Tjenere, som førte (ham) Skjenk til; og Herren frelste David, ihvor han drog hen. 7 Og David tog de Guldskjolde, som vare hos Hadad-Esers Tjenere, og førte dem til Jerusalem. 8 Men af Bethah og af Berothai, Hadad-Esers Stæder, tog Kong David saare meget Kobber. 9 Der Thoi, Kongen af Hamath, hørte, at David havde slaget al Hadad-Esers Hær, 10 da sendte Thoi sin Søn Joram til Kong David for at hilse ham og for at velsigne ham, fordi at han havde stredet imod Hadad-Eser og slaget ham, thi Hadad-Eser førte idelig Krig imod Thoi; og han havde Sølvkar og Guldkar og Kobberkar med sig. 11 Ogsaa dem helligede Kong David for Herren tilligemed det Sølv og det Guld, som han helligede af alle de Hedninger, som han undertvang, 12 af Syria og af Moab og af Ammons Børn og af Philisterne og af Amalek og af Hadad-Esers, Rechobs Søns, Kongen af Zobas, Rov. 13 Og David gjorde sig navnkundig, der han kom tilbage, efterat han havde slaget de Syrer, (og slog endnu) udi Saltdalen atten Tusinde. 14 Og han lagde Besætning udi Edom, udi ganske Edom lagde han Besætning, og alle Edomiterne bleve Davids Tjenere; og Herren frelste David, ihvor han drog hen.
  • Jak 3:14-16 : 14 Men have I besk Nid og Kivagtighed i eders Hjerter, da roser eder ikke eller lyver mod Sandheden. 15 Dette er ikke den Viisdom, som kommer ovenfra ned, men en jordisk, sandselig, djævelsk; 16 thi hvor Nid og Trætte er, der er Forvirring og al Ond Handel.
  • 1 Mos 3:12-13 : 12 Og Adam sagde: Qvinden, som du gav (at være) med mig, hun, hun gav mig af det Træ, og jeg aad. 13 Da sagde Gud Herren til Qvinden: Hvi haver du dette gjort? og Qvinden sagde: Slangen bedrog mig, og jeg aad.
  • 2 Mos 32:24 : 24 Da sagde jeg til dem: Hvo, som haver Guld, de maae rive det af, og de gave mig det; og jeg kastede det i Ilden, og denne Kalv kom ud.
  • 1 Sam 17:50 : 50 Og David blev stærkere end Philisteren, med Slyngen og med Stenen, og slog Philisteren og ihjelslog ham; dog David havde ikke Sværd i sin Haand.
  • 1 Sam 18:5-7 : 5 Og David drog ud, hvorsomhelst Saul sendte ham hen, og handlede klogeligen, og Saul satte ham over Krigsmændene; og han var behagelig for alt Folkets Øine, endogsaa for Sauls Tjeneres Øine. 6 Men det hændte sig, der de kom, da David kom tilbage fra den Philisters Slag, at Qvinderne af alle Israels Stæder vare udgangne med Sang og Dands imod Kong Saul, med Tromme, med Glæde og med Strængeleg. 7 Og Qvinderne sang mod hverandre, da de legede, og sagde: Saul har slaget sine Tusinde, og David sine Titusinde.
  • 1 Sam 18:25 : 25 Da sagde Saul: Saaledes skulle I sige til David: Kongen har ingen Lyst til Morgengave, men (heller) til hundrede Forhuder af Philisterne, for at hevne sig paa Kongens Fjender; thi Saul tænkte, at han vilde lade David falde ved Philisternes Haand.
  • 1 Sam 19:5 : 5 Thi han har sat sit Liv i sin Haand og slog den Philister, og Herren gjorde en stor Frelsning for al Israel, det har du seet og glædet dig (derved); og hvorfor vil du synde imod uskyldigt Blod, at ihjelslaae David uforskyldt?
  • 2 Sam 5:20 : 20 Og David kom til Baal-Prazim, og David slog dem der og sagde: Herren har adskilt mine Fjender for mit Ansigt, som Vand adskilles; derfor kalder man det samme Steds Navn Baal-Prazim.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 8 Da stod Kongen op og sad i Porten, og det blev tilkjendegivet for alt Folket og sagt: See, Kongen sidder i Porten; da kom alt Folket for Kongens Ansigt, men Israel var flyet, hver til sine Pauluner.

  • 83%

    10 Og Absalom, som vi havde salvet over os, er død i Krigen, og nu, hvorfor tie I stille om at hente Kongen tilbage?

    11 Men Kong David sendte til Zadok og til Abjathar, Præsterne, og lod sige: Taler med de Ældste i Juda og siger: Hvorfor ville I være de sidste til at hente Kongen tilbage til sit Huus? — thi al Israels Tale var kommen for Kongen i hans Huus. —

  • 9 See nu, han, han kan have skjult sig i een af Hulerne, eller i eet af Stederne, og det kunde skee, om der faldt (Nogle) af disse i Begyndelsen, at Nogen let kunde høre det og sige: Der er skeet et Slag iblandt det Folk, som følger Absalom efter.

  • 77%

    13 Da kom En, som forkyndte det for David og sagde: Hver Mands Hjerte i Israel er efter Absalom.

    14 Da sagde David til alle sine Tjenere, som vare hos ham i Jerusalem: Staaer op og lader os flye, thi der skal (ellers) ikke være Redning for os fra Absaloms Ansigt; skynder eder at gaae, at han ikke skal skynde sig og naae os, og paaføre os Ulykke og slaae Staden med skarpe Sværd.

  • 24 Men David kom til Mahanaim, og Absalom drog over Jordanen, han og alle Israels Mænd med ham.

  • 77%

    1 Og det blev Joab tilkjendegivet: See, Kongen græder og sørger over Absalom.

    2 Og den Frelse blev paa den samme Dag til en Sorrig for alt Folket; thi Folket hørte paa den samme Dag, at der sagdes: Kongen er bedrøvet for sin Søn.

    3 Og Folket stjal sig til paa den samme Dag at komme i Staden, ligesom et Folk stjæler sig ind, som er beskjæmmet, naar de flye af Krigen.

    4 Og Kongen skjulte sit Ansigt, og Kongen raabte med høi Røst: Min Søn Absalom! Absalom, min Søn, min Søn!

    5 Og Joab gik ind til Kongen i Huset og sagde: Du haver idag beskjæmmet alle dine Tjeneres Ansigt, som idag reddede dit Liv og dine Sønners og dine Døttres Liv, og dine Hustruers Liv og dine Medhustruers Liv,

    6 at du elsker dem, som hade dig, og hader dem, som elske dig; thi du giver tilkjende idag, at du (skjøtter) intet om Høvedsmændene og Tjenerne, thi jeg fornemmer idag, at om Absalom levede, og vi vare alle døde idag, at det havde da været ret for dine Øine.

  • 76%

    41 see, da kom alle Israels Mænd til Kongen, og de sagde til Kongen: Hvorfor have vore Brødre, Judæ Mænd, stjaalet dig og ført Kongen og hans Huus over Jordanen, og alle Davids Mænd med ham?

    42 Da svarede hver af Judæ Mænd imod Israels Mænd: Fordi Kongen hører mig nær til; hvorfor er du da vred for denne Sags Skyld? mon vi have faaet Ophold af Kongen? mon han haver ført os (Skjenk) til?

    43 Da svarede Israels Mænd Judæ Mænd og sagde: Jeg haver ti Gange mere hos Kongen, dertil ogsaa hos David, jeg end du, og hvorfor haver du ringeagtet mig? og var ikke mit Ord det første til at hente min Konge tilbage? men Judæ Mænds Ord vare haardere end Israels Mænds Ord.

  • 76%

    4 Og Kongen sagde til dem: Hvad som godt er for eders Øine, vil jeg gjøre; saa stod Kongen ved Siden af Porten, og alt Folket drog ud ved Hundreder og ved Tusinder.

    5 Og Kongen bød Joab og Abisai og Ithai, og sagde: (Farer) mig lemfældigen med den unge Mand, med Absalom! og alt Folket hørte det, at Kongen bød alle Høvedsmændene om Absalom.

    6 Og der Folket kom ud paa Marken mod Israel, da blev der en Krig i Ephraims Skov.

  • 75%

    2 Og Absalom stod tidlig op og stod paa Siden af Veien i Porten; og det skede, naar nogen Mand havde en Trætte, at han skulde komme for Kongen til Dom, da kaldte Absalom ad ham og sagde: Af hvilken Stad er du? og han sagde: Din Tjener er af en af Israels Stammer.

    3 Da sagde Absalom til ham: See, dine Sager ere gode og rette; men der er Ingen (beskikket) af Kongen, som skal høre dig.

  • 75%

    15 Men Absalom og alt Folket, Israels Mænd, kom til Jerusalem, og Achitophel med ham.

    16 Og det skede, der Husai, den Architer, Davids Ven, kom til Absalom, da sagde Husai til Absalom: Kongen leve! Kongen leve!

  • 75%

    28 Og Ahimaaz raabte og sagde til Kongen: Fred! og bøiede sig ned for Kongen paa sit Ansigt til Jorden, og han sagde: Velsignet være Herren din Gud, som haver overantvordet de Mænd, som opløftede deres Haand mod min Herre Kongen!

    29 Og Kongen sagde: (Gaaer det) den unge Mand Absalom vel? og Ahimaaz sagde: Jeg saae et stort Bulder, der Joab sendte Kongens Tjener og (mig) din Tjener; men jeg veed ikke, hvad (det var).

    30 Og Kongen sagde: Gak omkring, stil dig her; og han gik omkring og stod.

    31 Og see, da kom Cusi, og Cusi sagde: Det Budskab føres min Herre Kongen, at Herren haver skaffet dig Ret idag af alle deres Haand, som stode op imod dig.

    32 Og Kongen sagde til Cusi: (Gaaer det) den unge Mand Absalom vel? og Cusi sagde: Min Herre Kongens Fjender og alle de, som staae op imod dig til det Onde, vorde som den unge Mand!

  • 34 Men Absalom flyede, og den unge Karl, Skildvagten, opløftede sine Øine og saae, og see, der drog meget Folk frem paa Veien efter hverandre ved Siden af Bjerget.

  • 75%

    29 Saa gjorde Absaloms unge Karle ved Amnon, saasom Absalom havde befalet; da stode alle Kongens Sønner op og rede, hver paa sin Mule, og flyede.

    30 Og det skede, der de vare paa Veien, da kom Rygtet til David, og der sagdes: Absalom har slaget alle Kongens Sønner, og der blev ikke een af dem tilovers.

  • 19 Og Ahimaaz, Zadoks Søn, sagde: Kjære, lad mig løbe og føre Kongen Budskab, at Herren haver skaffet ham Ret af hans Fjenders Haand.

  • 6 Og Absalom gjorde paa denne Maade ved al Israel, som kom til Doms til Kongen, og Absalom stjal Israels Mænds Hjerte.

  • 16 Der al Israel saae, at Kongen ikke vilde høre dem, da gav Folket Kongen Svar tilbage og sagde: Hvad Deel have vi hos David? og vi have ingen Arv hos Isai Søn! Israel! hver (af dig drag) til dine Pauluner; see nu til dit Huus, o David! Saa gik al Israel til sine Pauluner.

  • 18 Saa gjører det nu; thi Herren sagde til David, sigende: Jeg vil frelse Israel, mit Folk, ved Davids, min Tjeners, Haand af Philisternes Haand og af alle deres Fjenders Haand.

  • 73%

    3 Og jeg vil føre alt Folket tilbage til dig; ligesom Alting vendte sig efter den Mand, som du søger efter, saa skal alt Folket blive med Fred.

    4 Og det Ord var ret for Absaloms Øine og for alle de Ældstes Øine i Israel.

  • 16 Der al Israel saae, at Kongen ikke vilde høre dem, da gav Folket Kongen et Svar tilbage og sagde: Hvad Deel have vi hos David? og vi have ingen Arv hos Isai Søn; Israel, (drag) til dine Pauluner! see nu til dit Huus, o David! Saa gik Israel til sine Pauluner.

  • 73%

    9 Og Kongen sagde til ham: Gak med Fred; og han gjorde sig rede og gik til Hebron.

    10 Og Absalom sendte Speidere til alle Israels Stammer og lod sige: Naar som I høre Trompetens Lyd, da skulle I sige: Absalom er bleven Konge i Hebron.

  • 39 Og Kong Davids (Sjæl) længtes efter at drage ud til Absalom; thi han havde trøstet sig over Amnon, at han var død.

  • 17 Og de toge Absalom og kastede ham i Skoven i en stor Hule, og opreiste en saare stor Dynge Steen paa ham, og al Israel flyede, hver til sine Pauluner.

  • 37 Men Absalom flyede og drog til Thalmai, Ammihuds Søn, Kongen af Gesur, og han (David) sørgede over sin Søn alle de Dage.

  • 8 Og Krigen spredtes der over alt Landet, og Skoven fortærede mangfoldige af Folket, flere end som Sværdet fortærede paa den samme Dag.

  • 2 Da drog hver Mand i Israel op fra David efter Seba, Bichri Søn; men Judæ Mænd hængte ved deres Konge fra Jordanen og indtil Jerusalem.

  • 26 Og Israel og Absalom leirede sig i Gileads Land.

  • 72%

    3 Og David sagde til ham: Hvorfra kommer du? og han sagde til ham: Jeg er undkommen af Israels Leir.

    4 Og David sagde til ham: Hvad er der skeet for en Sag? Kjære, kundgjør mig det; og han sagde: Alt Folket flyede af Krigen, og der faldt ogsaa meget af Folket og døde, ja endog Saul og Jonathan, hans Søn, ere døde.

  • 72%

    36 Der alt Folket forstod det, da (syntes) det godt for deres Øine, ligesom Alt, hvad Kongen gjorde, (syntes) godt for alt Folkets Øine.

    37 Og alt Folket og ganske Israel kjendte paa den samme Dag, at det var ikke skeet af Kongen at lade slaae Abner, Ners Søn, ihjel.