2 Krønikebok 10:16

Original Norsk Bibel 1866

Der al Israel saae, at Kongen ikke vilde høre dem, da gav Folket Kongen Svar tilbage og sagde: Hvad Deel have vi hos David? og vi have ingen Arv hos Isai Søn! Israel! hver (af dig drag) til dine Pauluner; see nu til dit Huus, o David! Saa gik al Israel til sine Pauluner.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 2 Krøn 10:19 : 19 Saa faldt Israel af fra Davids Huus indtil denne Dag.
  • 2 Sam 20:1 : 1 Og det hændte sig, at der var en Belials Mand, hvis Navn var Seba, Bichri Søn, en Mand af Benjamin, og han blæste i Trompeten og sagde: Vi have ingen Deel i David, ei heller have vi Arv i Isai Søn; hver (skynde sig) til sine Pauluner, o Israel!
  • 1 Kong 11:13 : 13 Dog vil jeg ikke rive det ganske Rige (fra dig), een Stamme vil jeg give din Søn, for Davids, min Tjeners, Skyld og for Jerusalems Skyld, som jeg haver udvalgt.
  • 1 Kong 11:34-39 : 34 Dog vil jeg ikke tage noget af Riget af hans Haand, men jeg vil sætte ham til en Fyrste i alle hans Livs Dage for Davids, min Tjeners, Skyld, som jeg udvalgte, som holdt mine Bud og mine Skikke. 35 Men jeg vil tage Riget af hans Søns Haand og give dig de ti Stammer. 36 Og jeg vil give hans Søn een Stamme, paa det David, min Tjener, skal alle Dage have et Lys for mit Ansigt i Jerusalem, den Stad, som jeg udvalgte mig, at sætte mit Navn der. 37 Og dig vil jeg antage, og du skal regjere over alt det, din Sjæl begjærer, og du skal være Konge over Israel. 38 Og det skal skee, dersom du hører alt det, jeg byder dig, og vandrer i mine Veie og gjør det, som ret er for mine Øine, at holde mine Skikke og mine Bud, saasom David, min Tjener, gjorde, da vil jeg være med dig og bygge dig et bestandigt Huus, saasom jeg byggede David, og give dig Israel. 39 Og jeg vil ydmyge Davids Sæd for denne Sags Skyld, dog ikke alle Dage.
  • 1 Kong 12:16-17 : 16 Der al Israel saae, at Kongen ikke vilde høre dem, da gav Folket Kongen et Svar tilbage og sagde: Hvad Deel have vi hos David? og vi have ingen Arv hos Isai Søn; Israel, (drag) til dine Pauluner! see nu til dit Huus, o David! Saa gik Israel til sine Pauluner. 17 Dog Israels Børn, som boede i Judæ Stæder, over dem regjerede Rhoboam.
  • 1 Krøn 17:14 : 14 Men jeg vil befæste ham i mit Huus og i mit Rige evindelig, og hans Stol skal være fast evindeligen.
  • Luk 19:27 : 27 Fører dog hid hine mine Fjender, som ikke vilde, at jeg skulde regjere over dem, og slaaer dem ihjel for mine Øine.
  • Joh 6:66 : 66 Fra den Tid gik mange af hans Disciple tilbage og vandrede ikke mere omkring med ham.
  • Joh 7:53 : 53 Og hver gik til sit Huus.
  • Apg 2:30 : 30 Eftersom han da var en Prophet og vidste, at Gud havde svoret ham med en Ed, at han vilde af hans Lænders Frugt efter Kjødet opreise Christum til at sidde paa hans Throne,
  • 1 Kor 15:25 : 25 Thi ham bør det at regjere, indtil han faaer lagt alle Fjender under sine Fødder.
  • Åp 22:16 : 16 Jeg Jesus haver udsendt min Engel at vidne disse Ting for eder i Menighederne; jeg er den Davids Rod og Slægt, den skinnende Morgenstjerne.
  • Sal 2:1-6 : 1 Hvorfor fnyse Hedningerne, og grunde Folkene paa Forfængelighed? 2 Jordens Konger fremstille sig, og Fyrsterne raadslaae tilsammen imod Herren og imod hans Salvede, (sigende): 3 Lader os sønderrive deres Baand og kaste deres Reb fra os. 4 (Men) den, som boer i Himmelen, leer (ad dem), Herren bespotter dem. 5 Da skal han tale til dem i sin Vrede og forfærde dem i sin Grumhed, (sigende): 6 Jeg, jeg haver dog salvet min Konge over Zion, mit hellige Bjerg.
  • Sal 76:10 : 10 da Gud gjorde sig rede til Dom, til at frelse alle de Sagtmodige paa Jorden. Sela.
  • Sal 89:29-37 : 29 Jeg vil holde ham min Miskundhed evindelig, og min Pagt skal holdes ham troligen. 30 Og jeg vil sætte hans Sæd altid, og hans Throne (saa længe) som Himmelens Dage (vare). 31 Dersom hans Børn forlade min Lov, og vandre ikke i mine Rette, 32 dersom de vanhellige mine Skikke, og ikke holde mine Bud, 33 da vil jeg hjemsøge deres Overtrædelse med Riis, og deres Misgjerning med Plager; 34 men jeg vil ikke gjøre min Miskundhed til Intet, (at tage den) fra ham, og ikke feile i min Sandhed. 35 Jeg vil ikke vanhellige min Pagt, og ikke forandre det, som gik ud af mine Læber. 36 Jeg svoer eengang ved min Hellighed, jeg vil ikke lyve for David: 37 Hans Sæd skal blive evindelig, og hans Throne som Solen for mig.
  • Sal 132:17 : 17 Der vil jeg lade Davids Horn opvoxe; jeg har tilberedt en Lygte for min Salvede.
  • Jes 9:6-7 : 6 Thi et Barn er født os, en Søn er given os, og Fyrstendømmet skal være paa hans Skulder, og hans Navn kaldes Underlig, Raadgiver, vældige Gud, Evigheds Fader, Fredsfyrste. 7 Dette Fyrstendømmes og Freds Storhed (skal være) uden Ende over Davids Throne og over hans Rige, til at befæste det og til at opholde det med Ret og Retfærdighed; fra nu og indtil evig (Tid) skal den Herre Zebaoths Nidkjærhed gjøre dette.
  • Jes 11:1 : 1 Og der skal opgaae et Riis af Isai Stub, og en Qvist af hans Rødder skal bære Frugt.
  • Jer 33:20-21 : 20 Saa sagde Herren: Dersom I kunne rygge min Pagt med Dagen og min Pagt med Natten, og at der ikke bliver Dag og Nat i deres Tid, 21 da skal ogsaa min Pagt rygges med David, min Tjener, at han ikke skal have en Søn, som skal være Konge paa hans Throne, og med Leviterne, Præsterne, mine Tjenere.
  • Jer 33:25-26 : 25 Saa sagde Herren: Dersom min Pagt med Dag og Nat ikke bliver ved, og (om) jeg ikke haver sat Himmelens og Jordens Skikke, 26 da vil jeg ogsaa forkaste Jakobs og Davids, min Tjeners, Sæd, saa jeg ikke tager af hans Sæd dem, som skulle herske over Abrahams, Isaks og Jakobs Sæd; thi jeg vil omvende deres Fængsel og forbarme mig over dem.
  • Esek 37:24-25 : 24 Og min Tjener David (skal være) Konge over dem, og der skal være een Hyrde for dem alle; og de skulle vandre i mine Rette og holde mine Skikke, og gjøre efter dem. 25 Og de skulle boe i Landet, som jeg gav min Tjener Jakob, som eders Fædre boede udi; og de skulle boe der, de og deres Børn og deres Børnebørn, til evig Tid, og David, min Tjener, (skal være) deres Fyrste evindeligen.
  • Amos 9:11 : 11 Paa den samme Dag vil jeg opreise Davids den faldne Hytte, og jeg vil gjærde Revnerne paa dem, og opreise det Nedbrudte derpaa, og bygge den som i gamle Dage;
  • Luk 1:32-33 : 32 Han skal blive stor og kaldes den Høiestes Søn, og Gud Herren skal give ham Davids, hans Faders, Throne. 33 Og han skal være en Konge over Jakobs Huus evindelig, og der skal ikke være Ende paa hans Kongerige.
  • Dom 8:35 : 35 Og de gjorde ikke Miskundhed mod Jerubbaals, (det er) Gideons, Huus, efter alt det Gode, som han havde gjort mod Israel.
  • 1 Sam 20:27 : 27 Og det skede Dagen efter Nymaane, den anden (Dag i Maaneden), der David blev savnet paa sit Sted, da sagde Saul til Jonathan, sin Søn: Hvorfor kom Isai Søn ikke til Maaltid hverken igaar eller idag?
  • 1 Sam 20:30-31 : 30 Da blev Sauls Vrede optændt imod Jonathan, og han sagde til ham: Du forvendte (og) gjenstridige (Qvindes) Søn! veed jeg ikke, at du har udvalgt Isai Søn til din Skam og til din Moders yderste Skam? 31 Thi alle de Dage, som Isai Søn lever paa Jorden, bliver hverken du stadfæstet eller dit Rige; derfor send nu og lad hente ham til mig, thi han er et Dødsens Barn.
  • 1 Sam 22:7 : 7 Og Saul sagde til sine Tjenere, som stode hos ham: Kjære, hører, I Benjaminiter! skal ogsaa Isai Søn give eder allesammen Agre og Viingaarde, (ja) sætte eder allesammen til Høvedsmænd over Tusinde og Høvedsmænd over Hundrede?
  • 1 Sam 22:9 : 9 Da svarede Doeg, den Edomiter, som var sat over Sauls Tjenere, og sagde: Jeg saae Isai Søn komme til Nobe, til, Achimelech, Ahitubs Søn.
  • 1 Sam 22:13 : 13 Da sagde Saul til ham: Hvorfor have I forbundet eder mod mig, du og Isai Søn, idet du gav ham Brød og Sværd, og adspurgte Gud for ham, at han staaer op imod mig til at lure, som (det skeer) paa denne Dag?
  • 2 Sam 7:15-16 : 15 Men min Miskundhed skal ikke vige fra ham, saasom jeg borttog den fra Saul, som jeg borttog fra dit Ansigt. 16 Men dit Huus og dit Rige skal blive bestandigt evindeligen for dit Ansigt, din Stol skal være fast evindeligen.
  • 2 Sam 15:13 : 13 Da kom En, som forkyndte det for David og sagde: Hver Mands Hjerte i Israel er efter Absalom.
  • 2 Sam 16:11 : 11 Og David sagde til Abisai og til alle sine Tjenere: See, min Søn, som er kommen af mit Liv, søger efter mit Liv, og hvi skulde ikke meget mere nu denne Benjaminit (gjøre det)? lader ham være, og lader ham bande, fordi Herren har sagt det til ham.
  • Luk 19:14 : 14 Men hans (Riges) Borgere hadede ham, og skikkede Sendebud efter ham og lode sige: Vi ville ikke, at denne skal regjere over os.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 97%

    15 Og Kongen hørte ikke Folket; thi Aarsagen var af Herren, for at han vilde stadfæste sit Ord, som Herren havde talet formedelst Ahia, den Siloniter, til Jeroboam, Nebats Søn.

    16 Der al Israel saae, at Kongen ikke vilde høre dem, da gav Folket Kongen et Svar tilbage og sagde: Hvad Deel have vi hos David? og vi have ingen Arv hos Isai Søn; Israel, (drag) til dine Pauluner! see nu til dit Huus, o David! Saa gik Israel til sine Pauluner.

    17 Dog Israels Børn, som boede i Judæ Stæder, over dem regjerede Rhoboam.

  • 78%

    41 see, da kom alle Israels Mænd til Kongen, og de sagde til Kongen: Hvorfor have vore Brødre, Judæ Mænd, stjaalet dig og ført Kongen og hans Huus over Jordanen, og alle Davids Mænd med ham?

    42 Da svarede hver af Judæ Mænd imod Israels Mænd: Fordi Kongen hører mig nær til; hvorfor er du da vred for denne Sags Skyld? mon vi have faaet Ophold af Kongen? mon han haver ført os (Skjenk) til?

    43 Da svarede Israels Mænd Judæ Mænd og sagde: Jeg haver ti Gange mere hos Kongen, dertil ogsaa hos David, jeg end du, og hvorfor haver du ringeagtet mig? og var ikke mit Ord det første til at hente min Konge tilbage? men Judæ Mænds Ord vare haardere end Israels Mænds Ord.

  • 15 Og Kongen hørte ikke Folket; thi Aarsagen var af Gud, for at Herren vilde stadfæste sit Ord, som han talede formedelst Ahia, den Siloniter, til Jeroboam, Nebats Søn.

  • 19 Saa faldt Israel af fra Davids Huus indtil denne Dag.

  • 74%

    19 Saa faldt Israel af fra Davids Huus indtil denne Dag.

    20 Og det skede, der al Israel hørte, at Jeroboam var kommen tilbage, da sendte de hen og kaldte ham til Menigheden og gjorde ham til Konge over al Israel; der var Ingen, (som fulgte) efter Davids Huus, foruden Judæ Stamme alene.

  • 74%

    8 Da stod Kongen op og sad i Porten, og det blev tilkjendegivet for alt Folket og sagt: See, Kongen sidder i Porten; da kom alt Folket for Kongens Ansigt, men Israel var flyet, hver til sine Pauluner.

    9 Og alt Folket trættede i alle Israels Stammer og sagde: Kongen friede os af vore Fjenders Haand, og han, han reddede os af Philisternes Haand, men nu er han flyet af Landet for Absalom.

    10 Og Absalom, som vi havde salvet over os, er død i Krigen, og nu, hvorfor tie I stille om at hente Kongen tilbage?

    11 Men Kong David sendte til Zadok og til Abjathar, Præsterne, og lod sige: Taler med de Ældste i Juda og siger: Hvorfor ville I være de sidste til at hente Kongen tilbage til sit Huus? — thi al Israels Tale var kommen for Kongen i hans Huus. —

  • 17 Ikkun Israels Børn, som boede i Judæ Stæder, over dem regjerede Rhoboam.

  • 73%

    1 Og det hændte sig, at der var en Belials Mand, hvis Navn var Seba, Bichri Søn, en Mand af Benjamin, og han blæste i Trompeten og sagde: Vi have ingen Deel i David, ei heller have vi Arv i Isai Søn; hver (skynde sig) til sine Pauluner, o Israel!

    2 Da drog hver Mand i Israel op fra David efter Seba, Bichri Søn; men Judæ Mænd hængte ved deres Konge fra Jordanen og indtil Jerusalem.

  • 16 Da sagde han: Jeg saae al Israel adspredt paa Bjergene som Faar, der have ingen Hyrde, og Herren sagde: Disse have ingen Herre, lad dem vende tilbage, hver til sit Huus med Fred.

  • 73%

    23 Tal til Rhoboam, Salomos Søn, Judæ Konge, og til alt Judæ Huus og Benjamin og det øvrige Folk, og siig:

    24 Saaledes sagde Herren: I skulle ikke drage op og ei stride mod eders Brødre, Israels Børn; vender tilbage, hver til sit Huus, thi denne Handel er skeet af mig; og de adløde Herrens Ord og vendte tilbage, at gaae bort efter Herrens Ord.

  • 17 Da sagde han: Jeg saae al Israel adspredt paa Bjergene ligesom Faarene, der have ingen Hyrde, og Herren sagde: Disse have ingen Herre, lad dem vende tilbage, hver til sit Huus med Fred.

  • 3 Thi nu skulle de sige: Vi have ingen Konge; thi vi frygtede ikke Herren, hvad skulde da Kongen (kunne) gjøre os?

  • 72%

    3 Tal til Rhoboam, Salomos Søn, Judæ Konge, og til al Israel, som er i Juda og Benjamin, og siig:

    4 Saa sagde Herren: I skulle ikke drage op og ei stride imod eders Brødre; vender tilbage, hver til sit Huus, thi denne Handel er skeet af mig; og de adløde Herrens Ord og vendte tilbage fra at drage imod Jeroboam.

  • 8 Da gjorde alt Folket sig rede som een Mand og sagde: Vi ville ikke Nogen gaae til sit Paulun, og ei Nogen vige (herfra) til sit Huus.

  • 3 Men Folket sagde: Du skal ikke drage ud, thi om vi flyede, da lagde de sig ikke os paa Hjerte, eller om Halvdelen af os døde, da lagde de sig ikke os paa Hjerte, men nu er du ligesom ti Tusinde af os; saa er det nu bedre, at du kommer os til Hjælp fra Staden.

  • 19 Men I, I have idag forkastet eders Gud, ham, som frelste eder af alt eders Onde og eders Trængsler, og I sagde til ham: Du skal sætte en Konge over os; og nu, stiller eder frem for Herrens Ansigt efter eders Stammer og efter eders Tusinder.

  • 71%

    23 Da sagde David: I skulle ikke saa gjøre, mine Brødre, med det, som Herren haver givet os, og han har bevaret os, og givet denne Trop i vore Hænder, som var kommen over os.

    24 Og hvo skulde høre eder i dette Ord? thi som hans Deel er, som neddrog i Krigen, saa skal og hans Deel være, som blev hos Tøiet; de skulle dele tillige.

  • 1 Da samledes al Israel til David i Hebron og sagde: See, vi ere dine Been og dit Kjød.

  • 7 Og Herren sagde til Samuel: Hør Folkets Røst i alt det, som de tale til dig; thi de have ikke forkastet dig, men mig have de forkastet, at jeg skal ikke regjere over dem.

  • 10 Hvor er nu din Konge, at han kan frelse dig i alle dine Stæder? og dine Dommere, om hvilke du sagde: Giv mig en Konge og Fyrster?

  • 71%

    18 Og naar I raabe paa den samme Dag over eders Konge, som I have udvalgt eder, da skal Herren ikke svare eder paa den Dag.

    19 Og Folket vægrede sig ved at høre Samuels Røst, og de sagde: Ingenlunde, men der skal være en Konge over os.

  • 13 Og Kongen svarede Folket haardt og forlod de Ældstes Raad, som de havde raadet ham.

  • 3 Thi de havde sendt hen og kaldt ham, og Jeroboam kom, og al Israel; og de talede til Rhoboam, sigende:

  • 10 at jeg skal forflytte Riget fra Sauls Huus og opreise Davids Throne over Israel og over Juda fra Dan og indtil Beershaba.

  • 31 Og han sagde til Jeroboam: Tag ti Stykker til dig; thi saa siger Herren, Israels Gud: See, jeg river Riget af Salomos Haand og vil give dig de ti Stammer;

  • 2 Og David sagde til al Israels Forsamling: Dersom det (synes) godt for eder, og det er af Herren vor Gud, saa lader os allevegne sende til vore Brødre, de Overblevne i alle Israels Lande, og med dem til Præsterne og Leviterne i Stæderne (og) deres Forstæder, at de blive forsamlede til os.

  • 7 Men der kom en Guds Mand til ham og sagde: O Konge! lad ikke Israels Hær komme med dig; thi Herren er ikke med Israel, (ei heller) med alle Ephraims Børn.

  • 17 Og Kongen gik ud, og alt Folket efter ham, og de bleve staaende langt borte fra Huset.

  • 21 Thi Israel rev sig fra Davids Huus, og de gjorde Jeroboam, Nebats Søn, til Konge; og Jeroboam drev Israel af fra (at følge) efter Herren og kom dem til at synde en stor Synd.

  • 26 Og Jeroboam tænkte i sit Hjerte: Nu maatte Riget vende tilbage til Davids Huus.

  • 17 Thi Herren haver gjort for sig, saasom han sagde formedelst mig, og Herren haver revet Riget af din Haand og givet David, din Næste, det.

  • 70%

    12 Og der I saae, at Nahas, Ammons Børns Konge, kom imod eder, da sagde I til mig: Ikke saa, men en Konge skal regjere over os; alligevel Herren eders Gud var eders Konge.

    13 Og nu, see, der er Kongen, som I have udvalgt, som I have begjæret; og see, Herren har sat en Konge over eder.

  • 13 Og Kongen svarede dem haardt, og Kong Rhoboam forlod de Ældstes Raad.

  • 22 Da sagde Herren til Samuel: Hør deres Røst og lad en Konge regjere over dem; og Samuel sagde til Israels Mænd: Gaaer, hver til sin Stad.

  • 25 I de samme Dage var ingen Konge i Israel; hver gjorde det, som var ret for hans Øine.

  • 1 Da sagde Samuel til al Israel: See, jeg hørte eders Røst i alt det, I sagde til mig, og jeg har ladet en Konge regjere over eder.