2 Samuelsbok 15:17
Og Kongen gik ud, og alt Folket efter ham, og de bleve staaende langt borte fra Huset.
Og Kongen gik ud, og alt Folket efter ham, og de bleve staaende langt borte fra Huset.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
18 Og alle hans Tjenere gik over ved hans Side, dertilmed alle de Crethi og alle de Plethi; og alle de Githiter, sex hundrede Mænd, som vare komne at følge ham af Gath, gik over for Kongens Ansigt.
19 Og Kongen sagde til Ithai, den Githiter: Hvorfor gaaer ogsaa du med os? vend tilbage og bliv hos Kongen, thi du er fremmed, og du vandrer ogsaa herfra til dit Sted.
20 Du kom igaar, og skulde jeg idag lade dig vanke omkring at gaae med os? men jeg vil gaae, hvorhen jeg kan gaae; vend tilbage og før dine Brødre tilbage; med dig være Miskundhed og Troskab!
14 Da sagde David til alle sine Tjenere, som vare hos ham i Jerusalem: Staaer op og lader os flye, thi der skal (ellers) ikke være Redning for os fra Absaloms Ansigt; skynder eder at gaae, at han ikke skal skynde sig og naae os, og paaføre os Ulykke og slaae Staden med skarpe Sværd.
15 Og Kongens Tjenere sagde til Kongen: See, (her ere) dine Tjenere, efter alt det, som min Herre Kongen udvælger.
16 Og Kongen gik ud, og alt hans Huus efter ham, og Kongen lod ti Qvinder, Medhustruer, blive til at bevare Huset.
22 Og David sagde til Ithai: (Saa) kom og gak over; saa gik Ithai, den Githiter, over, og alle hans Mænd og alle de smaae Børn, som vare med ham.
23 Og det ganske Land græd med høi Røst, og alt Folket gik over, og Kongen gik over Kidrons Bæk, og alt Folket gik over paa Veien lige til Ørken.
24 Og see, Zadok (var) ogsaa (der), og alle Leviterne med ham, som bare Guds Pagtes Ark, og de satte Guds Ark ned, og Abjathar gik op, indtil alt Folket kom aldeles over af Staden.
14 Og Kongen kom ind, og alt Folket, som var med ham, som vare trætte, og de vederqvægedes der.
15 Men Absalom og alt Folket, Israels Mænd, kom til Jerusalem, og Achitophel med ham.
28 Seer, jeg vil tøve paa den slette Mark i Ørken, indtil der kommer Efterretning fra eder at give mig (Sagen) tilkjende.
29 Saa førte Zadok og Abjathar Guds Ark tilbage til Jerusalem, og de bleve der.
30 Men David gik op ad Opgangen paa Oliebjerget; som han gik op, saa græd han, og hans Hoved var skjult, og han gik barfodet; dertil havde alt Folket, som var med ham, skjult hver sit Hoved, og gik flux op og græd.
7 Og nu, staa op, gak ud og tal kjærligen med dine Tjenere; thi jeg sværger ved Herren, at, gaaer du ikke ud, da bliver der ikke en Mand hos dig Natten over i denne Nat, og dette bliver dig værre end alt det Onde, som er kommet over dig fra din Ungdom indtil nu.
8 Da stod Kongen op og sad i Porten, og det blev tilkjendegivet for alt Folket og sagt: See, Kongen sidder i Porten; da kom alt Folket for Kongens Ansigt, men Israel var flyet, hver til sine Pauluner.
9 Og alt Folket trættede i alle Israels Stammer og sagde: Kongen friede os af vore Fjenders Haand, og han, han reddede os af Philisternes Haand, men nu er han flyet af Landet for Absalom.
17 Og tusinde Mænd vare med ham af Benjamin, og den Tjener Ziba af Sauls Huus, og hans femten Sønner og hans tyve Tjenere med ham, og de kom lykkeligen over Jordanen førend Kongen.
7 Da droge Joabs Mænd ud efter ham, og de Crethi og de Plethi og alle de Vældige, og de droge ud af Jerusalem for at forfølge Seba, Bichri Søn.
15 Saa kom Kongen tilbage, og han kom indtil Jordanen, og Juda var kommen til Gilgal for at drage mod Kongen, at de vilde føre Kongen over Jordanen.
2 Og David udsendte Folket, den tredie Part under Joabs Haand, og den tredie Part under Abisai, Zerujas Søns, Joabs Broders, Haand, og den tredie Part under Ithai, den Githiters, Haand, og Kongen sagde til Folket: Jeg, jeg vil ogsaa visseligen uddrage med eder.
3 Men Folket sagde: Du skal ikke drage ud, thi om vi flyede, da lagde de sig ikke os paa Hjerte, eller om Halvdelen af os døde, da lagde de sig ikke os paa Hjerte, men nu er du ligesom ti Tusinde af os; saa er det nu bedre, at du kommer os til Hjælp fra Staden.
4 Og Kongen sagde til dem: Hvad som godt er for eders Øine, vil jeg gjøre; saa stod Kongen ved Siden af Porten, og alt Folket drog ud ved Hundreder og ved Tusinder.
2 Da gjorde David sig rede og gik over, han og sex hundrede Mænd, som vare med ham, til Achis, Maochs Søn, Kongen i Gath.
40 Der Kongen var dragen over til Gilgal, og Chimham var dragen over med ham, og alt Judæ Folk havde ført Kongen over, og Halvdelen ogsaa af Israels Folk,
9 Og Kongen sagde til ham: Gak med Fred; og han gjorde sig rede og gik til Hebron.
13 Der David var kommen over paa hiin Side, da stod han paa Bjergets Top langt fra; der var meget Rum imellem dem.
2 Da drog hver Mand i Israel op fra David efter Seba, Bichri Søn; men Judæ Mænd hængte ved deres Konge fra Jordanen og indtil Jerusalem.
3 Og David kom til sit Huus til Jerusalem, og Kongen tog de ti Qvinder, de Medhustruer, som han lod blive til at bevare Huset, og satte dem hen i et Huus i Forvaring og forsørgede dem, og han gik ikke ind til dem; og de vare indelukkede indtil deres Dødsdag, levende i Enkestand.
21 Der David kom til de to hundrede Mænd, som vare blevne for trætte til at gaae efter David og vare blevne ved Besors Bæk, da gik de ud imod David og imod det Folk, som var hos ham; og David gik frem til Folket og hilsede dem.
13 Da gjorde David og hans Mænd sig rede, ved sex hundrede Mænd, og de gik ud af Keila og vandrede hen, hvor de kunde vandre; og det blev Saul tilkjendegivet, at David var undkommen af Keila, da lod han af at fare ud.
22 Da stod David op, og alt Folket, som var hos ham, og gik over Jordanen, indtil det blev lys Morgen, indtil der fattedes ikke Een, som jo var gaaen over Jordanen.
25 Og det skede, der han i Jerusalem kom imod Kongen, da sagde Kongen til ham: Hvorfor gik du ikke med mig, Mephiboseth?
24 Men David kom til Mahanaim, og Absalom drog over Jordanen, han og alle Israels Mænd med ham.
16 Der al Israel saae, at Kongen ikke vilde høre dem, da gav Folket Kongen Svar tilbage og sagde: Hvad Deel have vi hos David? og vi have ingen Arv hos Isai Søn! Israel! hver (af dig drag) til dine Pauluner; see nu til dit Huus, o David! Saa gik al Israel til sine Pauluner.
16 Der al Israel saae, at Kongen ikke vilde høre dem, da gav Folket Kongen et Svar tilbage og sagde: Hvad Deel have vi hos David? og vi have ingen Arv hos Isai Søn; Israel, (drag) til dine Pauluner! see nu til dit Huus, o David! Saa gik Israel til sine Pauluner.
9 Saa gik David hen, han og sex hundrede Mænd, som vare hos ham, og de kom indtil den Bæk Besor; der bleve de øvrige staaende.
10 Men David forfulgte (dem), han og fire hundrede Mænd; og to hundrede Mænd bleve staaende, som vare for trætte til at gaae over Besors Bæk.
1 Og det skede, der Aaret var omme, paa den Tid, Kongerne (pleie) at uddrage (til Krig), da sendte David Joab og sine Tjenere med ham, og al Israel, og de fordærvede Ammons Børn og beleirede Rabba; men David blev i Jerusalem.
2 Og Philisternes Fyrster gik over med Hundreder og med Tusinder; men David og hans Mænd gik over tilsidst med Achis.
30 Og Kongen sagde: Gak omkring, stil dig her; og han gik omkring og stod.
31 og til dem i Hebron, og til alle de Stæder, hvor David havde vandret, han og hans Mænd.
13 Der han var borttagen af den høie Vei, da gik hver Mand frem efter Joab for at forfølge Seba, Bichri Søn.
14 Og han drog igjennem alle Israels Stammer indtil Abel, nemlig Beth-Maacha, og alt Berim, og de samledes og kom ogsaa efter ham.
17 Der Philisterne hørte, at de havde salvet David til Konge over Israel, da droge alle Philisterne op for at søge efter David; der David det hørte, da drog han ned til Befæstningen.
1 Og det skede derefter, at Absalom skaffede sig Vogne og Heste og halvtredsindstyve Mænd, som løb frem for ham.
15 Og David gik hen og kom tilbage fra Saul at vogte sin Faders Smaaqvæg i Bethlehem.
9 Men Uria laae for Døren af Kongens Huus med alle sin Herres Tjenere, og han gik ikke ned i sit Huus.
2 Men Saul blev ved det Yderste af Gibea under Granattræet, som var i Migron; og det Folk, som var hos ham, var ved sex hundrede Mænd.
12 Da vendte Davids unge Karle sig til deres Vei, ja de vendte tilbage, og kom og forkyndte ham efter alle disse Ord.