1 Samuelsbok 30:21

Original Norsk Bibel 1866

Der David kom til de to hundrede Mænd, som vare blevne for trætte til at gaae efter David og vare blevne ved Besors Bæk, da gik de ud imod David og imod det Folk, som var hos ham; og David gik frem til Folket og hilsede dem.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Dom 8:15 : 15 Og han kom til de Mænd i Suchot og sagde: See, (her er) Sebah og Zalmuna, med hvilke I forhaanede mig og sagde: Er da Sebahs og Zalmunas Haand nu i din Haand, at vi skulle give dine Folk, som ere trætte, Brød?
  • 1 Sam 30:10 : 10 Men David forfulgte (dem), han og fire hundrede Mænd; og to hundrede Mænd bleve staaende, som vare for trætte til at gaae over Besors Bæk.
  • Hebr 13:1 : 1 Lader Broderkjærligheden blive ved!
  • 1 Pet 3:8 : 8 Men endeligen værer alle ligesindede, medlidende, kjærlige mod Brødrene, barmhjertige, velvillige;

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 86%

    9 Saa gik David hen, han og sex hundrede Mænd, som vare hos ham, og de kom indtil den Bæk Besor; der bleve de øvrige staaende.

    10 Men David forfulgte (dem), han og fire hundrede Mænd; og to hundrede Mænd bleve staaende, som vare for trætte til at gaae over Besors Bæk.

  • 77%

    12 Da vendte Davids unge Karle sig til deres Vei, ja de vendte tilbage, og kom og forkyndte ham efter alle disse Ord.

    13 Da sagde David til sine Mænd: Ombinder hver sit Sværd, og de ombandt hver sit Sværd; og David ombandt ogsaa sit Sværd; og der droge op efter David ved fire hundrede Mænd, men to hundrede bleve hos Tøiet.

    14 Og en ung Karl af de unge Karle gav Abigail, Nabals Hustru, tilkjende og sagde: See, David sendte Bud fra Ørken at velsigne vor Herre, men han foer paa dem.

  • 77%

    22 Da svarede hver ond og Belials Mand af de Mænd, som vare gangne med David, og sagde: Efterdi de gik ikke med mig, da skulle vi ikke give dem af Rovet, som vi have reddet, uden Enhver sin Hustru og sine Børn; (dem) kunne de føre bort og gaae hen.

    23 Da sagde David: I skulle ikke saa gjøre, mine Brødre, med det, som Herren haver givet os, og han har bevaret os, og givet denne Trop i vore Hænder, som var kommen over os.

  • 22 Da lod David Tøiet fra sig hos ham, som forvarede Tøiet, og løb hen til Slagordenen; og han kom og hilsede sine Brødre.

  • 20 Og David tog alt smaat Qvæg og stort Qvæg; de førte det frem for dette Fæ, og de sagde: Dette er Davids Rov.

  • 16 Der kom og af Benjamins og Judæ Børn til Befæstningen til David.

    17 Og David gik ud til dem og svarede og sagde til dem: Dersom I komme med Fred til mig for at hjælpe mig, da skal mit Hjerte være tillige til eder; men dersom (I komme) for at bedrage (og overgive) mig til mine Fjender, enddog der er ingen Fortrædelighed i mine Hænder, da skal vore Fædres Gud see (dertil) og straffe det.

  • 13 Da gjorde David og hans Mænd sig rede, ved sex hundrede Mænd, og de gik ud af Keila og vandrede hen, hvor de kunde vandre; og det blev Saul tilkjendegivet, at David var undkommen af Keila, da lod han af at fare ud.

  • 2 Og Philisternes Fyrster gik over med Hundreder og med Tusinder; men David og hans Mænd gik over tilsidst med Achis.

  • 20 Og Abner kom til David i Hebron, og tyve Mænd med ham; da gjorde David Abner og de Mænd, som vare med ham, et Gjæstebud.

  • 15 Da sagde David til ham: Vil du føre mig ned til denne Trop? og han sagde: Sværg mig ved Gud, at du vil ikke slaae mig ihjel eller overantvorde mig i min Herres Haand, saa vil jeg føre dig ned til denne Trop.

  • 14 Og Kongen kom ind, og alt Folket, som var med ham, som vare trætte, og de vederqvægedes der.

  • 1 Og disse ere de, som kom til David i Ziklag, der han endnu var indelukket for Sauls, Kis Søns, Ansigt; og de vare iblandt de Vældige, som hjalp til Krigen,

  • 73%

    1 Og David gik derfra og undkom til Hulen ved Adullam; og der hans Brødre og hans Faders ganske Huus det hørte, da kom, de derhen ned til ham.

    2 Og hver Mand, som var i Trang, og hver Mand, som havde (nogen) Aagerkarl, (der trængte ham,) og hver Mand, som var beskeligen bedrøvet i Sjælen, samlede sig til ham, og han var Høvedsmand over dem; og der vare ved fire hundrede Mænd hos ham.

  • 2 Da gjorde David sig rede og gik over, han og sex hundrede Mænd, som vare med ham, til Achis, Maochs Søn, Kongen i Gath.

  • 9 Og Davids unge Karle kom og talede til Nabal efter alle disse Ord i Davids Navn; og de lode af.

  • 5 Da udsendte David ti unge Karle, og David sagde til de unge Karle: Gaaer op til Carmel, og naar I komme til Nabal, da hilser ham i mit Navn.

  • 73%

    1 Og det skede efter Sauls Død, der David var kommen tilbage fra at slaae de Amalekiter, da blev David i Ziklag to Dage.

    2 Og det skede paa den tredie Dag, see, da kom en Mand fra Leiren fra Saul, og hans Klæder vare revne, og Jord paa hans Hoved; og det skede, der han kom til David, da faldt han ned paa Jorden og nedbøiede sig.

    3 Og David sagde til ham: Hvorfra kommer du? og han sagde til ham: Jeg er undkommen af Israels Leir.

  • 73%

    15 Saa kom Kongen tilbage, og han kom indtil Jordanen, og Juda var kommen til Gilgal for at drage mod Kongen, at de vilde føre Kongen over Jordanen.

    16 Og Simei, Geras Søn, den Benjaminit, som var af Bahurim, skyndte sig, og han drog ned med Judæ Mænd imod Kong David.

    17 Og tusinde Mænd vare med ham af Benjamin, og den Tjener Ziba af Sauls Huus, og hans femten Sønner og hans tyve Tjenere med ham, og de kom lykkeligen over Jordanen førend Kongen.

  • 73%

    20 Og det skede, der hun red paa Asenet og drog ned i Skjul af Bjerget, see, da drog David og hans Mænd ned imod hende; og hun mødte dem.

    21 Men David havde sagt: Visseligen, jeg haver forgjæves bevaret alt det, denne havde i Ørken, at der savnedes ikke Noget af alt det, som han havde; men han haver betalt mig Ondt for Godt.

  • 24 Men David kom til Mahanaim, og Absalom drog over Jordanen, han og alle Israels Mænd med ham.

  • 31 og til dem i Hebron, og til alle de Stæder, hvor David havde vandret, han og hans Mænd.

  • 1 Og David kom til Nobe, til Achimelech, Præsten, og Achimelech blev forfærdet (og gik) imod David og sagde til ham: Hvorfor er du alene, og ikke en Mand med dig?

  • 2 Og David udsendte Folket, den tredie Part under Joabs Haand, og den tredie Part under Abisai, Zerujas Søns, Joabs Broders, Haand, og den tredie Part under Ithai, den Githiters, Haand, og Kongen sagde til Folket: Jeg, jeg vil ogsaa visseligen uddrage med eder.

  • 30 Og Joab vendte tilbage fra (at jage) efter Abner og samlede alt Folket; og der savnedes nitten Mænd af Davids Tjenere, og Asael.

  • 22 Da stod David op, og alt Folket, som var hos ham, og gik over Jordanen, indtil det blev lys Morgen, indtil der fattedes ikke Een, som jo var gaaen over Jordanen.

  • 15 Og Philisterne havde endnu en Krig med Israel; og David drog ned, og hans Tjenere med ham, og stred imod Philisterne, og David blev træt.

  • 20 Da stod David tidlig op om Morgenen og forlod Smaaqvæget hos Vogteren, og bar og gik, saasom Isai havde befalet ham; og han kom til Vognborgen, der Hæren var uddragen i Slagordenen, og de havde raabt ud til Krigen.

  • 17 Og David slog dem fra Tusmørket og indtil Aftenen paa deres anden Dag; og Ingen undkom af dem, uden fire hundrede Mænd, unge Karle, som rede paa Kamelerne og undflyede.

  • 3 Derhos førte David sine Mænd op, som vare hos ham, hver med sit Huus, og de boede i Hebrons Stæder.

  • 27 Og det skede, der David var kommen til Mahanaim, da førte Sobi, Nahas Søn, fra Ammons Børns Rabba, og Machir, Ammiels Søn, fra Lo-Debar, og Barsillai, den Gileaditer, fra Roglim,

  • 72%

    17 Og Kongen gik ud, og alt Folket efter ham, og de bleve staaende langt borte fra Huset.

    18 Og alle hans Tjenere gik over ved hans Side, dertilmed alle de Crethi og alle de Plethi; og alle de Githiter, sex hundrede Mænd, som vare komne at følge ham af Gath, gik over for Kongens Ansigt.

  • 1 Da David var gaaet lidet over fra Toppen, see, da (kom) Ziba, Mephiboseths Tjener, imod ham med et Par sadlede Asener, og paa dem vare to hundrede Brød og hundrede (Klaser) Rosiner og hundrede (Stykker) Sommerfrugt og en Flaske Viin.

  • 2 Og det skede, der Saul kom tilbage fra (at jage) efter Philisterne, da forkyndte man ham og sagde: See, David er i En-Gedi Ørk.

  • 21 Og de hjalp David tilligemed (hans) Krigsfolk, thi de vare alle vældige til Strid, og de bleve Høvedsmænd for Hæren.

  • 2 Da drog hver Mand i Israel op fra David efter Seba, Bichri Søn; men Judæ Mænd hængte ved deres Konge fra Jordanen og indtil Jerusalem.

  • 4 Da opløftede David og det Folk, som var hos ham, deres Røst og græd, indtil der var ikke Kraft i dem til at græde.

  • 9 Og David slog Landet, og lod ikke leve Mand eller Qvinde, og tog smaat Qvæg og stort Qvæg og Asener og Kameler og Klæder, og vendte tilbage og kom til Achis.

  • 7 Og Israels Folk blev der slaget for Davids Tjeneres Ansigt, og der skede et stort Slag paa den samme Dag, (som var) paa tyve Tusinde.