1 Samuelsbok 24:2
Og det skede, der Saul kom tilbage fra (at jage) efter Philisterne, da forkyndte man ham og sagde: See, David er i En-Gedi Ørk.
Og det skede, der Saul kom tilbage fra (at jage) efter Philisterne, da forkyndte man ham og sagde: See, David er i En-Gedi Ørk.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
1Og de Siphiter kom til Saul i Gibea og sagde: Haver ikke David skjult sig paa Hachilæ Høi lige for Ørken.
2Da gjorde Saul sig rede og drog ned til den Ørk Siph, og tre tusinde Mænd, udvalgte af Israel, med ham, for at søge efter David i den Ørk Siph.
3Og Saul leirede sig ved Hachilæ Høi, som ligger imod Ørken, ved Veien; men David blev i Ørken, og han saae, at Saul kom efter ham i Ørken.
3Da tog Saul tre tusinde Mænd, udvalgte af al Israel, og gik hen for at opsøge David og hans Mænd paa Steengjedernes Klipper.
4Og der han kom til Faarestierne ved Veien, da var der en Hule, og Saul gik ind for at skjule sine Fødder; men David og hans Mænd sadde ved Siderne i Hulen.
1Og David drog op derfra og blev udi de Befæstninger i En-Gedi.
23Derfor seer og undersøger alle de Skjul, hvor han skjuler sig, og kommer tilbage til mig, naar I ere visse (derpaa), saa vil jeg gaae med eder; og det skal skee, dersom han er i Landet, da vil jeg forske efter ham iblandt alle Tusinder i Juda.
24Da gjorde de sig rede og gik til Siph frem for Saul; men David og hans Mænd vare i Maons Ørk paa den slette Mark ved den høire Side af Ørken.
25Og Saul og hans Mænd gik for at søge, og det blev David tilkjendegivet, og han drog ned fra Klippen og blev i Maons Ørk; da Saul hørte det, forfulgte han David i Maons Ørk.
26Og Saul gik paa denne Side af Bjerget, og David og hans Mænd paa den anden Side af Bjerget; og der David hastede at gaae fra Sauls Ansigt, da omringede Saul og hans Mænd David og hans Mænd, for at gribe dem.
13Da gjorde David og hans Mænd sig rede, ved sex hundrede Mænd, og de gik ud af Keila og vandrede hen, hvor de kunde vandre; og det blev Saul tilkjendegivet, at David var undkommen af Keila, da lod han af at fare ud.
14Og David blev i Ørken i Befæstningerne, omsider blev han paa Bjerget i den Ørk Siph; og Saul søgte efter ham alle (sine) Dage, men Gud gav ham ikke i hans Haand
15Der David saae, at Saul var uddragen til at søge efter hans Liv, da blev David i den Ørk Siph i Skoven.
2da udvalgte Saul sig tre Tusinde af Israel, og to Tusinde vare med Saul i Michmas og paa Bethels Bjerg, og Tusinde vare med Jonathan i Benjamins Gibea; men det øvrige Folk lod han fare, hver til sine Pauluner.
7Og han sagde til sine Mænd: Herren lade det være langt fra mig, at jeg skulde gjøre denne Gjerning ved min Herre, Herrens Salvede, at lægge min Haand paa ham; thi han er Herrens Salvede.
8Og David fik sine Mænd skilt (fra ham) med Ord, og tilstedede dem ikke at staae op imod Saul; og Saul stod op af Hulen og gik paa Veien.
9Men David stod op derefter og gik ud af Hulen, og raabte efter Saul og sagde: Min Herre Konge! da saae Saul sig tilbage, og David bøiede sit Ansigt til Jorden og nedbøiede sig.
8Da lod Saul alt Folket høre, (at de skulde komme) til Krigen, at drage ned til Keila for at beleire David og hans Mænd.
22Saa sværg mig nu ved Herren, at du ikke vil udrydde min Sæd efter mig, og at du ikke vil ødelægge mit Navn af min Faders Huus.
34Da sagde David til Saul: Din Tjener var sin Faders Hyrde hos Smaaqvæget, og en Løve kom og en Bjørn, og borttog et Lam af Hjorden.
19Da droge de Siphiter op til Saul til Gibea og sagde: Har ikke David skjult sig hos os i Befæstningerne i Skoven paa Hachilæ Høi, som ligger ved den høire Side af Ørken?
19Da sendte Saul Bud til Isai og lod sige: Send til mig David, din Søn, som er hos Smaaqvæget.
1Og David gik derfra og undkom til Hulen ved Adullam; og der hans Brødre og hans Faders ganske Huus det hørte, da kom, de derhen ned til ham.
2Og hver Mand, som var i Trang, og hver Mand, som havde (nogen) Aagerkarl, (der trængte ham,) og hver Mand, som var beskeligen bedrøvet i Sjælen, samlede sig til ham, og han var Høvedsmand over dem; og der vare ved fire hundrede Mænd hos ham.
6Der Israels Mænd saae, at de vare i Nød, thi Folket blev trængt, da skjulte Folket sig i Hulerne og i Tornebuskene og i Klipperne og i de faste (Taarne) og i Grøfterne.
15Og tre af de tredive Ypperste droge ned til David ved Steenklippen, til Hulen ved Adullam; men Philisternes Leir havde leiret sig i Rephaims Dal.
1Og David sagde i sit Hjerte: Jeg omkommer nu en Dag ved Sauls Haand; Intet er mig bedre, end at jeg aldeles undkommer til Philisternes Land, at Saul kan intet Haab have om mig til at søge efter mig ydermere i alt Israels Landemærke, at jeg kan undkomme af hans Haand.
19Og Saul og de og alle Israels Mænd vare i Egens Dal og strede imod Philisterne.
20Da stod David tidlig op om Morgenen og forlod Smaaqvæget hos Vogteren, og bar og gik, saasom Isai havde befalet ham; og han kom til Vognborgen, der Hæren var uddragen i Slagordenen, og de havde raabt ud til Krigen.
2Men Saul blev ved det Yderste af Gibea under Granattræet, som var i Migron; og det Folk, som var hos ham, var ved sex hundrede Mænd.
13Og de tre af de tredive Ypperste gik ned og kom om Høsten til David til den Hule ved Adullam, og Philisternes Hob havde leiret sig i Rephaims Dal.
2Da spurgte David Herren ad og sagde: Skal jeg gaae og slaae disse Philister? og Herren sagde til David: Gak, og du skal slaae Philisterne og frelse Keila.
3Men Davids Mænd sagde til ham: See, vi frygte (at blive) her i Juda, og vi skulle dog gaae til Keila til Philisternes Slagordener?
1Og disse ere de, som kom til David i Ziklag, der han endnu var indelukket for Sauls, Kis Søns, Ansigt; og de vare iblandt de Vældige, som hjalp til Krigen,
6Og Saul hørte, at David og de Mænd, som han havde hos sig, vare blevne kjendte; men Saul sad i Gibea under Lunden paa Høien, og han havde sit Spyd i sin Haand, og alle hans Tjenere stode hos ham.
1Derefter samlede David endnu alle Udvalgte i Israel, tredive tusinde.
21Der David kom til de to hundrede Mænd, som vare blevne for trætte til at gaae efter David og vare blevne ved Besors Bæk, da gik de ud imod David og imod det Folk, som var hos ham; og David gik frem til Folket og hilsede dem.
15Saa sendte Saul Budene at besee David og sagde: Bærer ham op til mig i Sengen, at man kan slaae ham ihjel.
4Og Saul lod Folket høre det, og talte dem i Telaim, to hundrede tusinde Fodfolk og ti tusinde Mænd af Juda.
24Og Sauls Tjenere gave ham det tilkjende og sagde: Saadanne Ord talede David.
8Og der Philisterne hørte, at David var salvet til Konge over al Israel, da droge alle Philisterne op for at søge efter David; der David hørte det, da drog han ud imod dem.
31Og de Ord bleve hørte, som David sagde, og man gav dem tilkjende for Sauls Ansigt, og han lod hente ham.
10Og David gjorde sig rede og flyede paa den samme Dag fra Sauls Ansigt, og kom til Achis, Kongen i Gath.
5Og David drog ud, hvorsomhelst Saul sendte ham hen, og handlede klogeligen, og Saul satte ham over Krigsmændene; og han var behagelig for alt Folkets Øine, endogsaa for Sauls Tjeneres Øine.
10Men David forfulgte (dem), han og fire hundrede Mænd; og to hundrede Mænd bleve staaende, som vare for trætte til at gaae over Besors Bæk.
28Da vendte Saul tilbage fra at forfølge David og gik hen imod Philisterne; derfor kalder man det samme Sted Sela-Hammahlekoth.
15Og David gik hen og kom tilbage fra Saul at vogte sin Faders Smaaqvæg i Bethlehem.
13Da sagde David til sine Mænd: Ombinder hver sit Sværd, og de ombandt hver sit Sværd; og David ombandt ogsaa sit Sværd; og der droge op efter David ved fire hundrede Mænd, men to hundrede bleve hos Tøiet.
13Der David var kommen over paa hiin Side, da stod han paa Bjergets Top langt fra; der var meget Rum imellem dem.