1 Samuelsbok 13:2
da udvalgte Saul sig tre Tusinde af Israel, og to Tusinde vare med Saul i Michmas og paa Bethels Bjerg, og Tusinde vare med Jonathan i Benjamins Gibea; men det øvrige Folk lod han fare, hver til sine Pauluner.
da udvalgte Saul sig tre Tusinde af Israel, og to Tusinde vare med Saul i Michmas og paa Bethels Bjerg, og Tusinde vare med Jonathan i Benjamins Gibea; men det øvrige Folk lod han fare, hver til sine Pauluner.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
15 Og Samuel gjorde sig rede og gik op fra Gilgal til Gibea i Benjamin; og Saul talte det Folk, som fandtes hos ham, (som var) ved sex hundrede Mænd.
16 Og Saul og Jonathan, hans Søn, og det Folk, som fandtes hos dem, bleve i Geba i Benjamin; men Philisterne havde leiret sig i Michmas.
17 Og der uddrog et fordærvende (Parti) af Philisternes Leir i tre Hobe; den ene Hob vendte sig til den Vei imod Ophra til det Land Sual.
1 Og det hændte sig en Dag, at Jonathan, Sauls Søn, sagde til den unge Karl, som bar hans Vaaben: Gak med, saa ville vi gaae over til Philisternes Besætning, som er paa hiin Side; og han gav sin Fader det ikke tilkjende.
2 Men Saul blev ved det Yderste af Gibea under Granattræet, som var i Migron; og det Folk, som var hos ham, var ved sex hundrede Mænd.
3 Og Jonathan slog Philisternes Besætning, som var paa Høien, og Philisterne hørte det; derfor lod Saul blæse i Trompeten i alt Landet og sige: Lad Ebræerne høre det.
4 Og al Israel hørte, at der sagdes: Saul har slaget de Philisternes Besætning, og Israel stinker ogsaa for Philisterne; da blev Folket sammenkaldt efter Saul til Gilgal.
5 Og Philisterne samledes til at stride med Israel, tredive tusinde Vogne og sex tusinde Ryttere, og Folk som Sand, der er ved Havbredden, i Mangfoldighed; og de droge op og leirede sig i Michmas, Østen for Beth-Aven.
6 Der Israels Mænd saae, at de vare i Nød, thi Folket blev trængt, da skjulte Folket sig i Hulerne og i Tornebuskene og i Klipperne og i de faste (Taarne) og i Grøfterne.
7 Og Ebræerne gik over Jordanen i Gads Land og i Gilead; og Saul var endnu i Gilgal, og alt Folket var forskrækket (og fulgte) efter ham.
2 Da gjorde Saul sig rede og drog ned til den Ørk Siph, og tre tusinde Mænd, udvalgte af Israel, med ham, for at søge efter David i den Ørk Siph.
3 Og Saul leirede sig ved Hachilæ Høi, som ligger imod Ørken, ved Veien; men David blev i Ørken, og han saae, at Saul kom efter ham i Ørken.
16 Og Sauls Skildvagt i Gibea i Benjamin saae til, og see, Hoben splittedes og gik, og de stødte hverandre.
17 Da sagde Saul til Folket, som var hos ham: Tæller, Kjære, og seer til, hvo der er gaaen fra os; og de talte, og see, Jonathan og hans Vaabendrager vare der ikke.
4 Og Saul lod Folket høre det, og talte dem i Telaim, to hundrede tusinde Fodfolk og ti tusinde Mænd af Juda.
1 Saul havde regjeret et Aar, og da han regjerede paa det andet Aar over Israel,
20 Og Saul og alt det Folk, som var hos ham, bleve sammenkaldte, og de kom til Krigen; og see, den Enes Sværd var imod den Andens, (og der var) en saare stor Forstyrring.
21 Og de Ebræer, som havde været med Philisterne tilforn, som vare dragne op med dem i Leiren trindt omkring, de (kom) ogsaa for at være med Israel, som var med Saul og Jonathan.
22 Og alle Israels Mænd, som havde skjult sig paa Ephraims Bjerg, der de hørte, at Philisterne flyede, da forfulgte og de dem i Krigen.
29 og af Benjamins Børn, Sauls Brødre, tre tusinde; thi hidindtil toge mange af dem vare paa Sauls Huses Varetægt;
2 Og det skede, der Saul kom tilbage fra (at jage) efter Philisterne, da forkyndte man ham og sagde: See, David er i En-Gedi Ørk.
40 Og han sagde til al Israel: I skulle være paa een Side, men jeg og Jonathan, min Søn, vi ville være paa een Side; og Folket sagde til Saul: Gjør det, som godt er for dine Øine.
41 Og Saul sagde til Herren, Israels Gud: Bring Sandheden frem; og Jonathan og Saul bleve rammede, men Folket gik (frit) ud.
42 Da sagde Saul: Kaster (Lod) imellem mig og imellem Jonathan, min Søn; da blev Jonathan rammet.
6 Og Saul hørte, at David og de Mænd, som han havde hos sig, vare blevne kjendte; men Saul sad i Gibea under Lunden paa Høien, og han havde sit Spyd i sin Haand, og alle hans Tjenere stode hos ham.
7 Og Saul sagde til sine Tjenere, som stode hos ham: Kjære, hører, I Benjaminiter! skal ogsaa Isai Søn give eder allesammen Agre og Viingaarde, (ja) sætte eder allesammen til Høvedsmænd over Tusinde og Høvedsmænd over Hundrede?
22 Og det skede paa Krigens Dag, at der blev ikke fundet Sværd eller Spyd i hele Folkets Haand, som var med Saul og med Jonathan; dog fandtes der hos Saul og hos Jonathan, hans Søn.
23 Og Philisternes Besætning drog ud til den Gangsti ved Michmas.
13 Da bortskaffede Saul ham fra sig og satte ham for sig til en Høvedsmand over Tusinde; og han drog ud og drog ind for Folkets Ansigt.
13 Da gjorde David og hans Mænd sig rede, ved sex hundrede Mænd, og de gik ud af Keila og vandrede hen, hvor de kunde vandre; og det blev Saul tilkjendegivet, at David var undkommen af Keila, da lod han af at fare ud.
1 Og Philisterne strede imod Israel; og Israels Mænd flyede for de Philisters Ansigt, og de faldt ihjelslagne paa Gilboæ Bjerg.
2 Og Philisterne indhentede Saul og hans Sønner, og Philisterne sloge Jonathan og Abinadab og Malchisua, Sauls Sønner.
15 Saa gjorde de sig rede og gik over efter Tallet: Tolv for Benjamin, det er, for Isboseth, Sauls Søn, og tolv af Davids Tjenere.
8 Og han talte dem i Besek; og Israels Børn vare tre hundrede tusinde, og Judæ Mænd tredive tusinde.
1 Derefter samlede David endnu alle Udvalgte i Israel, tredive tusinde.
2 Og David udsendte Folket, den tredie Part under Joabs Haand, og den tredie Part under Abisai, Zerujas Søns, Joabs Broders, Haand, og den tredie Part under Ithai, den Githiters, Haand, og Kongen sagde til Folket: Jeg, jeg vil ogsaa visseligen uddrage med eder.
1 Og Philisterne strede imod Israel, og Israels Mænd flyede for Philisternes Ansigt, og de faldt ihjelslagne paa Gilboas Bjerg.
2 Og Philisterne indhentede Saul og hans Sønner, og Philisterne sloge Jonathan og Abinadab og Malchisua, Sauls Sønner.
2 Og Saul og Israels Mænd samledes og leirede sig i Egens Dal; og de rustede sig til Krig (for at gaae) Philisterne imøde.
13 Og Jonathan steg op paa sine Hænder og paa sine Fødder, og hans Vaabendrager efter ham; da faldt de for Jonathans Ansigt, og hans Vaabendrager slog ihjel efter ham.
26 Og Saul gik ogsaa til sit Huus til Gibea; og af Hæren gik de med ham, hvilke Gud rørte i deres Hjerte.
15 Og Benjamins Børn bleve paa den samme Dag talte af Stæderne, sex og tyve tusinde Mænd, som uddroge Sværd, foruden Indbyggerne i Gibea, som bleve talte, syv hundrede udvalgte Mænd.
23 Og dette er Tallet paa de Øverste, som vare bevæbnede til Striden, som kom til David i Hebron, for at vende Sauls Rige til ham efter Herrens Mund.
6 Og Jonathan sagde til den unge Karl, som bar hans Vaaben: Kom, saa ville vi gaae over til disses Besætning, som have Forhud, maaskee Herren udretter (Noget) for os; thi hos Herren er ingen Forhindring at frelse ved Mange eller ved Faa.
11 Og det skede om anden Dagen, da satte Saul Folket i tre Hobe, og de kom midt i Leiren i Morgenvagten, og de sloge Ammoniterne, indtil Dagen blev hed; og det skede, at de, som bleve tilovers, bleve saa adspredte, at der bleve ikke tilovers af dem To tillige.
12 Og Abner, Ners Søn, drog ud med Isboseth, Sauls Søns, Tjenere fra Mahanaim til Gibeon.
11 Da sagde Samuel: Hvad har du gjort? og Saul sagde: Da jeg saae, at Folket adspredtes fra mig, og du, du kom ikke til den bestemte Tid, og Philisterne vare samlede udi Michmas,
5 Og David drog ud, hvorsomhelst Saul sendte ham hen, og handlede klogeligen, og Saul satte ham over Krigsmændene; og han var behagelig for alt Folkets Øine, endogsaa for Sauls Tjeneres Øine.
17 Og tusinde Mænd vare med ham af Benjamin, og den Tjener Ziba af Sauls Huus, og hans femten Sønner og hans tyve Tjenere med ham, og de kom lykkeligen over Jordanen førend Kongen.
10 Og vi ville tage ti Mænd af hundrede af alle Israels Stammer, og hundrede af tusinde, og tusinde af titusinde, at de hente Tæring til Folket; at de kunne gjøre, naar de komme til Gibea i Benjamin, efter al den Daarlighed, som den haver gjort i Israel.