1 Samuelsbok 19:15

Original Norsk Bibel 1866

Saa sendte Saul Budene at besee David og sagde: Bærer ham op til mig i Sengen, at man kan slaae ham ihjel.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 1 Sam 19:6 : 6 Da adlød Saul Jonathans Røst, og Saul svoer: (Saa vist som) Herren lever, han skal ikke dødes.
  • Job 31:31 : 31 dersom ikke Mændene i mit Paulun have sagt: Hvor finder man Nogen, som ikke er bleven mæt af hans Kjød?
  • Sal 37:12 : 12 Den Ugudelige tænker Skalkhed imod den Retfærdige og skjærer med sine Tænder over ham.
  • Ordsp 27:3-4 : 3 Stene ere svare, og Sand er en Byrde, men en Daares Fortørnelse er svarere end begge. 4 Hastighed er Grumhed, og Vrede er et Vandskyl; dog hvo kan staae for Avind?
  • Rom 3:15 : 15 deres Fødder ere snare til at udøse Blod;

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 86%

    10Og Saul søgte efter at stikke David med Spydet, (saa det skulde gaae) i Væggen, men han gik bort fra Sauls Ansigt, og han stak Spydet i Væggen; saa flyede David og undkom den samme Nat.

    11Og Saul sendte Bud til Davids Huus for at tage vare paa ham og at slaae ham ihjel om Morgenen; men Michal, hans Hustru, forkyndte David og sagde: Dersom du ikke redder din Sjæl inat, bliver du dræbt imorgen.

    12Saa lod Michal David ned igjennem et Vindue, og han gik og flyede og undkom.

    13Og Michal tog Billeder og lagde i Sengen, og lagde et Gjedeskind paa Hovedet deraf, og bedækkede det med et Klæde.

    14Da sendte Saul Bud at lade hente David, og hun sagde: Han er syg.

  • 83%

    16Og Budene kom, og see, Billederne (laae) i Sengen, og Gjedeskindet ved Hovedet deraf.

    17Da sagde Saul til Michal: Hvorfor bedrog du mig saa, og lod min Fjende fare, at han undkom? og Michal sagde til Saul: Han, han sagde til mig: Lad mig gaae, hvorfor skulde jeg slaae dig ihjel?

    18Og David flyede og undkom og kom til Samuel i Rama, og gav ham alt det tilkjende, som Saul havde gjort ham; og han, han og Samuel, gik hen, og de bleve i Najoth.

    19Og det blev Saul tilkjendegivet, og der sagdes: See, David er i Najoth i Rama.

    20Da sendte Saul Bud, at de skulde hente David, og de saae en Forsamling af Propheter, som propheterede, og Samuel staaende, som var sat over dem; og Guds Aand var over Sauls Bud, at ogsaa de propheterede.

  • 19Da sendte Saul Bud til Isai og lod sige: Send til mig David, din Søn, som er hos Smaaqvæget.

  • 79%

    1Og Saul talede til Jonathan, sin Søn, og til alle sine Tjenere, at de skulde slaae David ihjel; men Jonathan, Sauls Søn, havde saare Behag i David.

    2Og Jonathan forkyndte David og sagde: Min Fader Saul søger efter at slaae dig ihjel; saa vaer dig nu, Kjære, imorgen, og bliv i Skjul og skjul dig.

  • 31Og de Ord bleve hørte, som David sagde, og man gav dem tilkjende for Sauls Ansigt, og han lod hente ham.

  • 76%

    24Og Sauls Tjenere gave ham det tilkjende og sagde: Saadanne Ord talede David.

    25Da sagde Saul: Saaledes skulle I sige til David: Kongen har ingen Lyst til Morgengave, men (heller) til hundrede Forhuder af Philisterne, for at hevne sig paa Kongens Fjender; thi Saul tænkte, at han vilde lade David falde ved Philisternes Haand.

  • 13Da sagde Saul til ham: Hvorfor have I forbundet eder mod mig, du og Isai Søn, idet du gav ham Brød og Sværd, og adspurgte Gud for ham, at han staaer op imod mig til at lure, som (det skeer) paa denne Dag?

  • 15Da sagde David til ham: Vil du føre mig ned til denne Trop? og han sagde: Sværg mig ved Gud, at du vil ikke slaae mig ihjel eller overantvorde mig i min Herres Haand, saa vil jeg føre dig ned til denne Trop.

  • 9Men David stod op derefter og gik ud af Hulen, og raabte efter Saul og sagde: Min Herre Konge! da saae Saul sig tilbage, og David bøiede sit Ansigt til Jorden og nedbøiede sig.

  • 5Og David gjorde sig rede og kom til det Sted, hvor Saul havde leiret sig, og David saae Stedet, hvor Saul laae, og Abner, Ners Søn, hans Stridshøvedsmand; thi Saul laae i Vognborgen, og Folket havde leiret sig omkring ham.

  • 22Derefter sendte Saul til Isai og lod sige: Kjære, lad David staae for mit Ansigt, thi han har fundet Naade for mine Øine.

  • 15Og David kaldte ad en af de unge Karle og sagde: Kom frem, fald an paa ham; og han slog ham, at han døde.

  • 22Da svarede David og sagde: See, (her er) Kongens Spyd; men lad en af de unge Karle komme over og hente det.

  • 57Og der David kom tilbage, der han havde slaget Philisteren, da tog Abner ham og ledede ham ind for Sauls Ansigt; og han havde Philisterens Hoved i sin Haand.

  • 74%

    3Da tog Saul tre tusinde Mænd, udvalgte af al Israel, og gik hen for at opsøge David og hans Mænd paa Steengjedernes Klipper.

    4Og der han kom til Faarestierne ved Veien, da var der en Hule, og Saul gik ind for at skjule sine Fødder; men David og hans Mænd sadde ved Siderne i Hulen.

  • 74%

    21Og Saul sagde: Jeg vil give ham hende, og hun skal vorde ham til en Snare, og Philisternes Haand skal være over ham; da sagde Saul til David: Du skal idag ved (den anden af) Tvende blive min Svoger.

    22Og Saul bød sine Tjenere: Taler hemmelig med David og siger: See, Kongen har Behagelighed i dig, og alle hans Tjenere elske dig; bliv derfor nu Kongens Svoger.

  • 7Saa kom David og Abisai til Folket om Natten, og see, Saul laae og sov i Vognborgen, og hans Spyd var trykket i Jorden ved hans Hovedgjærde, og Abner og Folket laae omkring ham.

  • 31Thi alle de Dage, som Isai Søn lever paa Jorden, bliver hverken du stadfæstet eller dit Rige; derfor send nu og lad hente ham til mig, thi han er et Dødsens Barn.

  • 15Der David saae, at Saul var uddragen til at søge efter hans Liv, da blev David i den Ørk Siph i Skoven.

  • 22Saa sværg mig nu ved Herren, at du ikke vil udrydde min Sæd efter mig, og at du ikke vil ødelægge mit Navn af min Faders Huus.

  • 9Og Qvinden sagde til ham: See, du, du veed, hvad Saul har gjort, hvorledes han har ladet udrydde Spaaqvinder og Tegnsudlæggere af Landet; og hvorfor vil du sætte en Snare for min Sjæl til at lade slaae mig ihjel?

  • 17Da kjendte Saul Davids Røst og sagde: Er denne din Røst, min Søn David? og David sagde: Det er min Røst, min Herre Konge.

  • 14Og David sendte Bud til Isboseth, Sauls Søn, sigende: Giv (mig) min Hustru Michal, som jeg trolovede mig for hundrede af Philisternes Forhuder.

  • 20Saa kom nu ned, o Konge! efter al dit Hjertes Begjæring til at komme ned; saa (bør det) os at overantvorde ham i Kongens Haand.

  • 6Og Saul hørte, at David og de Mænd, som han havde hos sig, vare blevne kjendte; men Saul sad i Gibea under Lunden paa Høien, og han havde sit Spyd i sin Haand, og alle hans Tjenere stode hos ham.

  • 8Da lod Saul alt Folket høre, (at de skulde komme) til Krigen, at drage ned til Keila for at beleire David og hans Mænd.

  • 10da En forkyndte mig og sagde: See, Saul er død, og han var for sine Øine som den, der fører (et godt) Budskab, da greb jeg ham og ihjelslog ham i Ziklag, han, som (meente), jeg skulde givet ham Løn for (hans) Budskab.

  • 17Da sagde Saul til sine Tjenere: Kjære, seer mig om en Mand, som kan vel lege, og fører (ham) til mig.

  • 72%

    7Thi de vare komne i Huset, der han laae paa sin Seng i sit Sengekammer, og de sloge ham og dræbte ham og borttoge hans Hoved; og de toge hans Hoved og gik bort ad Veien paa den slette Mark den ganske Nat.

    8Og de førte Isboseths Hoved til David i Hebron, og de sagde til Kongen: See, (her er) Isboseths, Sauls Søns, din Fjendes, Hoved, som søgte efter dit Liv; saa haver Herren paa denne Dag givet min Herre Kongen megen Hevn paa Saul og paa hans Sæd.

  • 11Og Saul kastede Spydet og sagde: Jeg vil stikke David, (saa det skal gaae) i Væggen; men David vendte sig to Gange omkring fra hans Ansigt.

  • 72%

    25Og Saul og hans Mænd gik for at søge, og det blev David tilkjendegivet, og han drog ned fra Klippen og blev i Maons Ørk; da Saul hørte det, forfulgte han David i Maons Ørk.

    26Og Saul gik paa denne Side af Bjerget, og David og hans Mænd paa den anden Side af Bjerget; og der David hastede at gaae fra Sauls Ansigt, da omringede Saul og hans Mænd David og hans Mænd, for at gribe dem.

  • 7Og han sagde til sine Mænd: Herren lade det være langt fra mig, at jeg skulde gjøre denne Gjerning ved min Herre, Herrens Salvede, at lægge min Haand paa ham; thi han er Herrens Salvede.

  • 3Og Saul leirede sig ved Hachilæ Høi, som ligger imod Ørken, ved Veien; men David blev i Ørken, og han saae, at Saul kom efter ham i Ørken.

  • 15Og Samuel sagde til Saul: Hvorfor gjorde du mig Uro, at du lod hente mig op? da sagde Saul: Jeg er saare angest, thi de Philister stride imod mig, og Gud er vegen fra mig og svarer mig ikke ydermere, hverken formedelst Propheter eller ved Drømme; derfor lod jeg kalde dig, at, du skulde lade mig vide, hvad jeg skal gjøre.

  • 7Og Jonathan kaldte ad David, og Jonathan gav ham alle disse Ord tilkjende; og Jonathan førte David til Saul, og han var for hans Ansigt som tilforn.

  • 17Og Saul sagde til David: See, min ældste Datter Merab, hende vil jeg give dig til Hustru, vær ikkun en duelig Mand for mig og strid Herrens Krige; thi Saul sagde: Min Haand skal ikke være paa ham, men Philisternes Haand skal være paa ham.