2 Krønikebok 10:17
Ikkun Israels Børn, som boede i Judæ Stæder, over dem regjerede Rhoboam.
Ikkun Israels Børn, som boede i Judæ Stæder, over dem regjerede Rhoboam.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
16 Der al Israel saae, at Kongen ikke vilde høre dem, da gav Folket Kongen et Svar tilbage og sagde: Hvad Deel have vi hos David? og vi have ingen Arv hos Isai Søn; Israel, (drag) til dine Pauluner! see nu til dit Huus, o David! Saa gik Israel til sine Pauluner.
17 Dog Israels Børn, som boede i Judæ Stæder, over dem regjerede Rhoboam.
18 Da sendte Kong Rhoboam Adoram, som var Rentemester, (til dem,) og al Israel stenede ham med Stene, at han døde; men Kong Rhoboam brugte (al sin) Styrke til at komme op i Vognen for at flye til Jerusalem.
19 Saa faldt Israel af fra Davids Huus indtil denne Dag.
20 Og det skede, der al Israel hørte, at Jeroboam var kommen tilbage, da sendte de hen og kaldte ham til Menigheden og gjorde ham til Konge over al Israel; der var Ingen, (som fulgte) efter Davids Huus, foruden Judæ Stamme alene.
21 Der Rhoboam kom til Jerusalem, da samlede han alt Judæ Huus og Benjamins Stamme, hundrede og fiirsindstyve tusinde udvalgte Krigsmænd, at stride imod Israels Huus, at føre Riget tilbage til Rhoboam, Salomos Søn.
18 Da sendte Kong Rhoboam Hadoram, som var Rentemester, og Israels Børn stenede ham med Stene, at han døde; men Kong Rhoboam brugte (al sin) Styrke til at komme op i Vognen for at flye til Jerusalem.
19 Saa faldt Israel af fra Davids Huus indtil denne Dag.
5 Og Rhoboam boede i Jerusalem og byggede Stæder til Befæstning i Juda.
1 Der Rhoboam kom til Jerusalem, da samlede han Judæ Huus og Benjamin, hundrede og fiirsindstyve tusinde udvalgte Krigsmænd, at stride imod Israel, for at tage Riget tilbage til Rhoboam.
2 Men Herrens Ord skede til Semaja, den Guds Mand, og sagde:
3 Tal til Rhoboam, Salomos Søn, Judæ Konge, og til al Israel, som er i Juda og Benjamin, og siig:
16 Og Rhoboam laae med sine Fædre og blev begraven i Davids Stad, og Abia, hans Søn, blev Konge i hans Sted.
17 Og de styrkede Judæ Rige og bekræftede Rhoboam, Salomos Søn, i tre Aar; thi de vandrede i Davids og Salomos Vei i tre Aar.
29 Men det Øvrige af Rhoboams Handeler, og alt det, han gjorde, ere de Ting ikke skrevne i Judæ Kongers daglige Handelers Bog?
30 Og der var Krig imellem Rhoboam og imellem Jeroboam alle Dagene.
1 Og Rhoboam drog til Sichem; thi al Israel var kommen til Sichem for at gjøre ham til Konge.
2 Og det skede, der Jeroboam, Nebats Søn, hørte (det), — thi han var i Ægypten, hvorhen han flyede fra Kong Salomos Ansigt — da kom Jeroboam tilbage fra Ægypten.
3 Thi de havde sendt hen og kaldt ham, og Jeroboam kom, og al Israel; og de talede til Rhoboam, sigende:
15 Og Kongen hørte ikke Folket; thi Aarsagen var af Gud, for at Herren vilde stadfæste sit Ord, som han talede formedelst Ahia, den Siloniter, til Jeroboam, Nebats Søn.
16 Der al Israel saae, at Kongen ikke vilde høre dem, da gav Folket Kongen Svar tilbage og sagde: Hvad Deel have vi hos David? og vi have ingen Arv hos Isai Søn! Israel! hver (af dig drag) til dine Pauluner; see nu til dit Huus, o David! Saa gik al Israel til sine Pauluner.
12 Da kom Jeroboam og alt Folket til Rhoboam paa den tredie Dag, saasom Kongen havde talet og sagt: Kommer til mig igjen paa den tredie Dag.
13 Og Kongen svarede dem haardt, og Kong Rhoboam forlod de Ældstes Raad.
1 Og det skede, der Rhoboam havde stadfæstet Riget, og der han (var bleven) mægtig, forlod han Herrens Lov, og al Israel med ham.
23 Tal til Rhoboam, Salomos Søn, Judæ Konge, og til alt Judæ Huus og Benjamin og det øvrige Folk, og siig:
1 Og Rhoboam drog til Sichem; thi al Israel var kommen til Sichem for at gjøre ham til Konge.
21 Og Rhoboam, Salomos Søn, var Konge i Juda; Rhoboam var eet og fyrretyve Aar gammel, der han blev Konge, og regjerede sytten Aar i Jerusalem, den Stad, som Herren udvalgte, til at sætte sit Navn der, af alle Israels Stammer; og hans Moders Navn var Naama, den Ammonitiske.
3 og de havde sendt hen og kaldt ham, og Jeroboam og al Israels Menighed kom, da talede de med Rhoboam og sagde:
27 Dersom dette Folk skal gaae op at gjøre Offer i Herrens Huus i Jerusalem, saa maatte dette Folks Hjerte vende tilbage til deres Herre, til Rhoboam, Judæ Konge, ja de maatte slaae mig ihjel og vende tilbage til Rhoboam, Judæ Konge.
18 Saa bleve Israels Børn ydmygede samme Tid, men Judæ Børn bleve bekræftede, thi de forlode sig fast paa Herren, deres Fædres Gud.
19 Og Abia forfulgte Jeroboam og indtog Stæder fra ham, nemlig Bethel med dens tilhørende (Byer), og Jesana med dens tilhørende (Byer), og Ephron med dens tilhørende (Byer).
6 Og Kong Rhoboam raadførte sig med de Ældste, som stode for hans Faders Salomos Ansigt, der han var levende, og sagde: Hvorledes raade I at give dette Folk Svar tilbage?
21 Thi Israel rev sig fra Davids Huus, og de gjorde Jeroboam, Nebats Søn, til Konge; og Jeroboam drev Israel af fra (at følge) efter Herren og kom dem til at synde en stor Synd.
22 Og Israels Børn vandrede i alle Jeroboams Synder, som han gjorde; de vege ikke derfra,
31 Og Salomo laae med sine Fædre, og de begrove ham i Davids, hans Faders, Stad, og Rhoboam, hans Søn, blev Konge i hans Sted.
43 Og Salomo laae med sine Fædre og blev begraven i Davids, sin Faders, Stad; og Rhoboam, hans Søn, blev Konge i hans Sted.
17 Disse bleve alle regnede i Slægtregister i Jothams, Judæ Konges, Dage, og i Jeroboams, Israels Konges, Dage.
12 Og da han ydmygede sig, blev Herrens Vrede vendt af fra ham, thi (han vilde) ikke fordærve (ham) aldeles; thi der vare ogsaa nogle gode Ting i Juda.
13 Og Kong Rhoboam styrkede sig i Jerusalem og regjerede; thi Rhoboam var eet og fyrretyve Aar gammel, der han blev Konge, og regjerede sytten Aar i Jerusalem, i den Stad, som Herren havde udvalgt af alle Israels Stammer at sætte sit Navn der; og hans Moders Navn var Naama, den Ammonitiske.
15 Og Judæ Mænd skrege; og det skede, der Judæ Mænd skrege, da slog Gud Jeroboam og al Israel for Abias og Judæ Ansigt.
16 Og Israels Børn flyede for Judæ Ansigt, og Gud gav dem i deres Haand.
19 Dertil holdt heller ikke Juda Herrens deres Guds Bud, men de vandrede efter Israels Skikke, som de gjorde.
6 Og der var Krig imellem Rhoboam og imellem Jeroboam alle hans Livs Dage.
10 Og Salomos Søn var Rhoboam; hans Søn var Abia, hans Søn var Asa, hans Søn var Josaphat.
12 Saa kom Jeroboam og alt Folket til Rhoboam paa den tredie Dag, saasom Kongen havde talet og sagt: Kommer igjen til mig paa den tredie Dag.
13 Og Kongen svarede Folket haardt og forlod de Ældstes Raad, som de havde raadet ham.
3 Men der boede (Nogle) i Jerusalem af Judæ Børn og af Benjamins Børn og af Ephraims og Manasse Børn,
23 Og han handlede forstandig og adspredte af alle sine Sønner i alle Judæ og Benjamins Lande, i alle faste Stæder, og gav dem Føde i Mangfoldighed; og han begjærede mange Hustruer.
6 Og Kong Rhoboam raadførte sig med de Ældste, som havde staaet for hans Faders Salomos Ansigt, der han var levende, og sagde: Hvorledes raade I at give dette Folk Svar tilbage?
1 Og Josaphat, hans Søn, blev Konge i hans Sted og styrkede sig imod Israel.