1 Kongebok 12:6
Og Kong Rhoboam raadførte sig med de Ældste, som havde staaet for hans Faders Salomos Ansigt, der han var levende, og sagde: Hvorledes raade I at give dette Folk Svar tilbage?
Og Kong Rhoboam raadførte sig med de Ældste, som havde staaet for hans Faders Salomos Ansigt, der han var levende, og sagde: Hvorledes raade I at give dette Folk Svar tilbage?
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
1Og Rhoboam drog til Sichem; thi al Israel var kommen til Sichem for at gjøre ham til Konge.
2Og det skede, der Jeroboam, Nebats Søn, hørte (det), — thi han var i Ægypten, hvorhen han flyede fra Kong Salomos Ansigt — da kom Jeroboam tilbage fra Ægypten.
3Thi de havde sendt hen og kaldt ham, og Jeroboam kom, og al Israel; og de talede til Rhoboam, sigende:
4Din Fader gjorde vort Aag haardt, men let nu (Noget) af din Faders den haarde Tjeneste og af hans det svare Aag, som han lagde os paa, saa ville vi tjene dig.
5Og han sagde til dem: (Gaaer hen) endnu i tre Dage, og kommer igjen til mig; og Folket gik.
6Og Kong Rhoboam raadførte sig med de Ældste, som stode for hans Faders Salomos Ansigt, der han var levende, og sagde: Hvorledes raade I at give dette Folk Svar tilbage?
7Og de talede til ham, sigende: Vil du være dette Folk god og behage dem og tale gode Ord til dem, da blive de dine Tjenere alle Dage.
8Men han forlod de Ældstes Raad, som de raadede ham, og raadførte sig med de Unge, som vare opvoxede med ham, de, som stode for hans Ansigt.
9Og han sagde til dem: Hvad raade I, at vi skulle give dette Folk for Svar tilbage, som talede til mig, sigende: Gjør du os det Aag lettere, som din Fader lagde paa os.
12Da kom Jeroboam og alt Folket til Rhoboam paa den tredie Dag, saasom Kongen havde talet og sagt: Kommer til mig igjen paa den tredie Dag.
13Og Kongen svarede dem haardt, og Kong Rhoboam forlod de Ældstes Raad.
14Og han talede til dem efter de Unges Raad og sagde: Min Fader gjorde eders Aag svart, men jeg, jeg vil lægge til over det; min Fader tugtede eder med Svøber, men jeg vil tugte eder med Skorpioner.
12Saa kom Jeroboam og alt Folket til Rhoboam paa den tredie Dag, saasom Kongen havde talet og sagt: Kommer igjen til mig paa den tredie Dag.
13Og Kongen svarede Folket haardt og forlod de Ældstes Raad, som de havde raadet ham.
14Og han talede til dem efter de Unges Raad og sagde: Min Fader gjorde eders Aag svart, men jeg, jeg vil lægge til over eders Aag; min Fader tugtede eder med Svøber, men jeg, jeg vil tugte eder med Skorpioner.
1Og Rhoboam drog til Sichem; thi al Israel var kommen til Sichem for at gjøre ham til Konge.
2Og det skede, der Jeroboam, Nebats Søn, hørte det, der han var endnu i Ægypten, hvorhen han flyede fra Kong Salomos Ansigt, og Jeroboam boede i Ægypten,
3og de havde sendt hen og kaldt ham, og Jeroboam og al Israels Menighed kom, da talede de med Rhoboam og sagde:
4Din Fader gjorde vort Aag haardt, men gjør du os nu din Faders den haarde Tjeneste og hans det svare Aag lettere, som han lagde paa os, saa ville vi tjene dig.
5Og han sagde til dem: Gaaer hen endnu i tre Dage, og kommer igjen til mig; og Folket gik.
7Og de sagde til ham, sigende: Dersom du vil være dette Folk til Tjeneste idag og tjene dem, og svare dem (vel) og tale gode Ord til dem, da blive de dine Tjenere alle Dage.
8Men han forlod de Ældstes Raad, som de raadede ham, og raadførte sig med de Unge, som vare opvoxede med ham, de, som stode for hans Ansigt.
9Og han sagde til dem: Hvad raade I, at vi skulle give dette Folk for Svar tilbage, som talede til mig, sigende: Gjør du os det Aag lettere, som din Fader lagde paa os?
1Der Rhoboam kom til Jerusalem, da samlede han Judæ Huus og Benjamin, hundrede og fiirsindstyve tusinde udvalgte Krigsmænd, at stride imod Israel, for at tage Riget tilbage til Rhoboam.
2Men Herrens Ord skede til Semaja, den Guds Mand, og sagde:
3Tal til Rhoboam, Salomos Søn, Judæ Konge, og til al Israel, som er i Juda og Benjamin, og siig:
21Der Rhoboam kom til Jerusalem, da samlede han alt Judæ Huus og Benjamins Stamme, hundrede og fiirsindstyve tusinde udvalgte Krigsmænd, at stride imod Israels Huus, at føre Riget tilbage til Rhoboam, Salomos Søn.
22Men Guds Ord skede til Semaja, den Guds Mand, og sagde:
23Tal til Rhoboam, Salomos Søn, Judæ Konge, og til alt Judæ Huus og Benjamin og det øvrige Folk, og siig:
16Og Rhoboam laae med sine Fædre og blev begraven i Davids Stad, og Abia, hans Søn, blev Konge i hans Sted.
26Og Jeroboam tænkte i sit Hjerte: Nu maatte Riget vende tilbage til Davids Huus.
27Dersom dette Folk skal gaae op at gjøre Offer i Herrens Huus i Jerusalem, saa maatte dette Folks Hjerte vende tilbage til deres Herre, til Rhoboam, Judæ Konge, ja de maatte slaae mig ihjel og vende tilbage til Rhoboam, Judæ Konge.
28Derfor holdt Kongen et Raad og gjorde to Guldkalve; og han sagde til dem: Det er eder for meget at gaae op til Jerusalem; see, dine Guder, Israel! som opførte dig af Ægypti Land.
17Dog Israels Børn, som boede i Judæ Stæder, over dem regjerede Rhoboam.
1Og det skede, der Rhoboam havde stadfæstet Riget, og der han (var bleven) mægtig, forlod han Herrens Lov, og al Israel med ham.
43Og Salomo laae med sine Fædre og blev begraven i Davids, sin Faders, Stad; og Rhoboam, hans Søn, blev Konge i hans Sted.
31Og Salomo laae med sine Fædre, og de begrove ham i Davids, hans Faders, Stad, og Rhoboam, hans Søn, blev Konge i hans Sted.
7Og løse Mænd, Belials Børn, samlede sig til ham og bekræftede sig imod Rhoboam, Salomos Søn; thi Rhoboam var ung og blødhjertig, at han ikke kunde styrke sig imod dem.
8Og nu sige I (ved eder selv), at I ville styrke eder imod Herrens Rige, (som er) under Davids Sønners Magt, fordi I ere en stor Hob og (have) hos eder Guldkalve, som Jeroboam gjorde eder til Guder.
17Ikkun Israels Børn, som boede i Judæ Stæder, over dem regjerede Rhoboam.
12Saa gak nu, Kjære, jeg vil give dig et Raad, at du skal redde dit Liv og din Søns Salomos Liv.
17Og de styrkede Judæ Rige og bekræftede Rhoboam, Salomos Søn, i tre Aar; thi de vandrede i Davids og Salomos Vei i tre Aar.
2Og Salomo gav Befaling til al Israel, til Fyrsterne over Tusinde og Hundrede og til Dommerne og til alle Fyrsterne for al Israel, de øverste Fædre.
10Giv mig nu Viisdom og Kundskab, at jeg kan gaae ud og gaae ind for dette Folk; thi hvo kan (ellers) dømme dette dit store Folk?
11Og Herrens Ord skede til Salomo, og sagde:
20Men du, min Herre Konge, al Israels Øine (see) paa dig, at du skal give dem tilkjende, hvo der skal sidde paa min Herre Kongens Throne efter ham.
20Da sagde Absalom til Achitophel: Giver I (nu) Raad, hvad vi skulle gjøre.
8Og Salomo sagde til Gud: Du, du haver gjort stor Miskundhed imod David, min Fader, og gjort mig til Konge i hans Sted.
22Og Rhoboam satte Abia, Maachas Søn, til (at være) den Ypperste, til en Fyrste iblandt hans Brødre; thi (han tænkte) at gjøre ham til Konge.
5Da kom Semaja, Propheten, til Rhoboam og til de Øverste i Juda, som havde samlet sig til Jerusalem for Sisaks Skyld, og sagde til dem: Saa sagde Herren: I, I have forladt mig, og jeg, jeg haver ogsaa forladt eder i Sisaks Haand.