2 Krønikebok 11:22
Og Rhoboam satte Abia, Maachas Søn, til (at være) den Ypperste, til en Fyrste iblandt hans Brødre; thi (han tænkte) at gjøre ham til Konge.
Og Rhoboam satte Abia, Maachas Søn, til (at være) den Ypperste, til en Fyrste iblandt hans Brødre; thi (han tænkte) at gjøre ham til Konge.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
17Og de styrkede Judæ Rige og bekræftede Rhoboam, Salomos Søn, i tre Aar; thi de vandrede i Davids og Salomos Vei i tre Aar.
18Og Rhoboam tog sig en Hustru foruden Mahalath, Jerimoths, Davids Søns, Datter, (nemlig) Abihail, Eliabs, Isai Søns, Datter.
19Og hun fødte ham Sønner: Jeus og Semarja og Saham.
20Og efter hende tog han Maacha, Absaloms Datter, og hun fødte ham Abia og Athai og Sisa og Selomit.
21Men Rhoboam elskede Maacha, Absaloms Datter, mere end alle sine Hustruer og sine Medhustruer; thi han tog atten Hustruer og tredsindstyve Medhustruer, og han avlede otte og tyve Sønner og tredsindstyve Døttre.
23Og han handlede forstandig og adspredte af alle sine Sønner i alle Judæ og Benjamins Lande, i alle faste Stæder, og gav dem Føde i Mangfoldighed; og han begjærede mange Hustruer.
21Saa styrkede Abia sig og tog sig fjorten Hustruer, og avlede to og tyve Sønner og sexten Døttre.
22Men det Øvrige af Abias Handeler, baade hans Veie og hans Ord, (de Ting) ere skrevne i Iddos, den Prophets, Historie.
16Og Rhoboam laae med sine Fædre og blev begraven i Davids Stad, og Abia, hans Søn, blev Konge i hans Sted.
1Og i det attende Kong Jeroboams, Nebats Søns, Aar blev Abiam Konge over Juda.
2Han regjerede tre Aar i Jerusalem; og hans Moders Navn var Maacha, Abisaloms Datter.
1Og Rhoboam drog til Sichem; thi al Israel var kommen til Sichem for at gjøre ham til Konge.
1I det attende Kong Jeroboams Aar, da blev Abia Konge over Juda.
2Han regjerede tre Aar i Jerusalem, og hans Moders Navn var Michaja, Uriels Datter, af Gibea; og der var Krig imellem Abia og imellem Jeroboam.
5Og Adonja, Hagiths Søn, ophøiede sig selv og sagde: Jeg, jeg vil være Konge; og han skaffede sig Vogne og Ryttere og halvtredsindstyve Mænd, som løbe frem for ham.
21Og hun sagde: Lad Abisag, den Sunamitiske, gives din Broder Adonja til Hustru.
22Da svarede Kong Salomo og sagde til sin Moder: Men hvorfor begjærer du Abisag, den Sunamitiske, til Adonja? begjær og Riget til ham; thi han er min Broder, ældre end jeg, og han har baade Abjathar, Præsten, og Joab, Zerujas Søn, (med sig).
31Og Rhoboam laae med sine Fædre og blev begraven hos sine Fædre i Davids Stad; og hans Moders Navn var Naama, den Ammonitiske; og Abiam, hans Søn, blev Konge i hans Sted.
10Og Salomos Søn var Rhoboam; hans Søn var Abia, hans Søn var Asa, hans Søn var Josaphat.
21Og Rhoboam, Salomos Søn, var Konge i Juda; Rhoboam var eet og fyrretyve Aar gammel, der han blev Konge, og regjerede sytten Aar i Jerusalem, den Stad, som Herren udvalgte, til at sætte sit Navn der, af alle Israels Stammer; og hans Moders Navn var Naama, den Ammonitiske.
7Men det Øvrige af Abiams Handeler og alt det, som han har gjort, ere de Ting ikke skrevne i Judæ Kongers daglige Handelers Bog? og der var Krig imellem Abiam og Jeroboam.
8Og Abiam laae med sine Fædre, og de begrove ham i Davids Stad; og Asa, hans Søn, blev Konge i hans Sted.
1Og Rhoboam drog til Sichem; thi al Israel var kommen til Sichem for at gjøre ham til Konge.
4Og Abia stod op ovenpaa Zemaraims Bjerg, som ligger paa Ephraims Bjerg, og sagde: Hører mig, Jeroboam og al Israel!
4Nu haver Herren, Israels Gud, udvalgt mig af min Faders ganske Huus at være Konge over Israel evindeligen, thi han udvalgte Juda til en Fyrste, og i Judæ Huus min Faders Huus, og iblandt min Faders Sønner havde han Behagelighed, til mig, at gjøre (mig) til Konge over al Israel.
5Og af alle, mine Sønner, — thi Herren haver givet mig mange Sønner — haver han udvalgt Salomo, min Søn, til at sidde paa Herrens Riges Throne over Israel.
3Tal til Rhoboam, Salomos Søn, Judæ Konge, og til al Israel, som er i Juda og Benjamin, og siig:
17Ikkun Israels Børn, som boede i Judæ Stæder, over dem regjerede Rhoboam.
17Dog Israels Børn, som boede i Judæ Stæder, over dem regjerede Rhoboam.
6Og Kong Rhoboam raadførte sig med de Ældste, som havde staaet for hans Faders Salomos Ansigt, der han var levende, og sagde: Hvorledes raade I at give dette Folk Svar tilbage?
6Og Kong Rhoboam raadførte sig med de Ældste, som stode for hans Faders Salomos Ansigt, der han var levende, og sagde: Hvorledes raade I at give dette Folk Svar tilbage?
13Og Kong Rhoboam styrkede sig i Jerusalem og regjerede; thi Rhoboam var eet og fyrretyve Aar gammel, der han blev Konge, og regjerede sytten Aar i Jerusalem, i den Stad, som Herren havde udvalgt af alle Israels Stammer at sætte sit Navn der; og hans Moders Navn var Naama, den Ammonitiske.
14Og han gjorde det, som var ondt; thi han beskikkede ikke sit Hjerte til at søge Herren.
1Og Indbyggerne i Jerusalem gjorde Ahasia, hans yngste Søn, til Konge i hans Sted, thi den Trop, som kom med de Araber i Leiren, havde ihjelslaget alle de første; og Ahasia, Jorams Søn, Konge i Juda, regjerede.
7Men Salomon avlede Roboam; men Roboam avlede Abia; men Abia avlede Asa.
25Og Absalom havde sat Amasa i Joabs Sted over Hæren; men Amasa var en Mands Søn, hvis Navn var Jithra, en Jisreelit, som gik ind til Abigal, Nahas Datter, Zerujas Søster, som var Joabs Moder.
5Og Rhoboam boede i Jerusalem og byggede Stæder til Befæstning i Juda.
1Der Rhoboam kom til Jerusalem, da samlede han Judæ Huus og Benjamin, hundrede og fiirsindstyve tusinde udvalgte Krigsmænd, at stride imod Israel, for at tage Riget tilbage til Rhoboam.
7Og løse Mænd, Belials Børn, samlede sig til ham og bekræftede sig imod Rhoboam, Salomos Søn; thi Rhoboam var ung og blødhjertig, at han ikke kunde styrke sig imod dem.
8Og nu sige I (ved eder selv), at I ville styrke eder imod Herrens Rige, (som er) under Davids Sønners Magt, fordi I ere en stor Hob og (have) hos eder Guldkalve, som Jeroboam gjorde eder til Guder.
1Og Joab, Zerujas Søn, vidste, at Kongens Hjerte var til Absalom.
1Og det skede, der Rhoboam havde stadfæstet Riget, og der han (var bleven) mægtig, forlod han Herrens Lov, og al Israel med ham.
28Og den Mand Jeroboam var vældig til Strid; og der Salomo saae den unge Karl, at han udrettede Gjerningen (vel), da beskikkede han ham over al Josephs Huses Byrde.
35Og drager op efter ham, saa skal han komme og sidde paa min Throne, og han skal være Konge i mit Sted; thi jeg haver budet ham at være en Fyrste over Israel og over Juda.
20Men du, min Herre Konge, al Israels Øine (see) paa dig, at du skal give dem tilkjende, hvo der skal sidde paa min Herre Kongens Throne efter ham.
21Der Rhoboam kom til Jerusalem, da samlede han alt Judæ Huus og Benjamins Stamme, hundrede og fiirsindstyve tusinde udvalgte Krigsmænd, at stride imod Israels Huus, at føre Riget tilbage til Rhoboam, Salomos Søn.
27Dersom dette Folk skal gaae op at gjøre Offer i Herrens Huus i Jerusalem, saa maatte dette Folks Hjerte vende tilbage til deres Herre, til Rhoboam, Judæ Konge, ja de maatte slaae mig ihjel og vende tilbage til Rhoboam, Judæ Konge.
10Og han regjerede eet og fyrretyve Aar i Jerusalem; og hans Moders Navn var Maacha, Abisaloms Datter.
1Paa den samme Tid blev Abia, Jeroboams Søn, syg.
19Og Abia forfulgte Jeroboam og indtog Stæder fra ham, nemlig Bethel med dens tilhørende (Byer), og Jesana med dens tilhørende (Byer), og Ephron med dens tilhørende (Byer).