2 Krønikebok 13:4

Original Norsk Bibel 1866

Og Abia stod op ovenpaa Zemaraims Bjerg, som ligger paa Ephraims Bjerg, og sagde: Hører mig, Jeroboam og al Israel!

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Jos 18:22 : 22 og Beth-Araba og Zemarajim og Bethel,
  • Dom 9:7 : 7 Og man gav Jotham det tilkjende, og han gik hen og stod paa Grissims Bjergs Top, og opløftede sin Røst og raabte og sagde til dem: Hører mig, I Mænd i Sichem, saa skal Gud høre eder.
  • 2 Krøn 15:2 : 2 Og han gik ud (og stod) for Asas Ansigt og sagde til ham: Hører mig, Asa og al Juda og Benjamin! Herren er med eder, fordi I ere med ham, og dersom I søge ham, skal han lade sig finde af eder, men om I forlade ham, skal han forlade eder.
  • 1 Mos 10:18 : 18 og Arvaditer og Zemariter og Hamathiter; og derefter ere de Cananiters Slægter udbredte

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 81%

    12Derfor, see, Gud er med os foran, og hans Præster og Klangens Basuner til at blæse imod eder; (I) Israels Børn, strider ikke imod Herren, eders Fædres Gud, thi det skal ikke lykkes eder.

    13Men Jeroboam lod et Baghold gaae omkring at komme bag paa dem, saa de vare foran Juda, og Bagholdet bag dem.

    14Og Juda saae sig om, og see, da var Krigen for og bag dem, og de raabte til Herren, og Præsterne blæste i Basunerne.

    15Og Judæ Mænd skrege; og det skede, der Judæ Mænd skrege, da slog Gud Jeroboam og al Israel for Abias og Judæ Ansigt.

    16Og Israels Børn flyede for Judæ Ansigt, og Gud gav dem i deres Haand.

    17Og Abia og hans Folk sloge dem med et stort Slag; og der faldt ihjelslagne af Israel fem hundrede tusinde udvalgte Mænd.

    18Saa bleve Israels Børn ydmygede samme Tid, men Judæ Børn bleve bekræftede, thi de forlode sig fast paa Herren, deres Fædres Gud.

    19Og Abia forfulgte Jeroboam og indtog Stæder fra ham, nemlig Bethel med dens tilhørende (Byer), og Jesana med dens tilhørende (Byer), og Ephron med dens tilhørende (Byer).

    20Og Jeroboam formaaede ikke ydermere (Noget med sin) Kraft i Abias Dage, og Herren slog ham, at han døde.

    21Saa styrkede Abia sig og tog sig fjorten Hustruer, og avlede to og tyve Sønner og sexten Døttre.

    22Men det Øvrige af Abias Handeler, baade hans Veie og hans Ord, (de Ting) ere skrevne i Iddos, den Prophets, Historie.

  • 79%

    1I det attende Kong Jeroboams Aar, da blev Abia Konge over Juda.

    2Han regjerede tre Aar i Jerusalem, og hans Moders Navn var Michaja, Uriels Datter, af Gibea; og der var Krig imellem Abia og imellem Jeroboam.

    3Og Abia bandt an til Krigen med en Hær af vældige Krigsfolk, fire hundrede tusinde udvalgte Mænd; og Jeroboam rustede sig imod ham til Krig med otte hundrede tusinde udvalgte Mænd, vældige til Strid.

  • 76%

    1Der Rhoboam kom til Jerusalem, da samlede han Judæ Huus og Benjamin, hundrede og fiirsindstyve tusinde udvalgte Krigsmænd, at stride imod Israel, for at tage Riget tilbage til Rhoboam.

    2Men Herrens Ord skede til Semaja, den Guds Mand, og sagde:

    3Tal til Rhoboam, Salomos Søn, Judæ Konge, og til al Israel, som er i Juda og Benjamin, og siig:

    4Saa sagde Herren: I skulle ikke drage op og ei stride imod eders Brødre; vender tilbage, hver til sit Huus, thi denne Handel er skeet af mig; og de adløde Herrens Ord og vendte tilbage fra at drage imod Jeroboam.

  • 76%

    1Paa den samme Tid blev Abia, Jeroboams Søn, syg.

    2Og Jeroboam sagde til sin Hustru: Kjære, gjør dig rede og forvend dig, at de ikke skulle kjende, at du er Jeroboams Hustru, og gak til Silo, see, der er Ahia, Propheten; han, han talede til mig, at jeg skulde være Konge over dette Folk.

  • 1Og i det attende Kong Jeroboams, Nebats Søns, Aar blev Abiam Konge over Juda.

  • 7Men det Øvrige af Abiams Handeler og alt det, som han har gjort, ere de Ting ikke skrevne i Judæ Kongers daglige Handelers Bog? og der var Krig imellem Abiam og Jeroboam.

  • 72%

    6Og det skede, der Ahia hørte hendes Fødders Lyd gaae ind ad Døren, da sagde han: Kom ind, Jeroboams Hustru! hvi holder du dig fremmed? thi jeg er sendt til dig med et haardt (Budskab).

    7Gak, siig til Jeroboam: Saa sagde Herren, Israels Gud: Fordi at jeg haver ophøiet dig midt af Folket og sat dig til en Fyrste over mit Folk Israel,

  • 8Og nu sige I (ved eder selv), at I ville styrke eder imod Herrens Rige, (som er) under Davids Sønners Magt, fordi I ere en stor Hob og (have) hos eder Guldkalve, som Jeroboam gjorde eder til Guder.

  • 72%

    1Og Rhoboam drog til Sichem; thi al Israel var kommen til Sichem for at gjøre ham til Konge.

    2Og det skede, der Jeroboam, Nebats Søn, hørte det, der han var endnu i Ægypten, hvorhen han flyede fra Kong Salomos Ansigt, og Jeroboam boede i Ægypten,

    3og de havde sendt hen og kaldt ham, og Jeroboam og al Israels Menighed kom, da talede de med Rhoboam og sagde:

  • 71%

    2Og det skede, der Jeroboam, Nebats Søn, hørte (det), — thi han var i Ægypten, hvorhen han flyede fra Kong Salomos Ansigt — da kom Jeroboam tilbage fra Ægypten.

    3Thi de havde sendt hen og kaldt ham, og Jeroboam kom, og al Israel; og de talede til Rhoboam, sigende:

  • 71%

    20Og det skede, der al Israel hørte, at Jeroboam var kommen tilbage, da sendte de hen og kaldte ham til Menigheden og gjorde ham til Konge over al Israel; der var Ingen, (som fulgte) efter Davids Huus, foruden Judæ Stamme alene.

    21Der Rhoboam kom til Jerusalem, da samlede han alt Judæ Huus og Benjamins Stamme, hundrede og fiirsindstyve tusinde udvalgte Krigsmænd, at stride imod Israels Huus, at føre Riget tilbage til Rhoboam, Salomos Søn.

  • 14Og Herren skal opreise sig en Konge over Israel, som skal udrydde Jeroboams Huus paa den samme Dag; og hvad (siger jeg)? ogsaa nu (skal det skee).

  • 7Og man gav Jotham det tilkjende, og han gik hen og stod paa Grissims Bjergs Top, og opløftede sin Røst og raabte og sagde til dem: Hører mig, I Mænd i Sichem, saa skal Gud høre eder.

  • 1Og see, der kom en Guds Mand af Juda ved Herrens Ord til Bethel, og Jeroboam stod ved Alteret for at gjøre Røgelse.

  • 23Tal til Rhoboam, Salomos Søn, Judæ Konge, og til alt Judæ Huus og Benjamin og det øvrige Folk, og siig:

  • 26Og Jeroboam, Nebats Søn, en Ephrathiter af Zereda, hvis Moders Navn var Zerua, en Enkeqvinde, (og som var) Salomos Tjener, han opløftede og Haanden imod Kongen.

  • 69%

    5(Burde det) ikke eder at vide, at Herren, Israels Gud, haver givet David Riget over Israel evindelig, ham og hans Sønner ved en Saltpagt?

    6Men Jeroboam, Nebats Søn, Salomos, Davids Søns, Tjener, opreiste sig og faldt af fra sin Herre.

  • 69%

    26Og Jeroboam tænkte i sit Hjerte: Nu maatte Riget vende tilbage til Davids Huus.

    27Dersom dette Folk skal gaae op at gjøre Offer i Herrens Huus i Jerusalem, saa maatte dette Folks Hjerte vende tilbage til deres Herre, til Rhoboam, Judæ Konge, ja de maatte slaae mig ihjel og vende tilbage til Rhoboam, Judæ Konge.

  • 32Thi det Ord skal vist skee, som han raabte ved Herrens Ord mod Alteret, som er i Bethel, og mod alle Huse paa de Høie, som ere i Samarias Stæder.

  • 13Og Præsterne og Leviterne, som vare udi al Israel, de stillede sig for ham af alt deres Landemærke.

  • 4Hører Herrens Ord, Jakobs Huus og alle Israels Huses Slægter!

  • 12Da gjorde (nogle) Mænd sig rede af de Ypperste af Ephraims Børn, (nemlig) Asaria, Johanans Søn, Berechia, Mesillemoths Søn, og Jehiskias, Sallums Søn, og Amasa, Hadlai Søn, imod dem, som kom af Hæren.

  • 4Og Jeroboams Hustru gjorde saa, og gjorde sig rede og gik til Silo og kom til Ahias Huus; og Ahia kunde ikke see, thi hans Øine vare dumme af hans høie Alder.

  • 15Og Kongen hørte ikke Folket; thi Aarsagen var af Herren, for at han vilde stadfæste sit Ord, som Herren havde talet formedelst Ahia, den Siloniter, til Jeroboam, Nebats Søn.

  • 4Men Kongens Ord fik Overhaand over Joab; saa drog Joab ud og vandrede igjennem al Israel, og kom til Jerusalem.

  • 1Og Samuels Ord skede til al Israel, og Israel drog ud imod Philisterne til Krig, og de leirede sig ved Eben-Ezer, men Philisterne havde leiret sig i Aphek.

  • 4Og det skede, der Kongen hørte den Guds Mands Ord, som raabte imod Alteret i Bethel, da rakte Jeroboam sin Haand ud fra Alteret og sagde: Griber ham; og hans Haand visnede, som han udrakte imod ham, saa han ikke kunde drage den tilbage til sig.