2 Krønikebok 11:13

Original Norsk Bibel 1866

Og Præsterne og Leviterne, som vare udi al Israel, de stillede sig for ham af alt deres Landemærke.

Tilleggsressurser

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 14 Thi Leviterne forlode deres Forstæder og deres Eiendom, og droge til Juda og til Jerusalem; thi Jeroboam og hans Sønner forkastede dem, at de ikke skulde gjøre Præsteembede for Herren.

    15 Men han beskikkede sig Præster til Høiene og til de lodne (Skovtrolde) og til de Kalve, som han gjorde.

    16 Og efter dem (fulgte) af alle Israels Stammer de, som gave deres Hjerte til at søge Herren, Israels Gud; de kom til Jerusalem for at offre til Herren, deres Fædres Gud.

  • 2 Og de droge omkring i Juda og samlede Leviterne af alle Judæ Stæder og de øverste Fædre iblandt Israel, og de kom til Jerusalem.

  • 2 Og han samlede alle Israels Fyrster, Præsterne og Leviterne.

  • 20 Men det øvrige Israel, Præsterne (og) Leviterne vare i alle Judæ Stæder, hver i sin Arv.

  • 3 Og disse ere de Øverste af Landskabet, som boede i Jerusalem; men i Judæ Stæder boede hver i sin Eiendom i deres Stæder, nemlig Israel, Præsterne og Leviterne og de Nethinim og Salomos Tjeneres Børn.

  • 20 Og det skede, der al Israel hørte, at Jeroboam var kommen tilbage, da sendte de hen og kaldte ham til Menigheden og gjorde ham til Konge over al Israel; der var Ingen, (som fulgte) efter Davids Huus, foruden Judæ Stamme alene.

  • 33 Efter denne Handel vendte Jeroboam sig ikke om fra sin onde Vei, men han vendte om og gjorde Høienes Præster af de Ringeste af Folket; hvem han havde Lyst til, hans Haand fyldte han, og de bleve Præster paa Høiene.

  • 31 Han gjorde og et Huus paa Høiene, og gjorde Præster af de Ringeste iblandt Folket, som ikke vare af Levi Børn.

  • 25 Og den ganske Forsamling af Juda glædede sig, og Præsterne og Leviterne og den ganske Forsamling, som var kommen af Israel, (ja) og de Fremmede, de, som vare komne af Israels Land, og de, som boede i Juda.

  • 73%

    8 Og nu sige I (ved eder selv), at I ville styrke eder imod Herrens Rige, (som er) under Davids Sønners Magt, fordi I ere en stor Hob og (have) hos eder Guldkalve, som Jeroboam gjorde eder til Guder.

    9 Have I ikke fordrevet Herrens Præster, Arons Sønner, og Leviterne, og gjort eder Præster, ligesom Folkene i Landene? hver den, som kommer til at fylde sin Haand med en ung Stud og syv Vædere, den bliver Præst for (dem, som) ikke (ere) Guder.

  • 70 Saa boede Præsterne og Leviterne og (nogle) af Folket og Sangerne og Portnerne og de Nethinim i deres Stæder, og al Israel (boede) i sine Stæder.

  • 12 Og (han beskikkede) Skjolde og Spyd i alle Stæderne, og befæstede dem saare meget; og Juda og Benjamin vare hans.

  • 1 Og Kongen sendte hen, og alle de Ældste i Juda og Jerusalem samlede sig til ham.

  • 9 Og han samlede al Juda og Benjamin og de Fremmede hos dem af Ephraim og Manasse og af Simeon; thi de faldt til ham af Israel i Mangfoldighed, der de saae, at Herren hans Gud var med ham.

  • 71%

    1 Og Rhoboam drog til Sichem; thi al Israel var kommen til Sichem for at gjøre ham til Konge.

    2 Og det skede, der Jeroboam, Nebats Søn, hørte det, der han var endnu i Ægypten, hvorhen han flyede fra Kong Salomos Ansigt, og Jeroboam boede i Ægypten,

    3 og de havde sendt hen og kaldt ham, og Jeroboam og al Israels Menighed kom, da talede de med Rhoboam og sagde:

  • 36 Og af Leviterne (boede nogle) i Judæ Afdelinger (og) i Benjamins.

  • 30 Saa rensede jeg dem fra alle fremmede (Qvinder), og jeg beskikkede Præsternes og Leviternes Varetægter, hver til sin Gjerning,

  • 11 Og David kaldte ad Zadok og Abjathar, Præsterne, og ad Leviterne, ad Uriel, Asaja og Joel, Semaja og Eliel og Amminadab.

  • 3 Tal til Rhoboam, Salomos Søn, Judæ Konge, og til al Israel, som er i Juda og Benjamin, og siig:

  • 8 og med dem de Leviter Semaja og Nethanja og Sebadja og Asael og Semiramoth og Jonathan og Adonja og Tobia og Tob-Adonja, Leviterne; og med dem Elisama og Joram, Præsterne.

  • 70%

    1 Og Rhoboam drog til Sichem; thi al Israel var kommen til Sichem for at gjøre ham til Konge.

    2 Og det skede, der Jeroboam, Nebats Søn, hørte (det), — thi han var i Ægypten, hvorhen han flyede fra Kong Salomos Ansigt — da kom Jeroboam tilbage fra Ægypten.

    3 Thi de havde sendt hen og kaldt ham, og Jeroboam kom, og al Israel; og de talede til Rhoboam, sigende:

  • 6 Og naar en Levit kommer fra een af dine Porte af al Israel, der, hvor han er fremmed, og han kommer efter al sin Sjæls Lyst til det Sted, hvilket Herren skal udvælge,

  • 4 Og alle Israels Ældste kom, og Leviterne bare Arken.

  • 15 Og de vege ikke fra Kongens Befaling, (som han gav) over Præsterne og Leviterne, angaaende allehaande Sager og angaaende Liggendefæerne.

  • 15 Og Judæ Mænd skrege; og det skede, der Judæ Mænd skrege, da slog Gud Jeroboam og al Israel for Abias og Judæ Ansigt.

  • 11 Da sendte Kongen hen at kalde Achimelech, Ahitubs Søn, Præsten, og hans Faders ganske Huus, Præsterne, som vare i Nobe; og de kom allesammen til Kongen.

  • 15 Og de samlede deres Brødre og helligede sig selv, og kom efter Kongens Befaling ved Herrens Ord til at rense Herrens Huus.

  • 2 Og David sagde til al Israels Forsamling: Dersom det (synes) godt for eder, og det er af Herren vor Gud, saa lader os allevegne sende til vore Brødre, de Overblevne i alle Israels Lande, og med dem til Præsterne og Leviterne i Stæderne (og) deres Forstæder, at de blive forsamlede til os.

  • 11 Og det skede, der Præsterne gik ud af det Hellige, — thi alle Præster, som fandtes, havde helliget sig, (saa at) de ikke holdt Skifterne,

  • 3 Og alle de Ældste af Israel kom, og Præsterne opløftede Arken.

  • 19 Der vare og af Arons Børn, Præsterne, paa deres Stæders Forstads Marker, i alle Stæder, Mænd, som vare nævnede ved Navne, til at give Dele til alt Mandkjøn iblandt Præsterne og til alle dem, som bleve regnede i Slægtregister iblandt Leviterne.

  • 21 Og jeg vil ogsaa tage af dem til Præster, til Leviter, siger Herren.

  • 11 (Det skal være) for Præsterne, (for hver,) som er helliggjort af Zadoks Børn, som tage vare paa min Varetægt, som ikke fore vild, der Israels Børn fore vild, saa som Leviterne fore vild.

  • 9 Og de kom til Hilkia, den Ypperstepræst, og gave (ham) Pengene, som vare førte til Guds Huus, hvilke Leviterne, som toge vare paa Dørtærskelen, havde sanket af Manasse og Ephraims Haand og af alle Overblevne i Israel og af al Juda og Benjamin; og de vare komne tilbage til Jerusalem.

  • 6 Og Løberne gik med Breve fra Kongens og hans Øverstes Haand igjennem al Israel og Juda og efter Kongens Befaling, og sagde: I Israels Børn, vender om til Herren, Abrahams, Isaks og Israels Gud, saa skal han vende sig om til de Undkomne, som ere eder overblevne af Assyriens Kongers Haand.

  • 5 Da gjorde de øverste Fædre af Juda og Benjamin og Præsterne og Leviterne sig rede, ja Alle, hvis Aand Gud opvakte, til at drage op at bygge Herrens Huus, som er i Jerusalem.

  • 9 Og de Øverste for Hundrede gjorde efter alt det, som Jojada, Præsten, bød, og de toge hver sine Mænd, som gik ind om Sabbaten, med dem, som gik ud om Sabbaten, og de kom til Jojada, Præsten.

  • 14 Saa helligede Præsterne og Leviterne sig til at opføre Herrens, Israels Guds, Ark.

  • 8 Tilmed beskikkede Josaphat ogsaa i Jerusalem (nogle) af Leviterne og Præsterne og af de Øverste Fædre iblandt Israel til Herrens Dom og til Tvistighederne, der de vare komne tilbage til Jerusalem.

  • 34 Dog Præsterne vare faa og kunde ikke flaae alle Brændofferne; derfor hjalp alle deres Brødre, Leviterne, dem, indtil den Gjerning blev fuldendt, og indtil Præsterne helliggjorde sig; thi Leviterne vare oprigtigere af Hjertet til at helliggjøre sig, end Præsterne.

  • 13 og til Præsternes og Leviternes Skifter, og til al Tjenestens Gjerning i Herrens Huus, og til alle Kar til Herrens Huses Tjeneste.

  • 7 Og Leviterne skulle omringe Kongen trindt omkring, hver med sine Vaaben i sin Haand, og hvo, som kommer i Huset, skal dødes; men værer I hos Kongen, naar han gaaer ind, og naar han gaaer ud.

  • 10 Men Leviterne, som ere vegne langt bort fra mig, da Israel foer vild, som ere forvildede fra mig efter deres (stygge) Afguder, de skulle og bære deres Misgjerning.