1 Kongebok 13:33

Original Norsk Bibel 1866

Efter denne Handel vendte Jeroboam sig ikke om fra sin onde Vei, men han vendte om og gjorde Høienes Præster af de Ringeste af Folket; hvem han havde Lyst til, hans Haand fyldte han, og de bleve Præster paa Høiene.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 2 Krøn 11:15 : 15 Men han beskikkede sig Præster til Høiene og til de lodne (Skovtrolde) og til de Kalve, som han gjorde.
  • 2 Krøn 13:9 : 9 Have I ikke fordrevet Herrens Præster, Arons Sønner, og Leviterne, og gjort eder Præster, ligesom Folkene i Landene? hver den, som kommer til at fylde sin Haand med en ung Stud og syv Vædere, den bliver Præst for (dem, som) ikke (ere) Guder.
  • Sal 78:34 : 34 Naar han slog dem ihjel, da søgte de ham, og de vendte om og søgte Gud aarle.
  • Jer 18:4 : 4 Og det Kar, som han gjorde af Leret, blev fordærvet i Pottemagerens Haand; da begyndte han igjen, og gjorde et andet Kar deraf, eftersom det var ret for Pottemagerens Øine at gjøre.
  • Amos 6:11 : 11 Thi see, Herren haver budet (det), og skal slaae det store Huus, at det sprækker, og det lille Huus, at det revner.
  • 2 Tim 3:13 : 13 Men onde Mennesker og Bedragere fare frem til det Værre; de forføre og forføres.
  • 2 Mos 28:41 : 41 Og du skal iføre Aron, din Broder, dem, og hans Sønner med ham; og du skal salve dem og fylde deres Hænder og hellige dem, og de skulle gjøre Præsteembede for mig.
  • 4 Mos 1:51 : 51 Og naar Tabernaklet skal reise, skulle Leviterne tage det ned, men naar Tabernaklet skal leire sig, skulle Leviterne reise det op; og kommer nogen Fremmed nær dertil, skal han dødes.
  • 4 Mos 3:10 : 10 Men Aron og hans Sønner skal du beskikke, at de skulle tage vare paa deres Præsteembede; men gaaer nogen Fremmed nær til, da skal han dødes.
  • 4 Mos 17:5 : 5 Og det skal skee, hvilken Mand jeg udvælger, hans Kjep skal blomstre; at jeg kan stille Israels Børns megen Knur imod mig, hvormed de knurre imod eder.
  • 4 Mos 17:12-13 : 12 Og Israels Børn sagde til Mose, sigende: See, vi maae opgive Aanden, vi omkomme, vi omkomme allesammen. 13 Enhver, som kommer nær, den, som kommer nær til Herrens Tabernakel, han skal døe; mon vi da skulle faae Ende og opgive Aanden?
  • Dom 17:12 : 12 Og Micha fyldte Levitens Haand, og den unge Karl blev hans Præst; og han var udi Michæ Huus.
  • 1 Kong 12:31-33 : 31 Han gjorde og et Huus paa Høiene, og gjorde Præster af de Ringeste iblandt Folket, som ikke vare af Levi Børn. 32 Og Jeroboam gjorde en Høitid i den ottende Maaned, paa den femtende Dag i Maaneden, ligesom Høitiden, som var i Juda, og offrede paa Alteret; saaledes gjorde han i Bethel for at offre til Kalvene, som han havde gjort; og han beskikkede Præster i Bethel til Høiene, som han havde gjort. 33 Og han offrede paa Alteret, som han havde gjort i Bethel, paa den femtende Dag i den ottende Maaned, i Maaneden, som han havde optænkt af sit Hjerte, og gjorde en Høitid for Israels Børn og offrede paa Alteret til at gjøre Røgelse.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 84%

    30Og denne Gjerning blev til Synd; og Folket gik hen for den ene indtil Dan.

    31Han gjorde og et Huus paa Høiene, og gjorde Præster af de Ringeste iblandt Folket, som ikke vare af Levi Børn.

    32Og Jeroboam gjorde en Høitid i den ottende Maaned, paa den femtende Dag i Maaneden, ligesom Høitiden, som var i Juda, og offrede paa Alteret; saaledes gjorde han i Bethel for at offre til Kalvene, som han havde gjort; og han beskikkede Præster i Bethel til Høiene, som han havde gjort.

    33Og han offrede paa Alteret, som han havde gjort i Bethel, paa den femtende Dag i den ottende Maaned, i Maaneden, som han havde optænkt af sit Hjerte, og gjorde en Høitid for Israels Børn og offrede paa Alteret til at gjøre Røgelse.

  • 34Og denne Gjerning blev Jeroboams Huus til Synd, og at han skulde udslettes og ødelægges af Jorderige.

  • 13Og Præsterne og Leviterne, som vare udi al Israel, de stillede sig for ham af alt deres Landemærke.

    14Thi Leviterne forlode deres Forstæder og deres Eiendom, og droge til Juda og til Jerusalem; thi Jeroboam og hans Sønner forkastede dem, at de ikke skulde gjøre Præsteembede for Herren.

    15Men han beskikkede sig Præster til Høiene og til de lodne (Skovtrolde) og til de Kalve, som han gjorde.

    16Og efter dem (fulgte) af alle Israels Stammer de, som gave deres Hjerte til at søge Herren, Israels Gud; de kom til Jerusalem for at offre til Herren, deres Fædres Gud.

  • 32Thi det Ord skal vist skee, som han raabte ved Herrens Ord mod Alteret, som er i Bethel, og mod alle Huse paa de Høie, som ere i Samarias Stæder.

  • 76%

    8Og nu sige I (ved eder selv), at I ville styrke eder imod Herrens Rige, (som er) under Davids Sønners Magt, fordi I ere en stor Hob og (have) hos eder Guldkalve, som Jeroboam gjorde eder til Guder.

    9Have I ikke fordrevet Herrens Præster, Arons Sønner, og Leviterne, og gjort eder Præster, ligesom Folkene i Landene? hver den, som kommer til at fylde sin Haand med en ung Stud og syv Vædere, den bliver Præst for (dem, som) ikke (ere) Guder.

  • 32De frygtede ogsaa Herren og gjorde sig af de Ringeste af dem til Præster paa Høiene, og gjorde (Offer) for dem i Husene paa de Høie.

  • 74%

    21Thi Israel rev sig fra Davids Huus, og de gjorde Jeroboam, Nebats Søn, til Konge; og Jeroboam drev Israel af fra (at følge) efter Herren og kom dem til at synde en stor Synd.

    22Og Israels Børn vandrede i alle Jeroboams Synder, som han gjorde; de vege ikke derfra,

  • 1Og see, der kom en Guds Mand af Juda ved Herrens Ord til Bethel, og Jeroboam stod ved Alteret for at gjøre Røgelse.

  • 73%

    26Og Jeroboam tænkte i sit Hjerte: Nu maatte Riget vende tilbage til Davids Huus.

    27Dersom dette Folk skal gaae op at gjøre Offer i Herrens Huus i Jerusalem, saa maatte dette Folks Hjerte vende tilbage til deres Herre, til Rhoboam, Judæ Konge, ja de maatte slaae mig ihjel og vende tilbage til Rhoboam, Judæ Konge.

  • 3Dog blev han hængende ved Jeroboams, Nebats Søns, Synder, som han kom Israel til at synde med; han veg ikke fra nogen af dem.

  • 6Dog vege de ikke fra Jeroboams Huses Synder, som han kom Israel til at synde med, men man vandrede derudi; og Lunden blev ogsaa staaende i Samaria.

  • 7Gak, siig til Jeroboam: Saa sagde Herren, Israels Gud: Fordi at jeg haver ophøiet dig midt af Folket og sat dig til en Fyrste over mit Folk Israel,

  • 24Og han gjorde det, som var ondt for Herrens Øine; han veg ikke fra alle Jeroboams, Nebats Søns, Synder, som han kom Israel til at synde med.

  • 11Og han gjorde det, som var ondt for Herrens Øine, han veg ikke fra alle Jeroboams, Nebats Søns, Synder, som han kom Israel til at synde med, men han vandrede deri.

  • 15Ja ogsaa det Alter, som var i Bethel, (og) den Høi, som Jeroboam, Nebats Søn, gjorde, han, som kom Israel til at synde, ja det samme Alter og den Høi nedbrød han; og han opbrændte den Høi, stødte den smaa til Støv og opbrændte Lunden.

  • 2Og han gjorde det Onde for Herrens Øine og vandrede efter Jeroboams, Nebats Søns, Synder, med hvilke han kom Israel til at synde; han veg ikke derfra.

  • 28Og han gjorde det, som var ondt for Herrens Øine; han veg ikke fra Jeroboams, Nebats Søns, Synder, som han kom Israel til at synde med.

  • 9Og han gjorde det, som var ondt for Herrens Øine, ligesom hans Fædre gjorde; han veg ikke fra Jeroboams, Nebats Søns, Synder, som han kom Israel til at synde med.

  • 20Og det skede, der al Israel hørte, at Jeroboam var kommen tilbage, da sendte de hen og kaldte ham til Menigheden og gjorde ham til Konge over al Israel; der var Ingen, (som fulgte) efter Davids Huus, foruden Judæ Stamme alene.

  • 30for Jeroboams Synders Skyld, som han syndede med, og som han kom Israel til at synde med, og hans Opirrelse, med hvilken han opirrede Herren, Israels Gud.

  • 29Dog fra Jeroboams, Nebats Søns, Synder, som kom Israel til at synde, veg Jehu ikke fra (at vandre) efter dem, (nemlig) fra de Guldkalve, den, som var i Bethel, og den, som var i Dan.

  • 3Dog bleve Høiene ikke borttagne; Folket offrede og gjorde endnu Røgelse paa Høiene.

  • 3Thi han byggede igjen de Høie, som Ezechias, hans Fader, havde nedbrudt, og opreiste Altere til Baalim, og gjorde Lunde, og tilbad for al Himmelens Hær og tjente dem.

  • 26Og han vandrede i al Jeroboams, Nebats Søns, Vei og i hans Synder, hvormed han kom Israel til at synde, til at opirre Herren, Israels Gud, med deres Forfængeligheder.

  • 24Og han gjorde det, som var ondt for Herrens Øine; han veg ikke fra Jeroboams, Nebats Søns, Synder, som han kom Israel til at synde med.

  • 15Og Kongen hørte ikke Folket; thi Aarsagen var af Herren, for at han vilde stadfæste sit Ord, som Herren havde talet formedelst Ahia, den Siloniter, til Jeroboam, Nebats Søn.

  • 9men du haver gjort ilde fremfor Alle, som have været før dig, og er bortgaaen og haver gjort dig andre Guder og støbte Billeder at opirre mig, og haver kastet mig bag din Ryg,

  • 4Dog kom Høiene ikke bort; Folket offrede endnu og gjorde Røgelse paa Høiene.

  • 69%

    4Og det skede, der Kongen hørte den Guds Mands Ord, som raabte imod Alteret i Bethel, da rakte Jeroboam sin Haand ud fra Alteret og sagde: Griber ham; og hans Haand visnede, som han udrakte imod ham, saa han ikke kunde drage den tilbage til sig.

    5Og Alteret revnede, og Asken blev adspredt fra Alteret efter det underlige Tegn, som den Guds Mand havde givet ved Herrens Ord.

  • 14Og alle de Øverste iblandt Præsterne og Folket forgrebe sig saare meget efter alle Hedningernes Vederstyggeligheder og besmittede Herrens Huus, som han havde helliggjort i Jerusalem.

  • 16Og han skal overgive Israel for Jeroboams Synders Skyld, som syndede, og som kom Israel til at synde.

  • 28Og den Mand Jeroboam var vældig til Strid; og der Salomo saae den unge Karl, at han udrettede Gjerningen (vel), da beskikkede han ham over al Josephs Huses Byrde.

  • 15Og Kongen hørte ikke Folket; thi Aarsagen var af Gud, for at Herren vilde stadfæste sit Ord, som han talede formedelst Ahia, den Siloniter, til Jeroboam, Nebats Søn.

  • 10Og han gik bort ad en anden Vei, og vendte ikke tilbage ad den Vei, som han var kommen paa til Bethel.

  • 2Og det skede, der Jeroboam, Nebats Søn, hørte (det), — thi han var i Ægypten, hvorhen han flyede fra Kong Salomos Ansigt — da kom Jeroboam tilbage fra Ægypten.

  • 6Men Jeroboam, Nebats Søn, Salomos, Davids Søns, Tjener, opreiste sig og faldt af fra sin Herre.

  • 14Og Herren skal opreise sig en Konge over Israel, som skal udrydde Jeroboams Huus paa den samme Dag; og hvad (siger jeg)? ogsaa nu (skal det skee).

  • 18Og han gjorde det, som var ondt for Herrens Øine; han veg ikke fra Jeroboams, Nebats Søns, Synder, som han kom Israel til at synde med, alle sine Dage.

  • 31Dog tog Jehu ikke vare paa at vandre i Herrens, Israels Guds, Lov af sit ganske Hjerte; han veg ikke fra Jeroboams Synder, med hvilke han kom Israel til at synde.

  • 3Thi han byggede igjen de Høie, som Ezechias, hans Fader, havde fordærvet, og opreiste Baal Altere, og gjorde en Lund, ligesom Achab, Israels Konge, gjorde, og tilbad for al Himmelens Hær og tjente dem.