2 Krønikebok 15:9
Og han samlede al Juda og Benjamin og de Fremmede hos dem af Ephraim og Manasse og af Simeon; thi de faldt til ham af Israel i Mangfoldighed, der de saae, at Herren hans Gud var med ham.
Og han samlede al Juda og Benjamin og de Fremmede hos dem af Ephraim og Manasse og af Simeon; thi de faldt til ham af Israel i Mangfoldighed, der de saae, at Herren hans Gud var med ham.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
1 Og (der var) Asaria, Odeds Søn, over ham var Guds Aand.
2 Og han gik ud (og stod) for Asas Ansigt og sagde til ham: Hører mig, Asa og al Juda og Benjamin! Herren er med eder, fordi I ere med ham, og dersom I søge ham, skal han lade sig finde af eder, men om I forlade ham, skal han forlade eder.
10 Og de samlede sig til Jerusalem i den tredie Maaned, i Asas Riges femtende Aar.
11 Og de offrede til Herren samme Dag af det Rov, som de havde ført, syv hundrede Øxne og syv tusinde Faar.
7 Og han sagde til Juda: Lader os bygge disse Stæder og føre Muur omkring og Taarne, dobbelte Porte og Stænger, da Landet er endnu for os; thi vi have søgt Herren vor Gud, vi have søgt (ham), og han haver skaffet os Rolighed trindt omkring; saa byggede de, og det lykkedes for dem.
8 Og Asa havde en Hær, som bar Skjold og Spyd, af Juda tre hundrede Tusinde, og af Benjamin, som bare Skjold og spændte Bue, to hundrede og fiirsindstyve Tusinde; alle disse vare vældige til Strid.
9 Og Serah, den Morian, drog ud imod dem med en Hær, tusinde Gange tusinde, tilmed tre hundrede Vogne; og han kom indtil Maresa.
8 Der Asa hørte disse Ord og Odeds, Prophetens, Prophetie, blev han frimodig og borttog Vederstyggelighederne af det ganske Judæ og Benjamins Land og af de Stæder, som han havde indtaget af Ephraims Bjerg, og fornyede Herrens Alter, som var for Herrens Forhuus.
2 Og han lagde en Krigshær i alle Judæ faste Stæder og satte Befalingsmænd i Judæ Land og i Ephraims Stæder, som hans Fader Asa havde indtaget.
15 Og al Juda var glad over Eden; thi de havde svoret i deres ganske Hjerte og søgte ham i deres ganske Villie, og han lod sig finde af dem; og Herren skaffede dem Rolighed trindt omkring.
22 Saa lod Kong Asa al Juda høre det, der var Ingen fri; og de toge Stenene bort af Rama, og Træet dertil, som Baesa havde bygget med; og Kong Asa byggede dermed Geba i Benjamin og Mizpa.
6 Da tog Kong Asa al Juda, og de toge Stenene bort fra Rama og Træet dertil, som Baesa havde bygget med; og han byggede dermed Geba og Mizpa.
7 Og paa den samme Tid kom Hanani, den Seer, til Asa, Judæ Konge, og sagde til ham: Fordi du forlod dig fast paa Kongen af Syrien, og forlod dig ikke fast paa Herren din Gud, derfor er Kongen af Syriens Hær undkommen fra din Haand.
8 Vare ikke Morianerne og de Libyer en stor Hær med saare mange Vogne og Ryttere? dog, der du forlod dig fast paa Herren, gav han dem i din Haand.
9 Thi Herrens Øine gaae omkring paa al Jorden, at styrke dem, hvis Hjerte er retskaffent mod ham; du handlede daarligen i denne Sag, thi fra nu af skulle der være Krige imod dig.
18 Da tog Asa alt det Sølv og Guld, de Ting, som vare tilovers i Herrens Huses Liggendefæer og Kongens Huses Liggendefæer, og gav dem sine Tjenere i Hænderne; og Kong Asa sendte dem til Benhadad, Søn af Tabrimmon, Hesions Søn, Konge i Syrien, som boede i Damascus, og lod sige:
19 Der er en Pagt imellem mig og imellem dig, imellem min Fader og imellem din Fader; see, jeg sender dig Skjenk, Sølv og Guld, drag hen, gjør til Intet din Pagt med Baesa, Israels Konge, at han drager op fra mig.
20 Og Benhadad adlød Kong Asa og sendte Hærens Fyrster, som han havde, imod Israels Stæder, og slog Ijon og Dan og Abel-Beth-Maacha og alt Cinneroth tilligemed alt Naphthali Land.
12 Og (han beskikkede) Skjolde og Spyd i alle Stæderne, og befæstede dem saare meget; og Juda og Benjamin vare hans.
13 Og Præsterne og Leviterne, som vare udi al Israel, de stillede sig for ham af alt deres Landemærke.
11 Og Asa raabte til Herren sin Gud og sagde: Herre! der er ikke (Forskjel) hos dig at hjælpe, enten (hvor der er) megen eller ingen Kraft; hjælp os, Herre, vor Gud! thi vi forlade os fast paa dig, og vi ere komne i dit Navn mod denne Hob; Herre! du er vor Gud, intet Menneske formaaer (Noget) imod dig.
12 Og Herren slog Morianerne for Asas Ansigt og for Judæ Ansigt, og Morianerne flyede.
13 Og Asa og Folket, som var med ham, forfulgte dem indtil Gerar, og der faldt af Morianerne, saa at Ingen af dem blev levende, thi de bleve sønderbrudte for Herrens Ansigt og for hans Hær; og de bare saare meget Rov (derfra).
21 Der Rhoboam kom til Jerusalem, da samlede han alt Judæ Huus og Benjamins Stamme, hundrede og fiirsindstyve tusinde udvalgte Krigsmænd, at stride imod Israels Huus, at føre Riget tilbage til Rhoboam, Salomos Søn.
25 Og den ganske Forsamling af Juda glædede sig, og Præsterne og Leviterne og den ganske Forsamling, som var kommen af Israel, (ja) og de Fremmede, de, som vare komne af Israels Land, og de, som boede i Juda.
1 Der Rhoboam kom til Jerusalem, da samlede han Judæ Huus og Benjamin, hundrede og fiirsindstyve tusinde udvalgte Krigsmænd, at stride imod Israel, for at tage Riget tilbage til Rhoboam.
35 Og han sendte Bud til al Manasse, og han blev ogsaa forsamlet efter ham; han sendte og Bud til Aser og til Sebulon og til Naphthali, og de kom op imod dem.
2 Men Asa udtog Sølv og Guld af Herrens Huses og Kongens Huses Liggendefæer, og sendte til Benhadad, Kongen af Syrien, som boede i Damascus, og lod sige:
4 Og Benhadad adlød Kong Asa og sendte Hærenes Fyrster, som han havde, imod Israels Stæder, og de sloge Ijon og Dan og Abel-Maim og alle Naphthali Forraadsstæder.
15 Og han indførte de Ting, som hans Fader havde helliget, og hvad som han havde helliget, i Herrens Huus, Sølv og Guld og Kar.
18 Og han indførte de Ting, som hans Fader havde helliget, og det, som han (selv) havde helliget, i Guds Huus, Sølv og Guld og Kar.
11 Dog ydmygede Nogle sig af Aser og Manasse og af Sebulon, og kom til Jerusalem.
12 Guds Haand var og i Juda, at han gav dem eet Hjerte til at gjøre efter Kongens og de Øverstes Bud, efter Herrens Ord.
9 Og i det tyvende Jeroboams, Israels Konges, Aar blev Asa Konge over Juda.
3 Men der boede (Nogle) i Jerusalem af Judæ Børn og af Benjamins Børn og af Ephraims og Manasse Børn,
18 Saa bleve Israels Børn ydmygede samme Tid, men Judæ Børn bleve bekræftede, thi de forlode sig fast paa Herren, deres Fædres Gud.
16 Der kom og af Benjamins og Judæ Børn til Befæstningen til David.
2 Og Asa gjorde det, som var godt og ret for Herrens hans Guds Øine.
1 Og Kongen sendte hen, og alle de Ældste i Juda og Jerusalem samlede sig til ham.
4 Saa blev Josaphat i Jerusalem og drog ud igjen iblandt Folket fra Beershaba indtil Ephraims Bjerg, og han førte dem tilbage til Herren, deres Fædres Gud.
15 Og Judæ Mænd skrege; og det skede, der Judæ Mænd skrege, da slog Gud Jeroboam og al Israel for Abias og Judæ Ansigt.
16 Og Israels Børn flyede for Judæ Ansigt, og Gud gav dem i deres Haand.
11 Men jeg raader, at der samles til dig al Israel fra Dan og indtil Beershaba, som Sand, der er ved Havet, i Mangfoldighed, og at din Person drager med i Striden.
5 Og Herren stadfæstede Riget i hans Haand, og al Juda gav Josaphat Skjenk, og han havde Rigdom og Ære i Mangfoldighed.
9 Og han gjorde ham til Konge i Gilead og i Asuri og i Jisreel, og over Ephraim og over Benjamin, ja over al Israel.
14 Og han bøiede alle Mænds Hjerter i Juda, som een Mands; og de sendte til Kongen, (sigende:) Kom tilbage, du og alle dine Tjenere!
2 Og han samlede alle Israels Fyrster, Præsterne og Leviterne.
4 Og Juda samlede sig til at søge (Hjælp) af Herren; ogsaa af alle Judæ Stæder kom de til at søge Herren.
15 Og der de Syrer saae, at de vare slagne for Israels Ansigt, da samledes de tilhobe.
7 Og Herren var med ham, og han handlede klogeligen paa hvert (Sted), hvor han uddrog; tilmed faldt han af fra Kongen af Assyrien og tjente ham ikke.