2 Krønikebok 30:11
Dog ydmygede Nogle sig af Aser og Manasse og af Sebulon, og kom til Jerusalem.
Dog ydmygede Nogle sig af Aser og Manasse og af Sebulon, og kom til Jerusalem.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
10Og Løberne gik over fra en Stad til den anden i Ephraims og Manasses Land og indtil Sebulon; men de loe ad dem og bespottede dem.
12Guds Haand var og i Juda, at han gav dem eet Hjerte til at gjøre efter Kongens og de Øverstes Bud, efter Herrens Ord.
13Og der forsamledes meget Folk til Jerusalem for at holde de usyrede (Brøds) Høitid i den anden Maaned, en saare stor Forsamling.
35Og han sendte Bud til al Manasse, og han blev ogsaa forsamlet efter ham; han sendte og Bud til Aser og til Sebulon og til Naphthali, og de kom op imod dem.
16Og efter dem (fulgte) af alle Israels Stammer de, som gave deres Hjerte til at søge Herren, Israels Gud; de kom til Jerusalem for at offre til Herren, deres Fædres Gud.
1Og der den syvende Maaned var kommen, og Israels Børn vare i deres Stæder, da samledes Folket som een Mand til Jerusalem.
26Dog Ezechias ydmygede sig, da hans Hjerte havde ophøiet sig, han og Indbyggerne i Jerusalem; derfor kom ikke Herrens Vrede over dem i Ezechias Dage.
1Og Folkets Øverster boede i Jerusalem, og det øvrige Folk kastede Lod at lade komme Een af Ti at boe i Jerusalem, i den hellige Stad, og de ni Dele i Stæderne.
2Og Folket velsignede alle de Mænd, som vare villige til at boe i Jerusalem.
3Og disse ere de Øverste af Landskabet, som boede i Jerusalem; men i Judæ Stæder boede hver i sin Eiendom i deres Stæder, nemlig Israel, Præsterne og Leviterne og de Nethinim og Salomos Tjeneres Børn.
3Men der boede (Nogle) i Jerusalem af Judæ Børn og af Benjamins Børn og af Ephraims og Manasse Børn,
12Da gjorde (nogle) Mænd sig rede af de Ypperste af Ephraims Børn, (nemlig) Asaria, Johanans Søn, Berechia, Mesillemoths Søn, og Jehiskias, Sallums Søn, og Amasa, Hadlai Søn, imod dem, som kom af Hæren.
2Og de droge omkring i Juda og samlede Leviterne af alle Judæ Stæder og de øverste Fædre iblandt Israel, og de kom til Jerusalem.
13Og Præsterne og Leviterne, som vare udi al Israel, de stillede sig for ham af alt deres Landemærke.
11Derfor lod Herren komme over dem Hærens Fyrster, som vare Kongen af Assyriens, og de grebe Manasse iblandt Tornebuskene, og de bandt ham med Kobberlænker og førte ham til Babel.
12Og der han var i Angest, bad han ydmygeligen for Herrens sin Guds Ansigt og ydmygede sig saare for sine Fædres Guds Ansigt.
6Da ydmygede de Øverste udi Israel sig, og Kongen, og de sagde: Herren er retfærdig.
7Og der Herren saae, at de ydmygede sig, (da) skede Herrens Ord til Semaja, og han sagde: De have ydmyget sig, jeg vil ikke fordærve dem, men jeg vil give dem om en liden (Tid) at undkomme, og min Hastighed skal ikke udøses over Jerusalem ved Sisak.
9Og han samlede al Juda og Benjamin og de Fremmede hos dem af Ephraim og Manasse og af Simeon; thi de faldt til ham af Israel i Mangfoldighed, der de saae, at Herren hans Gud var med ham.
10Og de samlede sig til Jerusalem i den tredie Maaned, i Asas Riges femtende Aar.
11Men Manasse havde iblandt Isaschar og iblandt Aser: Beth-Sean og dens tilhørende (Stæder), og Jibleam og dens tilhørende (Stæder), og Indbyggerne i Dor og dens tilhørende (Stæder), og Indbyggerne i En-Dor og dens tilhørende (Stæder), og Indbyggerne i Thaanach og dens tilhørende (Stæder), og Indbyggerne i Megiddo og dens tilhørende (Stæder), som ere de tre Egne.
30Anlangende Sebulons Børn, i deres Herkomster, efter deres Slægter, efter deres Fædres Huus, i Navnenes Tal, fra tyve Aar gamle og derover, hver, som kunde uddrage i Strid,
31de Talte af dem til Sebulons Stamme vare syv og halvtredsindstyve tusinde og fire hundrede.
6Og Løberne gik med Breve fra Kongens og hans Øverstes Haand igjennem al Israel og Juda og efter Kongens Befaling, og sagde: I Israels Børn, vender om til Herren, Abrahams, Isaks og Israels Gud, saa skal han vende sig om til de Undkomne, som ere eder overblevne af Assyriens Kongers Haand.
1Siden sendte Ezechias til al Israel og Juda, og skrev ogsaa Breve til Ephraim og Manasse, at de skulde komme til Herrens Huus i Jerusalem, at holde Herren, Israels Gud, Paaske.
36Og af Leviterne (boede nogle) i Judæ Afdelinger (og) i Benjamins.
23Og Israels Mænd af Naphthali og af Aser og af ganske Manasse bleve sammenkaldte; og de forfulgte Midianiterne.
15Og der de kom til Rubens Børn og til Gads Børn og til den halve Manasse Stamme, til Gileads Land, da talede de med dem og sagde:
3Isaschar, Sebulon og Benjamin;
30Sebulon fordrev ikke de Indbyggere i Kitron eller de Indbyggere i Nahalol; men Cananiten boede midt iblandt dem, og vare skatskyldige.
18Sebulon var et Folk, som overgav sit Liv til Døden, iligemaade Naphthali paa de høie Steder i Marken.
2der man havde sendt til Guds Huus Sarezer og Regem-Melech og hans Mænd, at bede ydmygeligen for Herrens Ansigt,
28Og de kom til Jerusalem med Psaltere og med Harper og med Basuner, til Herrens Huus.
1Og Kongen sendte hen, og alle de Ældste i Juda og Jerusalem samlede sig til ham.
40Anlangende Asers Børn, i deres Herkomster, efter deres Slægter, efter deres Fædres Huus, i Navnenes Tal, fra tyve Aar gamle og derover, hver, som kunde uddrage i Strid,
41de Talte af dem til Asers Stamme vare een og fyrretyve tusinde og fem hundrede.
1Og paa den fire og tyvende Dag i denne Maaned forsamledes Israels Børn med Faste og med Sække og med Jord paa sig.
15Og de samlede deres Brødre og helligede sig selv, og kom efter Kongens Befaling ved Herrens Ord til at rense Herrens Huus.
9Og alle Judæ og Benjamins Mænd samledes til Jerusalem efter tre Dage, det var den niende Maaned, paa den tyvende (Dag) i Maaneden; og alt Folket sad paa Gaden for Guds Huus og bævede for den Sags Skyld og for den megen Regn.
22Og mange Folk skulle komme, og mægtige Hedninger, for at søge den Herre Zebaoth i Jerusalem og at bede ydmygeligen for Herrens Ansigt.
2da kom de frem til Serubabel og til de øverste Fædre, og sagde til dem: Lader os bygge med eder; thi vi ville søge eders Gud, ligesom I, og vi have offret til ham fra Asar-Haddons, Kongen af Assyriens, Dage af, som førte os hid op.
25Og den ganske Forsamling af Juda glædede sig, og Præsterne og Leviterne og den ganske Forsamling, som var kommen af Israel, (ja) og de Fremmede, de, som vare komne af Israels Land, og de, som boede i Juda.
5Da gjorde de øverste Fædre af Juda og Benjamin og Præsterne og Leviterne sig rede, ja Alle, hvis Aand Gud opvakte, til at drage op at bygge Herrens Huus, som er i Jerusalem.
19for Sebulon, Jismaja, Obadjas Søn; for Naphthali, Jerimoth, Asriels Søn;
19Thi Herren ydmygede Juda for Achas, Israels Konges, Skyld, fordi han havde blottet Juda og forgrebet sig saare imod Herren.
28og til dem i Aroer, og til dem i Siphmoth, og til dem i Esthemoa,
40Alle disse vare Asers Børn, Øverster for deres Fædres Huus, udvalgte, vældige til Strid, Øverster iblandt Fyrsterne; og de regnedes i Slægtregister til Hæren i Krigen, deres Tal var sex og tyve tusinde Mænd.
16Der kom og af Benjamins og Judæ Børn til Befæstningen til David.
4Og Juda samlede sig til at søge (Hjælp) af Herren; ogsaa af alle Judæ Stæder kom de til at søge Herren.
14Og han bøiede alle Mænds Hjerter i Juda, som een Mands; og de sendte til Kongen, (sigende:) Kom tilbage, du og alle dine Tjenere!