1 Krønikebok 13:2

Original Norsk Bibel 1866

Og David sagde til al Israels Forsamling: Dersom det (synes) godt for eder, og det er af Herren vor Gud, saa lader os allevegne sende til vore Brødre, de Overblevne i alle Israels Lande, og med dem til Præsterne og Leviterne i Stæderne (og) deres Forstæder, at de blive forsamlede til os.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 1 Sam 31:1 : 1 Og Philisterne strede imod Israel; og Israels Mænd flyede for de Philisters Ansigt, og de faldt ihjelslagne paa Gilboæ Bjerg.
  • 2 Sam 7:2-5 : 2 da sagde Kongen til Nathan, Propheten: Kjære, see, jeg boer i et Huus af Cedertræ, og Guds Ark boer midt imellem Gardiner. 3 Og Nathan sagde til Kongen: Gak, gjør alt det, som er i dit Hjerte; thi Herren er med dig. 4 Men det skede i den samme Nat, at Herrens Ord skede til Nathan, sigende: 5 Gak og siig til min Tjener, til David: Saaledes sagde Herren: Skulde du, du bygge mig et Huus, som jeg skulde boe udi?
  • 1 Kong 12:7 : 7 Og de sagde til ham, sigende: Dersom du vil være dette Folk til Tjeneste idag og tjene dem, og svare dem (vel) og tale gode Ord til dem, da blive de dine Tjenere alle Dage.
  • 2 Kong 9:15 : 15 Men Kong Joram var kommen tilbage for at lade sig læge i Jisreel af de Slag, som de Syrer sloge ham, der han stred imod Hasael, Kongen af Syrien; og Jehu sagde: Dersom det er eders Sind, da skal Ingen undkomme og udgaae af Staden, at gaae bort og kundgjøre det i Jisreel.
  • 1 Krøn 6:54-81 : 54 Og disse vare deres Boliger i deres Slotte i deres Grændser: for Arons Børn, for Kahathiternes Slægt, thi denne Lod faldt for dem, 55 og de gave dem Hebron i Judæ Land og dens Forstæder trindt omkring den; 56 og Stadens Mark og dens Landsbyer gave de Caleb, Jephunne Søn. 57 Saa gave de til Arons Børn (af) de Tilflugtsstæder: Hebron og Libna og dens Forstæder, og Jatthir og Esthemoa og dens Forstæder, 58 og Hilen og dens Forstæder, Debir og dens Forstæder, 59 og Asan og dens Forstæder, og Beth-Semes og dens Forstæder; 60 og af Benjamins Stamme: Geba og dens Forstæder, og Allemeth og dens Forstæder, og Anathoth og dens Forstæder; alle deres Stæder vare tretten Stæder for deres Slægter. 61 Men de øvrige Kahaths Børn af Stammens Slægt (tilfaldt) af den halve (Stamme af) Manasse halve Deel efter Lodden ti Stæder. 62 Og Gersoms Børn i deres Slægter (havde) af Isaschars Stamme og af Asers Stamme og af Naphthali Stamme og af Manasse Stamme i Basan tretten Stæder. 63 Merari Børn i deres Slægter (havde) af Rubens Stamme og af Gads Stamme og af Sebulons Stamme efter Lodden tolv Stæder. 64 Saa gave Israels Børn Leviterne Stæderne og deres Forstæder. 65 Og de gave efter Lodden af Judæ Børns Stamme og af Simeons Børns Stamme og af Benjamins Børns Stamme disse Stæder, som de nævnede ved Navne. 66 Og (de andre) af Kahaths Børns Slægter, deres Grændses Stæder, de vare af Ephraims Stamme. 67 Thi de gave dem (af) de Tilflugtsstæder: Sichem og dens Forstæder paa Ephraims Bjerg, og Geser og dens Forstæder, 68 og Jokmeam og dens Forstæder, og Beth-Horon og dens Forstæder, 69 og Ajalon og dens Forstæder, og Gath-Rimmon og dens Forstæder; 70 og af den halve Manasse Stamme: Aner og dens Forstæder, og Bileam og dens Forstæder, for de øvrige Kahaths-Børns Slægt. 71 Gersoms Børn (gave de) af den halve Manasse Stammes Slægt: Golan i Basan og dens Forstæder, og Astharoth og dens Forstæder; 72 og af Isaschars Stamme: Kedes og dens Forstæder, Dobrath og dens Forstæder, 73 og Ramoth og dens Forstæder, og Anem og dens Forstæder; 74 og af Asers Stamme: Masal og dens Forstæder, og Abdon og dens Forstæder, 75 og Hukok og dens Forstæder, og Rehob og dens Forstæder; 76 og af Naphthali Stamme: Kedes i Galilæa og dens Forstæder, og Hammon og dens Forstæder, og Kirjathaim og dens Forstæder. 77 De øvrige Merari Børn (gave de) af Sebulons Stamme: Rimmono og dens Forstæder, Thabor og dens Forstæder. 78 Og paa hiin Side Jordanen ved Jericho Østen for Jordanen (gave de dem) af Rubens Stamme: Bezer i Ørken og dens Forstæder, og Jahza og dens Forstæder, 79 og Kedemoth og dens Forstæder, og Mephaath og dens Forstæder; 80 og af Gads Stamme: Ramoth i Gilead og dens Forstæder, og Mahanaim og dens Forstæder, 81 og Hesbon og dens Forstæder, og Jaeser og dens Forstæder.
  • 1 Krøn 10:7 : 7 Der alle Israels Mænd, som vare i Dalen, saae, at de flyede, og at Saul og hans Sønner vare døde, da forlode de deres Stæder og flyede; og Philisterne kom og boede i dem.
  • 1 Krøn 15:2-9 : 2 Da sagde David: Ingen skal bære Guds Ark uden Leviterne; thi Herren haver udvalgt dem til at bære Guds Ark og at tjene ham indtil evig (Tid). 3 Derfor samlede David al Israel til Jerusalem for at føre Herrens Ark op til dens Sted, som han havde beredt til den. 4 Og David samlede Arons Børn og Leviterne; 5 af Kahaths Børn: Uriel, den Øverste, og hans Brødre, hundrede og tyve; 6 af Merari Børn: Asaja, den Øverste, og hans Brødre, to hundrede og tyve; 7 af Gersoms Børn: Joel, den Øverste, og hans Brødre, hundrede og tredive; 8 af Elizaphans Børn: Semaja, den Øverste, og hans Brødre, to hundrede; 9 af Hebrons Børn: Eliel, den Øverste, og hans Brødre, fiirsindstyve; 10 af Ussiels Børn: Amminadab, den Øverste, og hans Brødre, hundrede og tolv. 11 Og David kaldte ad Zadok og Abjathar, Præsterne, og ad Leviterne, ad Uriel, Asaja og Joel, Semaja og Eliel og Amminadab. 12 Og han sagde til dem: I ere Fædrenes Øverster iblandt Leviterne; helliger eder og eders Brødre, og fører Herrens, Israels Guds, Ark op (til det Sted), som jeg haver beredt til den. 13 Thi tilforn, fordi I ikke vare (tilstede), gjorde Herren vor Gud et Rift paa os, fordi vi ikke søgte ham, saasom ret var. 14 Saa helligede Præsterne og Leviterne sig til at opføre Herrens, Israels Guds, Ark.
  • 2 Krøn 31:4-9 : 4 Og han sagde til Folket, til Indbyggerne i Jerusalem, at de skulde give Præsterne og Leviterne (deres) Deel, paa det de kunde holde fast ved Herrens Lov. 5 Og der det Ord kom ud (allevegne), gave Israels Børn meget af Førstegrøden af Korn, Most og Olie og Honning og allehaande Indkomme af Marken, og de indførte Tiende af Alt i Mangfoldighed. 6 Og Israels og Judæ Børn, som boede i Judæ Stæder, de (indførte) ogsaa Tienden af stort Qvæg og smaat Qvæg, og Tienden af de hellige Ting, som vare helligede for Herren deres Gud; de indførte (det) og lagde Hobe ved Hobe. 7 I den tredie Maaned begyndte de at lægge Grund til Hobene, og i den syvende Maaned fuldendte de det. 8 Og der Ezechias og de Øverste kom og saae Hobene, da lovede de Herren og hans Folk Israel. 9 Og Ezechias spurgte Præsterne og Leviterne om Hobene. 10 Og Asaria, den Ypperstepræst for Zadoks Huus, sagde til ham, ja han sagde: Siden man begyndte med at føre Opløftelsen til Herrens Huus, da have vi ædet og ere blevne mætte, og der er overblevet i Mangfoldighed: thi Herren haver velsignet sit Folk, saa at denne Hob er overbleven. 11 Da sagde Ezechias, at man skulde tilrede Kammere i Herrens Huus, og de tilredte dem. 12 Og de indførte Opløftelsen og Tienden og de helligede Ting troligen; og Chananja, den Levit, (var beskikket til) en Fyrste over dem, og Simei, hans Broder, var den Anden. 13 Men Jehiel og Asasia og Nahath og Asael og Jerimoth og Josabath og Eliel og Jismachja og Mahath og Benaja, de vare Tilsynsmænd under Chananjas og Simei, hans Broders, Haand, efter Befaling af Kong Ezechias og Asaria, den Fyrste i Guds Huus. 14 Og Kore, Jimnas Søn, den Levit, Portneren mod Østen, var over Guds frivillige (Gaver), at udgive Herrens Opløftelse og de særdeles hellige Ting. 15 Og næst ved ham vare Eden og Minjamin og Jesua og Semaja, Amaria og Sechanja i Præsternes Stæder, i (deres) beskikkede (Embede), at give til deres Brødre i Skifterne, til den Mindste som den Største. 16 Foruden (til) dem, som bleve regnede i Slægtregister af Mandkjønnet, fra tre Aar gamle og derover, (gave de) til Alle, som gik i Herrens Huus til hver Dags Gjerning paa sin Dag, for deres Tjeneste, i deres Varetægter, efter deres Skifter, 17 og til de Præster, som vare regnede i Slægtregister efter deres Fædres Huus, og til Leviterne fra tyve Aar gamle og derover i deres Varetægter, i deres Skifter; 18 tilmed til dem, som bleve regnede i Slægtregister iblandt alle deres smaae Børn, deres Hustruer og deres Sønner og deres Døttre, til den ganske Forsamling; thi de helligede sig i deres beskikkede (Embede) i Hellighed. 19 Der vare og af Arons Børn, Præsterne, paa deres Stæders Forstads Marker, i alle Stæder, Mænd, som vare nævnede ved Navne, til at give Dele til alt Mandkjøn iblandt Præsterne og til alle dem, som bleve regnede i Slægtregister iblandt Leviterne. 20 Og paa denne (Maade) gjorde Ezechias i al Juda; og han gjorde det, som var godt og ret og sandt for Herrens hans Guds Ansigt. 21 Og i al den Gjerning, som han begyndte i Guds Huses Tjeneste og i Loven og i Budet for at søge sin Gud, det gjorde han i sit ganske Hjerte og havde Lykke.
  • Ordsp 15:22 : 22 Anslag gjøres til Intet, naar der ikke er hemmeligt Raad, men hvor der ere mange Raadgivere, (der) skal det bestaae.
  • Jes 37:4 : 4 Maaskee Herren din Gud vil høre Rabsakes Ord, hvilken hans Herre, Kongen af Assyrien, sendte at forhaane den levende Gud, og han skal straffe de Ord, som Herren din Gud haver hørt; saa opløft en Bøn for det Overblevne, som findes.
  • Filem 1:8-9 : 8 Derfor, endskjøndt jeg kunde med stor Frimodighed i Christo befale dig det, som er tilbørligt, 9 saa formaner jeg dig dog hellere i Kjærlighed, jeg, der er en Saadan, den gamle Paulus, nu ogsaa Jesu Christi Bundne.
  • 2 Mos 18:23 : 23 Dersom du vil gjøre dette Stykke, og Gud befaler dig det, da formaaer du at staae ved Magt, og alt dette Folk skal ogsaa komme med Fred til sit Sted.
  • 4 Mos 4:4-9 : 4 Denne skal være Kahaths Børns Tjeneste i Forsamlingens Paulun, (som er) særdeles helligt: 5 Naar Leiren reiser, da skulle Aron og hans Sønner komme og nedtage det indre Forhæng, og de skulle skjule Vidnesbyrdets Ark derudi. 6 Og de skulle lægge et Dække af Grævlingeskind derover, og udbrede et heelt blaat Klæde der ovenpaa, og sætte dens Stænger (derved). 7 Og de skulle brede et blaat Klæde over Skuebordet, og lægge derpaa Fadene og Røgelseskeerne og Skaalerne og Kanderne til (Drikofferets) Udgydelse; og det idelige Brød skal være derpaa. 8 Og de skulle brede over dem et Skarlagens Klæde, og skjule det med et Dække af Grævlingeskind, og de skulle sætte dets Stænger (derved). 9 Saa skulle de tage et blaat Klæde og skjule Lysningens Lysestage, og dens Lamper, og dens Saxe, og dens Tandekar, og alle dens Oliekar, med hvilke de skulle betjene den. 10 Og de skulle lægge den og alt dens Redskab paa et Dække af Grævlingeskind, og de skulle lægge (det) paa en Bærebør. 11 Og de skulle brede et blaat Klæde over det Guldalter, og skjule det med et Dække af Grævlingeskind, og de skulle sætte dets Stænger (derved). 12 Og de skulle tage alle Tjenestens Redskaber, med hvilke de tjene i Helligdommen, og lægge dem i et blaat Klæde, og skjule (dem) med et Dække af Grævlingeskind, og de skulle lægge dem paa en Bærebør. 13 De skulle og feie Asken af Alteret, og brede et Purpurklæde derover. 14 Og de skulle lægge derpaa alle dets Redskaber, med hvilke de skulle tjene derpaa: Ildkarrene, Madkrogene og Skufferne og Skaalerne, (ja) alle Alterets Redskaber; og de skulle brede et Dække derover af Grævlingeskind, og sætte dets Stænger (derved). 15 Og Aron og hans Sønner skulle fuldende at skjule Helligdommen og alle Helligdommens Redskaber, naar Leiren reiser, og derefter skulle Kahaths Børn komme at bære det, og ikke røre ved Helligdommen og døe; denne er Kahaths Børns Byrde i Forsamlingens Paulun. 16 Og Eleasars, Arons, Præstens, Søns, beskikkede Embede er (over) Olien til Lysningen, og Røgelsen af de (vellugtende) Urter, og det idelige Madoffer, og Salveolien; (hans) beskikkede Embede er (over) det ganske Tabernakel og alt, hvad som der er udi, som (hører) til Helligdommen og til dens Redskaber. 17 Og Herren talede til Mose og til Aron, og sagde: 18 Lader de Kahathiters Slægters Stamme ikke blive udryddet midt udaf Leviterne. 19 Og gjører dette med dem, saa skulle de leve og ikke døe, naar de komme nær til det, (som er) særdeles helligt; Aron og hans Sønner skulle komme og sætte dem, hver Mand til sin Tjeneste og til sin Byrde. 20 Men de skulle ikke komme til at see til, naar de hasteligen skjule Helligdommen, og døe
  • 4 Mos 35:2-9 : 2 Byd Israels Børn, at de give Leviterne af deres Arvs Eiendom Stæder at boe udi; derhos skulle I give Leviterne Forstæderne til Stæderne trindt omkring dem. 3 Og de skulle have Stæderne til at boe udi; og deres Forstæder skulle være for deres Bæster og for deres Gods og for alle deres Dyr. 4 Og Stædernes Forstæder, som I skulle give Leviterne, (de skulle være) fra Stadsmuren og der udenfor tusinde Alen trindt omkring. 5 Saa skulle I maale udenfor Staden fra det østre Hjørne to tusinde Alen, og fra det søndre Hjørne to tusinde Alen, og fra det vestre Hjørne to tusinde Alen, og fra det nordre Hjørne to tusinde Alen, og Staden (skal være der) midt udi; dette skal være dem Stædernes Forstæder. 6 Og af Stæderne, som I skulle give Leviterne, skulle være sex Tilflugtsstæder, som I skulle give, at Manddraberen kan flye derhen; og foruden dem skulle I give dem to og fyrretyve Stæder. 7 Alle Stæderne, som I skulle give Leviterne, skulle være otte og fyrretyve Stæder, de og deres Forstæder. 8 Og (anlangende) de Stæder, som I skulle give af Israels Børns Eiendom, da skulle I tage Meget fra den, som haver Meget, og tage Lidet fra den, som haver Lidet; hver efter sin Arvs Beskaffenhed, som de skulle arve, skal give Leviterne af sine Stæder. 9 Og Herren talede til Mose og sagde:

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 1 Og David holdt et Raad med Høvedsmændene over Tusinde og over Hundrede og med alle Fyrsterne.

  • 77%

    3 Og lader os føre vor Guds Ark omkring til os; thi vi søgte den ikke i Sauls Dage.

    4 Da sagde den ganske Forsamling, at man skulde gjøre saa; thi den Ting syntes ret at være for alt Folkets Øine.

    5 Saa samlede David al Israel fra Ægyptens Sihor, og indtil man kommer til Hamath, for at føre den Guds Ark fra Kirjath-Jearim.

    6 Og David drog op og al Israel til Baalath, (det er) til Kirjath-Jearim, som hører til Juda, for at hente Gud Herrens Ark op derfra, hans, som sidder paa Cherubim, (og) hvis Navn paakaldes.

  • 75%

    1 Og han gjorde sig Huse i Davids Stad, og beredte et Sted til Guds Ark, og udslog et Paulun til den.

    2 Da sagde David: Ingen skal bære Guds Ark uden Leviterne; thi Herren haver udvalgt dem til at bære Guds Ark og at tjene ham indtil evig (Tid).

    3 Derfor samlede David al Israel til Jerusalem for at føre Herrens Ark op til dens Sted, som han havde beredt til den.

    4 Og David samlede Arons Børn og Leviterne;

  • 75%

    1 Da samlede David alle Israels Fyrster, Stammernes Fyrster og Fyrsterne over de Skifter, som tjente Kongen, og Fyrsterne over Tusinde, og Fyrsterne over Hundrede, og Fyrsterne over alt Kongens og hans Sønners Gods og Fæ, med Kammertjenerne og de Vældige, og alle de Vældige til Strid, til Jerusalem.

    2 Og Kong David stod op paa sine Fødder og sagde: Hører mig, mine Brødre og mit Folk! jeg havde (besluttet) i mit Hjerte at bygge et Hvilehuus til Herrens Pagtes Ark og til vor Guds Fødders Skammel, og havde beredet Forraad til at bygge.

  • 11 Og David kaldte ad Zadok og Abjathar, Præsterne, og ad Leviterne, ad Uriel, Asaja og Joel, Semaja og Eliel og Amminadab.

    12 Og han sagde til dem: I ere Fædrenes Øverster iblandt Leviterne; helliger eder og eders Brødre, og fører Herrens, Israels Guds, Ark op (til det Sted), som jeg haver beredt til den.

  • 74%

    1 Og David sagde: Her skal den Herre Guds Huus være, og her skal Israels Brændoffers Alter være.

    2 Og David befoel at samle de Fremmede, som vare i Israels Land, og han beskikkede Huggere til at hugge Stene, (som skulde) hugges til at bygge Guds Huus.

  • 2 Og han samlede alle Israels Fyrster, Præsterne og Leviterne.

  • 11 Men Kong David sendte til Zadok og til Abjathar, Præsterne, og lod sige: Taler med de Ældste i Juda og siger: Hvorfor ville I være de sidste til at hente Kongen tilbage til sit Huus? — thi al Israels Tale var kommen for Kongen i hans Huus. —

  • 2 Da samlede Salomo til Jerusalem de Ældste i Israel og alle Stammernes Øverster, Fædrenes Fyrster iblandt Israels Børn, for at opføre Herrens Pagtes Ark af Davids Stad, det er Zion.

  • 1 Og det skede derefter, at David spurgte Herren ad og sagde: Skal jeg drage op i en af Judæ Stæder? og Herren sagde til ham: Drag op; og David sagde: Hvor skal jeg drage op? og han sagde: Til Hebron.

  • 2 Og David sagde til Joab og til Folkets Høvedsmænd: Gaaer, tæller Israel fra Beershaba og indtil Dan, og fører (Tallet) til mig, at jeg kan vide deres Tal.

  • 1 Da samledes al Israel til David i Hebron og sagde: See, vi ere dine Been og dit Kjød.

  • 2 Og de droge omkring i Juda og samlede Leviterne af alle Judæ Stæder og de øverste Fædre iblandt Israel, og de kom til Jerusalem.

  • 25 Saa skede det, at David og Israels Ældste og de Øverste over Tusinde gik hen til at ophente Herrens Pagtes Art af Obed-Edoms Huus med Glæde.

  • 1 Og Kongen sendte hen, og alle de Ældste i Juda og Jerusalem samlede sig til ham.

  • 1 Da lod Salomo samle de Ældste af Israel og alle Stammernes Øverster, Fædrenes Fyrster iblandt Israels Børn, til Kong Salomo i Jerusalem, til at opføre Herrens Pagtes Ark af Davids Stad, det er Zion.

  • 16 Der al Israel saae, at Kongen ikke vilde høre dem, da gav Folket Kongen et Svar tilbage og sagde: Hvad Deel have vi hos David? og vi have ingen Arv hos Isai Søn; Israel, (drag) til dine Pauluner! see nu til dit Huus, o David! Saa gik Israel til sine Pauluner.

  • 2 Og David udsendte Folket, den tredie Part under Joabs Haand, og den tredie Part under Abisai, Zerujas Søns, Joabs Broders, Haand, og den tredie Part under Ithai, den Githiters, Haand, og Kongen sagde til Folket: Jeg, jeg vil ogsaa visseligen uddrage med eder.

  • 71%

    1 Derefter samlede David endnu alle Udvalgte i Israel, tredive tusinde.

    2 Og David gjorde sig rede og gik hen, og alt Folket, som var hos ham, fra Baalim i Juda, for at føre Guds Ark op derfra, hvis Navn kaldes: Den Herre Zebaoths Navn, som sidder derover paa Cherubim.

  • 16 Der al Israel saae, at Kongen ikke vilde høre dem, da gav Folket Kongen Svar tilbage og sagde: Hvad Deel have vi hos David? og vi have ingen Arv hos Isai Søn! Israel! hver (af dig drag) til dine Pauluner; see nu til dit Huus, o David! Saa gik al Israel til sine Pauluner.

  • 20 Siden sagde David til den ganske Forsamling: Kjære, lover Herren eders Gud! og al Forsamlingen lovede Herren, deres Fædres Gud, og neiede sig og bøiede sig ned for Herren og for Kongen.

  • 4 Og hver, som er bleven tilovers af alle Steder, i hvilke han er fremmed, ham skulle Folkene paa hans Sted høiligen hjælpe med Sølv og med Guld og med Gods og med Fæ, med en frivillig (Gave) til Guds Huus, som er i Jerusalem.

  • 38 Alle disse Krigsmænd, som stillede sig i Slagorden, kom med et retskaffent Hjerte til Hebron at gjøre David til Konge over al Israel; og alle de Øvrige af Israel havde ogsaa eet Hjerte at gjøre David til Konge.

  • 13 Og Præsterne og Leviterne, som vare udi al Israel, de stillede sig for ham af alt deres Landemærke.

  • 6 Og Løberne gik med Breve fra Kongens og hans Øverstes Haand igjennem al Israel og Juda og efter Kongens Befaling, og sagde: I Israels Børn, vender om til Herren, Abrahams, Isaks og Israels Gud, saa skal han vende sig om til de Undkomne, som ere eder overblevne af Assyriens Kongers Haand.

  • 3 Og alle Israels Ældste kom til Kongen i Hebron, og David gjorde en Pagt med dem i Hebron for Herrens Ansigt, og de salvede David til Konge over Israel efter Herrens Ord ved Samuels Tjeneste.

  • 2 Og Kongen sagde til Joab, Stridshøvedsmanden, som var hos ham: Kjære, gak omkring i alle Israels Stammer fra Dan og indtil Beershaba, og tæller Folket, at jeg kan vide Folkets Tal.

  • 70%

    13 Da kom En, som forkyndte det for David og sagde: Hver Mands Hjerte i Israel er efter Absalom.

    14 Da sagde David til alle sine Tjenere, som vare hos ham i Jerusalem: Staaer op og lader os flye, thi der skal (ellers) ikke være Redning for os fra Absaloms Ansigt; skynder eder at gaae, at han ikke skal skynde sig og naae os, og paaføre os Ulykke og slaae Staden med skarpe Sværd.

  • 2 Da spurgte David Herren ad og sagde: Skal jeg gaae og slaae disse Philister? og Herren sagde til David: Gak, og du skal slaae Philisterne og frelse Keila.

  • 18 Saa gjører det nu; thi Herren sagde til David, sigende: Jeg vil frelse Israel, mit Folk, ved Davids, min Tjeners, Haand af Philisternes Haand og af alle deres Fjenders Haand.

  • 36 Og Saul sagde: Lader os drage ned efter Philisterne inat og røve dem, indtil det bliver lys Morgen, og vi ville ikke lade en Mand af dem blive tilovers; og de sagde: Gjør alt det, som er godt for dine Øine; men Præsten sagde: Lader os holde os nær hid til Gud.

  • 29 Da sendte Kongen hen og lod sanke alle Ældste i Juda og Jerusalem.

  • 14 Saa helligede Præsterne og Leviterne sig til at opføre Herrens, Israels Guds, Ark.

  • 16 Og David sagde til Leviternes Øverster, at de skulde stille deres Brødre, Sangerne, med Sangens Instrumenter, Psaltere og Harper og Cymbler, at lade sig høre, at opløfte Røsten med Glæde.

  • 19 Giver nu eders Hjerte og eders Sjæl til at søge Herren eders Gud, og gjører eder rede og bygger den Herre Guds Helligdom, til at indføre Herrens Pagtes Ark og Guds Helligdoms Kar i Huset, som skal bygges til Herrens Navn.

  • 7 Og David sagde til Abjathar, Præsten, Achimelechs Søn: Kjære, før mig Livkjortelen frem; og Abjathar førte Livkjortelen frem til David.

  • 3 Og alle de Ældste af Israel kom til Kongen i Hebron, og Kong David gjorde en Pagt med dem i Hebron for Herrens Ansigt, og de salvede David til Konge over Israel.

  • 3 Derhos førte David sine Mænd op, som vare hos ham, hver med sit Huus, og de boede i Hebrons Stæder.

  • 16 Og efter dem (fulgte) af alle Israels Stammer de, som gave deres Hjerte til at søge Herren, Israels Gud; de kom til Jerusalem for at offre til Herren, deres Fædres Gud.