1 Krønikebok 21:2
Og David sagde til Joab og til Folkets Høvedsmænd: Gaaer, tæller Israel fra Beershaba og indtil Dan, og fører (Tallet) til mig, at jeg kan vide deres Tal.
Og David sagde til Joab og til Folkets Høvedsmænd: Gaaer, tæller Israel fra Beershaba og indtil Dan, og fører (Tallet) til mig, at jeg kan vide deres Tal.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
1 Og Herrens Vrede blev ved at optændes imod Israel, og han tilskyndte David iblandt dem og sagde: Gak, tæl Israel og Juda.
2 Og Kongen sagde til Joab, Stridshøvedsmanden, som var hos ham: Kjære, gak omkring i alle Israels Stammer fra Dan og indtil Beershaba, og tæller Folket, at jeg kan vide Folkets Tal.
3 Og Joab sagde til Kongen: Gid Herren din Gud vilde lægge til dette Folk, som disse og disse ere, hundrede Gange (saa mange), og min Herre Kongens Øine maatte see det; men hvorfor har min Herre Kongen Lyst til denne Gjerning?
4 Men Kongens Ord fik Overhaand imod Joab og imod Høvedsmændene for Herren; saa drog Joab ud og Høvedsmændene for Hæren fra Kongens Ansigt til at tælle Folket Israel.
1 Og Satan stod imod Israel, og han tilskyndte David til at tælle Israel.
3 Da sagde Joab: Herren lægge til sit Folk, som disse ere, hundrede Gange (saa mange)! ere de ikke, min Herre Konge, alle sammen min Herres Tjenere? hvorfor spørger min Herre efter dette? hvorfor skal det være til en Skyld paa Israel?
4 Men Kongens Ord fik Overhaand over Joab; saa drog Joab ud og vandrede igjennem al Israel, og kom til Jerusalem.
5 Og Joab gav David Tallet paa Folket, som var talt; og det ganske Israel var elleve hundrede tusinde Mænd, som uddroge Sværd, og Juda fire hundrede og halvfjerdsindstyve tusinde Mænd, som uddroge Sværd.
6 Dog talte han ikke Levi og Benjamin midt iblandt dem; thi Kongens Ord var Joab vederstyggeligt.
7 Men denne Gjerning var ond for Guds Øine, derfor slog han Israel.
1 Og David talte Folket, som var hos ham, og han satte over dem Høvedsmænd over Tusinde og Høvedsmænd over Hundrede.
2 Og David udsendte Folket, den tredie Part under Joabs Haand, og den tredie Part under Abisai, Zerujas Søns, Joabs Broders, Haand, og den tredie Part under Ithai, den Githiters, Haand, og Kongen sagde til Folket: Jeg, jeg vil ogsaa visseligen uddrage med eder.
23 Men David tog ikke Tal paa dem, som vare fra tyve Aar gamle og derunder; thi Herren havde sagt, at han vilde formere Israel som Stjernerne paa Himmelen.
24 Joab, Zerujas Søn, havde begyndt at tælle, men fuldendte det ikke, fordi der blev en Vrede derfor over Israel; og Tallet kom ikke op i Kong Davids daglige Handelers (Bogs) Tal.
9 Og Joab overgav Tallet paa Folket, som var talt, til Kongen; og der vare i Israel otte hundrede tusinde stridbare Mænd, som uddroge Sværd, og Judæ Mænd vare fem hundrede tusinde Mænd.
10 Da slog Davids Hjerte ham, efterat han havde talt Folket, og David sagde til Herren: Jeg haver saare syndet i det, jeg haver gjort, og nu Herre! Kjære, borttag din Tjeners Misgjerning; thi jeg handlede meget daarligen.
10 at jeg skal forflytte Riget fra Sauls Huus og opreise Davids Throne over Israel og over Juda fra Dan og indtil Beershaba.
15 Saa talte han Landsfyrsternes Drenge, og de vare to hundrede og to og tredive; og han talte efter dem alle Israels Børns ganske Folk, syv tusinde.
17 Og David sagde til Gud: Haver jeg ikke sagt, at man skulde tælle Folket? ja jeg, jeg er den, som syndede og gjorde meget ilde, men disse Faar, hvad have de gjort? Herre min Gud! Kjære, lad din Haand være paa mig og paa min Faders Huus, og ikke paa dit Folk til Plage!
18 Da sagde Herrens Engel til Gad, at han skulde sige til David, at David skulde gaae op for at opreise Herren et Alter i Ornans, den Jebusiters, Lade.
2 Tager Hovedsum paa den ganske Israels Børns Menighed, efter deres Slægter, efter deres Fædres Huus, i Navnes Tal, alt Mandkjøn, Hoved for Hoved;
3 fra tyve Aar gamle og derover, hver, som kan uddrage i Strid udi Israel; I skulle tælle dem efter deres Hære, du og Aron.
11 Men jeg raader, at der samles til dig al Israel fra Dan og indtil Beershaba, som Sand, der er ved Havet, i Mangfoldighed, og at din Person drager med i Striden.
4 Og Saul lod Folket høre det, og talte dem i Telaim, to hundrede tusinde Fodfolk og ti tusinde Mænd af Juda.
1 Og David holdt et Raad med Høvedsmændene over Tusinde og over Hundrede og med alle Fyrsterne.
2 Og David sagde til al Israels Forsamling: Dersom det (synes) godt for eder, og det er af Herren vor Gud, saa lader os allevegne sende til vore Brødre, de Overblevne i alle Israels Lande, og med dem til Præsterne og Leviterne i Stæderne (og) deres Forstæder, at de blive forsamlede til os.
17 Og Salomo talte alle de fremmede Mænd, som vare i Israels Land, efter det Tal, som David, hans Fader, talte dem, og der bleve fundne hundrede og halvtredsindstyve tusinde og tre tusinde og sex hundrede.
23 Og dette er Tallet paa de Øverste, som vare bevæbnede til Striden, som kom til David i Hebron, for at vende Sauls Rige til ham efter Herrens Mund.
8 Der David det hørte, da udsendte han Joab og de Vældiges ganske Hær.
38 Anlangende Dans Børn, i deres Herkomster, efter deres Slægter, efter deres Fædres Huus, i Navnenes Tal, fra tyve Aar gamle og derover, hver, som kunde uddrage i Strid,
39 de Talte af dem til Dans Stamme vare to og tredsindstyve tusinde og syv hundrede.
6 Da drog Kong Joram ud paa den samme Dag af Samaria og talte al Israels.
2 Da spurgte David Herren ad og sagde: Skal jeg gaae og slaae disse Philister? og Herren sagde til David: Gak, og du skal slaae Philisterne og frelse Keila.
7 Der David det hørte, da udsendte han Joab og de Vældiges ganske Hær.
8 Og han talte dem i Besek; og Israels Børn vare tre hundrede tusinde, og Judæ Mænd tredive tusinde.
2 Tager Hovedsum af al Israels Børns Menighed, fra tyve Aar gamle og derover, efter deres Fædres Huus, paa hver, som kan uddrage i Strid udi Israel.
1 Da samlede David alle Israels Fyrster, Stammernes Fyrster og Fyrsterne over de Skifter, som tjente Kongen, og Fyrsterne over Tusinde, og Fyrsterne over Hundrede, og Fyrsterne over alt Kongens og hans Sønners Gods og Fæ, med Kammertjenerne og de Vældige, og alle de Vældige til Strid, til Jerusalem.
2 Og David befoel at samle de Fremmede, som vare i Israels Land, og han beskikkede Huggere til at hugge Stene, (som skulde) hugges til at bygge Guds Huus.
1 Derefter samlede David endnu alle Udvalgte i Israel, tredive tusinde.
1 Og det skede derefter, at David spurgte Herren ad og sagde: Skal jeg drage op i en af Judæ Stæder? og Herren sagde til ham: Drag op; og David sagde: Hvor skal jeg drage op? og han sagde: Til Hebron.
7 Og Israels Folk blev der slaget for Davids Tjeneres Ansigt, og der skede et stort Slag paa den samme Dag, (som var) paa tyve Tusinde.
4 (Tæller dem) fra tyve Aar gamle og derover, ligesom Herren haver befalet Mose og Israels Børn, dem, som vare uddragne af Ægypti Land.
17 Der det blev David tilkjendegivet, da samlede han al Israel og drog over Jordanen, og han kom til dem og rustede sig imod dem; og David rustede sig imod de Syrer til Krig, og de strede med ham.
10 Og vi ville tage ti Mænd af hundrede af alle Israels Stammer, og hundrede af tusinde, og tusinde af titusinde, at de hente Tæring til Folket; at de kunne gjøre, naar de komme til Gibea i Benjamin, efter al den Daarlighed, som den haver gjort i Israel.
31 og af den halve Manasse Stamme atten tusinde, som vare nævnede ved Navn, for at komme at gjøre David til Konge;
2 Da drog hver Mand i Israel op fra David efter Seba, Bichri Søn; men Judæ Mænd hængte ved deres Konge fra Jordanen og indtil Jerusalem.
1 Og det skede, der Aaret var omme, paa den Tid, Kongerne (pleie) at uddrage (til Krig), da sendte David Joab og sine Tjenere med ham, og al Israel, og de fordærvede Ammons Børn og beleirede Rabba; men David blev i Jerusalem.
19 Saasom Herren havde befalet Mose, saa talte han dem i Sinai Ørk.
8 Da lod Saul alt Folket høre, (at de skulde komme) til Krigen, at drage ned til Keila for at beleire David og hans Mænd.
2 Og David sagde til Achimelech, Præsten: Kongen befoel mig en Sag og sagde til mig: Lad ingen Mand vide noget om den Sag, som jeg har sendt dig ud for, og som jeg befoel dig; jeg har ogsaa viist de unge Mænd hen til det og det Sted.