1 Samuelsbok 21:2
Og David sagde til Achimelech, Præsten: Kongen befoel mig en Sag og sagde til mig: Lad ingen Mand vide noget om den Sag, som jeg har sendt dig ud for, og som jeg befoel dig; jeg har ogsaa viist de unge Mænd hen til det og det Sted.
Og David sagde til Achimelech, Præsten: Kongen befoel mig en Sag og sagde til mig: Lad ingen Mand vide noget om den Sag, som jeg har sendt dig ud for, og som jeg befoel dig; jeg har ogsaa viist de unge Mænd hen til det og det Sted.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
1Og David kom til Nobe, til Achimelech, Præsten, og Achimelech blev forfærdet (og gik) imod David og sagde til ham: Hvorfor er du alene, og ikke en Mand med dig?
8Og David sagde til Achimelech: Er og ikke her under din Haand et Spyd eller Sværd? thi jeg tog end ikke mit Sværd og mine Vaaben med mig, eftersom Kongens Ord var hastigt.
9Da sagde Præsten: Den Philisters Goliaths Sværd, som du slog i Egens Dal, see, det er svøbt i et Klæde bag Livkjortelen; dersom du vil tage dig det, (saa) tag (det), thi her er intet andet foruden det; og David sagde: Der er ikke (noget) som det, giv mig det.
3Og nu, hvad er der under din Haand? giv fem Brød i min Haand, eller hvad der findes.
4Og Præsten svarede David og sagde: (Jeg har) intet almindeligt Brød under min Haand; men der er helligt Brød, dersom ikkun de unge Mænd have holdt sig fra Qvinder.
5Og David svarede Præsten og sagde til ham: Ja visselig, Qvinderne have været os forholdte igaar og iforgaars, der jeg gik ud, og de unge Mænds Kar ere hellige; tilmed er dette (paa en vis) Maade almindeligt, da desuden (andet Brød) idag skal helliges i Karrene.
6Da gav Præsten ham det Hellige; thi der var intet Brød uden Skuebrød, som borttoges fra Herrens Ansigt, at man skulde lægge varmt Brød (istedet) paa den Dag, man tog det bort.
8at I have alle forbundet eder imod mig, og der er Ingen, som aabenbarede det for mine Øren, efterdi at min Søn har gjort (en Pagt) med Isai Søn, og der er ingen af eder, som det smerter for min Skyld, og som aabenbarer det for mine Øren; thi min Søn har opreist min Tjener imod mig til at lure, som (det skeer) paa denne Dag.
9Da svarede Doeg, den Edomiter, som var sat over Sauls Tjenere, og sagde: Jeg saae Isai Søn komme til Nobe, til, Achimelech, Ahitubs Søn.
10Og han adspurgte Herren for ham og gav ham Tæring, og den Philisters Goliaths Sværd gav han ham.
11Da sendte Kongen hen at kalde Achimelech, Ahitubs Søn, Præsten, og hans Faders ganske Huus, Præsterne, som vare i Nobe; og de kom allesammen til Kongen.
12Og Saul sagde: Kjære, hør, Ahitubs Søn! og han sagde: See, her er jeg, min Herre!
13Da sagde Saul til ham: Hvorfor have I forbundet eder mod mig, du og Isai Søn, idet du gav ham Brød og Sværd, og adspurgte Gud for ham, at han staaer op imod mig til at lure, som (det skeer) paa denne Dag?
14Og Achimelech svarede Kongen og sagde: Hvilken er og iblandt alle dine Tjenere trofast som David, og (han er) Kongens Svoger og er gaaen hen i din Lydighed, og er æret i dit Huus?
15Har jeg begyndt idag at adspørge Gud for ham? det være langt fra mig! Kongen lægge ikke den Sag paa sin Tjener (eller) paa min Faders ganske Huus, thi din Tjener vidste Intet af alt dette, hverken Lidet eller Stort.
16Da sagde Kongen: Achimelech! du skal visseligen døe, du og din Faders ganske Huus.
17Og Kongen sagde til Drabanterne, som stode hos ham: Vender eder omkring og slaaer Herrens Præster ihjel, thi deres Haand er ogsaa med David, og der de vidste, at han flyede, da aabenbarede de det ikke for mine Øren; men Kongens Tjenere vilde ikke udrække deres Haand at falde an paa Herrens Præster.
35Ere der ikke ogsaa med dig Zadok og Abjathar, Præsterne? og det skal skee, at alt det Ord, som du hører af Kongens Huus, det skal du forkynde Zadok og Abjathar, Præsterne.
36See, der ere hos dem deres to Sønner, Ahimaaz, Zadoks, og Jonathan, Abjathars (Søn), og I skulle sende til mig formedelst dem om alt det Ord, som I høre.
7Og David sagde til Abjathar, Præsten, Achimelechs Søn: Kjære, før mig Livkjortelen frem; og Abjathar førte Livkjortelen frem til David.
11Og skulde jeg tage mit Brød og mit Vand og mit slagtede (Fæ), som jeg haver slagtet til dem, som klippe for mig, og give de Mænd, som jeg ikke veed, hvorfra de ere?
12Da vendte Davids unge Karle sig til deres Vei, ja de vendte tilbage, og kom og forkyndte ham efter alle disse Ord.
15Da sagde David til ham: Vil du føre mig ned til denne Trop? og han sagde: Sværg mig ved Gud, at du vil ikke slaae mig ihjel eller overantvorde mig i min Herres Haand, saa vil jeg føre dig ned til denne Trop.
8Da sagde David til Achis: Men hvad har jeg gjort, eller hvad har du fundet med din Tjener fra den Dag, jeg har været for dit Ansigt, indtil denne Dag, at jeg ikke skal komme og stride imod min Herre Kongens Fjender?
19Da sendte Saul Bud til Isai og lod sige: Send til mig David, din Søn, som er hos Smaaqvæget.
15Og Kongens Tjenere sagde til Kongen: See, (her ere) dine Tjenere, efter alt det, som min Herre Kongen udvælger.
9Der David fornam, at Saul hemmeligen optænkte det Onde imod ham, da sagde han til Præsten Abjathar: Bær hid Livkjortelen.
10Og David sagde: Herre, Israels Gud! din Tjener har hørt, at Saul søger efter at komme til Keila, for at fordærve Staden for min Skyld.
11Mon Mændene af Keila skulle overantvorde mig i hans Haand? mon Saul skal komme ned, saasom din Tjener har hørt? Herre, Israels Gud! Kjære, forkynd din Tjener det; og Herren sagde: Han skal komme ned.
12Da sagde David: Mon Mændene af Keila skulle overantvorde mig og mine Mænd i Sauls Haand? og Herren sagde: De skulle overantvorde dig.
20Men der undkom een af Achimelechs, Ahitubs Søns, Sønner, og hans Navn var Abjathar; og han flyede efter David.
21Og Abjathar forkyndte David, at Saul havde ihjelslaget Herrens Præster.
1Og det skede i de samme Dage, at Philisterne samlede deres Leire til Striden for at stride imod Israel; da sagde Achis til David: Du skal visseligen vide, at du skal drage ud med mig i Leiren, du og dine Mænd.
2Da sagde David til Achis: Derfor skal du og fornemme, hvad din Tjener skal gjøre; og Achis sagde til David: Derfor vilde jeg sætte dig til Vogter over mit Hoved alle Dage.
15Saa sende nu min Herre Hveden og Bygget, Olien og Vinen til sine Tjenere, som han haver sagt.
5Da udsendte David ti unge Karle, og David sagde til de unge Karle: Gaaer op til Carmel, og naar I komme til Nabal, da hilser ham i mit Navn.
6Da svarede David og sagde til Achimelech, den Hethiter, og til Abisai, Zerujas Søn, Joabs Broder, sigende: Hvo vil gaae ned med mig til Saul i Leiren? og Abisai svarede: Jeg, jeg vil gaae ned med dig.
2Da spurgte David Herren ad og sagde: Skal jeg gaae og slaae disse Philister? og Herren sagde til David: Gak, og du skal slaae Philisterne og frelse Keila.
3Men Davids Mænd sagde til ham: See, vi frygte (at blive) her i Juda, og vi skulle dog gaae til Keila til Philisternes Slagordener?
1Da flyede David fra Najoth i Rama, og kom og sagde for Jonathans Ansigt: Hvad haver jeg gjort? hvad er min Misgjerning, og hvad er min Synd for din Faders Ansigt, at han søger efter mit Liv?
27Og Kongen sagde til Zadok, Præsten: Er du (ikke) Seeren? vend tilbage til Staden med Fred, og Ahimaaz, din Søn, og Jonathan, Abjathars Søn, eders to Sønner, med eder.
18Og han sagde: Hvorfor forfølger dog min Herre sin Tjener? thi hvad har jeg gjort, og hvad Ondt er i min Haand?
9Men David stod op derefter og gik ud af Hulen, og raabte efter Saul og sagde: Min Herre Konge! da saae Saul sig tilbage, og David bøiede sit Ansigt til Jorden og nedbøiede sig.
23Derfor seer og undersøger alle de Skjul, hvor han skjuler sig, og kommer tilbage til mig, naar I ere visse (derpaa), saa vil jeg gaae med eder; og det skal skee, dersom han er i Landet, da vil jeg forske efter ham iblandt alle Tusinder i Juda.
10Gak, og tal til David og siig: Saa sagde Herren: Jeg lægger dig tre (Ting) for; udvælg dig een af dem, og den vil jeg gjøre dig.
16Saa sender nu hasteligen Bud og lader David tilkjendegive og sige: Bliv ikke inat paa Ørkens slette Marker, men drag vist over, at Kongen ikke skal opsluges, og alt Folket, som er hos ham.
24Og Sauls Tjenere gave ham det tilkjende og sagde: Saadanne Ord talede David.
8Spørg dine unge Karle, og de skulle kundgjøre dig det, og lad de unge Karle finde Naade for dine Øine, thi vi ere komne paa en god Dag; Kjære, giv dine Tjenere og din Søn David, hvad din Haand finder.
3Og David deelte dem og Zadok af Eleasars Børn og Achimelech af Ithamars Børn til deres Embede i deres Tjeneste.
2Og David sagde til Joab og til Folkets Høvedsmænd: Gaaer, tæller Israel fra Beershaba og indtil Dan, og fører (Tallet) til mig, at jeg kan vide deres Tal.