2 Kongebok 3:6

Original Norsk Bibel 1866

Da drog Kong Joram ud paa den samme Dag af Samaria og talte al Israels.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 1 Sam 11:8 : 8 Og han talte dem i Besek; og Israels Børn vare tre hundrede tusinde, og Judæ Mænd tredive tusinde.
  • 1 Sam 15:4 : 4 Og Saul lod Folket høre det, og talte dem i Telaim, to hundrede tusinde Fodfolk og ti tusinde Mænd af Juda.
  • 2 Sam 24:1-9 : 1 Og Herrens Vrede blev ved at optændes imod Israel, og han tilskyndte David iblandt dem og sagde: Gak, tæl Israel og Juda. 2 Og Kongen sagde til Joab, Stridshøvedsmanden, som var hos ham: Kjære, gak omkring i alle Israels Stammer fra Dan og indtil Beershaba, og tæller Folket, at jeg kan vide Folkets Tal. 3 Og Joab sagde til Kongen: Gid Herren din Gud vilde lægge til dette Folk, som disse og disse ere, hundrede Gange (saa mange), og min Herre Kongens Øine maatte see det; men hvorfor har min Herre Kongen Lyst til denne Gjerning? 4 Men Kongens Ord fik Overhaand imod Joab og imod Høvedsmændene for Herren; saa drog Joab ud og Høvedsmændene for Hæren fra Kongens Ansigt til at tælle Folket Israel. 5 Og de gik over Jordanen, og de leirede sig i Aroer paa den høire Side af Staden, som ligger midt i Gads Bæk, og ved Jaeser. 6 Og de kom til Gilead og til det nedre Land, (som var) nyligen (indtaget); og de kom til Dan-Jaan og trindt omkring til Zidon. 7 Og de kom til den faste (Stad) Tyrus og til alle de Heviters og de Cananiters Stæder; og de gik ud imod Sønden udi Juda til Beershaba. 8 Og de gik omkring i alt Landet, og kom, der ni Maaneder og tyve Dage vare tilende, til Jerusalem. 9 Og Joab overgav Tallet paa Folket, som var talt, til Kongen; og der vare i Israel otte hundrede tusinde stridbare Mænd, som uddroge Sværd, og Judæ Mænd vare fem hundrede tusinde Mænd. 10 Da slog Davids Hjerte ham, efterat han havde talt Folket, og David sagde til Herren: Jeg haver saare syndet i det, jeg haver gjort, og nu Herre! Kjære, borttag din Tjeners Misgjerning; thi jeg handlede meget daarligen. 11 Og der David stod op om Morgenen, da skede Herrens Ord til Gad, Propheten, Davids Seer, og han sagde: 12 Gak og siig til David: Saa sagde Herren: Jeg lægger dig tre Ting for; udvælg dig een af dem, den vil jeg gjøre dig. 13 Og Gad kom til David og gav ham det tilkjende, og han sagde til ham: Skal der komme dig syv Aars Hunger i dit Land, eller (vil du), at du skal flye tre Maaneder for dine Fjenders Ansigt, og han skal forfølge dig, eller (vil du), at der skal være tre Dage Pestilentse i dit Land? viid nu og see, hvad Svar jeg skal sige til den igjen, som mig sendte. 14 Og David sagde til Gad: Jeg er saare angest; Kjære, lad os falde i Herrens Haand, thi hans Barmhjertigheder ere store, men jeg vil ikke falde i Menneskens Haand. 15 Saa lod Herren Pestilentse komme i Israel fra Morgenen og indtil den bestemte Tid; og der døde af Folket fra Dan og indtil Beershaba halvfjerdsindstyve tusinde Mænd. 16 Og der Engelen udrakte sin Haand over Jerusalem til at fordærve den, da angrede Herren det Onde, og han sagde til Engelen, den, som fordærvede Folket: (Det er) nok, drag nu din Haand bort; og Herrens Engel var ved Aravnas, den Jebusiters, Lade. 17 Og David sagde til Herren, der han saae Engelen, som slog paa Folket, ja han sagde: See, jeg, jeg har syndet, og jeg har handlet ilde, men disse Faar, hvad have de gjort? Kjære, lad din Haand være imod mig og imod min Faders Huus. 18 Og Gad kom til David paa den samme Dag og sagde til ham: Gak op, opreis Herren et Alter i Aravnas, den Jebusiters, Lade. 19 Saa gik David op efter Gads Ord, saasom Herren havde befalet. 20 Og Aravna saae sig om og saae Kongen og hans Tjenere komme over til sig; og Aravna gik ud og bøiede sit Ansigt for Kongen til Jorden. 21 Og Aravna sagde: Hvorfor kommer min Herre Kongen til sin Tjener? og David sagde: For at kjøbe den Lade af dig til at bygge Herren et Alter, at denne Plage maa standses fra Folket. 22 Og Aravna sagde til David: Min Herre Kongen tage og offre det, ham godt synes; see, der er en Oxe til Brændofferet, og Slufferne og Oxens Redskab til Veden. 23 Den Konge Aravna gav Kongen alt det; og Aravna sagde til Kongen: Herren din Gud have Behagelighed til dig! 24 Men Kongen sagde til Aravna: Ikke saa, men jeg vil visseligen kjøbe det af dig for (sit) Værd, thi jeg vil ikke offre Brændoffere for Intet til Herren min Gud; saa kjøbte David Laden og Oxen for halvtredsindstyve Sekel Sølv. 25 Og David byggede Herren der et Alter og offrede Brændoffere og Takoffere; og Herren bønhørte Landet, og Plagen standsedes fra Israel.
  • 1 Kong 20:27 : 27 Og Israels Børn bleve talte og forsørgede (med Proviant), og de droge imod dem; og Israels Børn leirede sig imod dem, som to Gjedehjorde, men de Syrer havde opfyldt Landet.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 78%

    7 Og han drog hen og sendte til Josaphat, Kongen i Juda, og lod sige: De Moabiters Konge er falden af fra mig, vil du drage med mig imod Moabiterne til Krigen? og han sagde: Jeg vil komme op, jeg er saasom du, mit Folk saasom dit Folk, mine Heste saasom dine Heste.

    8 Og han sagde: Ad hvilken Vei skulle vi drage op? og han sagde: Ad den Vei igjennem Edoms Ørk.

    9 Saa drog Israels Konge og Judæ Konge og Edoms Konge; og de havde draget syv Dages Reise omkring, og der var ikke Vand for Hæren og for Bæsterne, som vare i Følge med dem.

    10 Da sagde Israels Konge: Ak, at Herren haver kaldet disse tre Konger for at give dem i Moabs Haand!

  • 29 Saa drog Israels Konge og Josaphat, Judæ Konge, op til Ramoth i Gilead.

  • 28 Saa drog Israels Konge og Josaphat, Judæ Konge, op til Ramoth i Gilead.

  • 1 Og Joram, Achabs Søn, blev Konge over Israel i Samaria i det attende Josaphats, Judæ Konges, Aar, og regjerede tolv Aar.

  • 4 Men Kongens Ord fik Overhaand imod Joab og imod Høvedsmændene for Herren; saa drog Joab ud og Høvedsmændene for Hæren fra Kongens Ansigt til at tælle Folket Israel.

  • 2 Men det skede i det tredie Aar, da drog Josaphat, Judæ Konge, ned til Israels Konge.

  • 73%

    4 Og Mesa, de Moabiters Konge, havde (meget) Fæ, og han betalte Israels Konge hundrede tusinde Lam og hundrede tusinde Vædere med Ulden.

    5 Men det skede, der Achab var, død, da faldt de Moabiters Konge af fra Israels Konge.

  • 72%

    1 Og Herrens Vrede blev ved at optændes imod Israel, og han tilskyndte David iblandt dem og sagde: Gak, tæl Israel og Juda.

    2 Og Kongen sagde til Joab, Stridshøvedsmanden, som var hos ham: Kjære, gak omkring i alle Israels Stammer fra Dan og indtil Beershaba, og tæller Folket, at jeg kan vide Folkets Tal.

  • 72%

    2 Og der (nogle) Aar vare tilende, drog han ned til Achab i Samaria, og Achab lod slagte smaat Qvæg og stort Qvæg i Mangfoldighed til ham og til det Folk, som var med ham, og han tilskyndte ham til at drage op til Ramoth i Gilead.

    3 Thi Achab, Israels Konge, sagde til Josaphat, Judæ Konge: Vil du drage med mig til Ramoth i Gilead? og han sagde til ham: Jeg vil være som du, og mit Folk (skal være) som dit Folk, og (vi ville være) med dig i Krigen.

  • 2 Og David sagde til Joab og til Folkets Høvedsmænd: Gaaer, tæller Israel fra Beershaba og indtil Dan, og fører (Tallet) til mig, at jeg kan vide deres Tal.

  • 72%

    12 Og Josaphat sagde: Herrens Ord er hos ham; saa droge Israels Konge og Josaphat og Edoms Konge ned til ham.

    13 Da sagde Elisa til Israels Konge: Hvad haver jeg med dig at gjøre? gak til din Faders Propheter og til din Moders Propheter; og Israels Konge sagde til ham: (Ak) nei! thi Herren haver kaldet disse tre Konger at give dem i Moabs Haand.

  • 5 Han vandrede ogsaa efter deres Raad og drog med Joram, Achabs, Israels Konges, Søn, i Krig mod Hasael, Kongen af Syrien, til Ramoth i Gilead; men de Syrer sloge Joram.

  • 6 Da samlede Israels Konge Propheterne, ved fire hundrede Mænd, og sagde til dem: Skal jeg drage til Ramoth i Gilead i Krig eller lade det være? og de sagde: Drag op, og Herren skal give den i Kongens Haand.

  • 72%

    14 Saa gjorde Jehu, Søn af Josaphat, Nimsi Søn, et Forbund imod Joram; og Joram tog vare paa Ramoth i Gilead, han og al Israel, mod Hasael, Kongen af Syrien.

    15 Men Kong Joram var kommen tilbage for at lade sig læge i Jisreel af de Slag, som de Syrer sloge ham, der han stred imod Hasael, Kongen af Syrien; og Jehu sagde: Dersom det er eders Sind, da skal Ingen undkomme og udgaae af Staden, at gaae bort og kundgjøre det i Jisreel.

    16 Da red Jehu hen og drog til Jisreel, fordi Joram laae der; og Ahasia, Judæ Konge, var nedfaren at besøge Joram.

    17 Og Skildvagten stod paa Taarnet i Jisreel og saae Jehus Hob, der han kom, og sagde: Jeg seer en Hob; da sagde Joram: Tag en Rytter og send imod dem, og han skal sige: Er der Fred?

  • 15 Saa talte han Landsfyrsternes Drenge, og de vare to hundrede og to og tredive; og han talte efter dem alle Israels Børns ganske Folk, syv tusinde.

  • 28 Og han drog i Krig med Joram, Achabs Søn, mod Hasael, Kongen af Syrien, til Ramoth i Gilead; og de Syrer sloge Joram.

  • 21 Da sagde Joram: Spænd for, og man spændte for hans Vogn; og de droge ud, Joram, Israels Konge, og Ahasia, Judæ Konge, hver paa sin Vogn, og de droge ud imod Jehu og traf ham paa Naboths, den Jisreeliters, Stykke (Ager).

  • 16 Og i det femte Jorams, Achabs Søns, Israels Konges, Aar, da Josaphat var Konge i Juda, blev Joram, Josaphats Søn, Konge i Juda.

  • 9 Derfor drog Joram frem med sine Øverster, og alle Vogne med ham; og han gjorde sig rede om Natten og slog Edom, som var trindt omkring ham, og de Øverste for Vognene.

  • 1 Og Benhadad, Kongen i Syrien, samlede al sin Hær, og der vare to og tredive Konger med ham, og Heste og Vogne; og han drog op og beleirede Samaria og stred imod den.

  • 4 Derefter sagde han til Josaphat: Vil du drage med mig til Krig til Ramoth i Gilead? og Josaphat sagde til Israels Konge: Jeg vil være som du, mit Folk skal være som dit Folk, mine Heste som dine Heste.

  • 4 Og der Joram kom op til sin Faders Rige og havde styrket sig, slog han alle sine Brødre ihjel med Sværdet, ja ogsaa (nogle) af de Øverste i Israel.

  • 24 Og det skede derefter, at Benhadad, Kongen af Syrien, samlede sin ganske Leir, og han drog op og beleirede Samaria.

  • 12 Og han gjorde sig rede og drog hen og kom til Samaria; (og) der han var ved Hyrdernes Beth-Eked paa Veien,

  • 17 Disse bleve alle regnede i Slægtregister i Jothams, Judæ Konges, Dage, og i Jeroboams, Israels Konges, Dage.

  • 1 Og Kongen sendte hen, og alle de Ældste i Juda og Jerusalem samlede sig til ham.

  • 70%

    26 Og det skede, der Aaret var omme, da talte Benhadad de Syrer og drog op til Aphek, til Krigen imod Israel.

    27 Og Israels Børn bleve talte og forsørgede (med Proviant), og de droge imod dem; og Israels Børn leirede sig imod dem, som to Gjedehjorde, men de Syrer havde opfyldt Landet.

  • 5 Da samlede Israels Konge Propheterne, fire hundrede Mænd, og sagde til dem: Skulle vi drage til Ramoth i Gilead til Krig, eller skal jeg lade det være? og de sagde: Drag op, og Gud skal give (den) i Kongens Haand.

  • 7 Men der kom en Guds Mand til ham og sagde: O Konge! lad ikke Israels Hær komme med dig; thi Herren er ikke med Israel, (ei heller) med alle Ephraims Børn.

  • 30 Men Kongen af Syrien bød de Øverste for Vognene, som han havde, og sagde: I skulle ikke stride imod Liden eller Stor, uden imod Israels Konge alene.

  • 8 Og Kongen af Syrien førte Krig imod Israel; og han raadslog med sine Tjenere og sagde: Vi ville leire os paa det og det Sted.

  • 4 Men Kongens Ord fik Overhaand over Joab; saa drog Joab ud og vandrede igjennem al Israel, og kom til Jerusalem.

  • 13 Og Kong Salomo lod optegne et Antal af al Israel, og det Antal var tredive tusinde Mænd.

  • 32 Og det skede, der de Øverste for Vognene saae Josaphat, da sagde de: Han er visseligen Israels Konge, og de vege (hen) imod ham at stride; da raabte Josaphat.

  • 21 Derfor drog Joram over til Zair, og alle Vognene med ham; og det skede, at han gjorde sig rede om Natten og slog Edom, som var omkring ham, dertilmed de Øverste over Vognene, og Folket flyede til deres Pauluner.

  • 1 Og Moab faldt af fra Israel efter Achabs Død.

  • 1 I det tre og tyvende Joas, Ahasias Søns, Judæ Konges, Aar blev Joahas, Jehu Søn, Konge over Israel i Samaria i sytten Aar.

  • 43 Saa drog Israels Konge til sit Huus, ilde tilfreds og vred; og han kom til Samaria.

  • 17 Og Salomo talte alle de fremmede Mænd, som vare i Israels Land, efter det Tal, som David, hans Fader, talte dem, og der bleve fundne hundrede og halvtredsindstyve tusinde og tre tusinde og sex hundrede.