2 Krønikebok 18:28
Saa drog Israels Konge og Josaphat, Judæ Konge, op til Ramoth i Gilead.
Saa drog Israels Konge og Josaphat, Judæ Konge, op til Ramoth i Gilead.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
29 Saa drog Israels Konge og Josaphat, Judæ Konge, op til Ramoth i Gilead.
30 Og Israels Konge sagde til Josaphat: Jeg vil forklæde mig og komme i Krigen, men tag du dine Klæder paa; og Israels Konge forklædte sig og kom i Krigen.
31 Men Kongen af Syrien bød de Øverste for Vognene, som han havde, to og tredive, og sagde: I skulle ikke stride imod Liden eller Stor, uden imod Israels Konge alene.
32 Og det skede, der de Øverste for Vognene saae Josaphat, da sagde de: Han er visseligen Israels Konge, og de vege (hen) imod ham at stride; da raabte Josaphat.
33 Og det skede, der de Øverste for Vognene saae, at han var ikke Israels Konge, da vendte de sig tilbage bag fra ham.
1 Og Josaphat havde Rigdom og Ære i Mangfoldighed, og han gjorde Svogerskab med Achab.
2 Og der (nogle) Aar vare tilende, drog han ned til Achab i Samaria, og Achab lod slagte smaat Qvæg og stort Qvæg i Mangfoldighed til ham og til det Folk, som var med ham, og han tilskyndte ham til at drage op til Ramoth i Gilead.
3 Thi Achab, Israels Konge, sagde til Josaphat, Judæ Konge: Vil du drage med mig til Ramoth i Gilead? og han sagde til ham: Jeg vil være som du, og mit Folk (skal være) som dit Folk, og (vi ville være) med dig i Krigen.
4 Fremdeles sagde Josaphat til Israels Konge: Kjære, spørg idag om Herrens Ord.
5 Da samlede Israels Konge Propheterne, fire hundrede Mænd, og sagde til dem: Skulle vi drage til Ramoth i Gilead til Krig, eller skal jeg lade det være? og de sagde: Drag op, og Gud skal give (den) i Kongens Haand.
29 Og Israels Konge sagde til Josaphat: Jeg vil forklæde mig og komme i Krigen, men tag du dine Klæder paa; og Israels Konge forklædte sig, og de kom i Krigen.
30 Men Kongen af Syrien bød de Øverste for Vognene, som han havde, og sagde: I skulle ikke stride imod Liden eller Stor, uden imod Israels Konge alene.
31 Og det skede, der de Øverste for Vognene saae Josaphat, da sagde de: Han er Israels Konge, og de droge omkring imod ham at stride; men Josaphat raabte, og Herren hjalp ham, og Gud tilskyndte dem (at drage) fra ham.
32 Og det skede, der de Øverste for Vognene saae, at han var ikke Israels Konge, da vendte de sig tilbage bag fra ham.
2 Men det skede i det tredie Aar, da drog Josaphat, Judæ Konge, ned til Israels Konge.
3 Og Israels Konge sagde til sine Tjenere: Vide I, at Ramoth i Gilead hører os til, og vi tie (stille) om at tage den (igjen) af Kongens Haand i Syrien?
4 Derefter sagde han til Josaphat: Vil du drage med mig til Krig til Ramoth i Gilead? og Josaphat sagde til Israels Konge: Jeg vil være som du, mit Folk skal være som dit Folk, mine Heste som dine Heste.
5 Fremdeles sagde Josaphat til Israels Konge: Kjære, spørg idag om Herrens Ord.
6 Da samlede Israels Konge Propheterne, ved fire hundrede Mænd, og sagde til dem: Skal jeg drage til Ramoth i Gilead i Krig eller lade det være? og de sagde: Drag op, og Herren skal give den i Kongens Haand.
28 Og han drog i Krig med Joram, Achabs Søn, mod Hasael, Kongen af Syrien, til Ramoth i Gilead; og de Syrer sloge Joram.
29 Da vendte Kong Joram tilbage for at lade sig læge i Jisreel af de Slag, som de Syrer sloge ham ved Rama, der han stred imod Hasael, Kongen af Syrien; og Ahasia, Jorams Søn, Judæ Konge, kom ned at besøge Joram, Achabs Søn, i Jisreel, fordi han laae syg.
14 Og han kom til Kongen, og Kongen sagde til ham: Michæas, skulle vi drage til Ramoth i Gilead i Krig, eller skal jeg lade være? og han sagde: Drager op og værer lykkelige, og de skulle gives i eders Haand.
15 Og han kom til Kongen, og Kongen sagde til ham: Michæas, skulle vi drage til Ramoth i Gilead i Krig eller lade være? og han sagde til ham: Drag op og vær lykkelig, og Herren skal give den i Kongens Haand.
5 Han vandrede ogsaa efter deres Raad og drog med Joram, Achabs, Israels Konges, Søn, i Krig mod Hasael, Kongen af Syrien, til Ramoth i Gilead; men de Syrer sloge Joram.
12 Og Josaphat sagde: Herrens Ord er hos ham; saa droge Israels Konge og Josaphat og Edoms Konge ned til ham.
11 Og alle Propheterne spaaede saaledes og sagde: Drag op til Ramoth i Gilead og vær lykkelig, og Herren skal give (den) i Kongens Haand.
8 Da kaldte Israels Konge ad en Kammertjener og sagde: Hent snart Michæas, Jimlas Søn.
9 Og Israels Konge og Josaphat, Judæ Konge, sadde hver paa sin Throne, førte udi Klæder, og de sadde i Gaarden ved Døren af Samarias Port, og alle Propheterne spaaede for deres Ansigt.
6 Da drog Kong Joram ud paa den samme Dag af Samaria og talte al Israels.
7 Og han drog hen og sendte til Josaphat, Kongen i Juda, og lod sige: De Moabiters Konge er falden af fra mig, vil du drage med mig imod Moabiterne til Krigen? og han sagde: Jeg vil komme op, jeg er saasom du, mit Folk saasom dit Folk, mine Heste saasom dine Heste.
8 Og han sagde: Ad hvilken Vei skulle vi drage op? og han sagde: Ad den Vei igjennem Edoms Ørk.
4 Og Drengen, Prophetens Dreng, gik til Ramoth i Gilead.
25 Da sagde Israels Konge: Tager Michæas og fører ham tilbage til Amon, Stadens Fyrste, og til Joas, Kongens Søn,
12 Og alle Propheterne spaaede saaledes og sagde: Drag op til Ramoth i Gilead og vær lykkelig, og Herren skal give den i Kongens Haand.
26 Da sagde Israels Konge: Tag Michæas og før ham tilbage til Amon, Stabens Fyrste, og til Joas, Kongens Søn.
44 Dog bleve Høiene ikke borttagne; Folket offrede endnu og gjorde Røgelse paa Høiene.
15 Saa kom Kongen tilbage, og han kom indtil Jordanen, og Juda var kommen til Gilgal for at drage mod Kongen, at de vilde føre Kongen over Jordanen.
9 Da kaldte Israels Konge ad en af Kammertjenerne og sagde: Hent snart Michæas, Jimlas Søn.
10 Og Israels Konge og Josaphat, Judæ Konge, sadde hver paa sin Throne, førte udi Klæder, i Gaarden ved Døren paa Samarias Port, og alle Propheterne spaaede for deres Ansigt.
21 Saa drog Joas, Israels Konge, op, og de saae (hverandres) Ansigt, han og Amazia, Judæ Konge, ved Beth-Semes, som hører til Juda.
16 Da red Jehu hen og drog til Jisreel, fordi Joram laae der; og Ahasia, Judæ Konge, var nedfaren at besøge Joram.
18 Da sagde Israels Konge til Josaphat: Har jeg ikke sagt dig: Han spaaer ikke Godt over mig, men Ondt?
17 Da sagde Israels Konge til Josaphat: Haver jeg ikke sagt dig: Han spaaer ikke Godt over mig, men Ondt?
10 Da sagde Israels Konge: Ak, at Herren haver kaldet disse tre Konger for at give dem i Moabs Haand!
14 Saa gjorde Jehu, Søn af Josaphat, Nimsi Søn, et Forbund imod Joram; og Joram tog vare paa Ramoth i Gilead, han og al Israel, mod Hasael, Kongen af Syrien.
16 Og i det femte Jorams, Achabs Søns, Israels Konges, Aar, da Josaphat var Konge i Juda, blev Joram, Josaphats Søn, Konge i Juda.
11 Men Amazia vilde ikke høre; saa drog Joas, Israels Konge, op, og de saae (hverandres) Ansigt, han og Amazia, Judæ Konge, ved Bethsemes, som hører til Juda.
21 Da sagde Joram: Spænd for, og man spændte for hans Vogn; og de droge ud, Joram, Israels Konge, og Ahasia, Judæ Konge, hver paa sin Vogn, og de droge ud imod Jehu og traf ham paa Naboths, den Jisreeliters, Stykke (Ager).
18 Staa op, gak ned imod Achab, Israels Konge, som er i Samaria; see, han er i Naboths Viingaard, hvorhen (han er) nedgaaen at indtage den til Eiendom.
1 Men Josaphat, Judæ Konge, kom tilbage til sit Huus med Fred til Jerusalem.