2 Krønikebok 18:27
Og Michæas sagde: Dersom du kommer tilbage med Fred, da haver ikke Herren talet ved mig; og han sagde: Hører, I Folk allesammen!
Og Michæas sagde: Dersom du kommer tilbage med Fred, da haver ikke Herren talet ved mig; og han sagde: Hører, I Folk allesammen!
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
23 Og nu, see, Herren har givet en løgnagtig Aand i alle disse dine Propheters Mund; men Herren har talet Ondt over dig.
24 Da gik Zedekias, Kenaanas Søn, frem og slog Michæas paa Kindbenet og sagde: Hvor er den (Vei, paa hvilken) Herrens Aand er gaaen over fra mig til at tale med dig?
25 Og Michæas sagde: See, du skal see det paa den samme Dag, naar du gaaer ind fra et Kammer til det andet for at skjule dig.
26 Da sagde Israels Konge: Tag Michæas og før ham tilbage til Amon, Stabens Fyrste, og til Joas, Kongens Søn.
27 Og du skal sige: Saa siger Kongen: Sætter denne i Fængsels Huus og bespiser ham med Trængsels Brød og Trængsels Vand, indtil jeg kommer med Fred.
28 Og Michæas sagde: Dersom du kommer (tilbage) med Fred, da haver ikke Herren talet ved mig; og han sagde: Hører, I Folk allesammen!
11 Og alle Propheterne spaaede saaledes og sagde: Drag op til Ramoth i Gilead og vær lykkelig, og Herren skal give (den) i Kongens Haand.
12 Og Budet, som var gaaet hen at kalde Michæas, talede til ham, sigende: See, Propheternes Ord ere (som af) een Mund gode for Kongen; Kjære, lad dit Ord og være som Ens af dem, og tal Godt.
13 Da sagde Michæas: (Saa vist som) Herren lever, det, som min Gud siger (mig), det vil jeg tale.
14 Og han kom til Kongen, og Kongen sagde til ham: Michæas, skulle vi drage til Ramoth i Gilead i Krig, eller skal jeg lade være? og han sagde: Drager op og værer lykkelige, og de skulle gives i eders Haand.
15 Og Kongen sagde til ham: Hvormange Gange skal jeg besværge dig, at du Intet siger mig uden Sandheden i Herrens Navn?
16 Da sagde han: Jeg saae al Israel adspredt paa Bjergene som Faar, der have ingen Hyrde, og Herren sagde: Disse have ingen Herre, lad dem vende tilbage, hver til sit Huus med Fred.
17 Da sagde Israels Konge til Josaphat: Haver jeg ikke sagt dig: Han spaaer ikke Godt over mig, men Ondt?
18 Og han sagde: Hører derfor Herrens Ord: Jeg saae Herren sidde paa sin Throne, og al Himmelens Hær staaende ved hans høire og ved hans venstre Side.
12 Og alle Propheterne spaaede saaledes og sagde: Drag op til Ramoth i Gilead og vær lykkelig, og Herren skal give den i Kongens Haand.
13 Og Budet, som var gaaet hen for at kalde Michæas, talede til ham, sigende: Kjære, see Propheternes Ord ere (som af) een Mund gode for Kongen; Kjære, lad dit Ord være ligesom Ens Ord af dem, og tal Godt.
14 Da sagde Michæas: (Saa vist som) Herren lever, det, som Herren siger mig, det vil jeg tale.
15 Og han kom til Kongen, og Kongen sagde til ham: Michæas, skulle vi drage til Ramoth i Gilead i Krig eller lade være? og han sagde til ham: Drag op og vær lykkelig, og Herren skal give den i Kongens Haand.
16 Og Kongen sagde til ham: Hvor mange Gange skal jeg besværge dig, at du Intet siger mig uden Sandheden i Herrens Navn?
17 Da sagde han: Jeg saae al Israel adspredt paa Bjergene ligesom Faarene, der have ingen Hyrde, og Herren sagde: Disse have ingen Herre, lad dem vende tilbage, hver til sit Huus med Fred.
18 Da sagde Israels Konge til Josaphat: Har jeg ikke sagt dig: Han spaaer ikke Godt over mig, men Ondt?
19 Og han sagde: Hør derfor Herrens Ord: Jeg saae Herren sidde paa sin Throne, og al Himmelens Hær staaende hos ham ved hans høire og ved hans venstre Side.
22 Og nu, see, Herren haver givet en løgnagtig Aand i disse dine Propheters Mund; men Herren haver talet Ondt over dig.
23 Da gik Zedekias, Kenaanas Søn, frem og slog Michæas paa Kindbenet og sagde: Hvor er den Vei, (paa hvilken) Herrens Aand er gaaen over fra mig til at tale med dig?
24 Og Michæas sagde: See, du skal see det paa den samme Dag, naar du skal gaae ind fra et Kammer i det andet for at skjule dig.
25 Da sagde Israels Konge: Tager Michæas og fører ham tilbage til Amon, Stadens Fyrste, og til Joas, Kongens Søn,
26 og siger: Saa siger Kongen: Sætter denne i Fængsels Huus og bespiser ham med Trængsels Brød og Trængsels Vand, indtil jeg kommer tilbage med Fred.
8 Og Israels Konge sagde til Josaphat: (Her er) endnu en Mand, ved hvem man kan spørge Herren ad; men jeg, jeg hader ham, fordi han spaaer ikke Godt over mig, men Ondt; (det er) Michæas, Jimlas Søn; og Josaphat sagde: Kongen sige ikke saa.
9 Da kaldte Israels Konge ad en af Kammertjenerne og sagde: Hent snart Michæas, Jimlas Søn.
7 Og Israels Konge sagde til Josaphat: (Her er) endnu en Mand, ved hvem man kan spørge Herren ad, — men jeg, jeg hader ham, fordi han spaaer ikke Godt over mig, men alle sine Dage Ondt — det er Michæas, Jimlas Søn; og Josaphat sagde: Kongen sige ikke saa.
8 Da kaldte Israels Konge ad en Kammertjener og sagde: Hent snart Michæas, Jimlas Søn.
18 Og Rytteren drog imod ham og sagde: Saa siger Kongen: Er der Fred? og Jehu sagde: Hvad haver du med Freden (at gjøre)? vend dig omkring bag mig; og Skildvagten kundgjorde det og sagde: Budet kom til dem og kommer ikke tilbage.
19 Da sendte han den anden Rytter; der han kom til dem, da sagde han: Saa, sagde Kongen: Er der Fred? og Jehu sagde: Hvad haver du med Freden (at gjøre)? vend dig omkring bag mig.
3 Og jeg vil føre alt Folket tilbage til dig; ligesom Alting vendte sig efter den Mand, som du søger efter, saa skal alt Folket blive med Fred.
18 Men til Judæ Konge, som sendte eder til at adspørge Herren, til ham skulle I sige saaledes: Saa sagde Herren, Israels Gud, (anlangende) de Ord, som du haver hørt:
19 Derfor sagde Herren saaledes: Dersom du omvender dig, vil jeg vende (mig) om til dig, du skal staae (fremdeles) for mit Ansigt, og dersom du uddrager det Dyrebare fra det Ringe, skal du være som min Mund; de, de skulle vende om til dig, og du, du skal ikke vende om til dem.
1 Herrens Ord, som skede til Micha, den Moraschthiter, i Jothams, Achas, Ezechias, Judæ Kongers, Dage, hvilket han saae over Samaria og Jerusalem:
2 Hører, I Folk, allesammen! giv Agt paa, du Land og dets Fylde! thi den Herre Herre skal være imod eder til et Vidne, (ja) Herren fra hans hellige Tempel.
26 Men til Judæ Konge, som sendte eder at adspørge Herren, til ham skulle I saa sige: Saa sagde Herren, Israels Gud, (om) de Ord, som du hørte:
1 Men Josaphat, Judæ Konge, kom tilbage til sit Huus med Fred til Jerusalem.
13 Og jeg sagde: Ak Herre Herre! see, Propheterne sige til dem: I skulle intet Sværd see, og ingen Hunger have hos eder; thi jeg vil give eder vis Fred paa dette Sted.
17 De sige flux til dem, som foragte mig: Herren haver talet, I skulle have Fred; og de sige til hver, som vandrer i sit Hjertes Stivhed: Der skal ingen Ulykke komme over eder.
30 Og Mephiboseth sagde til Kongen: Han maa ogsaa tage det altsammen, efterat min Herre Kongen er kommen med Fred til sit Huus.
13 Og Michaja gav dem alle Ordene tilkjende, som han havde hørt, der Baruch læste i Bogen for Folkets Øren.
7 Saa vend nu tilbage og gak i Fred, at du ikke skal gjøre det, som er ondt for Philisternes Fyrsters Øine.
28 Saa drog Israels Konge og Josaphat, Judæ Konge, op til Ramoth i Gilead.
17 Thi (der skede) et Ord til mig ved Herrens Ord: Du skal hverken æde Brød, ei heller drikke Vand der; du skal ikke vende tilbage at gaae ad den Vei, som du gik paa.
8 Herre! lad os see din Miskundhed, og giv os din Salighed.
8 Men Ezechias sagde til Esaias: Det Herrens Ord, som du haver talet, er godt; og han sagde (ydermere): Thi der skal være Fred og Trofasthed i mine Dage.
37 Bønhør mig, Herre! bønhør mig, at dette Folk maa vide, at du, Herre, du er Gud, og at du har vendt deres Hjerte tilbage!