Salmenes bok 85:8

Original Norsk Bibel 1866

Herre! lad os see din Miskundhed, og giv os din Salighed.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Sak 9:10 : 10 Og jeg vil udrydde Vogne af Ephraim og Heste af Jerusalem, og Krigsbud skal udryddes, og han skal tale Fred til Hedningerne, og hans Herredømme skal være fra et Hav til et andet, og fra Floden indtil Jordens Ender.
  • Sal 29:11 : 11 Herren skal give sit Folk Kraft, Herren skal velsigne sit Folk med Freden.
  • Hab 2:1 : 1 Jeg stod paa min Vagt og stillede mig paa Befæstningen, og jeg varede (flitteligen) paa, for at see, hvad han vilde tale ved mig, og hvad jeg skulde svare igjen efter min Overbeviisning.
  • 2 Tim 2:19 : 19 Men Guds faste Grundvold staaer og haver dette Segl: Herren kjender Sine, og: Hver den, som nævner Christi Navn, afstaae fra Uretfærdighed!
  • Hebr 10:26-29 : 26 Thi synde vi med Villie, efter at have annammet Sandhedens Erkjendelse, er der ikke Offer mere tilbage for Synden, 27 men en frygtelig Forventelse af Dommen og en brændende Nidkjærhed, som skal fortære de Gjenstridige. 28 Naar Nogen haver brudt Mose Lov, døer han uden Barmhjertighed efter to eller tre Vidners Udsagn. 29 Hvor meget værre Straf mene I, at den skal agtes værd, som haver traadt Guds Søn med Fødder og ringeagtet Pagtens Blod, hvormed han var helliget, og forhaanet Naadens Aand!
  • Hebr 12:25 : 25 Vogter eder, at I ikke forskyde den, som taler. Thi undflyede de ikke, som forskjøde ham, der talede Guds Ord paa Jorden, da skulle vi meget mindre (undflye), dersom vi ere gjenstridige mod ham fra Himlene,
  • 2 Pet 2:20-22 : 20 Thi dersom de, der have undflyet Verdens Besmittelse ved den Herres og Frelsers Jesu Christi Erkjendelse, igjen lade sig indvikle deri og overvindes, da er det Sidste med dem blevet værre end det Første. 21 Thi det havde været dem bedre, at de ikke havde erkjendt Retfærdighedens Vei, end at de, der de erkjendte den, have vendt sig fra det hellige Bud, som var dem overantvordet. 22 Men det er gaaet dem efter det sande Ordsprog: Hunden vender sig igjen til sit eget Spy, og Soen, som var toet, til skiden Søle.
  • Åp 2:4-5 : 4 Men jeg haver dette imod dig, at du haver forladt din første Kjærlighed. 5 Kom derfor ihu, hvorfra du er falden, og vend om og gjør de forrige Gjerninger; men hvis ikke, da kommer jeg snart over dig og vil flytte din Lysestage fra dens Sted, hvis du ikke omvender dig.
  • Åp 3:19 : 19 Hvilkesomhelst jeg elsker, dem straffer og tugter jeg; vær derfor nidkjær og omvend dig.
  • Hag 2:9 : 9 Dette det sidste Huses Herlighed skal blive større end det førstes, sagde den Herre Zebaoth, og jeg vil give Fred paa dette Sted, siger den Herre Zebaoth.
  • 1 Mos 34:7 : 7 Og Jakobs Sønner kom af Marken, der de det hørte, og Mændene bleve fortrydelige derover og saare vrede; thi han havde gjort en Daarlighed mod Israel, at ligge hos Jakobs Datter, og saaledes burde ikke skee.
  • Sal 50:5 : 5 Samler mig mine Hellige, som gjøre min Pagt med Offer.
  • Sal 130:4 : 4 Men hos dig er Forladelse, paa det du maa frygtes.
  • Ordsp 25:11 : 11 (Som) Guldæbler i udgravne Sølvskaaler, (saa) er et Ord, som tales i sin Tid.
  • Ordsp 27:22 : 22 Dersom du vilde støde en Daare i Morteren med Støderen midt iblandt Gryn, skal (dog) ikke hans Daarlighed vige fra ham.
  • Jes 57:19 : 19 Jeg skaber Læbers Grøde, Fred, Fred for den, (som er) langt borte, og for den, (som er) nær, sagde Herren, og jeg haver læget ham.
  • Joh 5:14 : 14 Derefter fandt Jesus ham i Templet og sagde til ham: See, du er bleven sund; synd ikke mere, at ikke noget Værre skal vederfares dig.
  • Joh 8:11 : 11 Men hun sagde: Herre! Ingen. Men Jesus sagde til hende: Jeg fordømmer dig ei heller; gak bort og synd ikke mere.
  • Joh 14:27 : 27 Fred lader jeg eder, min Fred giver jeg eder; ikke som Verden giver, giver jeg eder. Eders Hjerte forfærdes ikke og frygte sig ikke.
  • Joh 20:19 : 19 Der det da var Aften den samme Dag, som var den første i Ugen, og Dørene vare lukkede der, hvor Disciplene vare forsamlede, af Frygt for Jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem, og siger til dem: Fred være med eder!
  • Joh 20:26 : 26 Og efter otte Dage vare atter hans Disciple inde, og Thomas med dem. Jesus kom, der Dørene vare lukkede, og stod midt iblandt dem og sagde: Fred være med eder!
  • Apg 3:26 : 26 Til eder haver Gud, der han opreiste sin Søn Jesum, først sendt ham for at velsigne eder, idet hver (af eder) vender sig fra sin Ondskab.
  • Apg 10:36 : 36 Hvad det Ord angaaer, som han udsendte til Israels Børn, der han i Evangeliet lod forkynde Fred ved Jesum Christum, — han er Alles Herre —
  • 2 Kor 5:18-20 : 18 Men alt dette er af Gud, som forligte os med sig selv formedelst Jesum Christum og gav os Forligelsens Tjeneste; 19 efterdi Gud i Christo forligte Verden med sig selv, idet han ikke tilregnede dem deres Overtrædelser, og oprettede Forligelsens Ord iblandt os. 20 Vi ere derfor Sendebud i Christi Sted, ligesom Gud formaner formedelst os; vi bede i Christi Sted: Lader eder forlige med Gud.
  • Gal 4:9 : 9 Men nu, da I kjende Gud, ja meget mere ere kjendte af Gud, hvorledes vende I da atter tilbage til den svage og fattige Børnelærdom, hvoraf I atter paany ville gjøre Eder til Trælle?
  • Ef 1:1-2 : 1 Paulus, ved Guds Villie Jesu Christi Apostel, til de Hellige som ere i Ephesus, og til de Troende i Christo Jesu: 2 Naade være med Eder og Fred fra Gud, vor Fader, og den Herre Jesu Christo!
  • Ef 2:17 : 17 Og han kom og forkyndte Fred i Evangelium for Eder, som vare langt borte, og for dem, som vare nær.
  • 2 Tess 3:16 : 16 Men Fredens Herre selv give eder Fred altid, i al Maade! Herren være med eder alle!
  • 1 Sam 25:25 : 25 Min Herre, Kjære, sætte ikke sit Hjerte imod denne Belials Mand, imod Nabal, thi som hans Navn er, saa er han: Nabal er hans Navn, og Daarlighed er hos ham; men jeg, din Tjenesteqvinde, saae ikke min Herres unge Karle, som du havde udsendt.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 9 Jeg maa høre, hvad Gud Herren vil tale, thi han skal tale Fred til sit Folk og til sine Hellige, og de skulle ikke omvendes til Daarlighed.

  • 11 Herren skal give sit Folk Kraft, Herren skal velsigne sit Folk med Freden.

  • 7 Vil du ikke gjøre os levende igjen, at dit Folk maa glæde sig i dig?

  • 33 Men hvo mig lyder, skal boe tryggeligen og være rolig for Frygt for det Onde.

  • 17 De sige flux til dem, som foragte mig: Herren haver talet, I skulle have Fred; og de sige til hver, som vandrer i sit Hjertes Stivhed: Der skal ingen Ulykke komme over eder.

  • 8 De skulle gaae fra Kraft til Kraft, (hver af dem) skal sees hos Gud i Zion.

  • 7 Jeg er fredsommelig, men naar jeg taler, da ere de (færdige) til Krigen.

  • 19 Han forløste min Sjæl i Fred fra Strid, (som var) imod mig; thi de vare med Mange imod mig.

  • 8 For mine Brødres og mine Venners Skyld vil jeg nu sige: Fred være dig!

  • 15 Hører og vender Ørene (hid), ophøier eder ikke; thi Herren haver talet.

  • 8 Du paakaldte i Nøden, og jeg udfriede dig; jeg bønhørte dig fra Tordenens Skjul, jeg prøvede dig ved Meribas Vand. Sela.

  • 18 Og mit Folk skal boe i Freds Bolig, og i (megen) Trygheds Boliger, og i (meget) stille rolige (Steder).

  • 7 Hør, mit Folk! og jeg vil tale, Israel! og jeg vil vidne iblandt dig: Jeg er Gud, (ja) din Gud.

  • 23 Vender Ørene (hid) og hører min Røst, mærker og hører min Tale.

  • 28 Og Michæas sagde: Dersom du kommer (tilbage) med Fred, da haver ikke Herren talet ved mig; og han sagde: Hører, I Folk allesammen!

  • 13 Og jeg sagde: Ak Herre Herre! see, Propheterne sige til dem: I skulle intet Sværd see, og ingen Hunger have hos eder; thi jeg vil give eder vis Fred paa dette Sted.

  • 17 Hører flittig min Tale og det, jeg kundgjør for eders Øren.

  • 27 Og Michæas sagde: Dersom du kommer tilbage med Fred, da haver ikke Herren talet ved mig; og han sagde: Hører, I Folk allesammen!

  • 6 Hører, thi jeg vil tale fyrstelige Ting, og aabne mine Læber til Oprigtigheder.

  • 1 Israels Huus! hører det Ord, som Herren taler om eder.

  • 31 Mærk, Job! hør mig; ti, og jeg, jeg vil tale.

  • 1 Asaphs (Psalme), som giver Underviisning. Mit Folk! vend dine Øren til min Lov, bøier eders Øren til min Munds Tale.

  • 8 I Folk! lover vor Gud, og lader hans Lovs Røst høres,

  • 5 Men de, som vende sig til deres krogede (Veie), dem skal Herren lade fare med dem, som gjøre Uret. Fred være over Israel!

  • 3 I Menneskens Børn! hvor længe skal min Ære være til Skjændsel? (hvor længe) ville I elske Forfængelighed (og) søge Løgn? Sela.

  • 8 Du gav Glæde i mit Hjerte fremfor (den, de havde) den Tid, deres Korn og deres Most vare mangfoldige.

  • 11 Og de lægede mit Folks Datters Forstyrrelse, som (om den havde været) ringe, og sagde: Fred! Fred! dog der var ikke Fred.

  • 8 Visseligen, du sagde for mine Øren, og jeg maatte høre en (saadan) Tales Røst:

  • 3 Bøier eders Øre og kommer hid til mig, hører, saa skal eders Sjæl leve; thi jeg vil gjøre en evig Pagt med eder, (som er) Davids trofaste Miskundheder.

  • 15 Retfærdighed og Dom er din Thrones Befæstelse; Miskundhed og Sandhed skulle gaae frem for dit Ansigt.

  • 7 Men jeg, jeg vil see hen til Herren, jeg vil bie efter min Saligheds Gud; min Gud skal høre mig.

  • 6 Jeg, jeg raaber til dig, thi du, Gud, bønhører mig; bøi dit Øre til mig, hør min Tale.

  • 8 Forstaaer dog, I Ufornuftige iblandt Folket! og I Daarer, naar ville I blive kloge?

  • 14 Bevar din Tunge fra Ondt, og dine Læber, at de ikke tale Svig.

  • 15 Ja, jeg er som en Mand, der ikke hører, og (som haver) intet Gjensvar i sin Mund.

  • 4 Mit Folk! giver Agt paa mig, ja mit Folk! vender Øren til mig; thi der skal en Lov udgaae fra mig, og jeg vil (hasteligen) fremføre min Ret til Folkenes Lys.

  • 10 Da skulle mine Fjender vende tilbage paa den Dag, jeg raaber; dette veed jeg, at du er min Gud.

  • 11 han vende sig fra Ondt og gjøre Godt, han søge Fred og hige efter den.

  • 14 Thi Herren skal dømme sit Folk, og det skal angre ham over sine Tjenere.

  • 7 Hører mig, I, som kjende Retfærdighed, du Folk, i hvis Hjerte min Lov er! frygter ikke for et Menneskes Forsmædelse, og forskrækkes ikke for deres Forhaanelser.

  • 20 Men Herren er i sit hellige Tempel; ti stille for hans Ansigt, al Jorden!

  • 5 Eller (om) Nogen vil tage fat paa min Styrke, lad ham (heller) gjøre Fred med mig, (ja) lad ham gjøre Fred med mig.

  • 3 Drag mig ikke hen med de Ugudelige og med dem, som gjøre Uret, som tale Fred med deres Næste, enddog der er Ondt i deres Hjerte.

  • 21 Hør dog dette, du vanvittige Folk, og (som haver) ingen Forstand! de have Øine og see ikke, de have Øren og høre ikke.

  • 25 Og jeg vil gjøre med dem en Fredspagt, og lade onde Dyr ophøre af Landet; og de skulle boe i Ørken tryggeligen, og sove i Skovene.

  • 6 Og jeg vil give Fred i Landet, at I maae hvile (i Ro), og Ingen skal forfærde eder; og jeg vil borttage de onde Dyr af Landet, og Sværdet skal ikke gaae igjennem eders Land.

  • 9 Han skal bevare sine Frommes Fødder, men Ugudelige skulle vorde stumme i Mørket; thi en Mand bliver ikke vældig ved (sin) Kraft.

  • 1 Kommer nær til, I Hedninger! at høre, og I Folk! giver Agt paa; Jorden skal høre til og dens Fylde, Jorderige og al dets Grøde.

  • 1 Davids Psalme. Herre! hør min Bøn, vend dine Øren til mine (ydmyge) Begjæringer; bønhør mig for din Sandheds Skyld, for din Retfærdigheds Skyld.

  • 11 Men de Sagtmodige skulle arve Landet, og forlyste sig over stor Fred.