Salmenes bok 85:7

Original Norsk Bibel 1866

Vil du ikke gjøre os levende igjen, at dit Folk maa glæde sig i dig?

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Sal 50:23 : 23 Den, som offrer Taksigelse, den ærer mig, og den, som sætter sig (den rette) Vei fore, ham vil jeg lade see paa Guds Salighed.
  • Sal 91:16 : 16 Jeg vil mætte ham med et langt Liv, og lade ham see paa min Salighed.
  • Jer 42:12 : 12 Og jeg vil give eder Barmhjertighed, og han skal forbarme sig over eder og føre eder i eders Land igjen.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 6Vil du evindeligen være vred paa os? vil du drage din Vrede fra Slægt til Slægt?

  • 41Og, Herre! lad din megen Miskundhed komme over mig, din Frelse efter dit Ord.

  • 7Du sætter os til en Trætte for vore Naboer, og vore Fjender spotte (os).

  • 3Opvæk din Magt for Ephraim og Benjamin og Manasse, og kom os til Frelse.

  • 7Beviis underligen dine Miskundheder, (du, som er) deres Frelser, som troe, fra dem, som opreise sig imod din høire Haand.

  • 35og siger: Frels os, vor Saligheds Gud! og samle os og udfri os fra Hedningerne til at takke dit hellige Navn, at berømme os i din Lov.

  • 16Mine Tider ere i din Haand; red mig fra mine Fjenders Haand og fra dem, som mig forfølge.

  • 76%

    18Lad din Haand være over din høire Haands Mand, over den Menneskens Søn, som du bekræftede dig.

    19Saa ville vi ikke vende tilbage fra dig; du lade os leve, og vi ville kalde paa dit Navn.

  • 4Og min Sjæl er saare forfærdet; og du, Herre! hvor længe? —

  • 76%

    1Til Sangmesteren paa Neginoth; en Psalmesang.

    2Gud være os naadig og velsigne os, han lade sit Ansigt lyse hos os, Sela —

  • 26Hjælp mig, Herre, min Gud! frels mig efter din Miskundhed,

  • 25Kjære Herre, frels nu! Kjære Herre, lad det lykkes nu!

  • 5Herren er naadig og retfærdig, og vor Gud er barmhjertig.

  • 4Du bortsamlede al din Grumhed, du vendte om fra din grumme Vrede.

  • 22Herre! din Miskundhed være over os, saasom vi haabe paa dig!

  • 9Jeg maa høre, hvad Gud Herren vil tale, thi han skal tale Fred til sit Folk og til sine Hellige, og de skulle ikke omvendes til Daarlighed.

  • 75%

    8Kom os ikke de forrige Misgjerninger ihu; skynd dig, lad din Barmhjertighed komme os tilforn, thi vi ere blevne saare ringe.

    9Hjælp os, vor Saligheds Gud! for dit Navns Æres Skyld, og frie os og forlad os vore Synder for dit Navns Skyld.

  • 2Herre! vær os naadig, vi have biet efter dig; vær aarle deres Arm, tilmed vor Salighed i Nødens Tid.

  • 4Herre! kom mig ihu efter din Velbehagelighed til dit Folk, besøg mig med din Salighed,

  • 47Frels os, Herre, vor Gud! og samle os fra Hedningerne, paa det (vi kunne) takke dit hellige Navn (og) berømme os i din Priis.

  • 74%

    76Lad dog din Miskundhed være mig til Trøst efter dit Ord til din Tjener.

    77Lad din Barmhjertighed komme over mig, at jeg maa leve, thi din Lov er min store Lyst.

  • 74%

    15Men du, Herre! er en barmhjertig og naadig Gud, langmodig og af megen Miskundhed og Sandhed.

    16Vend dit Ansigt til mig og vær mig naadig; giv din Tjener din Styrke og frels din Tjenesteqvindes Søn.

    17Gjør et Tegn imod mig til det Gode, at de, som hade mig, maae see det og beskjæmmes, at du, Herre, du haver hjulpet mig og trøstet mig.

  • 74%

    13Vend om, Herre! hvor længe (skal det vare)? og lad det angre dig over dine Tjenere.

    14Mæt os aarle med din Miskundhed, saa ville vi synge med Fryd og være glade i alle vore Dage.

  • 9De, de have bøiet sig og ere faldne, men vi, vi staae og ere oprettede.

  • 16Lad Vandstrømmene ikke overskylle mig, ei heller det Dybe sluge mig; lad og ikke Hulen lukke sin Mund over mig.

  • 3Vær os naadig, Herre! vær os naadig, thi vi ere meget mættede med Foragt.

  • 11Jeg skjuler ikke din Retfærdighed inden i mit Hjerte, jeg taler om din Trofasthed og din Salighed; jeg dølger ikke din Miskundhed og din Sandhed for en stor Forsamling.

  • 14Herre! læg mig, saa læges jeg, frels mig, saa frelses jeg; thi du er min Roes.

  • 14Herre! vær mig naadig, see min Elendighed an af dem, som hade mig, du, som ophøier mig af Dødens Porte,

  • 8Staa op, Herre! frels mig, min Gud! thi du haver slaget alle mine Fjender paa Kindbenet, du haver sønderbrudt de Ugudeliges Tænder.

  • 7Herre! hør min Røst, naar jeg raaber, og vær mig naadig og bønhør mig.

  • 13Thi din Miskundhed er stor over mig, og du friede min Sjæl af den nederste Grav.

  • 5at min Fjende ikke skal sige: Jeg fik Overhaand over ham; at min Modstander ikke skal fryde sig, naar jeg maatte snuble.

  • 10Hvad for Vinding er der i mit Blod, naar jeg farer ned til Graven? (mon) Støvet skal takke dig? kan det forkynde din Sandhed?

  • 13De, som sidde i Porten, snakke om mig, og (jeg er) deres Strængeleg, som drikke stærk Drik.

  • 8Herren er naadig og barmhjertig, langmodig og af stor Miskundhed.

  • 1Til Sangmesteren; Korahs Børns Psalme.

  • 5Men vi vare, vi alle, som de Urene, og alle vore Retfærdigheder som et besmittet Klædebon; og vi faldt alle af som et Blad, og vor Misgjerning førte os bort som et Veir.

  • 1Ikke os, Herre! ikke os, men giv dit Navn Ære for din Miskundheds Skyld, for din Sandheds Skyld.

  • 11Herre! hold mig i Live for dit Navns Skyld, udfør min Sjæl af Nød for din Retfærdigheds Skyld.

  • 7Jeg hader dem, som tage vare paa falsk Forfængelighed, men jeg, jeg forlader mig paa Herren.

  • 26Thi vor Sjæl er nedbøiet i Støv, vor Bug hænger ved Jorden.

  • 6Offrer Retfærdigheds Offere, og forlader eder paa Herren.