2 Krønikebok 18:22
Og nu, see, Herren haver givet en løgnagtig Aand i disse dine Propheters Mund; men Herren haver talet Ondt over dig.
Og nu, see, Herren haver givet en løgnagtig Aand i disse dine Propheters Mund; men Herren haver talet Ondt over dig.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
18 Da sagde Israels Konge til Josaphat: Har jeg ikke sagt dig: Han spaaer ikke Godt over mig, men Ondt?
19 Og han sagde: Hør derfor Herrens Ord: Jeg saae Herren sidde paa sin Throne, og al Himmelens Hær staaende hos ham ved hans høire og ved hans venstre Side.
20 Og Herren sagde: Hvo vil overtale Achab, at han skal drage op og falde ved Ramoth i Gilead? og den (Ene) sagde saa, og den (Anden) sagde saa.
21 Da gik en Aand ud og stod for Herrens Ansigt og sagde: Jeg, jeg vil overtale ham; og Herren sagde til ham: Hvormed?
22 Og han sagde: Jeg vil udgaae og være en løgnagtig Aand i alle hans Propheters Mund; og han sagde: Du skal overtale (ham) og ogsaa formaae det; gak ud og gjør saa.
23 Og nu, see, Herren har givet en løgnagtig Aand i alle disse dine Propheters Mund; men Herren har talet Ondt over dig.
24 Da gik Zedekias, Kenaanas Søn, frem og slog Michæas paa Kindbenet og sagde: Hvor er den (Vei, paa hvilken) Herrens Aand er gaaen over fra mig til at tale med dig?
17 Da sagde Israels Konge til Josaphat: Haver jeg ikke sagt dig: Han spaaer ikke Godt over mig, men Ondt?
18 Og han sagde: Hører derfor Herrens Ord: Jeg saae Herren sidde paa sin Throne, og al Himmelens Hær staaende ved hans høire og ved hans venstre Side.
19 Og Herren sagde: Hvo vil overtale Achab, Israels Konge, at han skal drage op og falde ved Ramoth i Gilead? og han sagde: Den Ene sagde saa, og den Anden sagde saa.
20 Da gik en Aand ud og stod for Herrens Ansigt og sagde: Jeg, jeg vil overtale ham; og Herren sagde til ham: Hvormed?
21 Og han sagde: Jeg vil udgaae og være en løgnagtig Aand i alle hans Propheters Mund; og han sagde: Du skal overtale (ham) og ogsaa formaae det; gak ud og gjør saaledes.
23 Da gik Zedekias, Kenaanas Søn, frem og slog Michæas paa Kindbenet og sagde: Hvor er den Vei, (paa hvilken) Herrens Aand er gaaen over fra mig til at tale med dig?
24 Og Michæas sagde: See, du skal see det paa den samme Dag, naar du skal gaae ind fra et Kammer i det andet for at skjule dig.
12 Og alle Propheterne spaaede saaledes og sagde: Drag op til Ramoth i Gilead og vær lykkelig, og Herren skal give den i Kongens Haand.
13 Og Budet, som var gaaet hen for at kalde Michæas, talede til ham, sigende: Kjære, see Propheternes Ord ere (som af) een Mund gode for Kongen; Kjære, lad dit Ord være ligesom Ens Ord af dem, og tal Godt.
11 Og alle Propheterne spaaede saaledes og sagde: Drag op til Ramoth i Gilead og vær lykkelig, og Herren skal give (den) i Kongens Haand.
12 Og Budet, som var gaaet hen at kalde Michæas, talede til ham, sigende: See, Propheternes Ord ere (som af) een Mund gode for Kongen; Kjære, lad dit Ord og være som Ens af dem, og tal Godt.
15 Og Jeremias, Propheten, sagde til Hananias, Propheten: Hør dog, Hananias! Herren haver ikke sendt dig, og du gjorde, at dette Folk forlader sig paa Løgn.
14 Og Herren sagde til mig: Propheterne spaae Løgn i mit Navn, jeg sendte dem ikke og befoel dem ikke og talede ikke til dem; de, de spaae eder løgnagtige Syner og (falsk) Spaadom og det, som Intet er, og deres Hjertes Bedrageri.
15 Thi jeg haver ikke sendt dem, siger Herren, men de, de spaae Løgn i mit Navn, paa det at jeg skal udstøde eder, at I skulle omkomme, (baade) I og Propheterne, de, som spaae for eder.
16 Og jeg talede til Præsterne og til alt dette Folk og sagde: Saa sagde Herren: I skulle ikke høre eders Propheters Ord, som spaae for eder og sige: See, de Kar af Herrens Huus skulle nu snart føres tilbage fra Babel; thi de, de spaae Løgn for eder.
21 Saa sagde den Herre Zebaoth, Israels Gud, om Achab, Kolajas Søn, og om Zedekias, Maasejas Søn, de, som spaaede eder Løgn i mit Navn: See, jeg giver dem i Nebucadnezars, Kongen af Babels, Haand, og han skal slaae dem for eders Øine,
11 Om der er en Mand, som gaaer efter (sin egen) Aand og kan opdigte Løgn, (sigende:) Jeg vil prophetere for dig for Viin og for den stærke Drik, da skal den (rettelig) være En, som kunde prophetere (til Behag) for dette Folk.
6 De saae Forfængelighed, og løgnagtig Spaadom, de, som sige: Herren siger det, skjøndt Herren sendte dem ikke; og de komme (Folket) til at haabe, at det Ord skal stadfæstes.
7 Have I ikke seet forfængeligt Syn og sagt løgnagtig Spaadom, naar I sige: Herren siger det, enddog jeg, jeg haver ikke talet (det)?
8 Derfor sagde den Herre Herre saaledes: Efterdi I tale Forfængelighed og see Løgn, derfor, see, jeg (kommer) til eder, siger den Herre Herre.
10 Thi de, de spaae eder Løgn, for at faae eder langt bort fra eders Land, at jeg skal udstøde eder, og I skulle omkomme.
16 Saa sagde den Herre Zebaoth: Hører ikke paa Propheternes Ord, som spaae eder, de gjøre eder forfængelige; de tale deres Hjertes Syn, ikke af Herrens Mund.
17 De sige flux til dem, som foragte mig: Herren haver talet, I skulle have Fred; og de sige til hver, som vandrer i sit Hjertes Stivhed: Der skal ingen Ulykke komme over eder.
16 Og Kongen sagde til ham: Hvor mange Gange skal jeg besværge dig, at du Intet siger mig uden Sandheden i Herrens Navn?
18 Og han sagde til ham: Jeg er og en Prophet som du, og en Engel talede med mig ved Herrens Ord og sagde: Før ham tilbage med dig til dit Huus, at han æder Brød og drikker Vand; (men) han løi for ham.
15 Og Kongen sagde til ham: Hvormange Gange skal jeg besværge dig, at du Intet siger mig uden Sandheden i Herrens Navn?
31 See, jeg vil til de Propheter, siger Herren, som tage deres Tunge og sige: Han siger det.
5 Saa sagde Herren imod Propheterne, de, som forvilde mit Folk: (Naar) de have at bide med deres Tænder, da raabe de Fred, men hvo, som Intet giver dem for deres Mund, over ham hellige de en Krig.
16 Saa sagde Herren: See, jeg fører Ulykke over dette Sted og over dets Indbyggere, (nemlig) alle Bogens Ord, som Judæ Konge læste;
18 Men til Judæ Konge, som sendte eder til at adspørge Herren, til ham skulle I sige saaledes: Saa sagde Herren, Israels Gud, (anlangende) de Ord, som du haver hørt:
28 Og Michæas sagde: Dersom du kommer (tilbage) med Fred, da haver ikke Herren talet ved mig; og han sagde: Hører, I Folk allesammen!
28 Og dens Propheter anstryge den med løs (Kalk), de see Forfængelighed og spaae dem Løgn, sigende: Saa sagde den Herre Herre, dog Herren haver ikke talet.
26 Hvorlænge (skal det vare)? er der (en Drøm) i de Propheters Hjerte, som spaae Løgn? ja, (de ere) Propheter, (som spaae) deres Hjertes Bedrageri,
2 Du Menneskesøn! spaa imod Israels Propheter, som spaae; og du skal sige til dem, som spaae af deres (eget) Hjerte: Hører Herrens Ord.
3 Saa sagde den Herre Herre: Vee over de daarlige Propheter, som gaae efter deres (egen) Aand og see Intet!
9 Og naar Propheten overtales og taler Noget, (da) haver jeg, Herren, jeg ladet overtale den samme Prophet, og jeg vil udrække min Haand over ham og ødelægge ham midt udaf mit Folk Israel.
10 Da talede Herren formedelst sine Tjenere, Propheterne, og sagde:
8 Og Israels Konge sagde til Josaphat: (Her er) endnu en Mand, ved hvem man kan spørge Herren ad; men jeg, jeg hader ham, fordi han spaaer ikke Godt over mig, men Ondt; (det er) Michæas, Jimlas Søn; og Josaphat sagde: Kongen sige ikke saa.
9 Thi de, de spaae Løgn for eder i mit Navn; jeg haver ikke sendt dem, siger Herren.
11 Der er En udgangen fra dig, som tænker Ondt imod Herren, en Belials Raadgiver.
7 Og Israels Konge sagde til Josaphat: (Her er) endnu en Mand, ved hvem man kan spørge Herren ad, — men jeg, jeg hader ham, fordi han spaaer ikke Godt over mig, men alle sine Dage Ondt — det er Michæas, Jimlas Søn; og Josaphat sagde: Kongen sige ikke saa.
6 Du boer midt i Bedrageri, (og) for Bedrageri vægre de sig ved at kjende mig, siger Herren.
11 Og nu, Kjære! tal til Judæ Mænd og til Jerusalems Indbyggere, sigende: Saa sagde Herren: See, jeg danner Ulykke over eder, og betænker et Anslag imod eder; vender dog om, hver fra sin den onde Vei, og bedrer eders Veie og eders Idrætter,