1 Krønikebok 13:1
Og David holdt et Raad med Høvedsmændene over Tusinde og over Hundrede og med alle Fyrsterne.
Og David holdt et Raad med Høvedsmændene over Tusinde og over Hundrede og med alle Fyrsterne.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
1 Og David talte Folket, som var hos ham, og han satte over dem Høvedsmænd over Tusinde og Høvedsmænd over Hundrede.
2 Og David udsendte Folket, den tredie Part under Joabs Haand, og den tredie Part under Abisai, Zerujas Søns, Joabs Broders, Haand, og den tredie Part under Ithai, den Githiters, Haand, og Kongen sagde til Folket: Jeg, jeg vil ogsaa visseligen uddrage med eder.
1 Da samlede David alle Israels Fyrster, Stammernes Fyrster og Fyrsterne over de Skifter, som tjente Kongen, og Fyrsterne over Tusinde, og Fyrsterne over Hundrede, og Fyrsterne over alt Kongens og hans Sønners Gods og Fæ, med Kammertjenerne og de Vældige, og alle de Vældige til Strid, til Jerusalem.
2 Og David sagde til al Israels Forsamling: Dersom det (synes) godt for eder, og det er af Herren vor Gud, saa lader os allevegne sende til vore Brødre, de Overblevne i alle Israels Lande, og med dem til Præsterne og Leviterne i Stæderne (og) deres Forstæder, at de blive forsamlede til os.
2 Og Salomo gav Befaling til al Israel, til Fyrsterne over Tusinde og Hundrede og til Dommerne og til alle Fyrsterne for al Israel, de øverste Fædre.
2 Og han samlede alle Israels Fyrster, Præsterne og Leviterne.
13 Da bortskaffede Saul ham fra sig og satte ham for sig til en Høvedsmand over Tusinde; og han drog ud og drog ind for Folkets Ansigt.
14 Og David handlede klogeligen paa alle sine Veie, og Herren var med ham.
1 Derefter samlede David endnu alle Udvalgte i Israel, tredive tusinde.
15 Saa tog jeg eders Stammers Høvedsmænd, vise og forsøgte Mænd, og satte dem til Høvedsmænd over eder: Øverster over Tusinde, og Øverster over Hundrede, og Øverster over Halvtredsindstyve, og Øverster over Ti, og Fogeder for eders Stammer.
14 og ti Fyrster med ham, een Fyrste for (enhver) Faders Huus, for alle Israels Stammer; og hver af dem var Øverste i deres Fædres Huus for Israels Tusinder.
38 Alle disse Krigsmænd, som stillede sig i Slagorden, kom med et retskaffent Hjerte til Hebron at gjøre David til Konge over al Israel; og alle de Øvrige af Israel havde ogsaa eet Hjerte at gjøre David til Konge.
1 Og David og Stridshøvedsmændene adskilte til Tjenesten af Asaphs Børn og Hemans og Jeduthuns dem, som skulde prophetere med Harper og med Psaltere og med Cymbler, og deres Tal var, Mænd til Gjerningen, efter deres Tjeneste:
2 Og David sagde til Joab og til Folkets Høvedsmænd: Gaaer, tæller Israel fra Beershaba og indtil Dan, og fører (Tallet) til mig, at jeg kan vide deres Tal.
10 Og disse ere de Øverste iblandt de Vældige, som David havde, som styrkede sig med ham i hans Rige hos al Israel, for at gjøre ham til Konge efter Herrens Ord over Israel.
12 Da vendte Davids unge Karle sig til deres Vei, ja de vendte tilbage, og kom og forkyndte ham efter alle disse Ord.
13 Da sagde David til sine Mænd: Ombinder hver sit Sværd, og de ombandt hver sit Sværd; og David ombandt ogsaa sit Sværd; og der droge op efter David ved fire hundrede Mænd, men to hundrede bleve hos Tøiet.
3 Og alle Israels Ældste kom til Kongen i Hebron, og David gjorde en Pagt med dem i Hebron for Herrens Ansigt, og de salvede David til Konge over Israel efter Herrens Ord ved Samuels Tjeneste.
3 Og alle de Ældste af Israel kom til Kongen i Hebron, og Kong David gjorde en Pagt med dem i Hebron for Herrens Ansigt, og de salvede David til Konge over Israel.
23 Og dette er Tallet paa de Øverste, som vare bevæbnede til Striden, som kom til David i Hebron, for at vende Sauls Rige til ham efter Herrens Mund.
2 Og hver Mand, som var i Trang, og hver Mand, som havde (nogen) Aagerkarl, (der trængte ham,) og hver Mand, som var beskeligen bedrøvet i Sjælen, samlede sig til ham, og han var Høvedsmand over dem; og der vare ved fire hundrede Mænd hos ham.
11 Og David kaldte ad Zadok og Abjathar, Præsterne, og ad Leviterne, ad Uriel, Asaja og Joel, Semaja og Eliel og Amminadab.
9 Og de Øverste for Hundrede gjorde efter alt det, som Jojada, Præsten, bød, og de toge hver sine Mænd, som gik ind om Sabbaten, med dem, som gik ud om Sabbaten, og de kom til Jojada, Præsten.
10 Og Præsten gav Høvedsmændene for Hundrede Spydene og Skjoldene, som havde hørt Kong David til, (og) som vare i Herrens Huus.
1 Og Kongen sendte hen, og alle de Ældste i Juda og Jerusalem samlede sig til ham.
7 Der David det hørte, da udsendte han Joab og de Vældiges ganske Hær.
4 Og David samlede Arons Børn og Leviterne;
8 Der David det hørte, da udsendte han Joab og de Vældiges ganske Hær.
20 Siden sagde David til den ganske Forsamling: Kjære, lover Herren eders Gud! og al Forsamlingen lovede Herren, deres Fædres Gud, og neiede sig og bøiede sig ned for Herren og for Kongen.
32 Og hans Brødre vare duelige Mænd, to tusinde og syv hundrede, Fædrenes Øverster; og Kong David satte dem over Rubeniterne og Gaditerne og den halve Manasse Stamme, til al Guds Handel og Kongens Handel.
17 Og David bød alle Israels Fyrster at hjælpe Salomo, hans Søn, (sigende:)
20 Der han drog til Ziklag, faldt til ham af Manasse: Adna og Josabad og Jediael og Michael og Josabad og Elihu og Zilthai, Øverster over de Tusinder, som hørte til Manasse.
21 Og de hjalp David tilligemed (hans) Krigsfolk, thi de vare alle vældige til Strid, og de bleve Høvedsmænd for Hæren.
32 Og Kong David sagde: Kalder mig Zadok, Præsten, og Nathan, Propheten, og Benaja, Jojadas Søn; og de kom ind for Kongens Ansigt.
2 Da spurgte David Herren ad og sagde: Skal jeg gaae og slaae disse Philister? og Herren sagde til David: Gak, og du skal slaae Philisterne og frelse Keila.
7 Og Saul sagde til sine Tjenere, som stode hos ham: Kjære, hører, I Benjaminiter! skal ogsaa Isai Søn give eder allesammen Agre og Viingaarde, (ja) sætte eder allesammen til Høvedsmænd over Tusinde og Høvedsmænd over Hundrede?
1 Og Herrens Vrede blev ved at optændes imod Israel, og han tilskyndte David iblandt dem og sagde: Gak, tæl Israel og Juda.
7 Og han havde sin Tale med Joab, Zerujas Søn, og med Præsten Abjathar; og de hjalp (og fulgte) efter Adonja.
4 Og Kongen sagde til dem: Hvad som godt er for eders Øine, vil jeg gjøre; saa stod Kongen ved Siden af Porten, og alt Folket drog ud ved Hundreder og ved Tusinder.
4 Da sagde den ganske Forsamling, at man skulde gjøre saa; thi den Ting syntes ret at være for alt Folkets Øine.
2 da udvalgte Saul sig tre Tusinde af Israel, og to Tusinde vare med Saul i Michmas og paa Bethels Bjerg, og Tusinde vare med Jonathan i Benjamins Gibea; men det øvrige Folk lod han fare, hver til sine Pauluner.
1 Og det skede i de samme Dage, at Philisterne samlede deres Leire til Striden for at stride imod Israel; da sagde Achis til David: Du skal visseligen vide, at du skal drage ud med mig i Leiren, du og dine Mænd.
9 Og det skal skee, naar Fogederne have endt at tale til Folket, da skulle de beskikke Fyrsterne for Hæren fremmest for Folket.
5 Og Joab gav David Tallet paa Folket, som var talt; og det ganske Israel var elleve hundrede tusinde Mænd, som uddroge Sværd, og Juda fire hundrede og halvfjerdsindstyve tusinde Mænd, som uddroge Sværd.
8 Og der Philisterne hørte, at David var salvet til Konge over al Israel, da droge alle Philisterne op for at søge efter David; der David hørte det, da drog han ud imod dem.
17 Der det blev David tilkjendegivet, da samlede han al Israel og drog over Jordanen, og han kom til dem og rustede sig imod dem; og David rustede sig imod de Syrer til Krig, og de strede med ham.
5 Og David drog ud, hvorsomhelst Saul sendte ham hen, og handlede klogeligen, og Saul satte ham over Krigsmændene; og han var behagelig for alt Folkets Øine, endogsaa for Sauls Tjeneres Øine.
1 Da samledes al Israel til David i Hebron og sagde: See, vi ere dine Been og dit Kjød.
13 Da kom En, som forkyndte det for David og sagde: Hver Mands Hjerte i Israel er efter Absalom.
18 Og Aanden iførte Amasai, den Øverste af Høvedsmændene, (og han sagde:) Med dig, David, og med dem, som ere med dig, du Isai Søn, være Fred, ja Fred være med dig, og Fred med dine Hjælpere! thi din Gud hjælper dig; da tog David imod dem og satte dem til Øverster for Tropperne.