1 Krønikebok 13:4
Da sagde den ganske Forsamling, at man skulde gjøre saa; thi den Ting syntes ret at være for alt Folkets Øine.
Da sagde den ganske Forsamling, at man skulde gjøre saa; thi den Ting syntes ret at være for alt Folkets Øine.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
4Og den Sag syntes ret for Kongens Øine og for den ganske Forsamlings Øine.
1Og David holdt et Raad med Høvedsmændene over Tusinde og over Hundrede og med alle Fyrsterne.
2Og David sagde til al Israels Forsamling: Dersom det (synes) godt for eder, og det er af Herren vor Gud, saa lader os allevegne sende til vore Brødre, de Overblevne i alle Israels Lande, og med dem til Præsterne og Leviterne i Stæderne (og) deres Forstæder, at de blive forsamlede til os.
3Og lader os føre vor Guds Ark omkring til os; thi vi søgte den ikke i Sauls Dage.
5Saa samlede David al Israel fra Ægyptens Sihor, og indtil man kommer til Hamath, for at føre den Guds Ark fra Kirjath-Jearim.
4Og alle Israels Ældste kom, og Leviterne bare Arken.
12Da svarede den ganske Forsamling, og de sagde med høi Røst: Saaledes (bør vi) gjøre efter dine Ord til os.
3Derfor samlede David al Israel til Jerusalem for at føre Herrens Ark op til dens Sted, som han havde beredt til den.
14Da svarede I mig og sagde: Det er en god Ting, som du siger, at du vil gjøre.
3Og der Folket kom (igjen) i Leiren, da sagde Israels Ældste: Hvorfor har Herren slaget os idag for Philisternes Ansigt? lader os tage til os fra Silo Herrens Pagtes Ark, og lader den komme midt iblandt os, saa skal den frelse os af vore Fjenders Haand.
8Da svarede alt Folket tillige og sagde: Alt det, som Herren haver sagt, ville vi gjøre; og Mose førte igjen Folkets Ord for Herren.
3Og alle de Ældste af Israel kom, og Præsterne opløftede Arken.
4Og de opførte Herrens Ark og Forsamlingens Paulun og alle Helligdommens Redskaber, som vare i Paulunet, ja Præsterne og Leviterne opførte dem.
5Og Kong Salomo og al Israels Menighed, de, som vare forsamlede til ham, vare med ham foran Arken; de offrede smaat Qvæg og stort Qvæg, som ikke kunde tælles og ikke regnes for Mangfoldighed.
4Og det Ord var ret for Absaloms Øine og for alle de Ældstes Øine i Israel.
36Der alt Folket forstod det, da (syntes) det godt for deres Øine, ligesom Alt, hvad Kongen gjorde, (syntes) godt for alt Folkets Øine.
9Og Folket var glad, at de gave frivilligen, thi de gave Herren af et retskaffent Hjerte, frivilligen; og Kong David glædede sig ogsaa med en stor Glæde.
5Og det skede, der Herrens Pagtes Ark kom til Leiren, da skreg al Israel med et stort Frydeskrig, saa at Jorden rørtes.
6Der Philisterne hørte dette Frydeskrigs Røst, da sagde de: Hvad er dette for et stort Frydeskrigs Røst i de Ebræers Leir? og de fornam, at Herrens Ark var kommen til Leiren.
8Da gjorde alt Folket sig rede som een Mand og sagde: Vi ville ikke Nogen gaae til sit Paulun, og ei Nogen vige (herfra) til sit Huus.
4Men David havde ført Guds Ark op fra Kirjath-Jearim til (Stedet), som David havde beredt til den; thi han havde udslaget et Paulun til den i Jerusalem.
14Saa helligede Præsterne og Leviterne sig til at opføre Herrens, Israels Guds, Ark.
38Alle disse Krigsmænd, som stillede sig i Slagorden, kom med et retskaffent Hjerte til Hebron at gjøre David til Konge over al Israel; og alle de Øvrige af Israel havde ogsaa eet Hjerte at gjøre David til Konge.
4Da samlede sig alle de Ældste af Israel, og de kom til Samuel i Rama.
1Og de indførte Guds Ark og satte den midt i Paulunet, som David havde udslaget til den, og offrede Brændoffere og Takoffere for Guds Ansigt.
3Og Mose kom og fortalte Folket alle Herrens Ord og alle Domme; da svarede alt Folket med een Røst og sagde: Vi ville gjøre efter alle de Ord, som Herren haver sagt.
27Og Israels Børn adspurgte Herren; men Guds Pagtes Ark var der i de Dage.
4Og al Israel hørte, at der sagdes: Saul har slaget de Philisternes Besætning, og Israel stinker ogsaa for Philisterne; da blev Folket sammenkaldt efter Saul til Gilgal.
25Saa skede det, at David og Israels Ældste og de Øverste over Tusinde gik hen til at ophente Herrens Pagtes Art af Obed-Edoms Huus med Glæde.
12der Israels Børn det hørte, da forsamlede sig al Israels Børns Menighed i Silo, til at drage op imod dem til Strid.
40Og han sagde til al Israel: I skulle være paa een Side, men jeg og Jonathan, min Søn, vi ville være paa een Side; og Folket sagde til Saul: Gjør det, som godt er for dine Øine.
21Der Samuel havde hørt alle Folkets Ord, da talede han dem for Herrens Øren.
3Og den ganske Forsamling gjorde en Pagt med Kongen i Guds Huus, og han sagde til dem: See, Kongens Søn skal være Konge, saasom Herren sagde om Davids Sønner.
5Og de toge det, som Mose havde befalet, foran Forsamlingens Paulun; og al Menigheden kom nær til, og de stode for Herrens Ansigt.
12Og han sagde til dem: I ere Fædrenes Øverster iblandt Leviterne; helliger eder og eders Brødre, og fører Herrens, Israels Guds, Ark op (til det Sted), som jeg haver beredt til den.
12Guds Haand var og i Juda, at han gav dem eet Hjerte til at gjøre efter Kongens og de Øverstes Bud, efter Herrens Ord.
4Og Mose gjorde, saasom Herren befoel ham, og Menigheden forsamledes til Forsamlingens Pauluns Dør.
18Da sagde Saul til Ahia: Lad Guds Ark komme hid; thi Guds Ark var paa den samme Dag hos Israels Børn.
4Og Kongen og alt Folket, de offrede Slagtoffer for Herrens Ansigt.
1Da samledes det ganske Folk som een Mand paa Gaden, som er for Vandporten, og de sagde til Esra, den Skriftlærde, at (han skulde) fremføre Mose Lovbog, som Herren havde budet Israel.
12Og de kom i Pagten, at søge Herren, deres Fædres Gud, i deres ganske Hjerte og i deres ganske Sjæl.
8Og de sendte hen og samlede alle de Philisters Fyrster til sig, og sagde: Hvad skulle vi gjøre med Israels Guds Ark? og de sagde: Lader Israels Guds Ark bæres omkring til Gath; og de bare Israels Guds Ark omkring.
13Og de Bethsemiter høstede Hvedehøst i Dalen; og de løftede deres Øine op og saae Arken, og de bleve glade, da de saae den.
20Siden sagde David til den ganske Forsamling: Kjære, lover Herren eders Gud! og al Forsamlingen lovede Herren, deres Fædres Gud, og neiede sig og bøiede sig ned for Herren og for Kongen.
24Og see, Zadok (var) ogsaa (der), og alle Leviterne med ham, som bare Guds Pagtes Ark, og de satte Guds Ark ned, og Abjathar gik op, indtil alt Folket kom aldeles over af Staden.
54Og Israels Børn gjorde det; efter alt det, som Herren havde befalet Mose, saa gjorde de.
1Og al Israels Børns Menighed samledes i Silo, og satte der Forsamlingens Paulun; og Landet var underlagt for deres Ansigt.