1 Kongebok 11:26
Og Jeroboam, Nebats Søn, en Ephrathiter af Zereda, hvis Moders Navn var Zerua, en Enkeqvinde, (og som var) Salomos Tjener, han opløftede og Haanden imod Kongen.
Og Jeroboam, Nebats Søn, en Ephrathiter af Zereda, hvis Moders Navn var Zerua, en Enkeqvinde, (og som var) Salomos Tjener, han opløftede og Haanden imod Kongen.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
6Men Jeroboam, Nebats Søn, Salomos, Davids Søns, Tjener, opreiste sig og faldt af fra sin Herre.
27Og dette er Sagen, hvorfor han opløftede Haanden imod Kongen: Salomo byggede Millo (og) tillukkede det aabne Sted paa Davids, sin Faders, Stad.
28Og den Mand Jeroboam var vældig til Strid; og der Salomo saae den unge Karl, at han udrettede Gjerningen (vel), da beskikkede han ham over al Josephs Huses Byrde.
2Og det skede, der Jeroboam, Nebats Søn, hørte (det), — thi han var i Ægypten, hvorhen han flyede fra Kong Salomos Ansigt — da kom Jeroboam tilbage fra Ægypten.
3Thi de havde sendt hen og kaldt ham, og Jeroboam kom, og al Israel; og de talede til Rhoboam, sigende:
40Og Salomo søgte efter at dræbe Jeroboam; da gjorde Jeroboam sig rede og flyede til Ægypten til Sisak, Kongen i Ægypten, og blev i Ægypten indtil Salomos Død.
2Og det skede, der Jeroboam, Nebats Søn, hørte det, der han var endnu i Ægypten, hvorhen han flyede fra Kong Salomos Ansigt, og Jeroboam boede i Ægypten,
3og de havde sendt hen og kaldt ham, og Jeroboam og al Israels Menighed kom, da talede de med Rhoboam og sagde:
25Og Jeroboam byggede Sichem paa Ephraims Bjerg og boede derudi, og han drog ud derfra og byggede Pnuel.
26Og Jeroboam tænkte i sit Hjerte: Nu maatte Riget vende tilbage til Davids Huus.
27Dersom dette Folk skal gaae op at gjøre Offer i Herrens Huus i Jerusalem, saa maatte dette Folks Hjerte vende tilbage til deres Herre, til Rhoboam, Judæ Konge, ja de maatte slaae mig ihjel og vende tilbage til Rhoboam, Judæ Konge.
13Og al Israel skal begræde ham, og de skulle begrave ham, thi denne aleneste af Jeroboam skal komme i Grav, fordi der er noget Godt fundet hos ham for Herren, Israels Gud, i Jeroboams Huus.
14Og Herren skal opreise sig en Konge over Israel, som skal udrydde Jeroboams Huus paa den samme Dag; og hvad (siger jeg)? ogsaa nu (skal det skee).
25Og han var Israels Modstander alle Salomos Dage, og (det foruden) det Onde, som Hadad (gjorde); og han væmmedes ved Israel og blev Konge over Syrien.
1Paa den samme Tid blev Abia, Jeroboams Søn, syg.
2Og Jeroboam sagde til sin Hustru: Kjære, gjør dig rede og forvend dig, at de ikke skulle kjende, at du er Jeroboams Hustru, og gak til Silo, see, der er Ahia, Propheten; han, han talede til mig, at jeg skulde være Konge over dette Folk.
4Og Abia stod op ovenpaa Zemaraims Bjerg, som ligger paa Ephraims Bjerg, og sagde: Hører mig, Jeroboam og al Israel!
29Og Jeroboam laae med sine Fædre, med Israels Konger, og hans Søn Sacharia blev Konge i hans Sted.
16Og han skal overgive Israel for Jeroboams Synders Skyld, som syndede, og som kom Israel til at synde.
17Da gjorde Jeroboams Hustru sig rede, og gik og kom til Thirza; der hun kom paa Dørtærskelen af Huset, da døde Drengen.
20Og det skede, der al Israel hørte, at Jeroboam var kommen tilbage, da sendte de hen og kaldte ham til Menigheden og gjorde ham til Konge over al Israel; der var Ingen, (som fulgte) efter Davids Huus, foruden Judæ Stamme alene.
9Og han gjorde det, som var ondt for Herrens Øine, ligesom hans Fædre gjorde; han veg ikke fra Jeroboams, Nebats Søns, Synder, som han kom Israel til at synde med.
10Og Sallum, Jabes Søn, gjorde et Forbund mod ham, og slog ham for Folket og dræbte ham, og blev Konge i hans Sted.
21Thi Israel rev sig fra Davids Huus, og de gjorde Jeroboam, Nebats Søn, til Konge; og Jeroboam drev Israel af fra (at følge) efter Herren og kom dem til at synde en stor Synd.
4Og det skede, der Kongen hørte den Guds Mands Ord, som raabte imod Alteret i Bethel, da rakte Jeroboam sin Haand ud fra Alteret og sagde: Griber ham; og hans Haand visnede, som han udrakte imod ham, saa han ikke kunde drage den tilbage til sig.
30for Jeroboams Synders Skyld, som han syndede med, og som han kom Israel til at synde med, og hans Opirrelse, med hvilken han opirrede Herren, Israels Gud.
20Og Jeroboam formaaede ikke ydermere (Noget med sin) Kraft i Abias Dage, og Herren slog ham, at han døde.
31Og han sagde til Jeroboam: Tag ti Stykker til dig; thi saa siger Herren, Israels Gud: See, jeg river Riget af Salomos Haand og vil give dig de ti Stammer;
33Efter denne Handel vendte Jeroboam sig ikke om fra sin onde Vei, men han vendte om og gjorde Høienes Præster af de Ringeste af Folket; hvem han havde Lyst til, hans Haand fyldte han, og de bleve Præster paa Høiene.
34Og denne Gjerning blev Jeroboams Huus til Synd, og at han skulde udslettes og ødelægges af Jorderige.
3Tal til Rhoboam, Salomos Søn, Judæ Konge, og til al Israel, som er i Juda og Benjamin, og siig:
7Gak, siig til Jeroboam: Saa sagde Herren, Israels Gud: Fordi at jeg haver ophøiet dig midt af Folket og sat dig til en Fyrste over mit Folk Israel,
26Og disse vare de, som gjorde Forbund imod ham: Sabad, Simeaths, den ammonitiske (Qvindes), Søn, og Josabad, Simriths, den moabitiske (Qvindes), Søn.
19Men det Øvrige af Jeroboams Handeler, hvorledes han stred, og hvorledes han regjerede, see, de Ting, de ere skrevne i Israels Kongers daglige Handelers Bog.
20Men de, Dage, i hvilke Jeroboam var Konge, ere to og tyve Aar; og han laae med sine Fædre, og hans Søn Nadab blev Konge i hans Sted.
21Og Rhoboam, Salomos Søn, var Konge i Juda; Rhoboam var eet og fyrretyve Aar gammel, der han blev Konge, og regjerede sytten Aar i Jerusalem, den Stad, som Herren udvalgte, til at sætte sit Navn der, af alle Israels Stammer; og hans Moders Navn var Naama, den Ammonitiske.
23Gud opreiste ham ogsaa en Modstander, Reson, Eljadas Søn, som flyede fra sin Herre Hadad-Eser, Kongen af Zoba.
4Og Jeroboams Hustru gjorde saa, og gjorde sig rede og gik til Silo og kom til Ahias Huus; og Ahia kunde ikke see, thi hans Øine vare dumme af hans høie Alder.
14Og Herren opreiste Salomo en Modstander, nemlig Hadad, den Edomiter; han var af Kongens Sæd i Edom.
23I det femtende Amazias, Joas Søns, Judæ Konges, Aar blev Jeroboam, Joas Søn, Israels Konge, Konge i Samaria eet og fyrretyve Aar.
24Og han gjorde det, som var ondt for Herrens Øine; han veg ikke fra alle Jeroboams, Nebats Søns, Synder, som han kom Israel til at synde med.
1Og see, der kom en Guds Mand af Juda ved Herrens Ord til Bethel, og Jeroboam stod ved Alteret for at gjøre Røgelse.
25Og Kong Salomo sendte ved Benajas, Jojadas Søns, Haand; og han faldt an paa ham, og han døde.
30Og der var Krig imellem Rhoboam og imellem Jeroboam alle Dagene.
15Og Kongen hørte ikke Folket; thi Aarsagen var af Gud, for at Herren vilde stadfæste sit Ord, som han talede formedelst Ahia, den Siloniter, til Jeroboam, Nebats Søn.
22Da svarede Kong Salomo og sagde til sin Moder: Men hvorfor begjærer du Abisag, den Sunamitiske, til Adonja? begjær og Riget til ham; thi han er min Broder, ældre end jeg, og han har baade Abjathar, Præsten, og Joab, Zerujas Søn, (med sig).
6Og der var Krig imellem Rhoboam og imellem Jeroboam alle hans Livs Dage.
6Og din Tjenerinde havde to Sønner, og de to trættede paa Marken, og der var Ingen, som kunde redde imellem dem; da slog den Ene den Anden og dræbte ham.
52Ahasia, Achabs Søn, blev Konge over Israel i Samaria udi det syttende Josaphats, Judæ Konges, Aar, og var Konge over Israel to Aar.
46Saa bød Kongen Benaja, Jojadas Søn, og han gik ud og faldt an paa ham, og han døde; og Riget blev stadfæstet ved Salomos Haand.