1 Kongebok 14:13

Original Norsk Bibel 1866

Og al Israel skal begræde ham, og de skulle begrave ham, thi denne aleneste af Jeroboam skal komme i Grav, fordi der er noget Godt fundet hos ham for Herren, Israels Gud, i Jeroboams Huus.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 2 Krøn 19:3 : 3 Dog ere der nogle gode Ting fundne hos dig, at du haver borttaget Lundene af Landet og beskikket dit Hjerte til at søge Gud.
  • 2 Krøn 12:12 : 12 Og da han ydmygede sig, blev Herrens Vrede vendt af fra ham, thi (han vilde) ikke fordærve (ham) aldeles; thi der vare ogsaa nogle gode Ting i Juda.
  • 4 Mos 20:29 : 29 Og der al Menigheden saae, at Aron havde opgivet Aanden, da begræd de Aron i tredive Dage, det ganske Israels Huus.
  • Job 19:28 : 28 Sandelig, I skulle sige: Hvorfor forfølge vi ham? thi Roden til Handelen er funden i mig.
  • Jer 22:10 : 10 I skulle ikke græde over en Død og ikke ynkes over ham; græder saare over den, som bortfarer, thi han skal aldrig komme igjen at see sit Fædreneland.
  • Jer 22:18 : 18 Derfor, saa sagde Herren om Jojakim, Josias Søn, Kongen i Juda: De skulle ikke begræde ham (og ei sige): Ak min Broder! og: Ak Søster! de skulle ikke begræde ham (sigende): Ak Herre! og: Ak hans Majestæt!
  • Esek 18:14-32 : 14 Og see, (om) han avlede en Søn, og denne saae alle sin Faders Synder, som han gjorde, og saae det, og gjorde ikke derefter, — 15 han æder ikke paa Bjergene, og opløfter ikke sine Øine til Israels Huses (stygge) Afguder, besmitter ikke sin Næstes Hustru, 16 og forfordeler ingen Mand, beholder ikke Pant og røver ikke (noget) Rov, giver en Hungrig sit Brød og bedækker en Nøgen med Klæder, 17 vender sin Haand af fra en Elendig, tager ikke Aager og Overgivt, gjør mine Rette, vandrer efter mine Skikke — han, han skal ikke døe for sin Faders Misgjernings Skyld, han skal visselig leve. 18 Hans Fader, fordi han med Vold undertrykkede, røvede Rov fra en Broder, og midt iblandt sit Folk gjorde det, som ikke var godt, ja, see, han skal døe for sin Misgjernings Skyld. 19 Og I sagde: Hvorfor skal Sønnen ikke bære Faderens Misgjerning? nei, Sønnen gjorde Ret og Retfærdighed, og haver holdt alle mine Skikke og gjort derefter, og han skal visselig leve. 20 Den Sjæl, som synder, den skal døe; en Søn skal ikke bære Faderens Misgjerning, og en Fader skal ikke bære Sønnens Misgjerning; den Retfærdiges Retfærdighed skal være over ham, og den Ugudeliges Ugudelighed skal være over ham. 21 Men naar den Ugudelige omvender sig fra alle sine Synder, som han haver gjort, og holder alle mine Skikke, og gjør Ret og Retfærdighed, da skal han visselig leve, han skal ikke døe. 22 Alle hans Overtrædelser, som han haver gjort, skulle ham ikke ihukommes; han skal leve i sin Retfærdighed, som han haver gjort. 23 Mon jeg skulde have Behagelighed i den Ugudeliges Død? siger den Herre Herre, mon ikke (mere deri), at han omvender sig fra sine Veie og maa leve? 24 Men naar en Retfærdig vender sig af fra sin Retfærdighed og gjør Uret, gjør efter alle de Vederstyggeligheder, som den Ugudelige gjør, skulde han da leve? alle hans Retfærdigheder, som han haver gjort, skulle ikke ihukommes; i sin Forgribelse, som han haver forgrebet sig med, og i sin Synd, som han haver syndet, i dem skal han døe. 25 Og I sagde: Herrens Vei er ikke ret. Hører dog, Israels Huus! mon min Vei ikke være ret? mon ikke eders Veie ere urette? 26 Naar en Retfærdig vender sig af fra sin Retfærdighed og gjør Uret, da skal han døe derfor; han skal døe i sin Uret, som han gjorde. 27 Og naar en Ugudelig omvender sig fra sin Ugudelighed, som han haver gjort, og gjør Ret og Retfærdighed, han, han skal holde sin Sjæl i Live. 28 Fordi han saae det og vendte sig af fra alle sine Overtrædelser, som han havde gjort, (saa) skal han visselig leve, han skal ikke døe. 29 Og Israels Huus sagde: Herrens Vei er ikke ret. Mon mine Veie ikke være rette, Israels Huus? mon ikke eders Veie ere urette? 30 Derfor vil jeg dømme hver af eder, o Israels Huus! efter hans Veie, siger den Herre Herre; (derfor) omvender eder og lader eder omvende af alle eders Overtrædelser, saa skal Misgjerning ikke være eder til et Stød. 31 Kaster fra eder alle eders Overtrædelser, med hvilke I have overtraadt, og gjører eder et nyt Hjerte og en ny Aand thi hvorfor ville I døe, Israels Huus? 32 Thi jeg haver ikke Behagelighed i, hans Død, som døer, siger den Herre Herre; derfor lader eder omvende, saa skulle I leve.
  • Filem 1:6 : 6 at din Deelagtighed i Troen maa, ved Erkjendelsen af alt det Gode, som er i eder, blive virksom for Christum Jesum.
  • 2 Pet 2:8-9 : 8 — thi denne Retfærdige, imedens han boede iblandt dem, ængstede sig Dag fra Dag i sin retfærdige Sjæl over de ryggesløse Gjerninger, som han saae og hørte — 9 da veed Herren og at udfrie de Gudfrygtige af Fristelse, men at bevare de Uretfærdige til Dommens Dag for at straffes,

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 83%

    16 Og han skal overgive Israel for Jeroboams Synders Skyld, som syndede, og som kom Israel til at synde.

    17 Da gjorde Jeroboams Hustru sig rede, og gik og kom til Thirza; der hun kom paa Dørtærskelen af Huset, da døde Drengen.

    18 Og de begrove ham, og al Israel begræd ham, efter Herrens Ord, som han talede ved sin Tjener Ahia, Propheten.

    19 Men det Øvrige af Jeroboams Handeler, hvorledes han stred, og hvorledes han regjerede, see, de Ting, de ere skrevne i Israels Kongers daglige Handelers Bog.

    20 Men de, Dage, i hvilke Jeroboam var Konge, ere to og tyve Aar; og han laae med sine Fædre, og hans Søn Nadab blev Konge i hans Sted.

  • 14 Og Herren skal opreise sig en Konge over Israel, som skal udrydde Jeroboams Huus paa den samme Dag; og hvad (siger jeg)? ogsaa nu (skal det skee).

  • 78%

    10 see, derfor vil jeg føre Ulykke over Jeroboams Huus, og jeg vil udrydde af Jeroboam den, som pisser paa Væggen, den Beholdne og den Efterladte i Israel, og borttage Jeroboams Huses Efterkommere, ligesom man borttager Skarnet, indtil det er aldeles ude med ham.

    11 Den af Jeroboam, der døer i Staden, skulle Hundene æde, og den, der døer paa Marken, skulle Himmelens Fugle æde; thi Herren haver talet det.

    12 Saa gjør du dig, rede, gak til dit Huus; naar dine Fødder komme ind i Staden, da skal Barnet døe.

  • 16 Og de begrove ham i Davids Stad iblandt Kongerne, fordi han havde gjort Godt i Israel og mod Gud og hans Huus.

  • 74%

    30 Og han lagde hans Legeme i sin Grav, og de begræd ham (og sagde): Ak, min Broder!

    31 Og det skede, efterat han havde begravet ham, da sagde han til sine Sønner, sigende: Naar jeg døer, da skulle I begrave mig i den Grav, hvorudi den Guds Mand er begraven; lægger mine Been ved hans Been.

    32 Thi det Ord skal vist skee, som han raabte ved Herrens Ord mod Alteret, som er i Bethel, og mod alle Huse paa de Høie, som ere i Samarias Stæder.

  • 73%

    13 Og Joas laae med sine Fædre, og Jeroboam sad paa hans Throne, og Joas blev begraven i Samaria hos Israels Konger.

    14 Og Elisa blev syg af den Sygdom, af hvilken han døde, og Joas, Israels Konge, kom ned til ham og græd for hans Ansigt og sagde: Min Fader! min Fader! Israels Vogn og hans Ryttere!

  • 34 Og denne Gjerning blev Jeroboams Huus til Synd, og at han skulde udslettes og ødelægges af Jorderige.

  • 16 Og Joas laae med sine Fædre og blev begraven i Samaria hos Israels Konger, og hans Søn Jeroboam blev Konge i hans Sted.

  • 37 Saa døde Kongen og blev ført til Samaria, og de begrove Kongen i Samaria.

  • 71%

    27 Og Herren havde ikke sagt, at han vilde udslette Israels Navn under Himmelen; men han frelste dem ved Jeroboams, Joas Søns, Haand.

    28 Men det Øvrige af Jeroboams Handeler og alt det, som han gjorde, og hans Vælde, hvorledes han stred, og at han igjen indtog Damascus og Hamath til Juda ved Israel, ere de Ting ikke skrevne i Israels Kongers daglige Handelers Bog?

    29 Og Jeroboam laae med sine Fædre, med Israels Konger, og hans Søn Sacharia blev Konge i hans Sted.

  • 24 Og han gjorde det, som var ondt for Herrens Øine; han veg ikke fra alle Jeroboams, Nebats Søns, Synder, som han kom Israel til at synde med.

  • 70%

    16 Og han talede til ham: Saa sagde Herren: Fordi at du sendte Bud til at adspørge ved Baal-Sebub, Ekrons Gud, mon (det skede), fordi der var ingen Gud i Israel, at du kunde adspørge ved hans Ord? derfor skal du ikke komme ned af Sengen, som du lagde dig op paa, men visseligen døe.

    17 Saa døde han efter Herrens Ord, som Elias havde talet; og Joram blev Konge i hans Sted i det andet Jorams, Josaphats Søns, Judæ Konges, Aar, fordi han havde ingen Søn.

    18 Men det Øvrige af Ahasias Handeler, hvad han gjorde, er det ikke skrevet i Israels Kongers daglige Handelers Bog?

  • 20 Og det skede, der al Israel hørte, at Jeroboam var kommen tilbage, da sendte de hen og kaldte ham til Menigheden og gjorde ham til Konge over al Israel; der var Ingen, (som fulgte) efter Davids Huus, foruden Judæ Stamme alene.

  • 20 Og Jeroboam formaaede ikke ydermere (Noget med sin) Kraft i Abias Dage, og Herren slog ham, at han døde.

  • 70%

    5 Men Herren havde sagt til Ahia: See, Jeroboams Hustru kommer at spørge en Sag af dig om sin Søn, thi han er syg: saa og saa skal du tale til hende; og det skal skee, naar hun kommer, da skal hun holde sig fremmed.

    6 Og det skede, der Ahia hørte hendes Fødders Lyd gaae ind ad Døren, da sagde han: Kom ind, Jeroboams Hustru! hvi holder du dig fremmed? thi jeg er sendt til dig med et haardt (Budskab).

    7 Gak, siig til Jeroboam: Saa sagde Herren, Israels Gud: Fordi at jeg haver ophøiet dig midt af Folket og sat dig til en Fyrste over mit Folk Israel,

  • 70%

    29 Og det skede, der han var Konge, da slog han alt Jeroboams Huus; han lod ikke Noget blive tilovers, som havde Aande, af Jeroboam, indtil han havde ødelagt ham, efter Herrens Ord, som han talede formedelst Ahia, sin Tjener, den Silonit,

    30 for Jeroboams Synders Skyld, som han syndede med, og som han kom Israel til at synde med, og hans Opirrelse, med hvilken han opirrede Herren, Israels Gud.

  • 9 Siden ledte han efter Ahasia, og de grebe ham, og han, han havde skjult sig i Samaria, og de førte ham til Jehu og dræbte ham og begrove ham; thi de sagde: Han er Josaphats Søn, som søgte Herren i sit ganske Hjerte; og der var Ingen af Ahasias Huus, som formaaede (med sin) Kraft at (antage) Riget.

  • 28 Og hans Tjenere lode ham føre til Jerusalem, og begrove ham i hans Grav hos hans Fædre i Davids Stad.

  • 9 Og Joahas laae med sine Fædre, og de begrove ham i Samaria, og hans Søn Joas blev Konge i hans Sted.

  • 5 Han forlod sig paa Herren, Israels Gud, saa at efter ham var Ingen som han iblandt alle Judæ Konger, ei heller (af dem), som havde været før ham.

  • 24 Og hans Tjenere førte ham over fra Vognen og lode ham fare paa den anden Vogn, som han havde, og førte ham til Jerusalem, og han døde og blev begraven i sine Fædres Grave; og ganske Juda og Jerusalem sørgede for Josias.

  • 26 Og Jeroboam tænkte i sit Hjerte: Nu maatte Riget vende tilbage til Davids Huus.

  • 30 Og hans Tjenere førte ham død fra Megiddo, og førte ham til Jerusalem og begrove ham i hans Grav; og Folket i Landet tog Joachas, Josias Søn, og salvede ham og gjorde ham til Konge i hans Faders Sted.

  • 2 Og Jeroboam sagde til sin Hustru: Kjære, gjør dig rede og forvend dig, at de ikke skulle kjende, at du er Jeroboams Hustru, og gak til Silo, see, der er Ahia, Propheten; han, han talede til mig, at jeg skulde være Konge over dette Folk.

  • 1 Og see, der kom en Guds Mand af Juda ved Herrens Ord til Bethel, og Jeroboam stod ved Alteret for at gjøre Røgelse.

  • 28 Og den Mand Jeroboam var vældig til Strid; og der Salomo saae den unge Karl, at han udrettede Gjerningen (vel), da beskikkede han ham over al Josephs Huses Byrde.

  • 28 See, jeg vil samle dig til dine Fædre, at du skal samles til din Grav med Fred, at dine Øine ikke skulle see paa al den Ulykke, som jeg vil lade komme over dette Sted og over dets Indbyggere; og de sagde Kongen det igjen.

  • 20 Han var to og tredive Aar gammel, der han blev Konge, og regjerede otte Aar i Jerusalem, og han vandrede (saa), at Ingen (havde) Længsel efter ham, og de begrove ham i Davids Stad, men ikke iblandt Kongernes Grave.

  • 26 Og han vandrede i al Jeroboams, Nebats Søns, Vei og i hans Synder, hvormed han kom Israel til at synde, til at opirre Herren, Israels Gud, med deres Forfængeligheder.

  • 7 Og Asaria laae med sine Fædre, og de begrove ham hos hans Fædre i Davids Stad, og Jotham, hans Søn, blev Konge i hans Sted.

  • 20 Derfor, see, jeg vil samle dig til dine Fædre, og du skal samles til din Grav i Fred, og dine Øine skulle ikke see paa al den Ulykke, som jeg vil føre over dette Sted; og de førte Kongen Svar tilbage.

  • 11 Og han gjorde det, som var ondt for Herrens Øine, han veg ikke fra alle Jeroboams, Nebats Søns, Synder, som han kom Israel til at synde med, men han vandrede deri.

  • 21 Nemlig Josachar, Simeaths Søn, og Josabad, Somers Søn, hans Tjenere, sloge ham, og han døde, og de begrove ham med hans Fædre i Davids Stad, og Amazia, hans Søn, blev Konge i hans Sted.