1 Kongebok 14:5
Men Herren havde sagt til Ahia: See, Jeroboams Hustru kommer at spørge en Sag af dig om sin Søn, thi han er syg: saa og saa skal du tale til hende; og det skal skee, naar hun kommer, da skal hun holde sig fremmed.
Men Herren havde sagt til Ahia: See, Jeroboams Hustru kommer at spørge en Sag af dig om sin Søn, thi han er syg: saa og saa skal du tale til hende; og det skal skee, naar hun kommer, da skal hun holde sig fremmed.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
6 Og det skede, der Ahia hørte hendes Fødders Lyd gaae ind ad Døren, da sagde han: Kom ind, Jeroboams Hustru! hvi holder du dig fremmed? thi jeg er sendt til dig med et haardt (Budskab).
7 Gak, siig til Jeroboam: Saa sagde Herren, Israels Gud: Fordi at jeg haver ophøiet dig midt af Folket og sat dig til en Fyrste over mit Folk Israel,
1 Paa den samme Tid blev Abia, Jeroboams Søn, syg.
2 Og Jeroboam sagde til sin Hustru: Kjære, gjør dig rede og forvend dig, at de ikke skulle kjende, at du er Jeroboams Hustru, og gak til Silo, see, der er Ahia, Propheten; han, han talede til mig, at jeg skulde være Konge over dette Folk.
3 Og du skal tage ti Brød og Kager med dig og en Krukke med Honning, og gaae til ham; han, han skal kundgjøre dig, hvad Drengen skal vederfares.
4 Og Jeroboams Hustru gjorde saa, og gjorde sig rede og gik til Silo og kom til Ahias Huus; og Ahia kunde ikke see, thi hans Øine vare dumme af hans høie Alder.
16 Og han skal overgive Israel for Jeroboams Synders Skyld, som syndede, og som kom Israel til at synde.
17 Da gjorde Jeroboams Hustru sig rede, og gik og kom til Thirza; der hun kom paa Dørtærskelen af Huset, da døde Drengen.
12 Saa gjør du dig, rede, gak til dit Huus; naar dine Fødder komme ind i Staden, da skal Barnet døe.
13 Og al Israel skal begræde ham, og de skulle begrave ham, thi denne aleneste af Jeroboam skal komme i Grav, fordi der er noget Godt fundet hos ham for Herren, Israels Gud, i Jeroboams Huus.
14 Og Herren skal opreise sig en Konge over Israel, som skal udrydde Jeroboams Huus paa den samme Dag; og hvad (siger jeg)? ogsaa nu (skal det skee).
29 Og det skede paa den samme Tid, da Jeroboam gik ud af Jerusalem, at Ahia, den Siloniter, Propheten, fandt ham paa Veien, og han var iført med et nyt Klædebon, og de begge vare alene paa Marken.
2 Og Joab sendte hen til Thekoa og lod hente en viis Qvinde derfra, og han sagde til hende: Kjære, hold dig sørgende, og Kjære, før dig i Sørgeklæder og salv dig ikke med Olie, og vær som en Qvinde, der mange Dage har sørget for en Død.
3 Og du skal komme til Kongen og tale til ham efter denne Maade; og Joab lagde Ordene i hendes Mund.
18 Og Kongen svarede og sagde til Qvinden: Kjære, dølg ikke for mig det Ord, som jeg vil spørge dig om; og Qvinden sagde: Min Herre Kongen tale dog.
1 Og see, der kom en Guds Mand af Juda ved Herrens Ord til Bethel, og Jeroboam stod ved Alteret for at gjøre Røgelse.
15 Og Kongen hørte ikke Folket; thi Aarsagen var af Herren, for at han vilde stadfæste sit Ord, som Herren havde talet formedelst Ahia, den Siloniter, til Jeroboam, Nebats Søn.
3 Og hun sagde til sin Frue: Ak! var min Herre for den Prophets Ansigt, som er i Samaria, da skulde han skille ham af med hans Spedalskhed.
4 Da gik han ind og gav sin Herre det tilkjende og sagde: Saa og saa haver den Pige talet, som er af Israels Land.
15 Og hun sagde til dem: Saa sagde Herren, Israels Gud: Siger den Mand, som sendte eder til mig:
3 Tal til Rhoboam, Salomos Søn, Judæ Konge, og til al Israel, som er i Juda og Benjamin, og siig:
15 Og Kongen hørte ikke Folket; thi Aarsagen var af Gud, for at Herren vilde stadfæste sit Ord, som han talede formedelst Ahia, den Siloniter, til Jeroboam, Nebats Søn.
6 Og de sagde til ham: Der kom en Mand op imod os og sagde til os: Gaaer, vender tilbage til Kongen, som sendte eder, og siger til ham: Saa siger Herren: (Skeer det), fordi der er ingen Gud i Israel, at du sender til at adspørge ved Baal-Sebub, Ekrons Gud? derfor skal du ikke komme ned af Sengen, som du lagde dig op paa, men visseligen døe.
5 Og Kongen sagde til hende: Hvad (fattes) dig? og hun sagde: Sandeligen, jeg er en Enkeqvinde, og min Mand er død.
27 Og der hun kom til den Guds Mand paa Bjerget, da holdt hun fast ved hans Fødder; da gik Gihesi frem at støde hende (derfra), og den Guds Mand sagde: Lad hende være, thi hendes Sjæl er beskeligen bedrøvet i hende, og Herren haver skjult det for mig og ikke givet mig det tilkjende.
28 Og hun sagde: Begjærede jeg en Søn af min Herre? sagde jeg ikke, du skulde ikke bedrage mig?
22 Og hun kaldte ad sin Mand og sagde: Kjære, send mig en af Drengene og en af Aseninderne, og jeg vil skynde mig hen til den Guds Mand og komme igjen.
23 Og han sagde: Hvorfor vil du gaae til ham idag, da det ikke er Nymaane, ei heller Sabbat? og hun sagde: Fred (være med dig)!
25 Saa drog hun bort og kom til den Guds Mand til Carmels Bjerg, og det skede, der den Guds Mand saae hende tvært over for, da sagde han til Gihesi, sin Dreng: See, denne Sunamitiske (er der).
5 Og det skede, der han fortalte Kongen, at han havde gjort en Død levende, see, da raabte den Qvinde, hvis Søn han havde gjort levende, til Kongen om hendes Huus og om hendes Ager; da sagde Gihesi: Min Herre Konge! denne er Qvinden, og denne er hendes Søn, som Elisa gjorde levende.
17 Og det skede efter disse Handeler, at samme Qvindes, Husets Værtindes, Søn blev syg; og hans Sygdom var saare svar, indtil, der var ikke Aande tilovers i ham.
18 Og hun sagde til Elias: Hvad har jeg (at gjøre) med dig, du Guds Mand? du er kommen til mig at lade min Misgjerning kommes ihu og at dræbe min Søn.
18 Men til Judæ Konge, som sendte eder til at adspørge Herren, til ham skulle I sige saaledes: Saa sagde Herren, Israels Gud, (anlangende) de Ord, som du haver hørt:
7 Da kaldte Israels Konge ad alle Landets Ældste og sagde: Kjære, mærker og seer, at denne søger det, som ondt er; thi han sendte til mig om mine Hustruer og om mine Børn og om mit Guld og om mit Sølv, og jeg har ikke vægret ham det.
26 Men til Judæ Konge, som sendte eder at adspørge Herren, til ham skulle I saa sige: Saa sagde Herren, Israels Gud, (om) de Ord, som du hørte:
14 Da havde han sagt: Hvad kan man da gjøre for hende? og Gihesi havde sagt: Sandeligen hun haver ingen Søn, og hendes Mand er gammel.
15 Derfor havde han sagt: Kald ad hende; og der han kaldte ad hende, da stod hun i Døren.
16 Og han sagde: Paa denne bestemte Tid, ved (denne) Aarets Tid, skal du tage en Søn i Favn; og hun sagde: Nei, min Herre, du Guds Mand! lyv ikke for din Tjenerinde.
8 Men det skede, der Elisa, den Guds Mand, hørte, at Israels Konge havde sønderrevet sine Klæder, da sendte han til Kongen og lod sige: Hvorfor haver du sønderrevet dine Klæder? Kjære, lad ham komme til mig, saa skal han fornemme, at her er en Prophet i Israel.
19 Og Herren sagde: Hvo vil overtale Achab, Israels Konge, at han skal drage op og falde ved Ramoth i Gilead? og han sagde: Den Ene sagde saa, og den Anden sagde saa.
11 Og der boede en gammel Prophet i Bethel, og hans Søn kom og fortalte ham al den Gjerning, som den Guds Mand gjorde den Dag i Bethel, de Ord, som han talede til Kongen; og de fortalte deres Fader dem.
23 Og hun sagde til dem: Saa sagde Herren, Israels Gud: Siger den Mand, som sendte eder til mig:
16 Og han talede til ham: Saa sagde Herren: Fordi at du sendte Bud til at adspørge ved Baal-Sebub, Ekrons Gud, mon (det skede), fordi der var ingen Gud i Israel, at du kunde adspørge ved hans Ord? derfor skal du ikke komme ned af Sengen, som du lagde dig op paa, men visseligen døe.
32 Thi det Ord skal vist skee, som han raabte ved Herrens Ord mod Alteret, som er i Bethel, og mod alle Huse paa de Høie, som ere i Samarias Stæder.
19 Men det Øvrige af Jeroboams Handeler, hvorledes han stred, og hvorledes han regjerede, see, de Ting, de ere skrevne i Israels Kongers daglige Handelers Bog.
28 Og Herrens Ord skede til Elias, den Thisbiter, og sagde:
4 Og Abia stod op ovenpaa Zemaraims Bjerg, som ligger paa Ephraims Bjerg, og sagde: Hører mig, Jeroboam og al Israel!
2 Og det skede, der Jeroboam, Nebats Søn, hørte det, der han var endnu i Ægypten, hvorhen han flyede fra Kong Salomos Ansigt, og Jeroboam boede i Ægypten,
3 og de havde sendt hen og kaldt ham, og Jeroboam og al Israels Menighed kom, da talede de med Rhoboam og sagde:
2 Og det skede, der Jeroboam, Nebats Søn, hørte (det), — thi han var i Ægypten, hvorhen han flyede fra Kong Salomos Ansigt — da kom Jeroboam tilbage fra Ægypten.