Da svarede Kong Salomo og sagde til sin Moder: Men hvorfor begjærer du Abisag, den Sunamitiske, til Adonja? begjær og Riget til ham; thi han er min Broder, ældre end jeg, og han har baade Abjathar, Præsten, og Joab, Zerujas Søn, (med sig).
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
13Og Adonja, Hagiths Søn, kom ind til Bathseba, Salomos Moder, og hun sagde: Kommer du med Fred? og han sagde: (ja, jeg kommer) med Fred.
14Da sagde han: Jeg har et Ord til dig; og hun sagde: Tal!
15Og han sagde: Du, du veed, at Riget var mit, og al Israel havde vendt deres Ansigter til mig, at jeg skulde været Konge; men Riget er vendt (fra mig) og blevet min Broders, thi det er blevet hans af Herren.
16Og nu begjærer jeg een Begjæring, af dig, du ville ikke forskyde mit Ansigt! men hun sagde til ham: Tal!
17Da sagde han: Kjære, tal til Kong, Salomo, thi han forskyder ikke dit Ansigt, at han vil give mig Abisag, den Sunamitiske, til Hustru.
18Og Bathseba sagde: Godt, jeg, jeg vil tale for dig til Kongen.
19Og Bathseba kom til Kong Salomo, at tale med ham for Adonja; og Kongen stod op imod hende og bøiede sig ned for hende, og sad paa sin Throne, og man satte en Stol til Kongens Moder, og hun sad ved hans høire Side.
20Og hun sagde: Jeg begjærer een liden Begjæring af dig, du ville ikke forskyde mit Ansigt! og Kongen sagde til hende: Begjær, min Moder, thi jeg vil ikke forskyde dit Ansigt.
21Og hun sagde: Lad Abisag, den Sunamitiske, gives din Broder Adonja til Hustru.
5Og Adonja, Hagiths Søn, ophøiede sig selv og sagde: Jeg, jeg vil være Konge; og han skaffede sig Vogne og Ryttere og halvtredsindstyve Mænd, som løbe frem for ham.
6Og hans Fader vilde ikke bedrøve ham i sine Dage, at han maatte have sagt: Hvorfor gjør du saaledes? og han var ogsaa saare deilig af Skikkelse, og (hans Moder) havde født ham (næst) efter Absalom.
7Og han havde sin Tale med Joab, Zerujas Søn, og med Præsten Abjathar; og de hjalp (og fulgte) efter Adonja.
8Men Zadok, Præsten, og Benaja, Jojadas Søn, og Nathan, Propheten, og Simei og Rei og de Vældige, som David havde, de vare ikke med Adonja.
9Og Adonja slagtede stort Qvæg og smaat Qvæg og fedt (Qvæg) ved Soheleths Steen, som ligger ved En-Rogel; og han indbød alle sine Brødre, Kongens Sønner, og alle Judæ Mænd, Kongens Tjenere.
10Men Nathan, Propheten, og Benaja og de Vældige og Salomo, sin Broder, indbød han ikke.
11Da talede Nathan til Bathseba, Salomos Moder, sigende: Har du ikke hørt, at Adonja, Hagiths Søn, er bleven Konge, og vor Herre David veed det ikke?
12Saa gak nu, Kjære, jeg vil give dig et Raad, at du skal redde dit Liv og din Søns Salomos Liv.
13Gak og kom ind til Kong David, og du skal sige til ham: Du, min Herre Konge, har du ikke svoret din Tjenesteqvinde og sagt: Din Søn Salomo skal være Konge efter mig, og han skal sidde paa min Throne? hvorfor er da Andonja bleven Konge?
14See, medens du endnu taler der med Kongen, vil og jeg, jeg komme efter dig og fuldende din Tale.
15Og Bathseba kom ind til Kongen i Kammeret; og Kongen var saare gammel, og Abisag, den Sunamitiske, tjente Kongen.
16Og Bathseba neiede og bøiede sig ned for Kongen; da sagde Kongen: Hvad (fattes) dig?
17Og hun sagde til ham: Min Herre! du, du har svoret din Tjenesteqvinde ved Herren din Gud, (sigende:) Din Søn Salomo skal blive Konge efter mig, og han skal sidde paa min Throne.
18Men nu, see, Adonja er bleven Konge, og nu, min Herre Konge, du veed det ikke.
19Og han har slagtet Øxne og fedt (Qvæg) og Faar i Mangfoldighed, og han indbød alle Kongens Sønner og Abjathar, Præsten, og Joab, Stridshøvedsmanden; men han indbød ikke din Tjener Salomo.
20Men du, min Herre Konge, al Israels Øine (see) paa dig, at du skal give dem tilkjende, hvo der skal sidde paa min Herre Kongens Throne efter ham.
21Ellers skeer det, naar min Herre Kongen ligger med sine Fædre, at jeg, jeg og min Søn Salomo maae være Syndere.
23Og Kong Salomo svoer ved Herren og sagde: Gud gjøre mig saa og lægge saa dertil! Adonja skal have talet det Ord imod sit Liv.
24Og nu, (saa vist som) Herren lever, som har stadfæstet mig og ladet mig sidde paa min Faders Davids Throne, og som har gjort mig et Huus, saasom han sagde, — Adonja skal dødes idag.
25Og Kong Salomo sendte ved Benajas, Jojadas Søns, Haand; og han faldt an paa ham, og han døde.
24Og Nathan sagde: Min Herre Konge, har du, du sagt: Adonja skal være Konge efter mig, og han skal sidde paa min Throne?
25Thi han gik ned idag og slagtede Øxne og fedt (Qvæg) og Faar i Mangfoldighed, og han indbød alle Kongens Sønner og Høvedsmændene for Hæren og Abjathar, Præsten, og see, de æde og drikke for hans Ansigt, og de sige: Kong Adonja leve!
26Men mig, jeg, som er din Tjener, og Zadok, Præsten, og Benaja, Jojadas Søn, og Salomo, din Tjener, indbød han ikke.
27Mon denne Sag skulde være skeet af min Herre Kongen? og du lod din Tjener ikke vide, hvo der skal sidde paa min Herre Kongens Throne efter ham?
43Og Jonathan svarede og sagde til Adonja: Ja, vor Herre, Kong David, haver gjort Salomo til Konge.
44Og Kongen sendte Zadok, Præsten, og Nathan, Propheten, og Benaja, Jojadas Søn, og de Crethi og de Plethi med ham; og de lode ham ride paa Kongens Muulæselinde.
32Og Kong David sagde: Kalder mig Zadok, Præsten, og Nathan, Propheten, og Benaja, Jojadas Søn; og de kom ind for Kongens Ansigt.
33Da sagde Kongen til dem: Tager med eder eders Herres Tjenere, og lader min Søn Salomo ride paa den Muulæselinde, som hører mig til, og fører ham ned til Gihon.
5Og af alle, mine Sønner, — thi Herren haver givet mig mange Sønner — haver han udvalgt Salomo, min Søn, til at sidde paa Herrens Riges Throne over Israel.
35Og drager op efter ham, saa skal han komme og sidde paa min Throne, og han skal være Konge i mit Sted; thi jeg haver budet ham at være en Fyrste over Israel og over Juda.
2Da sagde hans Tjenere til ham: Lad dem oplede til min Herre Kongen en ung Pige, en Jomfru, at hun kan staae for Kongens Ansigt og pleie ham, og ligge i din Arm, og min Herre Kongen kan blive varm.
3Og de opledte en deilig ung Pige inden alt Israels Landemærke, og de fandt Abisag, den Sunamitiske, og de førte hende ind til Kongen.
7I den samme Nat saaes Gud for Salomo og sagde til ham: Begjær, hvad jeg skal give dig.
8Og Salomo sagde til Gud: Du, du haver gjort stor Miskundhed imod David, min Fader, og gjort mig til Konge i hans Sted.
46Dertilmed sidder og Salomo paa den kongelige Throne.
6Og Salomo sagde: Du, du haver gjort stor Miskundhed imod din Tjener David, min Fader, ligesom han vandrede for dit Ansigt i Sandhed og i Retfærdighed og i Hjertets Oprigtighed mod dig, og du har holdt ham denne store Miskundhed, og har givet ham en Søn, som sidder paa hans Throne, som (det sees) paa denne Dag.
17Og David bød alle Israels Fyrster at hjælpe Salomo, hans Søn, (sigende:)
1Fremdeles sagde Kong David til al Forsamlingen: Salomo, den eneste af mine Sønner, som Gud haver udvalgt, er en ung Mand og blødhjertig, men Gjerningen er stor; thi det Slot er ikke for et Menneske, men for den Herre Gud.
26Og Absalom sagde: Hvis ikke du vil, lad dog Amnon, min Broder, gaae med os; og Kongen sagde til ham: Hvorfor skal han gaae med dig?
2den tredie, Absalom, Søn af Maacha, Thalmai, Kongen af Gesurs, Datter; den fjerde, Adonja, Hagiths Søn;
51Og det blev Salomo kundgjort og sagt: See, Adonja frygter for Kong Salomo, og see, han holder fast ved Alterets Horn og siger: Kong Salomo skal sværge mig paa denne Dag, at han ikke vil dræbe sin Tjener med Sværd.