1 Kongebok 2:23

Original Norsk Bibel 1866

Og Kong Salomo svoer ved Herren og sagde: Gud gjøre mig saa og lægge saa dertil! Adonja skal have talet det Ord imod sit Liv.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Rut 1:17 : 17 Hvor du vil døe, der vil jeg døe, og der vil jeg begraves; Herren gjøre mig saa og lægge saa dertil, sandelig, Døden (alene) skal skille imellem mig og imellem dig.
  • 1 Sam 14:44 : 44 Da sagde Saul: Gud gjøre saa og lægge saa dertil, du skal visseligen døe, Jonathan!
  • 2 Sam 3:9 : 9 Gud gjøre Abner saa og lægge saa dertil over ham! som Herren haver svoret David, saaledes vil jeg gjøre imod ham:
  • 2 Sam 3:35 : 35 Der alt Folket kom ind, at de vilde komme David til at æde Brød, der det var endnu Dag, da svoer David og sagde: Gud gjøre mig saa og lægge end saa dertil, om jeg smager Brød eller nogen Ting, førend Solen gaaer ned!
  • 2 Sam 19:13 : 13 Og siger til Amasa: Er du ikke mit Been og mit Kjød? Gud gjøre mig saa og lægge saa dertil, om du ikke skal være Stridshøvedsmand for mit Ansigt alle Dage i Joabs Sted.
  • 1 Kong 20:10 : 10 Da sendte Benhadad til ham og lod sige: Guderne gjøre mig saa og lægge saa dertil, om Støvet af Samaria skal blive nok til, at alt Folket, som er i Følge med mig, (skal kunne føre hver) en Haand fuld (deraf).
  • 2 Kong 6:31 : 31 Og han sagde: Gud gjøre mig saa og lægge saa dertil, om Elisas, Saphats Søns, Hoved skal staae idag paa ham.
  • Sal 64:8 : 8 Men Gud haver skudt dem; deres Plager ere en hastig Piil.
  • Sal 140:9 : 9 Herre! giv ikke den Ugudelige (hans) Begjæringer, lad ikke hans Skalkhed faae Fremgang; de maatte ophøie sig (deraf). Sela.
  • Ordsp 18:6-7 : 6 Daarens Læber komme i Trætte, og hans Mund raaber efter Slag. 7 Daarens Mund er en Fordærvelse for ham (selv), og hans Læber ere en Snare for hans Sjæl.
  • Fork 10:12 : 12 Ordene af den Vises Mund ere yndige, men en Daares Læber skulle opsluge ham (selv).
  • Luk 19:22 : 22 Men han sagde til ham: Efter din egen Mund dømmer jeg dig, du onde Tjener! du vidste, at jeg er et strengt Menneske, som tager det, jeg ikke lagde, og høster det, jeg ikke saaede;

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 84%

    24 Og nu, (saa vist som) Herren lever, som har stadfæstet mig og ladet mig sidde paa min Faders Davids Throne, og som har gjort mig et Huus, saasom han sagde, — Adonja skal dødes idag.

    25 Og Kong Salomo sendte ved Benajas, Jojadas Søns, Haand; og han faldt an paa ham, og han døde.

  • 81%

    29 Da svoer Kongen og sagde: (Saa vist som) Herren lever, som har forløst min Sjæl af al Angest,

    30 ligesom jeg har svoret dig ved Herren, Israels Gud, og sagt, at Salomo, din Søn, skal være Konge efter mig, og han skal sidde paa min Throne i mit Sted, saaledes vil jeg gjøre i denne Dag.

  • 80%

    11 Da talede Nathan til Bathseba, Salomos Moder, sigende: Har du ikke hørt, at Adonja, Hagiths Søn, er bleven Konge, og vor Herre David veed det ikke?

    12 Saa gak nu, Kjære, jeg vil give dig et Raad, at du skal redde dit Liv og din Søns Salomos Liv.

    13 Gak og kom ind til Kong David, og du skal sige til ham: Du, min Herre Konge, har du ikke svoret din Tjenesteqvinde og sagt: Din Søn Salomo skal være Konge efter mig, og han skal sidde paa min Throne? hvorfor er da Andonja bleven Konge?

    14 See, medens du endnu taler der med Kongen, vil og jeg, jeg komme efter dig og fuldende din Tale.

  • 80%

    17 Og hun sagde til ham: Min Herre! du, du har svoret din Tjenesteqvinde ved Herren din Gud, (sigende:) Din Søn Salomo skal blive Konge efter mig, og han skal sidde paa min Throne.

    18 Men nu, see, Adonja er bleven Konge, og nu, min Herre Konge, du veed det ikke.

    19 Og han har slagtet Øxne og fedt (Qvæg) og Faar i Mangfoldighed, og han indbød alle Kongens Sønner og Abjathar, Præsten, og Joab, Stridshøvedsmanden; men han indbød ikke din Tjener Salomo.

    20 Men du, min Herre Konge, al Israels Øine (see) paa dig, at du skal give dem tilkjende, hvo der skal sidde paa min Herre Kongens Throne efter ham.

    21 Ellers skeer det, naar min Herre Kongen ligger med sine Fædre, at jeg, jeg og min Søn Salomo maae være Syndere.

  • 79%

    50 Og Adonja frygtede for Salomos Ansigt, og han stod op og gik bort, og holdt fast ved Alterets Horn.

    51 Og det blev Salomo kundgjort og sagt: See, Adonja frygter for Kong Salomo, og see, han holder fast ved Alterets Horn og siger: Kong Salomo skal sværge mig paa denne Dag, at han ikke vil dræbe sin Tjener med Sværd.

    52 Og Salomo sagde: Dersom han vil være en redelig Mand, skal der ikke falde (eet) af hans Haar paa Jorden; men om der bliver fundet Ondt med ham, da skal han døe.

  • 22 Da svarede Kong Salomo og sagde til sin Moder: Men hvorfor begjærer du Abisag, den Sunamitiske, til Adonja? begjær og Riget til ham; thi han er min Broder, ældre end jeg, og han har baade Abjathar, Præsten, og Joab, Zerujas Søn, (med sig).

  • 78%

    42 Og Kongen sendte hen og lod kalde Simei, og sagde til ham: Har jeg ikke besvoret dig ved Herren, og vidnet for dig og sagt: Paa hvilken Dag du gaaer ud og gaaer hid eller did, skal du vist vide, at du skal visseligen døe? og du sagde til mig: Det Ord er godt, som jeg har hørt.

    43 Hvorfor har du da ikke holdt Herrens Ed og det Bud, som jeg bød dig?

    44 Og Kongen sagde til Simei: Du, du veed al den Ondskab, som dit Hjerte veed, at du gjorde min Fader David; og Herren har ladet din Ondskab komme tilbage paa dit Hoved.

    45 Men Kong Salomo er velsignet, og Davids Throne skal være stadfæstet for Herrens Ansigt indtil evig (Tid).

    46 Saa bød Kongen Benaja, Jojadas Søn, og han gik ud og faldt an paa ham, og han døde; og Riget blev stadfæstet ved Salomos Haand.

  • 9 Gud gjøre Abner saa og lægge saa dertil over ham! som Herren haver svoret David, saaledes vil jeg gjøre imod ham:

  • 75%

    24 Og Nathan sagde: Min Herre Konge, har du, du sagt: Adonja skal være Konge efter mig, og han skal sidde paa min Throne?

    25 Thi han gik ned idag og slagtede Øxne og fedt (Qvæg) og Faar i Mangfoldighed, og han indbød alle Kongens Sønner og Høvedsmændene for Hæren og Abjathar, Præsten, og see, de æde og drikke for hans Ansigt, og de sige: Kong Adonja leve!

    26 Men mig, jeg, som er din Tjener, og Zadok, Præsten, og Benaja, Jojadas Søn, og Salomo, din Tjener, indbød han ikke.

    27 Mon denne Sag skulde være skeet af min Herre Kongen? og du lod din Tjener ikke vide, hvo der skal sidde paa min Herre Kongens Throne efter ham?

  • 43 Og Jonathan svarede og sagde til Adonja: Ja, vor Herre, Kong David, haver gjort Salomo til Konge.

  • 74%

    36 Da svarede Benaja, Jojadas Søn, Kongen og sagde: Amen! saa sige Herren, min Herre Kongens Gud!

    37 Saasom Herren haver været med min Herre Kongen, saa være han med Salomo, og gjøre hans Throne større end min Herres, Kong Davids, Throne!

  • 23 Og Kongen sagde til Simei: Du skal ikke døe; og Kongen svoer ham det.

  • 31 Og han sagde: Gud gjøre mig saa og lægge saa dertil, om Elisas, Saphats Søns, Hoved skal staae idag paa ham.

  • 72%

    13 Og Adonja, Hagiths Søn, kom ind til Bathseba, Salomos Moder, og hun sagde: Kommer du med Fred? og han sagde: (ja, jeg kommer) med Fred.

    14 Da sagde han: Jeg har et Ord til dig; og hun sagde: Tal!

  • 8 Og Salomo sagde til Gud: Du, du haver gjort stor Miskundhed imod David, min Fader, og gjort mig til Konge i hans Sted.

  • 16 Og David sagde til ham: Dit Blod være over dit Hoved; thi din Mund svarede imod dig og sagde: Jeg, jeg har dræbt Herrens Salvede.

  • 8 Og see, du har hos dig Simei, Geras Søn, den Benjaminit, af Bahurim, som bandede mig med en gruelig Forbandelse paa den Dag, jeg gik til Mahanaim; men han, han kom ned mod mig til Jordanen, og jeg svoer ham ved Herren og sagde: Jeg vil ikke slaae dig ihjel med Sværdet.

  • 10 Fremdeles sagde David: (Saa vist som) Herren lever, uden saa er, at Herren slaaer ham, eller hans Dag kommer, at han døer, eller han drager ned i Krigen og omkommer,

  • 13 Eller dersom jeg havde gjort noget Falskt imod hans Liv, — efterdi at ingen Ting bliver dulgt for Kongen, — da havde du selv stillet dig derimod.

  • 16 Da sagde Kongen: Achimelech! du skal visseligen døe, du og din Faders ganske Huus.

  • 35 Jeg vil ikke vanhellige min Pagt, og ikke forandre det, som gik ud af mine Læber.

  • 18 Og Bathseba sagde: Godt, jeg, jeg vil tale for dig til Kongen.

  • 11 Herren svoer David Sandhed, hvorfra han ikke skal vende sig, (sigende:) Af dit Livs Frugt vil jeg sætte paa din Throne.

  • 29 Og det blev Kong Salomo tilkjendegivet, at Joab var flyet til Herrens Paulun, og see, (han stod) hos Alteret; da sendte Salomo Benaja, Jojadas Søn, hen og sagde: Gak, fald an paa ham.

  • 1 Og der Davids Dage kom nær til, at han skulde døe, da bød han sin Søn Salomo og sagde:

  • 5 Og Adonja, Hagiths Søn, ophøiede sig selv og sagde: Jeg, jeg vil være Konge; og han skaffede sig Vogne og Ryttere og halvtredsindstyve Mænd, som løbe frem for ham.

  • 21 Og nu, see, jeg veed, at du skal visseligen blive Konge, og Israels Rige skal stadfæstes i din Haand.

  • 47 Og Kongens Tjenere kom ogsaa for at velsigne vor Herre, Kong David, og sagde: Din Gud gjøre Salomos Navn bedre end dit Navn, og gjøre hans Throne større end din Throne! og Kongen nedbøiede sig paa Sengen.

  • 4 paa det Herren skal stadfæste sit Ord, som han talede over mig og sagde: Dersom dine Børn bevare deres Veie, at vandre for mit Ansigt i Sandhed af deres ganske Hjerte og af deres ganske Sjæl, da skal, sagde han, dig ikke fattes en Mand paa Israels Stol.

  • 24 Da sagde Abraham: Jeg vil sværge.