1 Kongebok 2:1

Original Norsk Bibel 1866

Og der Davids Dage kom nær til, at han skulde døe, da bød han sin Søn Salomo og sagde:

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 1 Mos 47:29 : 29 Og Israels Dage kom nær, at han skulde døe, og han kaldte ad sin Søn Joseph og sagde til ham: Kjære, dersom jeg haver fundet Naade for dig, da læg, Kjære, din Haand under min Lænd og beviis Miskundhed og Troskab mod mig, at du, Kjære, ikke begraver mig i Ægypten.
  • 5 Mos 31:14 : 14 Og Herren sagde til Mose: See, dine Dage ere komne nær, at du skal døe, kald Josva, og fremstiller eder ved Forsamlingens Paulun, saa vil jeg give ham Befaling; og Mose gik, og Josva, og de fremstillede sig ved Forsamlingens Paulun.
  • 5 Mos 31:23 : 23 Og han bød Josva, Nuns Søn, og sagde: Vær frimodig og vær stærk, thi du, du skal føre Israels Børn ind i det Land, som jeg haver svoret dem; og jeg, jeg vil være med dig.
  • 5 Mos 33:1 : 1 Og denne er den Velsignelse, med hvilken Mose, den Guds Mand, velsignede Israels Børn, førend han døde.
  • Apg 20:28-31 : 28 Saa giver da Agt paa eder selv og paa den ganske Hjord, i hvilken den Hellig-Aand satte eder som Opsynsmænd, at vogte Guds Menighed, hvilken han forhvervede med sit eget Blod. 29 Thi jeg veed dette, at der skal komme svare Ulve ind iblandt eder efter min Bortgang, som ikke skulle spare Hjorden; 30 og af eder selv skulle opstaae Mænd, som skulle tale forvendte Ting for at drage Disciplene efter sig. 31 Derfor vaager og kommer ihu, at jeg haver ikke afladet i tre Aar, Nat og Dag, at paaminde Enhver af eder med Taarer.
  • 1 Tim 1:18 : 18 Dette Bud befaler jeg dig, min Søn Timotheus! ifølge de Prophetier, som tilforn ere skete om dig, at du efter dem strider den gode Strid,
  • 1 Tim 6:13 : 13 Jeg byder dig for Gud, som gjør alle Ting levende, og for Christo Jesu, som vidnede den gode Bekjendelse for Pontius Pilatus,
  • 2 Tim 4:1 : 1 Derfor besværger jeg (dig) for Gud og den Herre Jesu Christo, som skal dømme Levende og Døde ved sin herlige Aabenbarelse og (i) sit Rige:
  • 2 Tim 4:6 : 6 Thi jeg offres allerede, og min Opløsnings Tid er forhaanden.
  • 2 Pet 1:13-15 : 13 Men jeg agter det ret at vække eder ved Paamindelse, saalænge jeg er i dette Paulun, 14 da jeg veed, at mit Pauluns Aflæggelse er snart forhaanden, ligesom og vor Herre Jesus Christus haver aabenbaret mig. 15 Jeg vil og gjøre mig Flid for, at I efter min Bortgang altid kunne have, hvad der kan kalde eder dette i Erindring.
  • 4 Mos 27:19 : 19 Og stil ham for Eleasars, Præstens, Ansigt, og for den ganske Menigheds Ansigt, og giv ham Befaling for deres Øine.
  • 5 Mos 3:28 : 28 Og byd Josva, og gjør ham frimodig og styrk ham; thi han, han skal gaae over for dette Folks Ansigt, og han skal dele dem Landet til Arv, hvilket du skal see.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 2 Jeg gaaer bort ad al Jordens Vei; saa vær frimodig og vær en Mand.

  • 1 Der David var gammel og mæt af Dage, da gjorde han Salomo, sin Søn, til Konge over Israel.

  • 17 Og David bød alle Israels Fyrster at hjælpe Salomo, hans Søn, (sigende:)

  • 28 Og han døde i en god Alder, mæt af Dage, Rigdom og Ære, og Salomo, hans Søn, blev Konge i hans Sted.

  • 78%

    5 Thi David sagde: Salomo, min Søn, er en ung (Mand) og blødhjertig, og Huset, som skal bygges Herren, skal være overmaade stort, til Navn, og til Priis for alle Lande; Kjære, jeg vil berede (Forraad) for ham; saa beredte David i Mangfoldighed (Forraad) før sin Død.

    6 Da kaldte han ad Salomo, sin Søn, og bød ham at bygge Herrens, Israels Guds, Huus.

    7 Og David sagde til Salomo: Min Søn! hvad mig (angaaer), da var det i mit Hjerte at bygge Herrens min Guds Navn et Huus.

  • 75%

    11 Da talede Nathan til Bathseba, Salomos Moder, sigende: Har du ikke hørt, at Adonja, Hagiths Søn, er bleven Konge, og vor Herre David veed det ikke?

    12 Saa gak nu, Kjære, jeg vil give dig et Raad, at du skal redde dit Liv og din Søns Salomos Liv.

    13 Gak og kom ind til Kong David, og du skal sige til ham: Du, min Herre Konge, har du ikke svoret din Tjenesteqvinde og sagt: Din Søn Salomo skal være Konge efter mig, og han skal sidde paa min Throne? hvorfor er da Andonja bleven Konge?

  • 20 Og David sagde til sin Søn Salomo: Vær frimodig og stærk, og gjør det, frygt ikke og ræddes ikke; thi Gud Herren, min Gud, skal være med dig, han skal ikke overgive dig og ei forlade dig, indtil du haver fuldkommet al Gjerningen til Tjenesten i Herrens Huus.

  • 73%

    1 Og Salomo, Davids Søn, bekræftede sig i sit Rige, og Herren, hans Gud, var med ham og gjorde ham overmaade stor.

    2 Og Salomo gav Befaling til al Israel, til Fyrsterne over Tusinde og Hundrede og til Dommerne og til alle Fyrsterne for al Israel, de øverste Fædre.

  • 1 Fremdeles sagde Kong David til al Forsamlingen: Salomo, den eneste af mine Sønner, som Gud haver udvalgt, er en ung Mand og blødhjertig, men Gjerningen er stor; thi det Slot er ikke for et Menneske, men for den Herre Gud.

  • 73%

    20 Men du, min Herre Konge, al Israels Øine (see) paa dig, at du skal give dem tilkjende, hvo der skal sidde paa min Herre Kongens Throne efter ham.

    21 Ellers skeer det, naar min Herre Kongen ligger med sine Fædre, at jeg, jeg og min Søn Salomo maae være Syndere.

  • 30 ligesom jeg har svoret dig ved Herren, Israels Gud, og sagt, at Salomo, din Søn, skal være Konge efter mig, og han skal sidde paa min Throne i mit Sted, saaledes vil jeg gjøre i denne Dag.

  • 72%

    32 Og Kong David sagde: Kalder mig Zadok, Præsten, og Nathan, Propheten, og Benaja, Jojadas Søn; og de kom ind for Kongens Ansigt.

    33 Da sagde Kongen til dem: Tager med eder eders Herres Tjenere, og lader min Søn Salomo ride paa den Muulæselinde, som hører mig til, og fører ham ned til Gihon.

  • 8 Og Salomo sagde til Gud: Du, du haver gjort stor Miskundhed imod David, min Fader, og gjort mig til Konge i hans Sted.

  • 31 Og Salomo laae med sine Fædre, og de begrove ham i Davids, hans Faders, Stad, og Rhoboam, hans Søn, blev Konge i hans Sted.

  • 72%

    23 Og Kong Salomo svoer ved Herren og sagde: Gud gjøre mig saa og lægge saa dertil! Adonja skal have talet det Ord imod sit Liv.

    24 Og nu, (saa vist som) Herren lever, som har stadfæstet mig og ladet mig sidde paa min Faders Davids Throne, og som har gjort mig et Huus, saasom han sagde, — Adonja skal dødes idag.

    25 Og Kong Salomo sendte ved Benajas, Jojadas Søns, Haand; og han faldt an paa ham, og han døde.

  • 35 Og drager op efter ham, saa skal han komme og sidde paa min Throne, og han skal være Konge i mit Sted; thi jeg haver budet ham at være en Fyrste over Israel og over Juda.

  • 2 Derfor sendte Salomo til Hiram og lod sige:

  • 1 Og disse ere de sidste Davids Ord: Saa sagde David, Isai Søn, og saa sagde den Mand, som er høit opreist, Jakobs Guds Salvede, og liflig i Israels Psalmer:

  • 43 Og Salomo laae med sine Fædre og blev begraven i Davids, sin Faders, Stad; og Rhoboam, hans Søn, blev Konge i hans Sted.

  • 10 Saa laae David med sine Fædre og blev begraven i Davids Stad.

  • 71%

    45 Men Kong Salomo er velsignet, og Davids Throne skal være stadfæstet for Herrens Ansigt indtil evig (Tid).

    46 Saa bød Kongen Benaja, Jojadas Søn, og han gik ud og faldt an paa ham, og han døde; og Riget blev stadfæstet ved Salomos Haand.

  • 11 Og Herrens Ord skede til Salomo, og sagde:

  • 12 Og Salomo sad paa sin Faders Davids Throne, og hans Rige blev saare stadfæstet.

  • 1 Salomos, Davids Søns, Israels Konges, Ordsprog,

  • 14 Og dersom du vandrer i mine Veie, at holde mine Skikke og mine Bud, saasom David, din Fader, haver vandret, da vil jeg forlænge dine Dage.

  • 19 Og giv min Søn Salomo et retskaffent Hjerte til at holde dine Bud, dine Vidnesbyrd og dine Skikke, og til at gjøre det alt og at bygge det Slot, som jeg haver beredt.

  • 1 Og Salomo sagde, at han vilde bygge Herrens Navn et Huus og sit Rige et Huus.

  • 24 Og alle Fyrsterne og de Vældige, ja ogsaa alle Kong Davids Sønner, de gave Haanden (derpaa, at de vilde være) under Kong Salomo.

  • 17 Og hun sagde til ham: Min Herre! du, du har svoret din Tjenesteqvinde ved Herren din Gud, (sigende:) Din Søn Salomo skal blive Konge efter mig, og han skal sidde paa min Throne.

  • 42 Og Kongen sendte hen og lod kalde Simei, og sagde til ham: Har jeg ikke besvoret dig ved Herren, og vidnet for dig og sagt: Paa hvilken Dag du gaaer ud og gaaer hid eller did, skal du vist vide, at du skal visseligen døe? og du sagde til mig: Det Ord er godt, som jeg har hørt.

  • 5 Og af alle, mine Sønner, — thi Herren haver givet mig mange Sønner — haver han udvalgt Salomo, min Søn, til at sidde paa Herrens Riges Throne over Israel.

  • 11 Nu, min Søn, Herren skal være med dig, og du skal blive lyksalig og bygge Herren din Gud et Huus, saasom han talede om dig.

  • 37 Saasom Herren haver været med min Herre Kongen, saa være han med Salomo, og gjøre hans Throne større end min Herres, Kong Davids, Throne!

  • 8 Saa adlyd nu min Røst, min Søn! eftersom jeg befaler dig.

  • 30 tilligemed alt hans Rige og hans Vælde og Tiderne, som forløbe over ham og over Israel og over alle Rigerne i Landene.

  • 14 Da sagde han: Jeg har et Ord til dig; og hun sagde: Tal!

  • 11 Og det skal skee, naar dine Dage ere opfyldte, og du gaaer (herfra) med dine Fædre, da vil jeg opreise din Sæd efter dig, som skal være af dine Sønner, og jeg vil stadfæste hans Rige.

  • 27 Mon denne Sag skulde være skeet af min Herre Kongen? og du lod din Tjener ikke vide, hvo der skal sidde paa min Herre Kongens Throne efter ham?

  • 46 Dertilmed sidder og Salomo paa den kongelige Throne.

  • 15 Og David kaldte ad en af de unge Karle og sagde: Kom frem, fald an paa ham; og han slog ham, at han døde.