2 Samuelsbok 23:1

Original Norsk Bibel 1866

Og disse ere de sidste Davids Ord: Saa sagde David, Isai Søn, og saa sagde den Mand, som er høit opreist, Jakobs Guds Salvede, og liflig i Israels Psalmer:

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 1 Sam 16:12-13 : 12 Da sendte han hen og lod føre ham frem, og han var rødagtig med deilige Øine og skjøn af Udseende; da sagde Herren: Staa op, salv ham, thi ham er det. 13 Saa tog Samuel Oliehornet og salvede ham midt iblandt hans Brødre, og Herrens Aand kom heftig over David fra den samme Dag og fremdeles; derefter gjorde Samuel sig rede og gik til Rama.
  • 2 Sam 7:8-9 : 8 Men nu skal du sige saaledes til min Tjener David: Saaledes sagde den Herre Zebaoth: Jeg, jeg tog dig fra Faarestien bag efter Faarene til at være en Fyrste over mit Folk, over Israel. 9 Og jeg haver været med dig, ihvor du haver gaaet, og haver udryddet alle dine Fjender fra dit Ansigt og gjort dig et stort Navn som de Stores Navn, som ere paa Jorden.
  • Sal 78:70-71 : 70 Og han udvalgte David, sin Tjener, og tog ham fra Faarestierne. 71 Fra at gaae efter Faarene, som vare med Lam, lod han ham komme til at føde Jakob, sit Folk, og Israel, sin Arv.
  • Sal 89:20 : 20 Da talede du til din Hellige i et Syn og sagde: Jeg haver sat en Hjælp ved en Kjæmpe, jeg haver ophøiet en Udvalgt af Folket.
  • Luk 24:44 : 44 Men han sagde til dem: Disse ere de Ord, som jeg sagde til eder, der jeg endnu var hos eder, at de Ting bør alle sammen at fuldkommes, som ere skrevne i Mose Lov og Propheterne og Psalmerne om mig.
  • Jak 5:13 : 13 Lider Nogen iblandt eder Ondt, han bede; er Nogen vel tilmode, han synge.
  • 2 Pet 1:13-15 : 13 Men jeg agter det ret at vække eder ved Paamindelse, saalænge jeg er i dette Paulun, 14 da jeg veed, at mit Pauluns Aflæggelse er snart forhaanden, ligesom og vor Herre Jesus Christus haver aabenbaret mig. 15 Jeg vil og gjøre mig Flid for, at I efter min Bortgang altid kunne have, hvad der kan kalde eder dette i Erindring.
  • Ef 5:19-20 : 19 og taler hverandre til med Psalmer og Lovsange og aandelige Viser, og synger og leger for Herren i Eders Hjerter; 20 og siger altid Gud og Faderen Tak for alle Ting i vor Herres Jesu Christi Navn;
  • Kol 3:16 : 16 Lader Christi Ord boe rigeligen iblandt eder i al Viisdom, saa I lære og paaminde hverandre med Psalmer og Lovsange og aandelige Viser, idet I synge yndigen i eders Hjerter for Herren.
  • Amos 6:5 : 5 som gjøre Melodier efter Psalternes Lyd, og optænke sig Instrumenter til Sang, som David,
  • Luk 20:42 : 42 og David selv siger (dog) i Psalmernes Bog: Herren sagde til min Herre: Sæt dig hos min høire Haand,
  • 1 Krøn 16:4-5 : 4 Og han satte (nogle) af Leviterne for Herrens Ark til Tjenere og til at paaminde og at takke og at love Herren, Israels Gud. 5 Asaph var den Ypperste, og den Anden efter ham Sacharia; Jeiel og Semiramoth og Jehiel og Mathithja og Eliab og Benaja og Obed-Edom og Jeiel (lode sig høre) med Psalteres Instrumenter og med Harper, og Asaph lod sig høre med Cymbler,
  • 1 Krøn 16:7 : 7 Paa den samme Dag, da gav David først (denne Psalme) til at takke Herren ved Asaphs og hans Brødres Tjeneste:
  • 1 Krøn 16:9 : 9 Synger for ham, synger Psalmer for ham, taler frit om alle hans underlige Gjerninger.
  • Sal 2:6 : 6 Jeg, jeg haver dog salvet min Konge over Zion, mit hellige Bjerg.
  • Sal 72:20 : 20 Davids, Isai Søns, Bønner have en Ende.
  • 1 Mos 49:1 : 1 Og Jakob kaldte ad sine Sønner og sagde: Samler eder, og jeg vil forkynde eder, hvad eder skal vederfares i de sidste Dage.
  • 5 Mos 33:1 : 1 Og denne er den Velsignelse, med hvilken Mose, den Guds Mand, velsignede Israels Børn, førend han døde.
  • Jos 23:1-9 : 1 Og det skede efter mange Aar, efterat Herren havde skaffet Israel Rolighed for alle deres Fjender trindt omkring, og Josva var gammel, var kommen tilaars, 2 da kaldte Josva ad al Israel, ad dets Ældste og dets Øverster og dets Dommere og dets Fogeder, og han sagde til dem: Jeg er gammel, jeg er kommen tilaars. 3 Og I, I have seet alt, hvad Herren, eders Gud har gjort ved alle disse Folk for eders Ansigt; thi Herren eders Gud, han er den, som har stredet for eder. 4 Seer, jeg har ladet tilfalde eder (ved Lod) disse Folk, som ere overblevne, til Arv for eders Stammer, fra Jordanen, og alle Folkene, som jeg har udryddet, og til det store Hav mod Solens Nedgang. 5 Og Herren eders Gud, han skal udstøde dem fra eders Ansigt, og han skal fordrive dem fra at være for eders Ansigt; og I skulle eie deres Land, saasom Herren eders Gud har tilsagt eder. 6 Saa værer saare frimodige til at holde og at gjøre alt det, som er skrevet i Mose Lovbog, at I ikke vige derfra til høire eller venstre Side; 7 at I ikke komme iblandt disse Folk, disse, som ere tilovers hos eder, og I ikke ihukomme eller sværge ved deres Guders Navn, og ikke tjene dem og ikke tilbede for dem. 8 Men I skulle hænge fast ved Herren eders Gud, saasom I have gjort indtil denne Dag. 9 Thi Herren haver fordrevet store og stærke Folk fra eders Ansigt; og (hvad) eder (er anlangende), har Ingen bestaaet for eders Ansigt indtil denne Dag. 10 Een Mand af eder skal forfølge Tusinde; thi Herren eders Gud, han er den, som strider for eder, saasom han har tilsagt eder. 11 Derfor tager saare flittigen vare paa eders Sjæle, at elske Herren eders Gud. 12 Thi dersom I vende tilbage og hænge ved disse øvrige Hedninger, (ja) disse, som ere tilovers hos eder, og I gjøre Svogerskab med dem, og I komme iblandt dem, og de iblandt eder, 13 da skulle I visseligen vide, at Herren eders Gud skal ikke ydermere fordrive disse Folk fra at være for eders Ansigt; men de skulle blive eder til en Strikke og til en Snare, og til en Svøbe paa eders Sider, og til Braadde i eders Øine, indtil I omkomme af dette gode Land, som Herren eders Gud har givet eder. 14 Og see, jeg gaaer idag al Verdens Vei; og I skulle vide i eders ganske Hjerte og i eders ganske Sjæl, at ikke eet Ord er faldet af alle de gode Ord, som Herren eders Gud har talet over eder, at de jo alle ere komne for eder; der faldt ikke eet Ord af dem. 15 Og det skal skee, at ligesom alt det gode Ord er kommet over eder, som Herren eders Gud har talet til eder, saaledes skal Herren lade alt det onde Ord komme over eder, indtil han ødelægger eder af dette gode Land, som Herren eders Gud gav eder. 16 Naar I overtræde Herrens eders Guds Pagt, som han bød eder, og gaae og tjene andre Guder, og tilbede for dem, da skal Herrens Vrede optændes imod eder, og I skulle snart omkomme af det gode Land, som han har givet eder.
  • 1 Sam 2:10 : 10 De, som trætte med Herren, skulle forskrækkes, han skal lade tordne i Himmelen over dem, Herren skal dømme Jordens Ender, og han skal give sin Konge Styrke og ophøie sin Salvedes Horn.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 76%

    2Herrens Aand talede ved mig, og hans Tale skede ved min Tunge.

    3Israels Gud sagde, til mig talede Israels Klippe: Der skal være En, som hersker iblandt Menneskene, en Retfærdig, (ja) En, som hersker i Guds Frygt,

  • 75%

    19Og lovet være hans Æres Navn evindelig, og al Jorden skal fyldes med hans Ære. Amen, ja, Amen.

    20Davids, Isai Søns, Bønner have en Ende.

  • 74%

    1Og David talede Ordene af denne Sang for Herren paa den Dag, Herren havde friet ham af alle hans Fjenders Haand og af Sauls Haand.

    2Og han sagde: Herren er min Klippe og min Befæstning og den, som befrier mig.

  • 28Og han døde i en god Alder, mæt af Dage, Rigdom og Ære, og Salomo, hans Søn, blev Konge i hans Sted.

    29Men Kong Davids Gjerninger, de første og sidste, see, de ere skrevne iblandt Samuels, den Seers, Handeler, og iblandt Nathans, Prophetens, Handeler, og iblandt Gads, den Seers, Handeler,

    30tilligemed alt hans Rige og hans Vælde og Tiderne, som forløbe over ham og over Israel og over alle Rigerne i Landene.

  • 1Der David var gammel og mæt af Dage, da gjorde han Salomo, sin Søn, til Konge over Israel.

  • 26Saa var David, Isai Søn, Konge, over al Israel.

  • 1Og der Davids Dage kom nær til, at han skulde døe, da bød han sin Søn Salomo og sagde:

  • 16Men Herren skal være Dommer og dømme imellem mig og imellem dig, og han skal see og udføre min Sag, og frie mig fra din Haand.

  • 71%

    14Og David sagde til ham: Hvorledes frygtede du ikke at udrække din Haand til at fordærve Herrens Salvede?

    15Og David kaldte ad en af de unge Karle og sagde: Kom frem, fald an paa ham; og han slog ham, at han døde.

    16Og David sagde til ham: Dit Blod være over dit Hoved; thi din Mund svarede imod dig og sagde: Jeg, jeg har dræbt Herrens Salvede.

    17Og David klagede dette Klagemaal over Saul og over Jonathan, hans Søn;

  • 10Og David lovede Herren for den ganske Forsamlings Øine, og David sagde: Lovet være du, Herre, Israels, vor Faders, Gud, fra Evighed og til Evighed!

  • 15Og han sagde: Lovet være Herren, Israels Gud, som talede med sin Mund til David, min Fader, og opfyldte det med sin Haand og sagde:

  • 25Thi David havde sagt: Herren, Israels Gud, haver skaffet sit Folk Rolighed, og det skal boe i Jerusalem Indtil evig (Tid).

  • 51som beviser sin Konge store Saligheder og gjør Miskundhed imod sin Salvede, mod David og mod hans Sæd evindeligen.

  • 17Og David bød alle Israels Fyrster at hjælpe Salomo, hans Søn, (sigende:)

  • 22Og der han havde taget ham bort, opreiste han dem David til Konge, om hvilken han og vidnede og sagde: Jeg haver fundet David, Isai (Søn), en Mand efter mit Hjerte, som skal gjøre al min Villie.

  • 9Men David stod op derefter og gik ud af Hulen, og raabte efter Saul og sagde: Min Herre Konge! da saae Saul sig tilbage, og David bøiede sit Ansigt til Jorden og nedbøiede sig.

  • 29I Mænd, Brødre! lader mig tale frimodigen til eder om Patriarchen David, at han baade er død og begraven, og hans Grav er hos os indtil denne Dag.

  • 3Og alle Israels Ældste kom til Kongen i Hebron, og David gjorde en Pagt med dem i Hebron for Herrens Ansigt, og de salvede David til Konge over Israel efter Herrens Ord ved Samuels Tjeneste.

  • 20Da talede du til din Hellige i et Syn og sagde: Jeg haver sat en Hjælp ved en Kjæmpe, jeg haver ophøiet en Udvalgt af Folket.

  • 34Men at han haver opreist ham fra de Døde, der ingenlunde skal vende tilbage til Forraadnelse, derom haver han saaledes sagt: Jeg vil holde eder de hellige (Løfter) til David, de trofaste.

  • 4Og han sagde: Lovet være Herren, Israels Gud, som talede med sin Mund til David, min Fader, og opfyldte det med sine Hænder og sagde:

  • 18Saa gjører det nu; thi Herren sagde til David, sigende: Jeg vil frelse Israel, mit Folk, ved Davids, min Tjeners, Haand af Philisternes Haand og af alle deres Fjenders Haand.

  • 12Men David var den ephrathitiske Mands Søn fra Bethlehem i Juda, hvis Navn var Isai, og denne havde otte Sønner; og Manden var gammel i Sauls Dage (og) kommen (tilaars) iblandt Mændene.

  • 7Da sagde Nathan til David: Du er Manden; saa sagde Herren, Israels Gud: Jeg, jeg salvede dig til Konge over Israel, og jeg udfriede dig af Sauls Haand,

  • 68%

    1En Sang paa Trapperne. Herre! kom David ihu og alle hans Elendigheder,

    2som svoer Herren, som lovede Jakobs Mægtige, (sigende:)

  • 50Derfor vil jeg bekjende dig, Herre! iblandt Hedningerne og lovsynge dit Navn,

  • 32Og Kong David sagde: Kalder mig Zadok, Præsten, og Nathan, Propheten, og Benaja, Jojadas Søn; og de kom ind for Kongens Ansigt.

  • 20Siden sagde David til den ganske Forsamling: Kjære, lover Herren eders Gud! og al Forsamlingen lovede Herren, deres Fædres Gud, og neiede sig og bøiede sig ned for Herren og for Kongen.

  • 26Og nu, Israels Gud! Kjære, lad dit Ord være sandt, som du talede til din Tjener David, min Fader.

  • 12Og David fornam, at Herren havde stadfæstet ham til Konge over Israel, og at han havde ophøiet hans Rige for hans Folks Israels Skyld.

  • 1Og David sagde: Her skal den Herre Guds Huus være, og her skal Israels Brændoffers Alter være.

  • 10Fremdeles sagde David: (Saa vist som) Herren lever, uden saa er, at Herren slaaer ham, eller hans Dag kommer, at han døer, eller han drager ned i Krigen og omkommer,

  • 15Efter alle disse Ord og efter alt dette Syn, saaledes talede Nathan til Kong David.

  • 58Og Saul sagde til ham: Hvis Søn er du, unge Karl? og David sagde: (Jeg er) Isai, den Bethlehemiters, din Tjeners, Søn.

  • 27Thi efter Davids de sidste Ord vare disse Tallet af Levi Børn fra tyve Aar gamle og derover,

  • 23Og nu, Herre! det Ord, som du talede over din Tjener og over hans Huus, blive bestandigt evindeligen, og gjør, saasom du haver talet.

  • 17Da kjendte Saul Davids Røst og sagde: Er denne din Røst, min Søn David? og David sagde: Det er min Røst, min Herre Konge.

  • 17Efter alle disse Ord og efter alt dette Syn, saaledes talede Nathan til David.

  • 7Saa skal du nu sige saaledes til min Tjener, til David: Saa sagde den Herre Zebaoth: Jeg, jeg tog dig fra Faarestien, fra (at være) bag efter Faarene, at du skulde være en Fyrste over mit Folk Israel.

  • 3Og alle de Ældste af Israel kom til Kongen i Hebron, og Kong David gjorde en Pagt med dem i Hebron for Herrens Ansigt, og de salvede David til Konge over Israel.

  • 52med hvilken dine Fjender have bespottet, Herre! med hvilken de have bespottet din Salvedes Fodspor.