1 Kongebok 8:15

Original Norsk Bibel 1866

Og han sagde: Lovet være Herren, Israels Gud, som talede med sin Mund til David, min Fader, og opfyldte det med sin Haand og sagde:

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Luk 1:68 : 68 Lovet være Herren, Israels Gud! at han haver besøgt og forløst sit Folk,
  • 1 Krøn 29:10 : 10 Og David lovede Herren for den ganske Forsamlings Øine, og David sagde: Lovet være du, Herre, Israels, vor Faders, Gud, fra Evighed og til Evighed!
  • 1 Krøn 29:20 : 20 Siden sagde David til den ganske Forsamling: Kjære, lover Herren eders Gud! og al Forsamlingen lovede Herren, deres Fædres Gud, og neiede sig og bøiede sig ned for Herren og for Kongen.
  • Neh 9:5 : 5 Og de Leviter, Jesua og Kadmiel, Bani, Hasabneja, Serebja, Hodija, Sebanja, Pethahja, sagde: Staaer op, lover Herren eders Gud fra evig (Tid) indtil evig (Tid), og man skal love din Herligheds Navn, som er ophøiet over al Velsignelse og Lov.
  • Sal 41:13 : 13 Og mig (anlangende), du opholder mig for min Oprigtigheds Skyld, og sætter mig for dit Ansigt evindelig.
  • Sal 72:18-19 : 18 Lovet være den Herre Gud, Israels Gud, han, som gjør alene underlige Ting! 19 Og lovet være hans Æres Navn evindelig, og al Jorden skal fyldes med hans Ære. Amen, ja, Amen.
  • Sal 115:18 : 18 Men vi, vi ville love Herren fra nu og indtil evig (Tid). Halleluja!
  • Sal 117:1-2 : 1 Lover Herren, alle Hedninger, priser ham, alle Folk! 2 Thi hans Miskundhed er mægtig over os, og Herrens Sandhed er evindelig. Halleluja!
  • Sal 138:2 : 2 Jeg vil tilbede (vendt) imod dit hellige Tempel, og takke dit Navn for din Miskundhed og for din Sandhed; thi du haver gjort dit Ord herligt over alt dit Navn.
  • Jes 1:20 : 20 Men dersom I vægre eder og ere gjenstridige, da skulle I fortæres af Sværd, thi Herrens Mund haver talet det.
  • Matt 24:35 : 35 Himmelen og Jorden skulle forgaae, men mine Ord skulle ingenlunde forgaae.
  • Luk 1:54-55 : 54 Han haver antaget sig sin Tjener Israel ved at ihukomme Barmhjertighed 55 — som han tilsagde vore Fædre — mod Abraham og hans Afkom til evig Tid.
  • 2 Krøn 6:4 : 4 Og han sagde: Lovet være Herren, Israels Gud, som talede med sin Mund til David, min Fader, og opfyldte det med sine Hænder og sagde:
  • 2 Krøn 20:26 : 26 Og paa den fjerde Dag forsamledes de i Lovs-Dalen, thi der lovede de Herren; deraf kaldte de samme Steds Navn Lovs-Dal indtil denne Dag.
  • Jos 21:45 : 45 Der faldt ikke et Ord af alle de gode Ord, som Herren havde talet til Israels Huus; det kom altsammen.
  • Jos 23:15-16 : 15 Og det skal skee, at ligesom alt det gode Ord er kommet over eder, som Herren eders Gud har talet til eder, saaledes skal Herren lade alt det onde Ord komme over eder, indtil han ødelægger eder af dette gode Land, som Herren eders Gud gav eder. 16 Naar I overtræde Herrens eders Guds Pagt, som han bød eder, og gaae og tjene andre Guder, og tilbede for dem, da skal Herrens Vrede optændes imod eder, og I skulle snart omkomme af det gode Land, som han har givet eder.
  • 2 Sam 7:5 : 5 Gak og siig til min Tjener, til David: Saaledes sagde Herren: Skulde du, du bygge mig et Huus, som jeg skulde boe udi?
  • 2 Sam 7:12-13 : 12 Naar dine Dage ere opfyldte, og du ligger med dine Fædre, da vil jeg opreise din Sæd efter dig, som skal udkomme af dit Liv, og jeg vil stadfæste hans Rige. 13 Han, han skal bygge mit Navn et Huus, og jeg vil stadfæste hans Riges Stol evindeligen.
  • 2 Sam 7:25 : 25 Og nu, Herre Gud! det Ord, som du talede over din Tjener og over hans Huus, det stadfæst evindeligen, og gjør, ligesom du har talet.
  • 2 Sam 7:28-29 : 28 Og nu, Herre, Herre! du er Gud, og dine Ord skulle blive Sandhed, og du har talet dette Gode til din Tjener. 29 Saa begynd nu og velsign din Tjeners Huus, at det maa blive evindeligen for dit Ansigt; thi du, Herre, Herre! du har talet det, og med din Velsignelse skal din Tjeners Huus velsignes i Evighed.
  • 1 Krøn 17:12 : 12 Han, han skal bygge mig et Huus, og jeg vil stadfæste hans Stol evindeligen.
  • Luk 1:70 : 70 saa som han talede ved sine hellige Propheters Mund, som have været fra fordums Tid,
  • Luk 1:72 : 72 (for) at gjøre Barmhjertighed mod vore Fædre og tænke paa sin hellige Pagt,
  • Ef 1:3 : 3 Lovet være Gud og vor Herres Jesu Christi Fader, som velsignede os med al aandelig Velsignelse i det Himmelske i Christo;
  • 1 Pet 1:3 : 3 Lovet være Gud og vor Herres Jesu Christi Fader, som efter sin store Barmhjertighed haver igjenfødt os til et levende Haab formedelst Jesu Christi Opstandelse fra de Døde,

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 93%

    3 Og Kongen vendte sit Ansigt og velsignede al Israels Menighed, og al Israels Menighed stod.

    4 Og han sagde: Lovet være Herren, Israels Gud, som talede med sin Mund til David, min Fader, og opfyldte det med sine Hænder og sagde:

  • 14 Og Kongen vendte sit Ansigt omkring og velsignede al Israels Forsamling, og al Israels Forsamling stod.

  • 10 Og David lovede Herren for den ganske Forsamlings Øine, og David sagde: Lovet være du, Herre, Israels, vor Faders, Gud, fra Evighed og til Evighed!

  • 81%

    24 du, som haver holdt din Tjener David, min Fader, det, som du haver tilsagt ham; du haver talet det med din Mund og opfyldt det med din Haand, som (det sees) paa denne Dag.

    25 Og nu, Herre, Israels Gud! hold (fremdeles) din Tjener David, min Fader, det, du haver tilsagt ham og sagt: Dig skal ikke fattes en Mand for mit Ansigt, som skal sidde paa Israels Throne; dog saa, at dine Børn bevare deres Vei, at vandre for mit Ansigt, saasom du haver vandret for mit Ansigt.

    26 Og nu, Israels Gud! Kjære, lad dit Ord være sandt, som du talede til din Tjener David, min Fader.

  • 81%

    15 du, som haver holdt din Tjener David, min Fader, det, du talede til ham; thi du haver talet med din Mund og fuldkommet med din Haand, som (det sees) paa denne Dag.

    16 Og nu, Herre, Israels Gud! hold din Tjener David, min Fader, det, som du haver tilsagt ham og sagt: Dig skal ikke fattes en Mand for mit Ansigt, som skal sidde paa Israels Throne; dog saa, at dine Børn bevare deres Vei, at vandre i min Lov, saasom du haver vandret for mit Ansigt.

    17 Og nu, Herre, Israels Gud! lad dit Ord være sandt, som du talede til din Tjener, til David.

  • 20 Og Herren har stadfæstet sit Ord, som han talede; thi jeg er opstanden i Davids, min Faders, Sted, og sidder paa Israels Throne, saasom Herren talede, og haver bygget Herrens, Israels Guds, Navn det Huus.

  • 78%

    55 Og han stod og velsignede al Israels Forsamling med høi Røst og sagde:

    56 Lovet være Herren, som haver givet sit Folk Israel Rolighed efter alt det, som han haver talet; der faldt ikke eet Ord af alt hans det gode Ord, som han talede formedelst Mose, sin Tjener.

  • 78%

    16 Fra den Dag, da jeg udførte mit Folk Israel af Ægypten, har jeg ikke udvalgt en Stad af alle Israels Stammer, at man skulde bygge et Huus, at mit Navn skulde der være; men jeg udvalgte David, at han skulde være over mit Folk Israel.

    17 Og det var i min Faders Davids Hjerte at bygge Herrens, Israels Guds, Navn et Huus.

    18 Men Herren sagde til David, min Fader: Fordi at det haver været i dit Hjerte at bygge mit Navn et Huus, gjorde du vel (deri), at det var i dit Hjerte.

  • 48 Ja Kongen sagde ogsaa saaledes: Lovet være Herren, Israels Gud, som haver givet idag den, som sidder paa min Throne, saa mine Øine see (det)!

  • 20 Siden sagde David til den ganske Forsamling: Kjære, lover Herren eders Gud! og al Forsamlingen lovede Herren, deres Fædres Gud, og neiede sig og bøiede sig ned for Herren og for Kongen.

  • 10 Og Herren haver stadfæstet sit Ord, som han talede; thi jeg er opstanden i Davids, min Faders, Sted og sidder paa Israels Throne, saasom Herren talede, og haver bygget Herrens, Israels Guds, Navn det Huus.

  • 10 Han, han skal bygge mit Navn et Huus, og han, han skal være mig en Søn, og jeg vil være ham en Fader, og jeg vil stadfæste hans Riges Throne over Israel til evig Tid.

    11 Nu, min Søn, Herren skal være med dig, og du skal blive lyksalig og bygge Herren din Gud et Huus, saasom han talede om dig.

  • 77%

    25 Og nu, Herre Gud! det Ord, som du talede over din Tjener og over hans Huus, det stadfæst evindeligen, og gjør, ligesom du har talet.

    26 Saa bliver dit Navn stort til evig (Tid), at man skal sige: Herren Zebaoth er Gud over Israel, og Davids, din Tjeners, Huus skal blive fast for dit Ansigt.

    27 Thi du, Herre Zebaoth, Israels Gud! du haver aabenbaret for din Tjeners Øre og sagt: Jeg vil bygge dig et Huus; derfor har din Tjener fundet sit Hjerte til at bede denne Bøn til dig.

  • 77%

    7 Og det var i min Faders Davids Hjerte at bygge Herrens, Israels Guds, Navn et Huus.

    8 Men Herren sagde til David, min Fader: Fordi det haver været i dit Hjerte at bygge mit Navn et Huus, da gjorde du vel (deri), at det var i dit Hjerte.

  • 5 Og see, jeg tænker at bygge Herrens min Guds Navn et Huus, saasom Herren talede til min Fader David og sagde: Din Søn, som jeg vil sætte i dit Sted paa, din Throne, han, han skal bygge mit Navn Huset.

  • 12 Og David fornam, at Herren havde stadfæstet ham til Konge over Israel, og at han havde ophøiet hans Rige for hans Folks Israels Skyld.

  • 8 Men nu skal du sige saaledes til min Tjener David: Saaledes sagde den Herre Zebaoth: Jeg, jeg tog dig fra Faarestien bag efter Faarene til at være en Fyrste over mit Folk, over Israel.

  • 7 Saa skal du nu sige saaledes til min Tjener, til David: Saa sagde den Herre Zebaoth: Jeg, jeg tog dig fra Faarestien, fra (at være) bag efter Faarene, at du skulde være en Fyrste over mit Folk Israel.

  • 15 Efter alle disse Ord og efter alt dette Syn, saaledes talede Nathan til Kong David.

    16 Da kom Kong David og blev for Herrens Ansigt og sagde: Hvo er jeg, Herre Gud, og hvad er mit Huus, at du haver ført mig hidindtil?

  • 23 Og nu, Herre! det Ord, som du talede over din Tjener og over hans Huus, blive bestandigt evindeligen, og gjør, saasom du haver talet.

    24 Ja, det blive bestandigt, og dit Navn blive stort til evig (Tid), at man skal sige: Herren Zebaoth, Israels Gud, er Gud over Israel, og Davids, din Tjeners, Huus skal blive fast for dit Ansigt.

    25 Thi du, min Gud! du haver aabenbaret for din Tjeners Øre, at du vil bygge ham et Huus; derfor haver din Tjener fundet (sit Hjerte) til at bede for dit Ansigt.

  • 75%

    8 Og Salomo sagde til Gud: Du, du haver gjort stor Miskundhed imod David, min Fader, og gjort mig til Konge i hans Sted.

    9 Lad nu, Herre Gud! dit Ord til min Fader David blive sandt; thi du, du haver gjort mig til Konge over et Folk, (som er saa) talrigt som Støv paa Jorden.

  • 4 paa det Herren skal stadfæste sit Ord, som han talede over mig og sagde: Dersom dine Børn bevare deres Veie, at vandre for mit Ansigt i Sandhed af deres ganske Hjerte og af deres ganske Sjæl, da skal, sagde han, dig ikke fattes en Mand paa Israels Stol.

  • 9 Lovet være Herren din Gud, som havde Lyst til dig, at sætte dig paa Israels Throne; fordi Herren elsker Israel evindeligen, derfor satte han dig til Konge til at gjøre Ret og Retfærdighed.

  • 4 Nu haver Herren, Israels Gud, udvalgt mig af min Faders ganske Huus at være Konge over Israel evindeligen, thi han udvalgte Juda til en Fyrste, og i Judæ Huus min Faders Huus, og iblandt min Faders Sønner havde han Behagelighed, til mig, at gjøre (mig) til Konge over al Israel.

  • 7 Og David sagde til Salomo: Min Søn! hvad mig (angaaer), da var det i mit Hjerte at bygge Herrens min Guds Navn et Huus.

  • 1 Og David sagde: Her skal den Herre Guds Huus være, og her skal Israels Brændoffers Alter være.

  • 6 Og han haver sagt til mig: Din Søn Salomo, han skal bygge mit Huus og mine Forgaarde; thi jeg haver udvalgt mig ham til en Søn, og jeg vil være ham en Fader.

  • 2 Og David fornam, at Herren havde stadfæstet ham til Konge over Israel; thi hans Rige blev overmaade ophøiet for hans Folks Israels Skyld.

  • 32 Da sagde David til Abigail: Lovet være Herren, Israels Gud, som sendte dig paa denne Dag imod mig!

  • 45 Men Kong Salomo er velsignet, og Davids Throne skal være stadfæstet for Herrens Ansigt indtil evig (Tid).

  • 8 Lovet være Herren din Gud, som havde Lyst til dig, at sætte dig paa sin Throne til Konge for Herren din Gud! fordi din Gud elsker Israel, at befæste ham evindelig, derfor satte han dig til Konge over dem til at gjøre Ret og Retfærdighed.

  • 2 Og Kong David stod op paa sine Fødder og sagde: Hører mig, mine Brødre og mit Folk! jeg havde (besluttet) i mit Hjerte at bygge et Hvilehuus til Herrens Pagtes Ark og til vor Guds Fødders Skammel, og havde beredet Forraad til at bygge.

  • 18 Saa gjører det nu; thi Herren sagde til David, sigende: Jeg vil frelse Israel, mit Folk, ved Davids, min Tjeners, Haand af Philisternes Haand og af alle deres Fjenders Haand.

  • 38 Og det skal skee, dersom du hører alt det, jeg byder dig, og vandrer i mine Veie og gjør det, som ret er for mine Øine, at holde mine Skikke og mine Bud, saasom David, min Tjener, gjorde, da vil jeg være med dig og bygge dig et bestandigt Huus, saasom jeg byggede David, og give dig Israel.