2 Krønikebok 6:7
Og det var i min Faders Davids Hjerte at bygge Herrens, Israels Guds, Navn et Huus.
Og det var i min Faders Davids Hjerte at bygge Herrens, Israels Guds, Navn et Huus.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
15 Og han sagde: Lovet være Herren, Israels Gud, som talede med sin Mund til David, min Fader, og opfyldte det med sin Haand og sagde:
16 Fra den Dag, da jeg udførte mit Folk Israel af Ægypten, har jeg ikke udvalgt en Stad af alle Israels Stammer, at man skulde bygge et Huus, at mit Navn skulde der være; men jeg udvalgte David, at han skulde være over mit Folk Israel.
17 Og det var i min Faders Davids Hjerte at bygge Herrens, Israels Guds, Navn et Huus.
18 Men Herren sagde til David, min Fader: Fordi at det haver været i dit Hjerte at bygge mit Navn et Huus, gjorde du vel (deri), at det var i dit Hjerte.
19 Dog skal du, du ikke bygge det Huus, men din Søn, den, som udgaaer af dine Lænder, han, han skal bygge mit Navn det Huus.
20 Og Herren har stadfæstet sit Ord, som han talede; thi jeg er opstanden i Davids, min Faders, Sted, og sidder paa Israels Throne, saasom Herren talede, og haver bygget Herrens, Israels Guds, Navn det Huus.
8 Men Herren sagde til David, min Fader: Fordi det haver været i dit Hjerte at bygge mit Navn et Huus, da gjorde du vel (deri), at det var i dit Hjerte.
9 Dog skal du, du ikke bygge det Huus, men din Søn, den, som skal udgaae af dine Lænder, han skal bygge mit Navn det Huus.
10 Og Herren haver stadfæstet sit Ord, som han talede; thi jeg er opstanden i Davids, min Faders, Sted og sidder paa Israels Throne, saasom Herren talede, og haver bygget Herrens, Israels Guds, Navn det Huus.
11 Og jeg haver sat Arken der, hvorudi Herrens Pagt er, som han gjorde med Israels Børn.
5 Thi David sagde: Salomo, min Søn, er en ung (Mand) og blødhjertig, og Huset, som skal bygges Herren, skal være overmaade stort, til Navn, og til Priis for alle Lande; Kjære, jeg vil berede (Forraad) for ham; saa beredte David i Mangfoldighed (Forraad) før sin Død.
6 Da kaldte han ad Salomo, sin Søn, og bød ham at bygge Herrens, Israels Guds, Huus.
7 Og David sagde til Salomo: Min Søn! hvad mig (angaaer), da var det i mit Hjerte at bygge Herrens min Guds Navn et Huus.
8 Men Herrens Ord skede til mig og sagde: Du haver udøst meget Blod og ført store Krige; du skal ikke bygge mit Navn et Huus, fordi du udøste meget Blod paa Jorden for mit Ansigt.
5 Og see, jeg tænker at bygge Herrens min Guds Navn et Huus, saasom Herren talede til min Fader David og sagde: Din Søn, som jeg vil sætte i dit Sted paa, din Throne, han, han skal bygge mit Navn Huset.
2 Og Kong David stod op paa sine Fødder og sagde: Hører mig, mine Brødre og mit Folk! jeg havde (besluttet) i mit Hjerte at bygge et Hvilehuus til Herrens Pagtes Ark og til vor Guds Fødders Skammel, og havde beredet Forraad til at bygge.
3 Men Gud lod mig sige: Du skal ikke bygge mit Navn et Huus; thi du er en Krigsmand og haver udøst meget Blod.
4 Og han sagde: Lovet være Herren, Israels Gud, som talede med sin Mund til David, min Fader, og opfyldte det med sine Hænder og sagde:
5 Fra den Dag, da jeg udførte mit Folk af Ægypti Land, haver jeg ikke udvalgt en Stad af alle Israels Stammer, til at man skulde bygge et Huus, at mit Navn skulde der være, ikke heller haver jeg udvalgt nogen Mand at være en Fyrste over mit Folk Israel;
6 men jeg udvalgte Jerusalem, at mit Navn skulde være der, og jeg udvalgte David, at han skulde være over mit Folk Israel.
5 Gak og siig til min Tjener, til David: Saaledes sagde Herren: Skulde du, du bygge mig et Huus, som jeg skulde boe udi?
26 Saa bliver dit Navn stort til evig (Tid), at man skal sige: Herren Zebaoth er Gud over Israel, og Davids, din Tjeners, Huus skal blive fast for dit Ansigt.
27 Thi du, Herre Zebaoth, Israels Gud! du haver aabenbaret for din Tjeners Øre og sagt: Jeg vil bygge dig et Huus; derfor har din Tjener fundet sit Hjerte til at bede denne Bøn til dig.
1 Og David sagde: Her skal den Herre Guds Huus være, og her skal Israels Brændoffers Alter være.
2 Og David befoel at samle de Fremmede, som vare i Israels Land, og han beskikkede Huggere til at hugge Stene, (som skulde) hugges til at bygge Guds Huus.
16 Saa haver jeg nu udvalgt og helliget dette Huus, at mit Navn skal være der indtil evig (Tid), og mine Øine og mit Hjerte skulle være der alle Dage.
1 Og Salomo sagde, at han vilde bygge Herrens Navn et Huus og sit Rige et Huus.
6 Og han haver sagt til mig: Din Søn Salomo, han skal bygge mit Huus og mine Forgaarde; thi jeg haver udvalgt mig ham til en Søn, og jeg vil være ham en Fader.
3 Du, du veed, at min Fader David ikke kunde bygge Herrens sin Guds Navn et Huus for Krigens Skyld, med hvilken de omgave ham, indtil Herren gav dem under hans Fødders Saaler.
25 Thi du, min Gud! du haver aabenbaret for din Tjeners Øre, at du vil bygge ham et Huus; derfor haver din Tjener fundet (sit Hjerte) til at bede for dit Ansigt.
4 Gak, og du skal sige til David, min Tjener: Saa sagde Herren: Du, du skal ikke bygge mig det Huus til at boe udi;
2 Og jeg, jeg haver bygget dig en Boligs Huus, ja en Bolig, at du skulde boe der evindeligen.
10 Han, han skal bygge mit Navn et Huus, og han, han skal være mig en Søn, og jeg vil være ham en Fader, og jeg vil stadfæste hans Riges Throne over Israel til evig Tid.
11 Nu, min Søn, Herren skal være med dig, og du skal blive lyksalig og bygge Herren din Gud et Huus, saasom han talede om dig.
17 Og nu, Herre, Israels Gud! lad dit Ord være sandt, som du talede til din Tjener, til David.
18 Thi mon Gud skulde sandeligen boe hos Menneskene paa Jorden? see, Himlene og Himlenes Himle kunne ikke omfatte dig, hvor langt mindre dette Huus, som jeg haver bygget!
12 Han, han skal bygge mig et Huus, og jeg vil stadfæste hans Stol evindeligen.
6 I alle de (Steder), hvor jeg haver vandret i al Israel, haver jeg vel talet noget Ord med en af Israels Dommere, hvilken jeg haver befalet at føde mit Folk, og sagt: Hvorfor bygge I mig ikke et Huus af Cedertræer?
7 Ihvor jeg vandrede iblandt alle Israels Børn, haver jeg talet noget Ord med en af Israels Stammer, hvilken jeg haver befalet at føde mit Folk Israel, og sagt: Hvi bygge I mig ikke et Huus af Cedertræ?
13 Han, han skal bygge mit Navn et Huus, og jeg vil stadfæste hans Riges Stol evindeligen.
1 Fremdeles sagde Kong David til al Forsamlingen: Salomo, den eneste af mine Sønner, som Gud haver udvalgt, er en ung Mand og blødhjertig, men Gjerningen er stor; thi det Slot er ikke for et Menneske, men for den Herre Gud.
1 Og han gjorde sig Huse i Davids Stad, og beredte et Sted til Guds Ark, og udslog et Paulun til den.
47 Men Salomon byggede ham et Huus.
26 Og nu, Israels Gud! Kjære, lad dit Ord være sandt, som du talede til din Tjener David, min Fader.
27 Thi mon Gud skulde sandeligen boe paa Jorden? see, Himlene og Himlenes Himle kunne ikke omfatte dig, langt mindre dette Huus, som jeg haver bygget.
1 Og Salomo begyndte at bygge Herrens Huus i Jerusalem paa Moria Bjerg, hvor han aabenbaredes for David, hans Fader, paa det Sted, som David havde beredt i Ornans, den Jebusiters, Lade.
10 See nu til, thi Herren haver udvalgt dig til at bygge et Huus til en Helligdom; vær frimodig og gjør det.
12 (Anlangende) dette Huus, som du bygger, dersom du vandrer i mine Skikke og gjør efter mine Rette og holder alle mine Bud til at vandre i dem, saa vil jeg stadfæste mit Ord med dig, som jeg talede til David, din Fader.
7 Og han satte Lundens udskaarne Billede, som han havde gjort, i det Huus, om hvilket Herren havde sagt til David og til hans Søn Salomo: I dette Huus og i Jerusalem, som jeg udvalgte af alle Israels Stammer, vil jeg sætte mit Navn evindeligen.
13 Jeg haver jo bygget dig en Boligs Huus, en fast Bolig, at du skal boe (derudi) i Evighederne.