1 Krønikebok 29:28

Original Norsk Bibel 1866

Og han døde i en god Alder, mæt af Dage, Rigdom og Ære, og Salomo, hans Søn, blev Konge i hans Sted.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 1 Mos 15:15 : 15 Men du skal fare til dine Fædre med Fred, du skal blive begraven i en god Alderdom.
  • 1 Krøn 23:1 : 1 Der David var gammel og mæt af Dage, da gjorde han Salomo, sin Søn, til Konge over Israel.
  • Job 5:26 : 26 Du skal komme til Graven i Alderdom, ligesom et Neg optages i sin Tid.
  • Apg 13:36 : 36 Thi David, der han havde i sin Livstid tjent Guds Raadslutning, sov hen og blev henlagt til sine Fædre, og saae Forraadnelse;
  • 1 Mos 25:8 : 8 Og Abraham opgav Aanden og døde i en god Alderdom, gammel og mæt, og blev samlet til sine Folk.
  • 1 Mos 35:29 : 29 Og Isak opgav Aanden og døde, og blev samlet til sine Folk, gammel og mæt af Dage; og Esau og Jakob, hans Sønner, begrove ham.
  • Ordsp 16:31 : 31 Graae Haar ere en deilig Krone, (naar) de findes paa Retfærdigheds Vei.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 1 Der David var gammel og mæt af Dage, da gjorde han Salomo, sin Søn, til Konge over Israel.

  • 29 Men Kong Davids Gjerninger, de første og sidste, see, de ere skrevne iblandt Samuels, den Seers, Handeler, og iblandt Nathans, Prophetens, Handeler, og iblandt Gads, den Seers, Handeler,

    30 tilligemed alt hans Rige og hans Vælde og Tiderne, som forløbe over ham og over Israel og over alle Rigerne i Landene.

  • 79%

    30 Og Salomo regjerede i Jerusalem over al Israel i fyrretyve Aar.

    31 Og Salomo laae med sine Fædre, og de begrove ham i Davids, hans Faders, Stad, og Rhoboam, hans Søn, blev Konge i hans Sted.

  • 78%

    1 Og der Davids Dage kom nær til, at han skulde døe, da bød han sin Søn Salomo og sagde:

    2 Jeg gaaer bort ad al Jordens Vei; saa vær frimodig og vær en Mand.

  • 78%

    42 Men Dagene, som Salomo var Konge i Jerusalem over al Israel, vare fyrretyve Aar.

    43 Og Salomo laae med sine Fædre og blev begraven i Davids, sin Faders, Stad; og Rhoboam, hans Søn, blev Konge i hans Sted.

  • 23 Saa sad Salomo paa Herrens Throne til at være Konge i sin Faders Davids Sted, og blev lykkelig, og al Israel var ham lydig.

    24 Og alle Fyrsterne og de Vældige, ja ogsaa alle Kong Davids Sønner, de gave Haanden (derpaa, at de vilde være) under Kong Salomo.

    25 Og Herren gjorde Salomo overmaade stor for al Israels Øine og gav ham kongelig Ære, som ingen Konge over Israel havde havt før ham.

    26 Saa var David, Isai Søn, Konge, over al Israel.

    27 Men Dagene, som han var Konge over Israel, vare fyrretyve Aar; i Hebron regjerede han syv Aar, og i Jerusalem regjerede han tre og tredive Aar.

  • 74%

    10 Saa laae David med sine Fædre og blev begraven i Davids Stad.

    11 Og de Dage, som David var Konge over Israel, vare fyrretyve Aar; han var Konge i Hebron syv Aar, og var Konge i Jerusalem tre og tredive Aar.

    12 Og Salomo sad paa sin Faders Davids Throne, og hans Rige blev saare stadfæstet.

  • 73%

    45 Men Kong Salomo er velsignet, og Davids Throne skal være stadfæstet for Herrens Ansigt indtil evig (Tid).

    46 Saa bød Kongen Benaja, Jojadas Søn, og han gik ud og faldt an paa ham, og han døde; og Riget blev stadfæstet ved Salomos Haand.

  • 5 Thi David sagde: Salomo, min Søn, er en ung (Mand) og blødhjertig, og Huset, som skal bygges Herren, skal være overmaade stort, til Navn, og til Priis for alle Lande; Kjære, jeg vil berede (Forraad) for ham; saa beredte David i Mangfoldighed (Forraad) før sin Død.

  • 20 Han var to og tredive Aar gammel, der han blev Konge, og regjerede otte Aar i Jerusalem, og han vandrede (saa), at Ingen (havde) Længsel efter ham, og de begrove ham i Davids Stad, men ikke iblandt Kongernes Grave.

  • 14 Og dersom du vandrer i mine Veie, at holde mine Skikke og mine Bud, saasom David, din Fader, haver vandret, da vil jeg forlænge dine Dage.

  • 25 Og Kong Salomo sendte ved Benajas, Jojadas Søns, Haand; og han faldt an paa ham, og han døde.

  • 1 Og Salomo, Davids Søn, bekræftede sig i sit Rige, og Herren, hans Gud, var med ham og gjorde ham overmaade stor.

  • 8 Og Salomo sagde til Gud: Du, du haver gjort stor Miskundhed imod David, min Fader, og gjort mig til Konge i hans Sted.

  • 72%

    4 David var tredive Aar gammel, der han blev Konge; han regjerede fyrretyve Aar.

    5 Han regjerede i Hebron over Juda syv Aar og sex Maaneder, og regjerede i Jerusalem tre og tredive Aar over al Israel og Juda.

  • 17 Og David bød alle Israels Fyrster at hjælpe Salomo, hans Søn, (sigende:)

  • 15 Og Jojada blev gammel og mæt af Dage og døde; han var hundrede og tredive Aar gammel, der han døde.

    16 Og de begrove ham i Davids Stad iblandt Kongerne, fordi han havde gjort Godt i Israel og mod Gud og hans Huus.

  • 11 Og det skal skee, naar dine Dage ere opfyldte, og du gaaer (herfra) med dine Fædre, da vil jeg opreise din Sæd efter dig, som skal være af dine Sønner, og jeg vil stadfæste hans Rige.

  • 16 Og Rhoboam laae med sine Fædre og blev begraven i Davids Stad, og Abia, hans Søn, blev Konge i hans Sted.

  • 71%

    46 Dertilmed sidder og Salomo paa den kongelige Throne.

    47 Og Kongens Tjenere kom ogsaa for at velsigne vor Herre, Kong David, og sagde: Din Gud gjøre Salomos Navn bedre end dit Navn, og gjøre hans Throne større end din Throne! og Kongen nedbøiede sig paa Sengen.

  • 37 Saa døde Kongen og blev ført til Samaria, og de begrove Kongen i Samaria.

  • 24 Og Asa laae med sine Fædre og blev begraven med sine Fædre i Davids, sin Faders, Stad; og Josaphat, hans Søn, blev Konge i hans Sted.

  • 6 Og Salomo sagde: Du, du haver gjort stor Miskundhed imod din Tjener David, min Fader, ligesom han vandrede for dit Ansigt i Sandhed og i Retfærdighed og i Hjertets Oprigtighed mod dig, og du har holdt ham denne store Miskundhed, og har givet ham en Søn, som sidder paa hans Throne, som (det sees) paa denne Dag.

  • 5 Og af alle, mine Sønner, — thi Herren haver givet mig mange Sønner — haver han udvalgt Salomo, min Søn, til at sidde paa Herrens Riges Throne over Israel.

  • 33 Og Ezechias laae med sine Fædre, og de begrove ham ovenfor Davids Børns Grave, og ganske Juda og Jerusalems Indbyggere gjorde ham Ære i hans Død; og hans Søn Manasse blev Konge i hans Sted.

  • 70%

    30 ligesom jeg har svoret dig ved Herren, Israels Gud, og sagt, at Salomo, din Søn, skal være Konge efter mig, og han skal sidde paa min Throne i mit Sted, saaledes vil jeg gjøre i denne Dag.

    31 Da neiede Bathseba med Ansigtet til Jorden og bøiede sig ned for Kongen, og hun sagde: Min Herre, Kong David, leve i Evighed!

  • 36 Thi David, der han havde i sin Livstid tjent Guds Raadslutning, sov hen og blev henlagt til sine Fædre, og saae Forraadnelse;

  • 28 See, jeg vil samle dig til dine Fædre, at du skal samles til din Grav med Fred, at dine Øine ikke skulle see paa al den Ulykke, som jeg vil lade komme over dette Sted og over dets Indbyggere; og de sagde Kongen det igjen.

  • 13 Og Asa laae med sine Fædre og døde i sit Riges eet og fyrretyvende Aar.

  • 35 Og drager op efter ham, saa skal han komme og sidde paa min Throne, og han skal være Konge i mit Sted; thi jeg haver budet ham at være en Fyrste over Israel og over Juda.

  • 20 Og David sagde til sin Søn Salomo: Vær frimodig og stærk, og gjør det, frygt ikke og ræddes ikke; thi Gud Herren, min Gud, skal være med dig, han skal ikke overgive dig og ei forlade dig, indtil du haver fuldkommet al Gjerningen til Tjenesten i Herrens Huus.

  • 20 Men du, min Herre Konge, al Israels Øine (see) paa dig, at du skal give dem tilkjende, hvo der skal sidde paa min Herre Kongens Throne efter ham.

  • 1 Og disse ere de sidste Davids Ord: Saa sagde David, Isai Søn, og saa sagde den Mand, som er høit opreist, Jakobs Guds Salvede, og liflig i Israels Psalmer:

  • 37 Saasom Herren haver været med min Herre Kongen, saa være han med Salomo, og gjøre hans Throne større end min Herres, Kong Davids, Throne!

  • 1 Fremdeles sagde Kong David til al Forsamlingen: Salomo, den eneste af mine Sønner, som Gud haver udvalgt, er en ung Mand og blødhjertig, men Gjerningen er stor; thi det Slot er ikke for et Menneske, men for den Herre Gud.