Apostlenes gjerninger 13:36

Original Norsk Bibel 1866

Thi David, der han havde i sin Livstid tjent Guds Raadslutning, sov hen og blev henlagt til sine Fædre, og saae Forraadnelse;

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 1 Kong 2:10 : 10 Saa laae David med sine Fædre og blev begraven i Davids Stad.
  • Apg 2:29 : 29 I Mænd, Brødre! lader mig tale frimodigen til eder om Patriarchen David, at han baade er død og begraven, og hans Grav er hos os indtil denne Dag.
  • Apg 13:22 : 22 Og der han havde taget ham bort, opreiste han dem David til Konge, om hvilken han og vidnede og sagde: Jeg haver fundet David, Isai (Søn), en Mand efter mit Hjerte, som skal gjøre al min Villie.
  • 2 Sam 7:12 : 12 Naar dine Dage ere opfyldte, og du ligger med dine Fædre, da vil jeg opreise din Sæd efter dig, som skal udkomme af dit Liv, og jeg vil stadfæste hans Rige.
  • 1 Mos 3:19 : 19 I dit Ansigts Sved skal du æde Brødet, indtil du bliver til Jord igjen, thi du er tagen deraf; thi du er Støv, og skal blive til Støv igjen.
  • Apg 20:27 : 27 Thi jeg haver ikke undladt, at jeg jo forkyndte eder alt Guds Raad.
  • 1 Kor 15:6 : 6 og at han blev seet af Kephas, derefter af de Tolv.
  • 1 Kor 15:18 : 18 saa ere og de fortabte, som ere hensovede i Christo.
  • 1 Kor 15:42-44 : 42 Saaledes er og de Dødes Opstandelse: det saaes i Forkrænkelighed, det opstaaer i Uforkrænkelighed; 43 det saaes i Vanære, det opstaaer i Herlighed; det saaes i Skrøbelighed, det opstaaer i Kraft; 44 der saaes et naturligt Legeme, der opstaaer et aandeligt Legeme. Der er et naturligt Legeme, og der er et aandeligt Legeme.
  • 1 Kor 15:53-54 : 53 Thi det bør dette Forkrænkelige at iføres Uforkrænkelighed, og dette Dødelige at iføres Udødelighed. 54 Men naar dette Forkrænkelige iføres Uforkrænkelighed, og dette Dødelige iføres Udødelighed, da opfyldes det Ord, som er skrevet: Døden er opslugt til Seier.
  • 1 Tess 4:13 : 13 Men jeg vil ikke, at I skulle være uvidende, Brødre! om de Hensovede, paa det I ikke skulle sørge, som de Andre, der ikke have Haab.
  • Apg 7:60 : 60 Men han faldt paa Knæ og raabte med høi Røst: Herre, tilregn dem ikke denne Synd! og som han dette sagde, sov han hen.
  • 1 Krøn 13:2-4 : 2 Og David sagde til al Israels Forsamling: Dersom det (synes) godt for eder, og det er af Herren vor Gud, saa lader os allevegne sende til vore Brødre, de Overblevne i alle Israels Lande, og med dem til Præsterne og Leviterne i Stæderne (og) deres Forstæder, at de blive forsamlede til os. 3 Og lader os føre vor Guds Ark omkring til os; thi vi søgte den ikke i Sauls Dage. 4 Da sagde den ganske Forsamling, at man skulde gjøre saa; thi den Ting syntes ret at være for alt Folkets Øine.
  • 1 Krøn 15:12-16 : 12 Og han sagde til dem: I ere Fædrenes Øverster iblandt Leviterne; helliger eder og eders Brødre, og fører Herrens, Israels Guds, Ark op (til det Sted), som jeg haver beredt til den. 13 Thi tilforn, fordi I ikke vare (tilstede), gjorde Herren vor Gud et Rift paa os, fordi vi ikke søgte ham, saasom ret var. 14 Saa helligede Præsterne og Leviterne sig til at opføre Herrens, Israels Guds, Ark. 15 Og Levi Børn opløftede Guds Ark, saasom Mose havde befalet efter Herrens Ord, paa deres Axler med Stængerne over dem. 16 Og David sagde til Leviternes Øverster, at de skulde stille deres Brødre, Sangerne, med Sangens Instrumenter, Psaltere og Harper og Cymbler, at lade sig høre, at opløfte Røsten med Glæde.
  • 1 Krøn 15:25-29 : 25 Saa skede det, at David og Israels Ældste og de Øverste over Tusinde gik hen til at ophente Herrens Pagtes Art af Obed-Edoms Huus med Glæde. 26 Og det skede, der Gud hjalp Leviterne, som bare Herrens Pagtes Ark, da offrede de syv Stude og syv Vædere. 27 Og David var klædt med en Kappe af kosteligt Linklæde, og alle Leviterne, som bare Arken, og Sangerne og Chenanja, Øverste for dem, som bare, (og) for Sangerne; og David havde en linned Livkjortel paa. 28 Saa førte al Israel Herrens Pagtes Ark op med Frydeskrig og med Trompetlyd og med Basuner og med Cymbler, (og) de lode sig høre med Psaltere og Harper. 29 Og det skede, der Herrens Pagtes Ark kom ind til Davids Stad, da saae Michal, Sauls Datter, ud af Vinduet, og hun saae Kong David springe og lege, og hun foragtede ham i sit Hjerte.
  • 1 Krøn 17:11 : 11 Og det skal skee, naar dine Dage ere opfyldte, og du gaaer (herfra) med dine Fædre, da vil jeg opreise din Sæd efter dig, som skal være af dine Sønner, og jeg vil stadfæste hans Rige.
  • 1 Krøn 18:14 : 14 Saa var David Konge over al Israel, og han gjorde Ret og Retfærdighed for alt sit Folk.
  • 1 Krøn 22:1-9 : 1 Og David sagde: Her skal den Herre Guds Huus være, og her skal Israels Brændoffers Alter være. 2 Og David befoel at samle de Fremmede, som vare i Israels Land, og han beskikkede Huggere til at hugge Stene, (som skulde) hugges til at bygge Guds Huus. 3 Og David lod tilrede Jern i Mangfoldighed til Søm, til Dørene i Portene og til at føie tilhobe med, og Kobber i Mangfoldighed, (saa at der var) ingen Vægt (derpaa), 4 og Cedertræ uden Tal; thi de Zidonier og Tyrier førte Cedertræ i Mangfoldighed til David. 5 Thi David sagde: Salomo, min Søn, er en ung (Mand) og blødhjertig, og Huset, som skal bygges Herren, skal være overmaade stort, til Navn, og til Priis for alle Lande; Kjære, jeg vil berede (Forraad) for ham; saa beredte David i Mangfoldighed (Forraad) før sin Død. 6 Da kaldte han ad Salomo, sin Søn, og bød ham at bygge Herrens, Israels Guds, Huus. 7 Og David sagde til Salomo: Min Søn! hvad mig (angaaer), da var det i mit Hjerte at bygge Herrens min Guds Navn et Huus. 8 Men Herrens Ord skede til mig og sagde: Du haver udøst meget Blod og ført store Krige; du skal ikke bygge mit Navn et Huus, fordi du udøste meget Blod paa Jorden for mit Ansigt. 9 See, den Søn, som dig skal fødes, han skal være en rolig Mand, thi jeg vil skaffe ham Rolighed for alle hans Fjender trindt omkring; thi Salomo skal være hans Navn, og jeg vil give Fred og Rolighed over Israel i hans Dage. 10 Han, han skal bygge mit Navn et Huus, og han, han skal være mig en Søn, og jeg vil være ham en Fader, og jeg vil stadfæste hans Riges Throne over Israel til evig Tid. 11 Nu, min Søn, Herren skal være med dig, og du skal blive lyksalig og bygge Herren din Gud et Huus, saasom han talede om dig. 12 Visseligen, Herren skal give dig Klogskab og Forstand, og give dig Befaling over Israel, og (det), for at (du skal) holde Herrens din Guds Lov. 13 Da skal du være lykkelig, naar du holder og gjør efter de Skikke og Rette, som Herren bød Mose til Israel; vær frimodig og stærk, du skal ikke frygte og ikke ræddes. 14 Og see, jeg haver beredt til Herrens Huus i min Trængsel hundrede tusinde Centner Guld og tusinde Gange tusinde Centner Sølv, dertilmed Kobber og Jern foruden Vægt, thi der er meget (deraf); jeg haver og beredt Træ og Steen, og dertil maa du lægge mere. 15 Saa haver du og Mange hos dig, som (kunne) gjøre Gjerningen, Huggere og Mestere (til at hugge) Steen og Træ, og Enhver, (som er) viis paa allehaande Gjerning. 16 Paa Guldet, paa Sølvet og paa Kobberet og paa Jernet er intet Tal; gjør dig rede og gjør det, og Herren skal være med dig. 17 Og David bød alle Israels Fyrster at hjælpe Salomo, hans Søn, (sigende:) 18 Er ei Herren eders Gud med eder og haver skaffet eder Rolighed trindt omkring? thi han haver givet Landets Indbyggere i min Haand, og Landet er underlagt for Herrens Ansigt og for hans Folks Ansigt. 19 Giver nu eders Hjerte og eders Sjæl til at søge Herren eders Gud, og gjører eder rede og bygger den Herre Guds Helligdom, til at indføre Herrens Pagtes Ark og Guds Helligdoms Kar i Huset, som skal bygges til Herrens Navn.
  • 2 Krøn 9:31 : 31 Og Salomo laae med sine Fædre, og de begrove ham i Davids, hans Faders, Stad, og Rhoboam, hans Søn, blev Konge i hans Sted.
  • 2 Krøn 12:16 : 16 Og Rhoboam laae med sine Fædre og blev begraven i Davids Stad, og Abia, hans Søn, blev Konge i hans Sted.
  • 2 Krøn 21:1 : 1 Og Josaphat laae med sine Fædre og blev begraven hos sine Fædre i Davids Stad, og hans Søn Joram blev Konge i hans Sted.
  • 2 Krøn 26:23 : 23 Og Usia laae med sine Fædre, og de begrove ham med hans Fædre i den Begravelsesager, som hørte Kongerne til; thi de sagde: Han er spedalsk; og Jotham, hans Søn, blev Konge i hans Sted.
  • Job 17:14 : 14 Jeg siger til Forraadnelsen: Du er min Fader! til Ormen: Min Moder og min Søster!
  • Job 19:26-27 : 26 Og (naar) de efter min Hud have afsledet dette (mit Kjød), da skal jeg (dog) beskue Gud af mit Kjød, 27 hvilken jeg, jeg skal beskue for mig, og mine Øine skulle see, og ikke en Fremmed, (endskjøndt) mine Nyrer ere fortærede i mit Skjød.
  • Job 21:26 : 26 De skulle ligge tilsammen i Støvet, og Ormene skulle skjule dem.
  • Sal 49:9 : 9 — thi deres Sjæls Forløsning skal koste meget og maatte holde op evindeligen —
  • Sal 49:14 : 14 Denne deres Vei er en Daarlighed af dem; dog love deres Efterkommere det med deres Mund. Sela.
  • Sal 78:71-72 : 71 Fra at gaae efter Faarene, som vare med Lam, lod han ham komme til at føde Jakob, sit Folk, og Israel, sin Arv. 72 Og han fødte dem efter sit Hjertes Fuldkommenhed, og ledede dem ved sine Hænder med megen Forstand.
  • Joh 11:39 : 39 Jesus sagde: Tager Stenen bort. Martha, den Dødes Søster, siger til ham: Herre! han stinker allerede; thi han haver ligget fire Dage.
  • 1 Krøn 11:2 : 2 Ogsaa tilforn, (ja) endog der Saul var Konge, haver du ført Israel ud og ført (dem) ind; saa haver og Herren din Gud sagt til dig: Du, du skal føde mit Folk Israel, og du, du skal være en Fyrste over mit Folk Israel.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • Apg 13:37
    83%

    37 men den, som Gud opreiste, saae ikke Forraadnelse.

  • Apg 13:33-35
    3 vers
    81%

    33 som og skrevet er i den anden Psalme: Du er min Søn; idag haver jeg født dig.

    34 Men at han haver opreist ham fra de Døde, der ingenlunde skal vende tilbage til Forraadnelse, derom haver han saaledes sagt: Jeg vil holde eder de hellige (Løfter) til David, de trofaste.

    35 Derfor siger han og i en anden (Psalme): Du skal ikke tilstede din Hellige at see Forraadnelse.

  • 1 Kong 2:10
    77%

    10 Saa laae David med sine Fædre og blev begraven i Davids Stad.

  • Apg 2:29-31
    3 vers
    75%

    29 I Mænd, Brødre! lader mig tale frimodigen til eder om Patriarchen David, at han baade er død og begraven, og hans Grav er hos os indtil denne Dag.

    30 Eftersom han da var en Prophet og vidste, at Gud havde svoret ham med en Ed, at han vilde af hans Lænders Frugt efter Kjødet opreise Christum til at sidde paa hans Throne,

    31 saae han forud og talede om Christi Opstandelse, at hans Sjæl ikke skulde lades i de Dødes Rige, ei heller hans Kjød see Forraadnelse.

  • Sal 49:9
    73%

    9 — thi deres Sjæls Forløsning skal koste meget og maatte holde op evindeligen —

  • 1 Krøn 29:28
    70%

    28 Og han døde i en god Alder, mæt af Dage, Rigdom og Ære, og Salomo, hans Søn, blev Konge i hans Sted.

  • Sal 16:9-10
    2 vers
    69%

    9 Derfor glæder mit Hjerte sig, og min Ære fryder sig; ja, mit Kjød skal boe tryggelig.

    10 Thi du skal ikke forlade min Sjæl i Helvede, du skal ikke lade din Hellige see Forraadnelse.

  • Apg 2:24-27
    4 vers
    69%

    24 ham opreiste Gud, der han havde løst Dødens Smerter, eftersom det var umuligt, at han kunde holdes af den.

    25 Thi David siger om ham: Jeg haver altid Herren for mine Øine; thi han er hos min høire Haand, at jeg ikke skal rokkes.

    26 Derfor glæder mit Hjerte sig, og min Tunge jubler; ja ogsaa mit Kjød skal boe tryggelig i Haab;

    27 thi du skal ikke forlade min Sjæl i de Dødes Rige, ikke heller tilstede din Hellige at see Forraadnelse.

  • Apg 2:34
    69%

    34 Thi David opfoer ikke til Himmelen; men han siger: Herren sagde til min Herre: Sæt dig hos min høire Haand,

  • Sal 22:30
    68%

    30 Alle Fede paa Jorden skulle æde og tilbede; alle de, som nedfare i Støv, skulle bøie sig for ham, og den, som ikke kan holde sin Sjæl i Live.

  • 2 Krøn 24:16
    68%

    16 Og de begrove ham i Davids Stad iblandt Kongerne, fordi han havde gjort Godt i Israel og mod Gud og hans Huus.

  • Apg 13:29-30
    2 vers
    68%

    29 Men der de havde fuldkommet alle Ting, som ere skrevne om ham, nedtoge de ham af Træet og lagde ham i en Grav.

    30 Men Gud opreiste ham fra de Døde;

  • 2 Sam 7:12
    68%

    12 Naar dine Dage ere opfyldte, og du ligger med dine Fædre, da vil jeg opreise din Sæd efter dig, som skal udkomme af dit Liv, og jeg vil stadfæste hans Rige.

  • Sal 132:11
    68%

    11 Herren svoer David Sandhed, hvorfra han ikke skal vende sig, (sigende:) Af dit Livs Frugt vil jeg sætte paa din Throne.

  • Apg 13:22
    68%

    22 Og der han havde taget ham bort, opreiste han dem David til Konge, om hvilken han og vidnede og sagde: Jeg haver fundet David, Isai (Søn), en Mand efter mit Hjerte, som skal gjøre al min Villie.

  • 1 Kong 2:1
    67%

    1 Og der Davids Dage kom nær til, at han skulde døe, da bød han sin Søn Salomo og sagde:

  • 1 Krøn 17:11
    67%

    11 Og det skal skee, naar dine Dage ere opfyldte, og du gaaer (herfra) med dine Fædre, da vil jeg opreise din Sæd efter dig, som skal være af dine Sønner, og jeg vil stadfæste hans Rige.

  • 1 Kong 11:43
    67%

    43 Og Salomo laae med sine Fædre og blev begraven i Davids, sin Faders, Stad; og Rhoboam, hans Søn, blev Konge i hans Sted.

  • 1 Sam 26:10
    67%

    10 Fremdeles sagde David: (Saa vist som) Herren lever, uden saa er, at Herren slaaer ham, eller hans Dag kommer, at han døer, eller han drager ned i Krigen og omkommer,

  • Jes 14:18
    67%

    18 Alle Hedningers Konger, (ja) de alle, de ligge med Ære (begravne), hver i sit Huus.

  • Jer 30:9
    67%

    9 Men de skulle tjene Herren, deres Gud, og David, deres Konge, hvilken jeg vil opreise dem.

  • 2 Krøn 9:31
    66%

    31 Og Salomo laae med sine Fædre, og de begrove ham i Davids, hans Faders, Stad, og Rhoboam, hans Søn, blev Konge i hans Sted.

  • Job 14:12
    66%

    12 (saa) ligger og et Menneske og opstaaer ikke; indtil Himlene ere ikke (mere), opvaagne de ikke, og de opvækkes ikke af deres Søvn.

  • 1 Krøn 23:1
    66%

    1 Der David var gammel og mæt af Dage, da gjorde han Salomo, sin Søn, til Konge over Israel.

  • Mark 12:36
    66%

    36 Thi David siger selv ved den Hellig-Aand: Herren sagde til min Herre: Sæt dig hos min høire Haand, indtil jeg lægger dine Fjender til dine Fødders Skammel.

  • 1 Kong 11:39
    66%

    39 Og jeg vil ydmyge Davids Sæd for denne Sags Skyld, dog ikke alle Dage.

  • 2 Sam 1:15
    66%

    15 Og David kaldte ad en af de unge Karle og sagde: Kom frem, fald an paa ham; og han slog ham, at han døde.

  • 2 Sam 23:1
    66%

    1 Og disse ere de sidste Davids Ord: Saa sagde David, Isai Søn, og saa sagde den Mand, som er høit opreist, Jakobs Guds Salvede, og liflig i Israels Psalmer:

  • 2 Krøn 6:16
    66%

    16 Og nu, Herre, Israels Gud! hold din Tjener David, min Fader, det, som du haver tilsagt ham og sagt: Dig skal ikke fattes en Mand for mit Ansigt, som skal sidde paa Israels Throne; dog saa, at dine Børn bevare deres Vei, at vandre i min Lov, saasom du haver vandret for mit Ansigt.

  • 2 Sam 13:39
    66%

    39 Og Kong Davids (Sjæl) længtes efter at drage ud til Absalom; thi han havde trøstet sig over Amnon, at han var død.

  • Sal 146:4
    66%

    4 Hans Aand udfarer, han bliver til Jord igjen; paa den samme Dag forgaae hans stolte (Anslag).

  • Sal 61:6
    66%

    6 Thi du, Gud! du haver hørt mine Løfter, du haver givet dem Eiendom, som frygte dit Navn.

  • 1 Krøn 23:25
    66%

    25 Thi David havde sagt: Herren, Israels Gud, haver skaffet sit Folk Rolighed, og det skal boe i Jerusalem Indtil evig (Tid).

  • 1 Sam 26:12
    66%

    12 Saa tog David Spydet og Vandkrukken fra Sauls Hovedgjærde, og de gik bort; og der var Ingen, som saae det, og Ingen, som vidste det, og Ingen, som opvaagnede, thi de sov allesammen; thi der var falden en dyb Søvn af Herren paa dem.

  • 2 Sam 1:17
    66%

    17 Og David klagede dette Klagemaal over Saul og over Jonathan, hans Søn;

  • 2 Sam 5:4
    66%

    4 David var tredive Aar gammel, der han blev Konge; han regjerede fyrretyve Aar.

  • Sal 78:70
    66%

    70 Og han udvalgte David, sin Tjener, og tog ham fra Faarestierne.

  • 2 Sam 12:18
    66%

    18 Og det skede paa den syvende Dag, da døde Barnet, og Davids Tjenere frygtede for at give ham tilkjende, at Barnet var dødt, thi de sagde: See, der Barnet var levende, talede vi til ham, og han hørte ikke paa vor Røst; hvorledes skulle vi da sige til ham: Barnet er dødt? thi det maatte gjøre (ham) ondt.

  • 1 Kong 1:1
    66%

    1 Og Kong David var gammel, var kommen til Alder, og de dækkede ham til med Klæder, og han blev ikke varm.

  • 2 Sam 2:5
    66%

    5 Da sendte David Bud til de Mænd af Jabes i Gilead og lod dem sige: Velsignede være I for Herren, at I gjorde denne Miskundhed mod eders Herre, mod Saul, at I begrove ham!

  • 1 Kor 15:42
    66%

    42 Saaledes er og de Dødes Opstandelse: det saaes i Forkrænkelighed, det opstaaer i Uforkrænkelighed;

Laget av Digify•Drevet av SQLExpert
© 2025 Bibelvers. Alle rettigheter forbeholdt.