Apostlenes gjerninger 2:24

Original Norsk Bibel 1866

ham opreiste Gud, der han havde løst Dødens Smerter, eftersom det var umuligt, at han kunde holdes af den.

📖 Grammatisk analyse

Originaltekst

Ὃν ὁ Θεὸς ἀνέστησεν, λύσας τὰς ὠδῖνας τοῦ θανάτου: καθότι οὐκ ἦν δυνατὸν κρατεῖσθαι αὐτὸν ὑπʼ αὐτοῦ.

Translitterasjon

Whom the Theos anestēsen, lusas the ōdinas of the thanatou: because not ēn dunaton krateisthai him by it.

Grammatikkdetaljer

• *Theos*: nominative, masculine, singular - God
• *anestēsen*: aorist active indicative, 3rd person singular - raised up
• *lusas*: aorist active participle, nominative, masculine, singular - having loosed/released
• *ōdinas*: accusative, feminine, plural - pains/birth pains/agony
• *thanatou*: genitive, masculine, singular - of death
• *ēn*: imperfect active indicative, 3rd person singular - was
• *dunaton*: nominative, neuter, singular - possible
• *krateisthai*: present passive infinitive - to be held/controlled

Ordbetydninger

• *anestēsen*: raised up/resurrected/brought back to life
• *lusas*: loosing/releasing/freeing/untying
• *ōdinas*: pains/agonies/birth pangs/throes
• *thanatou*: death/mortality
• *dunaton*: possible/capable/able
• *krateisthai*: to be held/controlled/restrained/kept

Henviste vers

• Apg 2:32 : 32 Denne Jesum opreiste Gud, hvortil vi alle ere Vidner.
• 1 Kor 6:14 : 14 Men Gud baade opreiste Herren og skal opreise os formedelst sin Kraft.
• 2 Kor 4:14 : 14 idet vi vide, at den, som opreiste den Herre Jesum, skal og opreise os formedelst Jesum og fremstille os med eder.
• Ef 1:20 : 20 som han udviste i Christo, der han opreiste ham fra de Døde og satte ham hos sin høire Haand i Himlene,
• Kol 2:12 : 12 begravne med ham i Daaben; i ham ere I og medopreiste formedelst Troen paa Guds Kraft, som opreiste ham fra de Døde.
• Hebr 13:20 : 20 Men Fredens Gud, som ved en evig Pagts Blod førte op fra de Døde den store Faarenes Hyrde, vor Herre Jesum,
• 1 Pet 1:21 : 21 som formedelst ham troe paa Gud, der opreiste ham fra de Døde, og gav ham Herlighed, saa at eders Tro og Haab maa være til Gud.
• 1 Tess 1:10 : 10 og at forvente hans Søn fra Himlene, hvilken han opreiste fra de Døde, Jesum, som os frier fra den tilkommende Vrede.
• Gal 1:1 : 1 Paulus, Apostel, — (kaldet) ikke af Mennesker og ikke ved noget Menneske, men ved Jesum Christum og Gud Fader, som opreiste ham fra de Døde —
• Apg 17:31 : 31 fordi han haver sat en Dag, paa hvilken han vil dømme Jorderige med Retfærdighed ved en Mand, hvilken han dertil haver beskikket, og han haver beviist det for Alle, idet han haver opreist ham fra de Døde.
• Rom 4:24 : 24 men og for vor Skyld, hvilke det skal tilregnes, naar vi troe paa den, der opreiste vor Herre Jesum fra de Døde,
• Rom 6:4 : 4 Vi ere altsaa begravne med ham ved Daaben til Døden, paa det at, ligesom Christus er opreist fra de Døde formedelst Faderens Herlighed, saa skulle og vi vandre i et nyt Levnet.
• Rom 8:11 : 11 Men om hans Aand, der opreiste Jesum fra de Døde, boer i eder, da skal han, som opreiste Christum fra de Døde, levendegjøre ogsaa eders dødelige Legemer formedelst sin Aand, som boer i eder.
• Apg 13:30 : 30 Men Gud opreiste ham fra de Døde;
• Apg 3:15 : 15 Men den Livsens Fyrste sloge I ihjel, hvilken Gud opreiste fra de Døde, hvortil vi ere Vidner.
• Apg 3:26 : 26 Til eder haver Gud, der han opreiste sin Søn Jesum, først sendt ham for at velsigne eder, idet hver (af eder) vender sig fra sin Ondskab.
• Joh 10:18 : 18 Ingen tager det fra mig, men jeg sætter det af mig selv til. Jeg haver Magt at sætte det selv til, og haver Magt at tage det igjen. Denne Befaling annammede jeg af min Fader.
• Rom 10:9 : 9 Thi dersom du bekjender den Herre Jesum med din Mund og troer i dit Hjerte, at Gud opreiste ham fra de Døde, da skal du blive salig.
• Rom 14:9 : 9 Thi dertil er Christus baade død og opstanden og igjen bleven levende, at han skal herske baade over Døde og Levende.
• Hebr 2:14 : 14 Efterdi da Børnene ere deelagtige i Kjød og Blod, er han iligemaade bleven deelagtig deri, paa det at han ved Døden skulde gjøre den magtesløs, som havde Dødens Vælde, det er Djævelen,
• Åp 1:18 : 18 Frygt ikke! Jeg er den Første og den Sidste og den Levende; og jeg var død, og see, jeg er levende i al Evighed! Amen. Og jeg haver Helvedes og Dødens Nøgler.
• 1 Kor 15:12 : 12 Men naar Christus prædikes at være opstanden fra de Døde, hvorledes sige da Nogle iblandt eder, at der er ikke Dødes Opstandelse?
• 1 Kor 15:15 : 15 Men vi blive da og fundne som falske Vidner om Gud, idet at vi have vidnet om Gud, at han opreiste Christum, hvilken han ikke haver opreist, saafremt nemlig de Døde ikke opreises.
• Apg 13:33-34 : 33 som og skrevet er i den anden Psalme: Du er min Søn; idag haver jeg født dig. 34 Men at han haver opreist ham fra de Døde, der ingenlunde skal vende tilbage til Forraadnelse, derom haver han saaledes sagt: Jeg vil holde eder de hellige (Løfter) til David, de trofaste.
• Apg 13:37 : 37 men den, som Gud opreiste, saae ikke Forraadnelse.
• Rom 8:34 : 34 Hvo er den, som fordømmer? Christus er den, som er død, ja meget mere, som og er opreist, som og er ved Guds høire Haand, som og træder frem for os.
• Joh 10:35 : 35 Dersom han kalder dem Guder, til hvilke Guds Ord skede, — og Skriften kan ikke feile —
• Joh 12:39 : 39 Derfor kunde de ikke troe; thi Esaias siger atter:
• Joh 20:9 : 9 thi de forstode ikke endnu Skriften, at det burde ham at opstaae fra de Døde.
• Apg 1:16 : 16 I Mænd, Brødre! det burde de Skriftens Ord at fuldkommes, hvilke den Hellig-Aand havde forud talet ved Davids Mund om Judas, som blev deres Veileder, der grebe Jesum.
• Apg 4:10 : 10 da skal det være eder alle og alt det israelitiske Folk vitterligt, at ved Jesu Christi den Nazaræers Navn, hvilken I have korsfæstet, hvilken Gud haver opreist fra de Døde, ved dette (Navn) staaer denne helbredet her for eders Øine.
• Apg 10:40-41 : 40 ham opreiste Gud den tredie Dag og lod ham aabenbares, 41 ikke for alt Folket, men for de Vidner, som forud vare udvalgte af Gud, for os nemlig, vi som aade og drak med ham, efterat han var opstanden fra de Døde.
• Sal 116:3-4 : 3 Dødens Reb havde omspændt mig, og Helvedes Angester havde rammet paa mig; jeg fandt Angest og Bedrøvelse (for mig). 4 Men jeg paakaldte i Herrens Navn, sigende: Kjære Herre! udfri min Sjæl.
• Sal 116:16 : 16 Kjære Herre! sandelig, jeg er din Tjener; jeg er din Tjener, din Tjenesteqvindes Søn; du haver løst mine Baand.
• Jes 25:8 : 8 Han skal opsluge Døden til Seier, og den Herre Herre skal afviske Graaden af alle Ansigter, og borttage sit Folks Forsmædelse af al Jorden, thi Herren haver talet det.
• Jes 26:19 : 19 Dine Døde skulle leve, (tilligemed) min (døde) Krop skulle de opstaae; vaagner op og synger (med Fryd), I, som boe i Støv! thi din Dug er (som) Dug over (grønne) Urter, men du skal fælde Kjæmperne til Jorden.
• Jes 53:10 : 10 Men Herren havde Behagelighed til at knuse ham med Sygdom; naar han haver givet sit Liv til et Skyldoffer, skal han see Sæd (og) forlænge (sine) Dage, og Herrens Behagelighed skal lykkes ved hans Haand.
• Hos 13:14 : 14 Jeg vil forløse dem af Helvedes Vold, jeg vil gjenløse dem fra Døden; Død! jeg vil være din Pestilentse, Helvede! jeg vil være din Ødelæggelse; Fortrydelse skal skjule sig for mine Øine.
• Matt 27:63 : 63 og sagde: Herre! vi komme ihu, at denne Forfører sagde, der han endnu levede: Efter tre Dage opreises jeg.
• Luk 24:1-9 : 1 Men paa den første (Dag) i Ugen meget aarle kom de til Graven og bare dyrebare Specerier, som de havde beredt; og Nogle (gik) med dem. 2 Men de fandt Stenen afvæltet fra Graven. 3 Og de gik ind og fandt ikke den Herres Jesu Legeme. 4 Og det skede, der de vare tvivlraadige derover, see, da stode to Mænd hos dem i skinnende Klæder. 5 Men der de bleve bange og bøiede Ansigtet til Jorden, sagde de til dem: Hvi lede I efter den Levende iblandt de Døde? 6 Han er ikke her, men han er opstanden; kommer ihu, hvorledes han talede til eder, der han endnu var i Galilæa, og sagde: 7 Det bør Menneskens Søn at overantvordes i syndige Menneskers Hænder og korsfæstes, og opstaae tredie Dag. 8 Og de kom hans Ord ihu. 9 Og de gik fra Graven igjen og kundgjorde alle disse Ting for de Elleve og for alle de Andre. 10 Men det var Maria Magdalena og Johanna og Maria, Jakobi (Moder), og de øvrige Qvinder med dem, som sagde Apostlerne disse Ting. 11 Og deres Ord syntes for dem som en løs Tale, og de troede dem ikke. 12 Men Peder stod op og løb til Graven; og der han kigede derind, saae han Linklæderne liggende alene, og gik bort og forundrede sig ved sig selv over det, som var skeet. 13 Og see, To af dem gik paa den samme Dag til en By, som var tredsindstyve Stadier langt fra Jerusalem, hvis Navn var Emmaus. 14 Og de talede med hverandre om alle disse Ting, som vare skete. 15 Og det begav sig, der de talede og bespurgte sig med hverandre, kom og Jesus selv nær og vandrede med dem. 16 Men deres Øine vare betagne, saa at de kjendte ham ikke. 17 Men han sagde til dem: Hvad ere disse for Taler, som I føre med hverandre, medens I gaae og ere bedrøvede? 18 Men En af dem, som hedte Kleophas, svarede og sagde til ham: Er du alene fremmed i Jerusalem og veed ikke de Ting, som der ere skete i disse Dage? 19 Og han sagde til dem: Hvilke? Men de sagde til ham: De Ting om Jesus, den Nazaræer, som var en Prophet, mægtig i Gjerning og Ord for Gud og alt Folket; 20 og hvorledes de Ypperstepræster og vore Øverster have overantvordet ham til Dødsdom og korsfæstet ham. 21 Men vi haabede, at han var den, som skulde forløse Israel; men med alt dette er det idag den tredie Dag, siden dette skede. 22 Saa have og nogle af vore Qvinder forskrækket os, da de vare aarle ved Graven; 23 og der de ikke fandt hans Legeme, kom de og sagde, at de og havde seet et Syn af Engle, hvilke sige, at han lever. 24 Og Nogle af dem, som vare med os, gik hen til Graven og fandt det saaledes, som og Qvinderne havde sagt; men ham saae de ikke. 25 Og han sagde til dem: O I Daarer og seenhjertede til at troe alt det, som Propheterne have sagt! 26 Burde det ikke Christum at lide dette og at indgaae til sin Herlighed? 27 Og han begyndte fra Mose og fra alle Propheter, og udlagde for dem i alle Skrifterne det, som var skrevet om ham. 28 Og de kom nær til Byen, som de gik til, og han lod, som han vilde gaae længere. 29 Og de nødte ham meget og sagde: Bliv hos os, thi det er mod Aften, og Dagen hælder; og han gik ind for at blive hos dem. 30 Og det skede, der han sad med dem tilbords, tog han Brødet, velsignede og brød det, og gav dem. 31 Men deres Øine bleve aabnede, og de kjendte ham; og han blev usynlig for dem. 32 Og de sagde til hverandre: Var ikke vort Hjerte brændende i os, der han talede til os paa Veien, og der han oplod os Skrifterne? 33 Og de stode op i den samme Time og vendte tilbage til Jerusalem, og fandt de Elleve forsamlede og dem, som vare hos dem, hvilke sagde: 34 Herren er sandeligen opstanden og seet af Simon. 35 Og de fortalte de Ting, som vare (skete) paa Veien, og hvorledes han blev kjendt af dem, idet han brød Brødet. 36 Men der de talede dette, stod Jesus selv midt iblandt dem og sagde til dem: Fred være med eder! 37 Da forfærdedes de og betoges af Frygt, og meente, at de saae en Aand. 38 Og han sagde til dem: Hvi ere I saa forfærdede, og hvi opstige saadanne Tanker i eders Hjerter? 39 Seer mine Hænder og mine Fødder, at det er mig selv; føler paa mig og seer; thi en Aand haver ikke Kjød og Been, som I see, at jeg haver. 40 Og der han det sagde, viste han dem Hænderne og Fødderne. 41 Men der de endnu ikke troede for Glæde og forundrede sig, sagde han til dem: Have I her Noget at æde? 42 Men de gave ham et Stykke af en stegt Fisk, og af en Honningkage. 43 Og han tog det og aad det i deres Paasyn. 44 Men han sagde til dem: Disse ere de Ord, som jeg sagde til eder, der jeg endnu var hos eder, at de Ting bør alle sammen at fuldkommes, som ere skrevne i Mose Lov og Propheterne og Psalmerne om mig. 45 Da oplod han deres Forstand, saa at de forstode Skrifterne. 46 Og han sagde til dem: Saaledes er skrevet, og saaledes burde det Christum at lide og at opstaae fra de Døde paa den tredie Dag, 47 og at prædikes i hans Navn Omvendelse og Syndernes Forladelse for alle Folk, hvilket skulde begynde fra Jerusalem af. 48 Men I ere Vidner til disse Ting. 49 Og see, jeg sender min Faders Forjættelse over eder. Men I skulle blive i Jerusalems Stad, indtil I blive iførte med Kraft fra det Høie. 50 Men han førte dem ud henimod Bethanien; og han opløftede sine Hænder og velsignede dem. 51 Og det skede, der han velsignede dem, skiltes han fra dem og foer op til Himmelen. 52 Og de tilbade ham og vendte tilbage til Jerusalem med stor Glæde. 53 Og de vare stedse i Templet, og lovede og prisede Gud. Amen.
• Joh 2:19-21 : 19 Jesus svarede og sagde til dem: Nedbryder dette Tempel, og inden tre Dage vil jeg opreise det. 20 Derfor sagde Jøderne: Paa dette Tempel er bygget i sex og fyrretyve Aar, og du vil opreise det i tre Dage? 21 Men han talede om sit Legems Tempel.