Hebreerbrevet 2:14
Efterdi da Børnene ere deelagtige i Kjød og Blod, er han iligemaade bleven deelagtig deri, paa det at han ved Døden skulde gjøre den magtesløs, som havde Dødens Vælde, det er Djævelen,
Efterdi da Børnene ere deelagtige i Kjød og Blod, er han iligemaade bleven deelagtig deri, paa det at han ved Døden skulde gjøre den magtesløs, som havde Dødens Vælde, det er Djævelen,
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
15og befrie dem, saa mange som formedelst Dødens Frygt vare under Trældom al deres Livs Tid.
16Thi ingensteds antager han sig Englene, men Abrahams Afkom antager han sig.
17Derfor burde han blive sine Brødre lig i alle Ting, at han maatte blive en barmhjertig og trofast Ypperstepræst for Gud, til at forsone Folkets Synder.
18Thi efterdi han led og selv blev fristet, kan han komme dem til Hjælp, som fristes.
8alle Ting lagde du under hans Fødder. Idet han altsaa underlagde ham alle Ting, undtog han Intet, som jo er ham underlagt; dog see vi endnu ikke alle Ting at være ham underlagte.
9Men den, som et Lidet var bleven ringere end Englene, Jesum, see vi formedelst Dødens Lidelse kronet med Ære og Hæder, at han efter Guds naadige Villie skulde smage Døden for Alle.
10Thi det sømmede ham, for hvem alle Ting (ere), og ved hvem alle Ting (ere), ham, som fører de mange Børn til Herlighed, ved Lidelser at indvie deres Saliggjørelses Fyrste.
11Thi baade den, som helliggjør, og de, som helliggjøres, ere alle af Een; hvorfor han ikke skammer sig ved at kalde dem Brødre,
13Og atter: Jeg vil forlade mig paa ham. Og atter: See, her er jeg og de Børn, som Gud haver givet mig.
8Hvo, som gjør Synd, er af Djævelen; thi Djævelen synder fra Begyndelsen. Dertil er Guds Søn aabenbaret, at han skal afskaffe Djævelens Gjerninger.
14og udslettede den Haandskrift, som os angik, med dens Anordninger, hvilken var os imod, og borttog den, idet han naglede den til Korset,
15og afvæbnede Fyrstendømmerne og Magterne, og viste dem aabenbarligen til Skue, der han førte dem i Triumph ved sig selv.
7Han, som i sine Kjøds Dage, der han med stærkt Raab og Taarer frembar Bønner og ydmyge Begjæringer til den, der kunde frelse ham fra Døden, og blev bønhørt i sin Ængstelse,
8lærte, omendskjøndt han var Søn, dog Lydighed af det, han led;
26Den sidste Fjende, som tilintetgjøres, er Døden.
15Og derfor er han det nye Testamentes Midler, paa det at, da der er skeet en Død til Forløsning fra de Overtrædelser, (som vare begangne) under det første Testament, de Kaldede maatte faae den evige Arvs Forjættelse.
20Men Fredens Gud, som ved en evig Pagts Blod førte op fra de Døde den store Faarenes Hyrde, vor Herre Jesum,
26— ellers burde det ham ofte at have lidt fra Verdens Grundvold blev lagt — men nu er han eengang ved Tidernes Fuldendelse aabenbaret for at afskaffe Synden ved sit Offer.
24ham opreiste Gud, der han havde løst Dødens Smerter, eftersom det var umuligt, at han kunde holdes af den.
9efterdi vi vide, at Christus, efterat han er opreist fra de Døde, døer ikke mere; Døden hersker ikke mere over ham.
10Thi det, at han døde, døde han een Gang for Synden; men det, at han lever, det lever han for Gud.
1Efterdi da Christus haver lidt for os i Kjødet, saa væbner eder og med det samme Sind, — thi den, som haver lidt i Kjødet, haver ladet af fra Synden —
9saa sagde han: See, jeg kommer for at gjøre, Gud! din Villie. Han ophæver det Første for at sætte det Andet.
10men nu er kundgjort ved vor Frelsers Jesu Christi herlige Aabenbarelse, som tilintetgjorde Døden og bragte Liv og Uforkrænkelighed for Lyset ved Evangelium,
2hvem han haver sat til en Arving over alle Ting, ved hvem han og haver gjort Verden,
3(og) som, efterdi han er Herlighedens Afglands og hans Væsens udtrykte Billede og bærer alle Ting med sin Kraftes Ord, gjorde ved sig selv vore Synders Renselse og satte sig hos Majestætens høire Haand i det Høie;
4og han er bleven saa meget ypperligere end Englene, som han haver arvet et herligere Navn fremfor dem.
5Thi til hvilken Engel sagde han nogen Tid: Du er min Søn, jeg fødte dig idag? og atter: Jeg skal være ham en Fader, og han skal være mig en Søn.
19Efterdi vi da, Brødre! ved Jesu Blod have Frimodighed til at indgaae i Helligdommen,
20hvortil han indviede os en ny og levende Vei igjennem Forhænget, det er, hans Kjød,
7men han forringede sig selv, idet han tog en Tjeners Skikkelse paa, og blev Mennesker lig;
8og da han fandtes i Skikkelse som et Menneske, fornedrede han sig selv, saa han blev lydig indtil Døden, ja Korsets Død.
11Og de have overvundet ham ved Lammets Blod, og ved Ordet, de vidnede; og de hengave deres Liv til Døden.
13som friede os af Mørkets Magt og overførte os i sin elskelige Søns Rige,
14i hvem vi ved hans Blod have Forløsning, nemlig Syndernes Forladelse;
14Efterdi vi derfor have en stor Ypperstepræst, som er gangen igjennem Himlene, Jesum, den Guds Søn, da lader os holde fast ved Bekjendelsen.
15Thi vi have ikke en Ypperstepræst, som ei kan have Medlidenhed med vore Skrøbeligheder, men en saadan, som er forsøgt i alle Ting i Lighed (med os, dog) uden Synd.
22haver han dog nu forligt (med Gud) i sit Kjøds Legeme ved Døden, for at fremstille eder hellige og ulastelige og ustraffelige for sit Aasyn;
24han, som selv bar vore Synder paa sit Legeme paa Træet, paa det vi, afdøde fra Synden, skulle leve i Retfærdighed, han, ved hvis Saar I ere lægte.
26og de kunde komme til sig selv igjen fra Djævelens Snare, af hvem de ere fangne til (at gjøre) hans Villie.
12Hvorfor Jesus og led udenfor Porten, at han skulde hellige Folket ved sit Blod.
14som gav sig selv for os, at han maatte, forløse os fra al Uretfærdighed og rense sig selv et Eiendoms-Folk, nidkjært til gode Gjerninger.
14Thi med eet Offer haver han for stedse fuldkommet dem, som helliggjøres.
18Thi og Christus led eengang for (vore) Synder, en Retfærdig for Uretfærdige, paa det at han kunde føre os frem til Gud, han, som vel led Døden efter Kjødet, men blev levendegjort efter Aanden,
28Formedelst Tro anordnede han Paasken og Blodsbestænkelsen, at den, som ødelagde de Førstefødte, skulde ikke røre dem.
54Men naar dette Forkrænkelige iføres Uforkrænkelighed, og dette Dødelige iføres Udødelighed, da opfyldes det Ord, som er skrevet: Døden er opslugt til Seier.
12Saa er da Døden kraftig i os, men Livet i eder.
33som og skrevet er i den anden Psalme: Du er min Søn; idag haver jeg født dig.
9Men det: Han opfoer, hvad er det, uden at han og først nedfoer til Jordens lavere Egne?
4(Mine) Børn! I ere af Gud og have overvundet dem; thi den, som er i eder, er større end den, der er i Verden.