Hebreerne 5:7

Original Norsk Bibel 1866

Han, som i sine Kjøds Dage, der han med stærkt Raab og Taarer frembar Bønner og ydmyge Begjæringer til den, der kunde frelse ham fra Døden, og blev bønhørt i sin Ængstelse,

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Mark 15:34 : 34 Og ved den niende Time raabte Jesus med høi Røst og sagde: Eloi! Eloi! Lama Sabachtani? det er udlagt: Min Gud! min Gud! hvorfor haver du forladt mig?
  • Mark 15:37 : 37 Men Jesus raabte med høi Røst og udgav Aanden.
  • Matt 27:46 : 46 Men ved den niende Time raabte Jesus med høi Røst og sagde: Eli! Eli! Lama Sabachtani? det er: Min Gud! min Gud! hvorfor haver du forladt mig?
  • Matt 27:50 : 50 Men Jesus raabte atter med høi Røst og udgav Aanden.
  • Joh 12:27-28 : 27 Nu er min Sjæl forfærdet, og hvad skal jeg sige? Fader, frels mig fra denne Time! dog, derfor er jeg kommen til denne Time. 28 Fader, herliggjør dit Navn! Der kom da en Røst af Himmelen: Baade haver jeg herliggjort og vil atter herliggjøre det.
  • Hebr 12:28 : 28 Efterdi vi da have bekommet et ubevægeligt Rige, saa lader os holde fast ved Naaden, ved hvilken vi kunne tjene Gud velbehageligen, med Undseelse og Ærefrygt.
  • Sal 22:24 : 24 I, som frygte Herren, lover ham, al Jakobs Sæd, ærer ham; og frygter for ham, al Israels Sæd!
  • Luk 22:41-44 : 41 Og han sled sig fra dem saa (langt) som et Steenkast, og faldt paa Knæ, bad og sagde: 42 Fader, vil du tage denne Kalk fra mig! — dog skee ikke min Villie, men din! 43 Men en Engel af Himmelen blev seet af ham og styrkede ham. 44 Og der han stred hart (med Dødsangest), bad han heftigere; men hans Sved blev som Blodsdraaber, der faldt ned paa Jorden.
  • Luk 23:46 : 46 Og Jesus raabte med høi Røst og sagde: Fader! jeg vil befale min Aand i dine Hænder; og der han dette sagde, udgav han Aanden.
  • Hebr 2:14 : 14 Efterdi da Børnene ere deelagtige i Kjød og Blod, er han iligemaade bleven deelagtig deri, paa det at han ved Døden skulde gjøre den magtesløs, som havde Dødens Vælde, det er Djævelen,
  • Joh 17:1 : 1 Disse Ting talede Jesus, og opløftede sine Øine til Himmelen og sagde: Fader! Timen er kommen; herliggjør din Søn, at og din Søn kan herliggjøre dig;
  • Mark 14:32-39 : 32 Og de kom til en Gaard, hvis Navn var Gethsemane; og han sagde til sine Disciple: Sætter eder her, indtil jeg faaer bedet. 33 Og han tog Petrus og Jakobus og Johannes til sig, og begyndte at skjælve og svarligen at ængstes. 34 Og han sagde til dem: Min Sjæl er ganske bedrøvet indtil Døden; bliver her og vaager. 35 Og han gik lidet frem, faldt ned paa Jorden og bad, at denne Time maatte gaae ham forbi, om det var muligt. 36 Og han sagde: Abba, Fader! Alting er dig muligt, tag denne Kalk fra mig; dog (skee) ikke, hvad jeg vil, men hvad du (vil). 37 Og han kom og fandt dem sovende, og sagde til Peder: Simon, sover du? kunde du ikke vaage een Time? 38 Vaager og beder, at I ikke skulle komme i Fristelse; Aanden er vel redebon, men Kjødet er skrøbeligt. 39 Og han gik atter hen og bad, og sagde de samme Ord.
  • Joh 11:35 : 35 Jesus græd.
  • Joh 11:42 : 42 Men jeg vidste, at du hører mig altid; men for Folkets Skyld, som staaer omkring, sagde jeg det, at de skulle troe, at du haver udsendt mig.
  • Joh 17:4-5 : 4 Jeg haver forherliget dig paa Jorden; jeg haver fuldkommet den Gjerning, som du haver givet mig, at jeg skulde gjøre. 5 Herliggjør du mig og nu, Fader! hos dig selv med den Herlighed, som jeg havde hos dig, før Verden var.
  • Rom 8:3 : 3 Thi det, som var Loven umuligt, idet den var kraftesløs formedelst Kjødet, (det gjorde) Gud, da han sendte sin egen Søn i syndigt Kjøds Lignelse og til et Syndoffer, og fordømte Synden i Kjødet;
  • Gal 4:4 : 4 men der Tidens Fylde kom, udsendte Gud sin Søn, født af en Qvinde, født under Loven,
  • 1 Tim 3:16 : 16 og, som Enhver maa bekjende, stor er den Gudfrygtigheds Hemmelighed: Gud er aabenbaret i Kjød, er retfærdiggjort i Aand, seet af Engle, prædiket iblandt Hedninger, troet i Verden, optagen i Herlighed.
  • 1 Joh 4:3 : 3 Og hver Aand, som ikke bekjender Jesum Christum at være kommen i Kjødet, er ikke af Gud; og denne er Antichristens (Aand), om hvilken I hørte, at han kommer, og han er allerede nu i Verden.
  • 2 Joh 1:7 : 7 Thi mange forførere ere komne ind i Verden, som ikke bekjende Jesum Christum (at være) kommen i Kjødet. En Saadan er Forføreren og Antichristen.
  • Joh 1:14 : 14 Og Ordet blev Kjød og boede iblandt os, — og vi saae hans Herlighed, en Herlighed, som den Eenbaarnes af Faderen — fuld af Naade og Sandhed.
  • 3 Mos 2:2 : 2 Og han skal bære det til Arons Sønner, Præsterne, og en skal tage sin Næve fuld deraf, af samme Meel og af Olien dertil, med al Virak dertil; og Præsten skal gjøre et Røgoffer af dets Ihukommelsesoffer paa Alteret; det er et Ildoffer, en sød Lugt for Herren.
  • 3 Mos 4:4-9 : 4 Og han skal føre den Stud til Forsamlingens Pauluns Dør for Herrens Ansigt, og lægge sin Haand paa Studens Hoved, og slagte Studen for Herrens Ansigt. 5 Og Præsten, som er salvet, skal tage af Studens Blod, og føre det til Forsamlingens Paulun. 6 Og Præsten skal dyppe sin Finger i Blodet, og stænke af Blodet syv Gange for Herrens Ansigt, lige for Helligdommens Forhæng. 7 Og Præsten skal komme af Blodet paa Hornene af de (vellugtende) Urters Røgelsealter, (som staaer) for Herrens Ansigt i Forsamlingens Paulun; og alt Studens (øvrige) Blod skal han udøse ved Brændofferets Alters Fod, som (staaer) for Forsamlingens Pauluns Dør. 8 Og alt det Fede af Syndofferets Stud skal han opløfte, nemlig det Fede, som skjuler Indvolden, og alt det Fede, som er over Indvolden, 9 og de to Nyrer, og det Fede, som er paa dem, som er over Lænderne; og han skal aftage Hinden over Leveren tilligemed Nyrerne, 10 ligesom det opløftes af Takofferets Offers Oxe; og Præsten skal gjøre et Røgoffer deraf paa Brændofferets Alter. 11 Men Huden af Studen og alt dens Kjød, med dens Hoved og med dens Been, og dens Indvold og dens Møg, 12 ja den ganske Stud skal han udføre udenfor Leiren, til et reent Sted, der, hvor Asken udslaaes, og han skal brænde den paa Veden i Ilden; den skal opbrændes der, hvor Asken udslaaes. 13 Og dersom al Israels Menighed forseer sig, og Gjerningen er skjult for Forsamlingens Øine, og de have gjort Noget (imod noget) af Herrens Bud, som ikke skulde skee, og ere blevne skyldige, 14 og Synden bliver (siden) vitterlig, som de have syndet derimod, da skal Forsamlingen offre en ung Studekalv til Syndoffer, og de skulle fremføre den lige for Forsamlingens Paulun.
  • Sal 18:19-20 : 19 De toge mig med Fordeel i min Modgangs Tid; men Herren var min Understøttelse. 20 Og han udførte mig i (frit) Rum; han friede mig, thi han havde Lyst til mig.
  • Sal 22:1-9 : 1 Til Sangmesteren; om en Hind, som blev jagen om Morgenen; Davids Psalme. 2 Min Gud, min Gud! hvorfor haver du forladt mig? du er langt fra min Frelse, fra min Hylens Ord. 3 Min Gud! jeg raaber om Dagen, og du svarer ikke, og om Natten, og jeg kan ikke være stille. 4 Men du er hellig, du, som boer iblandt Israels Lovsange. 5 Vore Fædre forlode sig paa dig; de forlode sig (paa dig), og du befriede dem. 6 Til dig raabte de og undkom; de forlode sig paa dig og bleve ikke beskjæmmede. 7 Men jeg er en Orm og ikke en Mand, Menneskens Spot og Folks Foragtelse. 8 Alle de, mig see, bespotte mig; de udvide Læben, de ryste Hovedet, (sigende): 9 Han haver væltet (sin Omhu) paa Herren, han befrie ham; han redde ham, efterdi han haver Lyst til ham! 10 Du er dog den, som drog mig af (Moders) Liv, som gjorde, at jeg forlod mig (paa dig, der jeg laae) ved min Moders Bryst. 11 Paa dig er jeg kastet fra (Moders) Liv; du er min Gud fra min Moders Liv. 12 Vær ikke langt fra mig, thi Angest er nær; thi der er ingen Hjælper. 13 Mange Øxne have omkringgivet mig, de stærke (Øxne) af Basan have omringet mig. 14 De oplode deres Mund imod mig, (som) en Løve, der river og brøler. 15 Jeg er udøst som Vand, og alle mine Been adskille sig; mit Hjerte er som Vox, der smeltes midt i mit Liv. 16 Min Kraft er tørret som et Skaar, og min Tunge hænger ved mine Gummer, og du lægger mig i Dødens Støv. 17 Thi Hunde have omkringgivet mig, de Ondes Hob have omringet mig; de have gjennemgravet mine Hænder og mine Fødder. 18 Jeg kunde tælle alle mine Been; de see til, de see paa mig. 19 De dele mine Klæder iblandt sig, og kaste Lod over mit Klædebon. 20 Men du, Herre! vær ikke langt borte; min Styrke, skynd dig at hjælpe mig. 21 Red min Sjæl fra Sværd, min Eneste fra Hunds Vold.
  • Sal 40:1-3 : 1 Til Sangmesteren; Davids Psalme. 2 Jeg biede taalmodig efter Herren, og han bøiede sig til mig og hørte mit Raab. 3 Og han drog mig op af en brusende Grav, af det skidne Dynd; og han satte mine Fødder paa en Klippe, saa han befæstede mine Gange.
  • Sal 69:1 : 1 Til Sangmesteren; paa Schoschannim; Davids (Psalme).
  • Sal 69:13-16 : 13 De, som sidde i Porten, snakke om mig, og (jeg er) deres Strængeleg, som drikke stærk Drik. 14 Men jeg (flyer med) min Bøn til dig, Herre! (lad det være) en velbehagelig Tid, O Gud! efter din megen Miskundhed; bønhør mig for din, Frelses Sandheds Skyld. 15 Fri mig af Dynd, at jeg ikke synker; lad mig fries fra mine Hadere og af det dybe Vand. 16 Lad Vandstrømmene ikke overskylle mig, ei heller det Dybe sluge mig; lad og ikke Hulen lukke sin Mund over mig.
  • Sal 88:1 : 1 En Psalmesang, for Korahs Børn; til Sangmesteren; paa Machalath-Leannoth; (en Sang,) som giver Underviisning, af Heman, den Esrachiter.
  • Jes 49:8 : 8 Saa sagde Herren: Jeg bønhørte dig paa den behagelige Tid og hjalp dig paa Saligheds Dag, og jeg vil bevare dig og sætte dig til en Pagt iblandt Folk, at opreise Landet, at lade dem arve de ødelagte Arvedele,
  • Jes 53:3 : 3 (Han var) foragtet og holdt (snart) op (at være) iblandt Mænd, en Mand, (fuld af) Piner, og som havde forsøgt Sygdom; og som En, for hvilken man skjulte Ansigtet, var han foragtet, og vi agtede ham intet.
  • Jes 53:11 : 11 Fordi hans Sjæl haver arbeidet, skal han see det, han skal mættes; idet man kjender ham, skal min retfærdige Tjener retfærdiggjøre Mange; thi han, han skal bære deres Misgjerninger.
  • Matt 26:28-44 : 28 thi dette er mit Blod, det nye Testamentes, hvilket udgydes for Mange til Syndernes Forladelse. 29 Men jeg siger eder, at jeg skal herefter ikke mere drikke af denne Viintræets Frugt, indtil den Dag, naar jeg skal drikke den nye med eder i min Faders Rige. 30 Og der de havde sjunget Lovsangen, gik de ud til Oliebjerget. 31 Da siger Jesus til dem: I denne Nat skulle I alle forarges paa mig; thi der er skrevet: Jeg skal slaae Hyrden, og Hjordens Faar skulle adspredes. 32 Men efterat jeg er opstanden, vil jeg gaae forud for eder til Galilæa. 33 Men Peder svarede og sagde til ham: Dersom de og alle skulle forarges paa dig, saa vil jeg dog aldrig forarges. 34 Jesus sagde til ham: Sandelig siger jeg dig, at i denne Nat, førend Hanen galer, skal du fornegte mig tre Gange. 35 Peder sagde til ham: Dersom jeg endog skulde døe med dig, vil jeg ikke fornegte dig. Ligesaa sagde og alle Disciplene. 36 Da kom Jesus med dem til en Gaard, som kaldes Gethsemane, og sagde til Disciplene: Sætter eder her, imedens jeg gaaer bort derhen og beder. 37 Og han tog Peder og de to Zebedæi Sønner til sig, og begyndte at bedrøves og svarligen at ængstes. 38 Da siger han til dem: Min Sjæl er ganske bedrøvet indtil Døden; bliver her og vaager med mig. 39 Og han gik lidet frem, faldt paa sit Ansigt, og bad og sagde: Min Fader! er det muligt, da gaae denne Kalk fra mig! dog ikke som jeg vil, men som du vil. 40 Og han kom til Disciplene og fandt dem sovende, og sagde til Peder: Saa kunde I da ikke vaage een Time med mig? 41 Vaager og beder, at I ikke skulle komme i Fristelse; Aanden er vel redebon, men Kjødet er skrøbeligt. 42 Han gik atter anden Gang hen, bad og sagde: Min Fader! er det ikke muligt, at denne Kalk kan gaae fra mig, uden at jeg skal drikke den, da skee din Villie! 43 Og han kom og fandt dem atter sovende, thi deres Øine vare betyngede. 44 Og han lod dem blive, og gik atter hen og bad tredie Gang og talede de samme Ord.
  • Matt 26:52-53 : 52 Da sagde Jesus til ham: Stik dit Sværd i Balgen; thi alle de, som gribe (til) Sværd, skulle omkomme ved Sværd. 53 Eller mener du, at jeg ikke kan nu bede min Fader, at han skulde tilskikke mig mere end tolv Legioner Engle?
  • Hebr 13:20 : 20 Men Fredens Gud, som ved en evig Pagts Blod førte op fra de Døde den store Faarenes Hyrde, vor Herre Jesum,

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • Hebr 5:8-10
    3 vers
    80%

    8 lærte, omendskjøndt han var Søn, dog Lydighed af det, han led;

    9 og da han var bleven fuldendet, blev han alle dem, som ham lyde, Aarsag til evig Frelse,

    10 udnævnt af Gud til Ypperstepræst efter Melchisedeks Viis.

  • Luk 22:40-45
    6 vers
    76%

    40 Men der han kom til Stedet, sagde han til dem: Beder, at I ikke skulle komme i Fristelse.

    41 Og han sled sig fra dem saa (langt) som et Steenkast, og faldt paa Knæ, bad og sagde:

    42 Fader, vil du tage denne Kalk fra mig! — dog skee ikke min Villie, men din!

    43 Men en Engel af Himmelen blev seet af ham og styrkede ham.

    44 Og der han stred hart (med Dødsangest), bad han heftigere; men hans Sved blev som Blodsdraaber, der faldt ned paa Jorden.

    45 Og der han var opstanden fra Bønnen og kom til sine Disciple, fandt han dem sovende af Bedrøvelse.

  • Mark 14:34-36
    3 vers
    75%

    34 Og han sagde til dem: Min Sjæl er ganske bedrøvet indtil Døden; bliver her og vaager.

    35 Og han gik lidet frem, faldt ned paa Jorden og bad, at denne Time maatte gaae ham forbi, om det var muligt.

    36 Og han sagde: Abba, Fader! Alting er dig muligt, tag denne Kalk fra mig; dog (skee) ikke, hvad jeg vil, men hvad du (vil).

  • Hebr 7:25-27
    3 vers
    74%

    25 hvorfor han og kan fuldkommeligen gjøre dem salige, som komme til Gud formedelst ham, efterdi han lever altid til at træde frem for dem.

    26 Thi saadan en Ypperstepræst sømmede os, som er hellig, uden Skyld, ubesmittet, adskilt fra Syndere og ophøiet over Himlene,

    27 som ikke dagligen haver fornøden, som de (andre) Ypperstepræster, at frembære Offer først for sine egne Synder, derefter for Folkets; thi dette gjorde han eengang for alle, der han offrede sig selv.

  • Hebr 2:17-18
    2 vers
    74%

    17 Derfor burde han blive sine Brødre lig i alle Ting, at han maatte blive en barmhjertig og trofast Ypperstepræst for Gud, til at forsone Folkets Synder.

    18 Thi efterdi han led og selv blev fristet, kan han komme dem til Hjælp, som fristes.

  • Hebr 2:9-11
    3 vers
    73%

    9 Men den, som et Lidet var bleven ringere end Englene, Jesum, see vi formedelst Dødens Lidelse kronet med Ære og Hæder, at han efter Guds naadige Villie skulde smage Døden for Alle.

    10 Thi det sømmede ham, for hvem alle Ting (ere), og ved hvem alle Ting (ere), ham, som fører de mange Børn til Herlighed, ved Lidelser at indvie deres Saliggjørelses Fyrste.

    11 Thi baade den, som helliggjør, og de, som helliggjøres, ere alle af Een; hvorfor han ikke skammer sig ved at kalde dem Brødre,

  • Hebr 4:14-16
    3 vers
    72%

    14 Efterdi vi derfor have en stor Ypperstepræst, som er gangen igjennem Himlene, Jesum, den Guds Søn, da lader os holde fast ved Bekjendelsen.

    15 Thi vi have ikke en Ypperstepræst, som ei kan have Medlidenhed med vore Skrøbeligheder, men en saadan, som er forsøgt i alle Ting i Lighed (med os, dog) uden Synd.

    16 Derfor lader os træde frem med Frimodighed for Naadens Throne, paa det vi kunne faae Barmhjertighed og finde Naade til betimelig Hjælp.

  • Matt 26:38-39
    2 vers
    71%

    38 Da siger han til dem: Min Sjæl er ganske bedrøvet indtil Døden; bliver her og vaager med mig.

    39 Og han gik lidet frem, faldt paa sit Ansigt, og bad og sagde: Min Fader! er det muligt, da gaae denne Kalk fra mig! dog ikke som jeg vil, men som du vil.

  • Hebr 5:5-6
    2 vers
    71%

    5 Saaledes haver og Christus ikke selv tillagt sig den Ære at blive Ypperstepræst, men den, som sagde til ham: Du er min Søn, jeg fødte dig idag.

    6 Ligesom han og siger et andet Sted: Du er en Præst til evig Tid efter Melchisedeks Viis.

  • Hebr 2:14-15
    2 vers
    70%

    14 Efterdi da Børnene ere deelagtige i Kjød og Blod, er han iligemaade bleven deelagtig deri, paa det at han ved Døden skulde gjøre den magtesløs, som havde Dødens Vælde, det er Djævelen,

    15 og befrie dem, saa mange som formedelst Dødens Frygt vare under Trældom al deres Livs Tid.

  • Hebr 12:17
    70%

    17 Thi I vide, at han og derefter, der han vilde arve Velsignelsen, blev forskudt. Thi han erholdt ingen Forandring i Beslutningen, alligevel han søgte efter den med Graad.

  • Hebr 5:3
    70%

    3 og for dennes Skyld maa han, som for Folket, saaledes og for sig selv, frembære Syndoffer.

  • Matt 26:41-42
    2 vers
    70%

    41 Vaager og beder, at I ikke skulle komme i Fristelse; Aanden er vel redebon, men Kjødet er skrøbeligt.

    42 Han gik atter anden Gang hen, bad og sagde: Min Fader! er det ikke muligt, at denne Kalk kan gaae fra mig, uden at jeg skal drikke den, da skee din Villie!

  • Hebr 5:1
    69%

    1 Thi hver Ypperstepræst, som tages af Mennesker, beskikkes for Mennesker til Tjenesten for Gud, paa det at han skal frembære baade Gaver og Slagtoffere for Synder;

  • Hebr 7:20
    69%

    20 Og saavidt det ikke skede uden Ed,

  • Hebr 13:12
    69%

    12 Hvorfor Jesus og led udenfor Porten, at han skulde hellige Folket ved sit Blod.

  • Hebr 3:1
    69%

    1 Derfor, I hellige Brødre, deelagtige i det himmelske Kald! betragter vor Bekjendelses Apostel og Ypperstepræst, Christum Jesum,

  • Fil 2:8
    69%

    8 og da han fandtes i Skikkelse som et Menneske, fornedrede han sig selv, saa han blev lydig indtil Døden, ja Korsets Død.

  • Mark 14:38-39
    2 vers
    69%

    38 Vaager og beder, at I ikke skulle komme i Fristelse; Aanden er vel redebon, men Kjødet er skrøbeligt.

    39 Og han gik atter hen og bad, og sagde de samme Ord.

  • Hebr 9:25-26
    2 vers
    69%

    25 ikke heller for at han flere Gange skulde offre sig selv, ligesom den Ypperstepræst hvert Aar gaaer ind i Helligdommen med fremmed Blod;

    26 — ellers burde det ham ofte at have lidt fra Verdens Grundvold blev lagt — men nu er han eengang ved Tidernes Fuldendelse aabenbaret for at afskaffe Synden ved sit Offer.

  • Hebr 12:2-3
    2 vers
    68%

    2 idet vi see hen til Troens Begynder og Fuldkommer, Jesum, hvilken istedet for den Glæde, han havde for sig, led taalmodigen Korset, idet han foragtede Forhaanelsen, og sidder nu ved høire Side af Guds Throne.

    3 Betragter derfor den, som haver taalmodigen lidt en saadan Modsigelse af Syndere imod sig, paa det at I ikke skulle blive trætte og forsage i eders Sjæle.

  • Joh 12:27
    68%

    27 Nu er min Sjæl forfærdet, og hvad skal jeg sige? Fader, frels mig fra denne Time! dog, derfor er jeg kommen til denne Time.

  • Hebr 1:3
    68%

    3 (og) som, efterdi han er Herlighedens Afglands og hans Væsens udtrykte Billede og bærer alle Ting med sin Kraftes Ord, gjorde ved sig selv vore Synders Renselse og satte sig hos Majestætens høire Haand i det Høie;

  • 1 Pet 2:23
    68%

    23 som ikke skjendte igjen, der han blev overskjendt, ikke truede, der han led, men overgav det til ham, som dømmer retfærdigen;

  • Hebr 3:7
    68%

    7 Derfor, som den Hellig-Aand siger: Idag, dersom I høre hans Røst,

  • Hebr 10:5
    68%

    5 Derfor siger han, idet han indtræder i Verden: Slagtoffer og Madoffer vilde du ikke, men et Legeme beredte du mig;

  • Hebr 13:20
    68%

    20 Men Fredens Gud, som ved en evig Pagts Blod førte op fra de Døde den store Faarenes Hyrde, vor Herre Jesum,

Created by Digify•Powered by SQLExpert
© 2025 Bibelvers. Alle rettigheter forbeholdt.