Hebreerbrevet 5:1

Original Norsk Bibel 1866

Thi hver Ypperstepræst, som tages af Mennesker, beskikkes for Mennesker til Tjenesten for Gud, paa det at han skal frembære baade Gaver og Slagtoffere for Synder;

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Hebr 8:3 : 3 Thi hver Ypperstepræst indsættes til at frembære baade Gaver og Slagtoffere; derfor er det fornødent, at ogsaa denne maa have Noget, som han kan offre.
  • Hebr 10:11 : 11 Og hver Præst staaer daglig for at tjene og for at offre mange Gange de samme Offere, hvilke aldrig kunne borttage Synder;
  • Hebr 9:9 : 9 hvilket var et Forbillede indtil den nærværende Tid, i hvilken endnu baade Gaver og Offere frembæres,
  • Hebr 2:17 : 17 Derfor burde han blive sine Brødre lig i alle Ting, at han maatte blive en barmhjertig og trofast Ypperstepræst for Gud, til at forsone Folkets Synder.
  • Hebr 7:27 : 27 som ikke dagligen haver fornøden, som de (andre) Ypperstepræster, at frembære Offer først for sine egne Synder, derefter for Folkets; thi dette gjorde han eengang for alle, der han offrede sig selv.
  • Hebr 11:4 : 4 Formedelst Tro offrede Abel Gud et bedre Offer end Cain, og formedelst den fik han det Vidnesbyrd, at han var retfærdig, idet Gud bevidnede sit Velbehag i hans Gaver; og ved den taler han endnu, alligevel han er død.
  • 4 Mos 16:46-48 : 46 Og Mose sagde til Aron: Tag Ildkarret, og læg Ild (derpaa) af Alteret, og læg Røgelse derpaa, og gak hasteligen hen til Menigheden, og gjør Forligelse for dem; thi en (hastig) Vrede er udgangen fra Herrens Ansigt, Plagen er begyndt. 47 Og Aron tog det, saasom Mose havde sagt, og løb hen midt iblandt Forsamlingen, og see, Plagen var begyndt iblandt Folket; saa gav han Røgelse (derpaa) og gjorde Forligelse for Folket. 48 Og han stod imellem de Døde og imellem de Levende, og Plagen stilledes.
  • 2 Mos 28:1-9 : 1 Og du, du skal lade din Broder Aron komme frem til dig, og hans Sønner med ham, midt ud af Israels Børn, til at gjøre Præsteembede for mig: Aron, Nadab og Abihu, Eleasar og Ithamar, Arons Sønner. 2 Og du skal gjøre Aron, din Broder, hellige Klæder, til Ære og til Prydelse. 3 Og du skal tale med Alle, som ere vise i Hjertet, hvilke jeg haver opfyldt med Viisdoms Aand; og de skulle gjøre Aron Klæder til at hellige ham, at han maa gjøre Præsteembede for mig. 4 Og disse ere de Klæder, som de skulle gjøre: Et Brystspan og en Livkjortel, og en Overkjortel og en knyttet Kjortel, en (stor) Hue og et Bælte; og de skulle gjøre Aron, din Broder, og hans Sønner hellige Klæder, at de maae gjøre Præsteembede for mig. 5 Og de skulle tage Guldet og det blaae Uldne og Purpuret og Skarlagenet og det hvide Linned. 6 Og de skulle gjøre Livkjortelen af Guld, blaat Uldent og Purpur, Skarlagen og hvidt tvundet Linned, med kunstig Gjerning. 7 To Axler, som kunne sammenføies, skal den have ved begge dens Ender, og den skal sammenføies. 8 Og (angaaende) hans Livkjortels kunstige (Bælte), som er over den, det skal være, ligesom dens Arbeide er, af den samme (Materie) skal det være, (nemlig) af Guld, blaat Uldent og Purpur og Skarlagen og hvidt tvundet Linned. 9 Og du skal tage to Onyxstene, og grave paa dem Israels Børns Navne. 10 Sex af deres Navne paa den ene Steen, og de øvrige sex Navne paa den anden Steen, efter deres Fødsel. 11 Efter Udgraveres Gjerning i Steen, som man udgraver et Signet, skal du lade udgrave begge Stenene efter Israels Børns Navne; du skal lade dem indfatte rundt omkring i Guldstykker. 12 Og du skal sætte begge Stenene paa Axlerne af Livkjortelen, de skulle være Stene til en Ihukommelse for Israels Børn; og Aron skal bære deres Navne for Herrens Aasyn paa begge sine Axler, til en Ihukommelse. 13 Du skal gjøre de (Stykker), som de indfattes udi, af Guld. 14 Og to Kjæder af puurt Guld, dem skal du gjøre, at de fæstes ved Enderne omkring, sammensnoede; og du skal fæste Kjæderne, som ere sammensnoede, over de (Stykker), som (Stenene) indfattes udi
  • 2 Mos 29:1-9 : 1 Og dette er den Gjerning, som du skal gjøre dem, for at hellige dem til at gjøre Præsteembede for mig: Tag een ung Studekalv og to Vædere, som ere uden Lyde, 2 og usyrede Brød og usyrede Kager, blandede med Olie, og usyrede (tynde) Kager, smurte med Olie; dem skal du gjøre af Hvedemæl. 3 Og du skal lægge dem i een Kurv, og bære dem frem i Kurven, saa og Studen og de to Vædere. 4 Saa skal du føre Aron og hans Sønner nær til, til Forsamlingens Pauluns Dør, og toe dem i Vand. 5 Og du skal tage Klæderne, og iføre Aron den (snævre) Kjortel og den Overkjortel, (som hører til) Livkjortelen, og Livkjortelen og Brystspannet, og du skal binde om ham med Livkjortelens kunstige (Bælte). 6 Og du skal sætte den (store) Hue paa hans Hoved, og sætte den hellige Krone paa den (store) Hue. 7 Saa skal du tage Salveolien, og udøse paa hans Hoved og salve ham. 8 Og du skal føre hans Sønner nær til, og iføre dem de snævre Kjortler. 9 Og du skal binde Bæltet om dem, om Aron og hans Sønner, og binde høie Huer paa dem, at de skulle have Præstedømme til en evig Skik; og du skal fylde Arons Haand og hans Sønners Haand. 10 Og du skal lade føre Studen nær til for Forsamlingens Paulun; og Aron og hans Sønner skulle lægge deres Hænder paa Studens Hoved. 11 Og du skal slagte Studen for Herrens Ansigt, for Forsamlingens Pauluns Dør. 12 Og du skal tage af Studens Blod og komme det paa Alterets Horn med din Finger; og alt det (andet) Blod skal du udøse for Alterets Fod. 13 Saa skal du tage alt det Fede, som skjuler Indvolden, og Hinden over Leveren, og begge Nyrerne med det Fede, som er paa dem, og gjøre Røgoffer (deraf) paa Alteret. 14 Men Kjødet af Studen og dens Hud og dens Møg skal du brænde med Ild udenfor Leiren; det er et Syndoffer. 15 Og du skal tage den ene Væder, og Aron og hans Sønner skulle lægge deres Hænder paa Væderens Hoved. 16 Og du skal slagte Væderen, og tage dens Blod og stænke paa Alteret trindt omkring. 17 Men Væderen skal du hugge i sine Stykker; saa skal du toe dens Indvold og dens Been, og lægge dem paa dens Stykker og paa dens Hoved. 18 Og du skal gjøre et Røgoffer af den hele Væder paa Alteret; det er et Brændoffer for Herren, det er en behagelig Lugt, et Ildoffer for Herren. 19 Og du skal tage den anden Væder, og Aron og hans Sønner skulle lægge deres Hænder paa Væderens Hoved. 20 Og du skal slagte Væderen, og tage af dens Blod og komme det paa Arons Ørelæp, og paa hans Sønners den høire Ørelæp, og paa deres høire Tommelfinger, og paa deres høire Tommeltaa; og du skal stænke Blodet paa Alteret trindt omkring. 21 Og du skal tage af Blodet, som er paa Alteret, og af Salveolien, og stænke paa Aron og paa hans Klæder, og paa hans Sønner og paa hans Sønners Klæder med ham; saa bliver han helliget, og hans Klæder, og hans Sønner og hans Sønners Klæder med ham. 22 Siden skal du tage det Fede af Væderen, og Stjerten, og det Fede, som skjuler Indvolden, og Hinden over Leveren, og begge Nyrerne, og det Fede, som er paa dem, og den høire Bov, thi det er Fyldelsens Væder, 23 og eet Stykke Brød, og een Olie-Brødkage, og een tynd Kage, af de usyrede (Brøds) Kurv, som (er) for Herrens Ansigt. 24 Og du skal lægge alt dette paa Arons Hænder og paa hans Sønners Hænder, og lade det bevæge med en Bevægelse for Herrens Ansigt. 25 Og du skal tage det af deres Hænder og gjøre et Røgoffer (deraf) paa Alteret, til et Brændoffer, til en behagelig Lugt for Herrens Ansigt; det er et Ildoffer for Herren. 26 Og du skal tage Brystet af Arons Fyldelses Væder, og bevæge det med en Bevægelse for Herrens Ansigt; og det skal være dig til Deel. 27 Og du skal hellige Bevæge-Brystet og Løfte-Boven, som er bevæget, og som er opløftet, af Fyldelsens Væder, af den, som er (bragt) for Aron og for hans Sønner. 28 Og det skal være Arons og hans Sønners, til en evig Skik, af Israels Børns (Offringer), thi det er en Opløftelse; og der skal skee en Opløftelse af Israels Børn, af deres Takoffers Offere, deres Opløftelse hører Herren til. 29 Og de hellige Klæder, som Aron haver, dem skal hans Sønner have efter ham, saa at (man skal) salve (dem) i dem, og fylde deres Hænder i dem. 30 Syv Dage skal den af hans Sønner, som bliver Præst i hans Sted, iføre sig dem, at han skal komme til Forsamlingens Paulun, til at tjene i Helligdommen. 31 Og du skal tage Fyldelsens Væder, og koge dens Kjød paa et helligt Sted. 32 Og Aron og hans Sønner skulle æde Væderens Kjød, og Brødet, som er i Kurven, for Forsamlingens Pauluns Dør. 33 Og de skulle æde disse Ting, formedelst hvilke Forligelsen er skeet, til at fylde deres Hænder, til at hellige dem; og en Fremmed skal ikke æde (dem), fordi de ere hellige. 34 Men dersom der levnes af samme Fyldelsens (Offers) Kjød og af Brødet til om Morgenen, da skal du opbrænde det, som er levnet, med Ild; det skal ikke ædes, thi det er helligt. 35 Og du skal saaledes gjøre ved Aron og ved hans Sønner, efter alt det, som jeg haver befalet dig; du skal fylde deres Hænder i syv Dage. 36 Og du skal lave hver Dag en Stud til Syndoffer, til Forligelse, og gjøre Syndoffer for Alteret, naar du gjør Forligelse derpaa; og du skal salve det, for at hellige det. 37 Syv Dage skal du gjøre den Forligelse for Alteret og hellige det; og Alteret skal være en saare hellig Ting; hver den, som rører ved Alteret, skal være hellig.
  • 3 Mos 8:2 : 2 Tag Aron og hans Sønner med ham, og Klæderne, og Salveolien, og Syndofferets Stud, og de to Vædere, og en Kurv med usyrede (Brød);
  • 3 Mos 9:7 : 7 Og Mose sagde til Aron: Gak nær til Alteret, og gjør dit Syndoffer og dit Brændoffer, og gjør en Forligelse for dig og for Folket; og gjør (siden) Folkets Offer, og gjør en Forligelse for dem, saasom Herren haver befalet.
  • 3 Mos 9:15-21 : 15 Og han lod Folkets Offer føre nær til, og tog Bukken, som var Syndofferet for Folket, og slagtede den, og gjorde et Syndoffer deraf, som af den første. 16 Og han førte Brændofferet nær til, og gjorde derved, som ret var. 17 Og han førte Madofferet nær til, og tog sin Haand fuld deraf, og gjorde det til et Røgoffer paa Alteret, foruden Morgenens Brændoffer. 18 Og han slagtede Oxen og Væderen, til Takoffers Offer for Folket; og Arons Sønner overgave Blodet til ham, og han stænkede det paa Alteret omkring. 19 Men (alt) det Fede af Oxen og af Væderen, (nemlig) Stjerten og (det Fede), det, som skjuler (Indvolden), og Nyrerne, og Hinden og Leveren (toge de). 20 Og de lagde det Fede paa Brystet, og han gjorde et Røgoffer af det Fede paa Alteret. 21 Men Brystet og den høire Bov bevægede Aron med en Bevægelse for Herrens Ansigt, ligesom Mose havde befalet.
  • 4 Mos 18:1-3 : 1 Og Herren sagde til Aron: Du og dine Sønner og din Faders Huus med dig, I skulle bære Helligdommens Misgjerning; og du og dine Sønner med dig, I skulle bære eders Præstedømmes Misgjerning. 2 Og før ogsaa dine Brødre, Levi Stamme, din Faders Stamme, nær til (tillige) med dig, og de skulle føies til dig og tjene dig; men du og dine Sønner med dig skulle være foran Vidnesbyrdets Paulun. 3 Og de skulle tage vare paa din Varetægt og paa det ganske Pauluns Varetægt, dog skulle de ikke komme nær til Helligdommens Redskaber eller til Alteret, at ikke baade de og I skulle døe.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 87%

    1Saa er da Hovedsummen af det, som (her) siges: Vi have en saadan Ypperstepræst, som sidder ved høire Side af Majestætens Throne i Himlene,

    2som er Helligdommens Tjener og det sande Tabernakels, hvilket Herren haver opreist og ikke et Menneske.

    3Thi hver Ypperstepræst indsættes til at frembære baade Gaver og Slagtoffere; derfor er det fornødent, at ogsaa denne maa have Noget, som han kan offre.

    4Dersom han altsaa var paa Jorden, da var han ikke Præst, efterdi der ere Præster, som frembære Gaverne efter Loven,

    5hvilke tjene ved Afbildningen og Skyggen af det Himmelske, eftersom Moses fik guddommelig Underviisning, der han skulde berede Tabernaklet; thi see til, sagde han, du gjør Alting efter den Lignelse, der blev viist dig paa Bjerget.

  • 81%

    2og han kan have Medlidenhed med de Vankundige og Vildfarende, eftersom han og selv er omgiven med Skrøbelighed;

    3og for dennes Skyld maa han, som for Folket, saaledes og for sig selv, frembære Syndoffer.

    4Og Ingen tager sig selv den Ære, men den (haver den), som er kaldet af Gud, ligesom og Aron var.

    5Saaledes haver og Christus ikke selv tillagt sig den Ære at blive Ypperstepræst, men den, som sagde til ham: Du er min Søn, jeg fødte dig idag.

    6Ligesom han og siger et andet Sted: Du er en Præst til evig Tid efter Melchisedeks Viis.

    7Han, som i sine Kjøds Dage, der han med stærkt Raab og Taarer frembar Bønner og ydmyge Begjæringer til den, der kunde frelse ham fra Døden, og blev bønhørt i sin Ængstelse,

  • 79%

    17Derfor burde han blive sine Brødre lig i alle Ting, at han maatte blive en barmhjertig og trofast Ypperstepræst for Gud, til at forsone Folkets Synder.

    18Thi efterdi han led og selv blev fristet, kan han komme dem til Hjælp, som fristes.

  • 78%

    23Og hine Præster ere blevne mange, fordi Døden formeente dem at vedblive;

    24men denne haver et uforgjængeligt Præstedømme, fordi han bliver til evig Tid;

    25hvorfor han og kan fuldkommeligen gjøre dem salige, som komme til Gud formedelst ham, efterdi han lever altid til at træde frem for dem.

    26Thi saadan en Ypperstepræst sømmede os, som er hellig, uden Skyld, ubesmittet, adskilt fra Syndere og ophøiet over Himlene,

    27som ikke dagligen haver fornøden, som de (andre) Ypperstepræster, at frembære Offer først for sine egne Synder, derefter for Folkets; thi dette gjorde han eengang for alle, der han offrede sig selv.

    28Thi Loven beskikker til Ypperstepræster Mennesker, som have Skrøbelighed, men Edens Ord, (som er) senere end Loven, (beskikker) Sønnen, den til evig Tid Fuldkommede.

  • 10udnævnt af Gud til Ypperstepræst efter Melchisedeks Viis.

  • 77%

    14Efterdi vi derfor have en stor Ypperstepræst, som er gangen igjennem Himlene, Jesum, den Guds Søn, da lader os holde fast ved Bekjendelsen.

    15Thi vi have ikke en Ypperstepræst, som ei kan have Medlidenhed med vore Skrøbeligheder, men en saadan, som er forsøgt i alle Ting i Lighed (med os, dog) uden Synd.

  • 11Og hver Præst staaer daglig for at tjene og for at offre mange Gange de samme Offere, hvilke aldrig kunne borttage Synder;

  • 1Derfor, I hellige Brødre, deelagtige i det himmelske Kald! betragter vor Bekjendelses Apostel og Ypperstepræst, Christum Jesum,

  • 25ikke heller for at han flere Gange skulde offre sig selv, ligesom den Ypperstepræst hvert Aar gaaer ind i Helligdommen med fremmed Blod;

  • 21og efterdi vi have en stor Præst over Guds Huus,

  • 20hvor Jesus, (vor) Forløber, gik ind for os, han, som efter Melchisedeks Viis er blev en en Ypperstepræst til evig Tid.

  • 73%

    6Da nu dette var saaledes indrettet, gik Præsterne altid ind i det forreste Tabernakel, naar de forrettede Gudstjenesten;

    7men i det andet gik den Ypperstepræst alene ind eengang om Aaret, ikke uden Blod, hvilket han offrede for sig selv og for Folkets Forseelser;

  • 11Men da Christus kom, en Ypperstepræst for det tilkommende Gode, gik han igjennem et større og fuldkomnere Tabernakel, hvilket ikke er gjort med Hænder, det er, som ikke er af denne Skabning,

  • 72%

    20Og saavidt det ikke skede uden Ed,

    21— thi hine ere blevne Præster uden Ed, men denne med Ed, formedelst den, som siger til ham: Herren haver svoret, og det skal ikke angre ham: Du er en Præst evindeligen, efter Melchisedeks Viis, —

  • 17Thi han vidner: Du er en Præst evindeligen efter Melchisedeks Viis.

  • 5og vorder selv, som levende Stene, opbyggede (til) et aandeligt Huus, (til) et helligt Præstedom, for at frembære aandelige Offere, (der ere) velbehagelige for Gud ved Jesum Christum.

  • 15Og det er end ydermere klart, naar der opstaaer en anden Præst i Lighed med Melchisedek,

  • 3(han er) uden Fader, uden Moder, uden Slægtregister, haver hverken Dages Begyndelse eller Livs Ende, men lignet med Guds Søn bliver han Præst for stedse.

  • 70%

    9Og alt Opløftelsesoffer af alt det, som Israels Børn hellige, som de skulle offre Præsten, skal høre ham til.

    10Og Enhvers helligede Ting skulle høre ham til; naar Nogen giver Præsten (Noget), det skal høre ham til.

  • 70%

    11Hvis der altsaa var Fuldkommenhed (at opnaae) ved det levitiske Præstedømme, — thi til dette var Folket lovbundet — hvi gjordes det da ydermere behov, at en anden Præst skulde opstaae efter Melchisedeks Viis og ikke benævnes efter Arons Viis?

    12Thi naar Præstedømmet omskiftes, skeer og nødvendigen en Omskiftelse af Loven.

    13Thi han, om hvem dette siges, hørte til en anden Stamme, af hvilken Ingen haver taget vare paa Alteret.

  • 6Alt Mandkjøn iblandt Præsterne skal æde det; det skal ædes paa et helligt Sted, det er en særdeles hellig Ting.

  • 11Thi baade den, som helliggjør, og de, som helliggjøres, ere alle af Een; hvorfor han ikke skammer sig ved at kalde dem Brødre,

  • 13Og Præsten skal gjøre Forligelse for ham, for hans Synd, som han syndede mod een af disse Ting, og det skal forlades ham; og det (Øvrige) skal høre Præsten til, som Madofferet.

  • 1De Ældste iblandt eder formaner jeg, som en Medeældste og et Vidne til Christi Lidelser, som den, der og haver Deel i Herligheden, der skal aabenbares:

  • 32Og Præsten, som man skal salve, og hvis Haand man skal fylde til at gjøre Præsteembede i sin Faders Sted, skal gjøre Forligelse, og han skal iføre sig Linklæderne, Hellighedsklæderne

  • 9hvilket var et Forbillede indtil den nærværende Tid, i hvilken endnu baade Gaver og Offere frembæres,

  • 11Thi de Dyr, hvis Blod indbæres ved den Ypperstepræst i Helligdommen for Synden, deres Kroppe opbrændes udenfor Leiren.

  • 5Derfor siger han, idet han indtræder i Verden: Slagtoffer og Madoffer vilde du ikke, men et Legeme beredte du mig;

  • 3dersom en Præst, som er salvet, synder til Folkets Forargelse, da skal han fremføre for sin Synd, som han haver syndet, en ung Studekalv, som er uden Lyde, for Herren til Syndoffer.