12Thi naar Præstedømmet omskiftes, skeer og nødvendigen en Omskiftelse af Loven.
13Thi han, om hvem dette siges, hørte til en anden Stamme, af hvilken Ingen haver taget vare paa Alteret.
14Thi det er vitterligt, at vor Herre er oprunden af Juda, til hvilken Stamme Moses Intet haver talet om Præstedømme.
15Og det er end ydermere klart, naar der opstaaer en anden Præst i Lighed med Melchisedek,
16som ikke er bleven (Præst) efter et kjødeligt Buds Lov, men efter et uopløseligt Livs Kraft.
17Thi han vidner: Du er en Præst evindeligen efter Melchisedeks Viis.
18Der skeer altsaa en Afskaffelse af det foregaaende Bud, fordi det var svagt og unyttigt,
19— thi Loven haver Intet fuldkommet — og en Indførelse af et bedre Haab, ved hvilket vi nærme os til Gud.
20Og saavidt det ikke skede uden Ed,
21— thi hine ere blevne Præster uden Ed, men denne med Ed, formedelst den, som siger til ham: Herren haver svoret, og det skal ikke angre ham: Du er en Præst evindeligen, efter Melchisedeks Viis, —
22saa er Jesus bleven en saa meget bedre Pagts Borgen.
23Og hine Præster ere blevne mange, fordi Døden formeente dem at vedblive;
24men denne haver et uforgjængeligt Præstedømme, fordi han bliver til evig Tid;
25hvorfor han og kan fuldkommeligen gjøre dem salige, som komme til Gud formedelst ham, efterdi han lever altid til at træde frem for dem.
26Thi saadan en Ypperstepræst sømmede os, som er hellig, uden Skyld, ubesmittet, adskilt fra Syndere og ophøiet over Himlene,
27som ikke dagligen haver fornøden, som de (andre) Ypperstepræster, at frembære Offer først for sine egne Synder, derefter for Folkets; thi dette gjorde han eengang for alle, der han offrede sig selv.
28Thi Loven beskikker til Ypperstepræster Mennesker, som have Skrøbelighed, men Edens Ord, (som er) senere end Loven, (beskikker) Sønnen, den til evig Tid Fuldkommede.