Hebreerbrevet 5:4
Og Ingen tager sig selv den Ære, men den (haver den), som er kaldet af Gud, ligesom og Aron var.
Og Ingen tager sig selv den Ære, men den (haver den), som er kaldet af Gud, ligesom og Aron var.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
5Saaledes haver og Christus ikke selv tillagt sig den Ære at blive Ypperstepræst, men den, som sagde til ham: Du er min Søn, jeg fødte dig idag.
6Ligesom han og siger et andet Sted: Du er en Præst til evig Tid efter Melchisedeks Viis.
3og for dennes Skyld maa han, som for Folket, saaledes og for sig selv, frembære Syndoffer.
10udnævnt af Gud til Ypperstepræst efter Melchisedeks Viis.
1Thi hver Ypperstepræst, som tages af Mennesker, beskikkes for Mennesker til Tjenesten for Gud, paa det at han skal frembære baade Gaver og Slagtoffere for Synder;
13Og du skal iføre Aron de hellige Klæder, og du skal salve ham og hellige ham, og han skal gjøre Præsteembede for mig.
3Disse ere Arons Sønners Navne, som vare salvede Præster, hvis Hænder han havde fyldt til at gjøre Præsteembede.
1Og Herren sagde til Aron: Du og dine Sønner og din Faders Huus med dig, I skulle bære Helligdommens Misgjerning; og du og dine Sønner med dig, I skulle bære eders Præstedømmes Misgjerning.
30Du skal og salve Aron og hans Sønner, og hellige dem, til at gjøre Præsteembede for mig
1Og du, du skal lade din Broder Aron komme frem til dig, og hans Sønner med ham, midt ud af Israels Børn, til at gjøre Præsteembede for mig: Aron, Nadab og Abihu, Eleasar og Ithamar, Arons Sønner.
2Og du skal gjøre Aron, din Broder, hellige Klæder, til Ære og til Prydelse.
3Og du skal tale med Alle, som ere vise i Hjertet, hvilke jeg haver opfyldt med Viisdoms Aand; og de skulle gjøre Aron Klæder til at hellige ham, at han maa gjøre Præsteembede for mig.
41Og du skal iføre Aron, din Broder, dem, og hans Sønner med ham; og du skal salve dem og fylde deres Hænder og hellige dem, og de skulle gjøre Præsteembede for mig.
2som er Helligdommens Tjener og det sande Tabernakels, hvilket Herren haver opreist og ikke et Menneske.
3Thi hver Ypperstepræst indsættes til at frembære baade Gaver og Slagtoffere; derfor er det fornødent, at ogsaa denne maa have Noget, som han kan offre.
4Dersom han altsaa var paa Jorden, da var han ikke Præst, efterdi der ere Præster, som frembære Gaverne efter Loven,
19Og gjører dette med dem, saa skulle de leve og ikke døe, naar de komme nær til det, (som er) særdeles helligt; Aron og hans Sønner skulle komme og sætte dem, hver Mand til sin Tjeneste og til sin Byrde.
8Men Herren talede til Aron og sagde:
12Og han øste af Salveolien paa Arons Hoved og salvede ham, for at hellige ham.
20Og saavidt det ikke skede uden Ed,
21— thi hine ere blevne Præster uden Ed, men denne med Ed, formedelst den, som siger til ham: Herren haver svoret, og det skal ikke angre ham: Du er en Præst evindeligen, efter Melchisedeks Viis, —
17Og Herren talede til Mose og til Aron, og sagde:
8Og Herren sagde til Aron: Og jeg, see, jeg haver givet dig det, som forvares af mine Opløftelsers (Offere); af alle Israels Børns hellige Ting haver jeg givet dig de Ting, for (din) Salvelse, og dine Børn, til en evig Skik.
21Og ingen Mand, som haver Lyde paa sig, af Arons, Præstens, Sæd, skal gaae frem, at offre Herrens Ildoffere; der er Lyde paa ham, han skal ikke gaae frem, til at offre sin Guds Brød.
29Og de hellige Klæder, som Aron haver, dem skal hans Sønner have efter ham, saa at (man skal) salve (dem) i dem, og fylde deres Hænder i dem.
21Og du skal tage af Blodet, som er paa Alteret, og af Salveolien, og stænke paa Aron og paa hans Klæder, og paa hans Sønner og paa hans Sønners Klæder med ham; saa bliver han helliget, og hans Klæder, og hans Sønner og hans Sønners Klæder med ham.
16Og Herren talede til Mose og sagde:
17Tal til Aron og siig: Naar der er en Mand af din Sæd i deres Slægter, som er Lyde paa, han skal ikke komme nær til, at offre sin Guds Brød.
49Men Aron og hans Sønner gjorde Røgoffer paa Brændofferets Alter og paa Røgelsens Alter, (og vare) til allehaande Gjerning i det Allerhelligste og til at gjøre Forligelse for Israel, efter alt det, som Mose, Guds Tjener, havde befalet.
2Siig til Aron og til hans Sønner, at de skille sig fra Israels Børns hellige Ting, og ikke vanhellige mit hellige Navn; (de skulle holde sig fra de Ting), hvilke de hellige mig; jeg er Herren.
1Og det skede paa den ottende Dag, da kaldte Mose ad Aron og hans Sønner, og ad de Ældste af Israel.
3Da sagde Mose til Aron: Dette er det, som Herren haver talet og sagt: Jeg vil helliggjøres i dem, som komme nær til mig, og jeg skal herliggjøres for alt Folkets Aasyn; og Aron taug.
13Thi han, om hvem dette siges, hørte til en anden Stamme, af hvilken Ingen haver taget vare paa Alteret.
30Og Mose tog af Salveolien og af Blodet, som var paa Alteret, og stænkede paa Aron, paa hans Klæder, og paa hans Sønner, og paa hans Sønners Klæder med ham; og han helligede Aron, hans Klæder, og hans Sønner, og hans Sønners Klæder med ham.
20Og læg af din Ypperlighed paa ham, paa det den ganske Israels Børns Menighed maa høre (og lyde ham).
10Og han haver ladet dig komme nær til, og alle dine Brødre, Levi Børn, med dig; og I søge ogsaa Præstedømmet.
3Thi saa meget større Hæder er denne værd fremfor Moses, som den haver større Ære i Huset, der beredte det.
28Thi Loven beskikker til Ypperstepræster Mennesker, som have Skrøbelighed, men Edens Ord, (som er) senere end Loven, (beskikker) Sønnen, den til evig Tid Fuldkommede.
2Og Herren sagde til Mose: Siig til Aron, din Broder, at han kommer ikke til enhver Tid ind til Helligdommen, indenfor Forhænget, lige for Naadestolen, som er paa Arken, at han ikke døer; thi jeg vil sees i Skyen, over Naadestolen.
3Med dette skal Aron komme til Helligdommen: Med en ung Stud til Syndoffer og en Væder til Brændoffer
1Og Herren talede til Mose og til Aron, og sagde:
35Denne er Arons Salvelses og hans Sønners Salvelses (Deel) af Herrens Ildoffere, fra den Dag, man førte dem nær til, at gjøre Præsteembede for Herren,
9Og du skal binde Bæltet om dem, om Aron og hans Sønner, og binde høie Huer paa dem, at de skulle have Præstedømme til en evig Skik; og du skal fylde Arons Haand og hans Sønners Haand.
23Alligevel skal han ikke komme til Forhænget og ei gaae frem til Alteret, thi der er Lyde paa ham, og han skal ikke vanhellige mine Helligdomme, thi jeg er Herren, som gjør dem hellige.
11Hvis der altsaa var Fuldkommenhed (at opnaae) ved det levitiske Præstedømme, — thi til dette var Folket lovbundet — hvi gjordes det da ydermere behov, at en anden Præst skulde opstaae efter Melchisedeks Viis og ikke benævnes efter Arons Viis?
13Amrams Sønner vare: Aron og Mose; og Aron blev fraskilt, at han skulde hellige det særdeles Hellige, han og hans Sønner til evig (Tid), at gjøre Røgelse for Herrens Ansigt, til at tjene ham og at velsigne i hans Navn til evig (Tid).
38Og den skal være over Arons Pande, og Aron skal bære Skylden af de hellige Ting, som Israels Børn helliggjøre, i alle deres Helliggjørelsers Gaver; og den skal være over hans Pande altid, til Velbehagelighed for dem for Herrens Ansigt.
35Og du skal saaledes gjøre ved Aron og ved hans Sønner, efter alt det, som jeg haver befalet dig; du skal fylde deres Hænder i syv Dage.
5Thi Herren din Gud haver udvalgt ham af alle dine Stammer til at staae at tjene i Herrens Navn, han og hans Sønner alle Dage.