Hebreerbrevet 7:28
Thi Loven beskikker til Ypperstepræster Mennesker, som have Skrøbelighed, men Edens Ord, (som er) senere end Loven, (beskikker) Sønnen, den til evig Tid Fuldkommede.
Thi Loven beskikker til Ypperstepræster Mennesker, som have Skrøbelighed, men Edens Ord, (som er) senere end Loven, (beskikker) Sønnen, den til evig Tid Fuldkommede.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
11Hvis der altsaa var Fuldkommenhed (at opnaae) ved det levitiske Præstedømme, — thi til dette var Folket lovbundet — hvi gjordes det da ydermere behov, at en anden Præst skulde opstaae efter Melchisedeks Viis og ikke benævnes efter Arons Viis?
12Thi naar Præstedømmet omskiftes, skeer og nødvendigen en Omskiftelse af Loven.
13Thi han, om hvem dette siges, hørte til en anden Stamme, af hvilken Ingen haver taget vare paa Alteret.
14Thi det er vitterligt, at vor Herre er oprunden af Juda, til hvilken Stamme Moses Intet haver talet om Præstedømme.
15Og det er end ydermere klart, naar der opstaaer en anden Præst i Lighed med Melchisedek,
16som ikke er bleven (Præst) efter et kjødeligt Buds Lov, men efter et uopløseligt Livs Kraft.
17Thi han vidner: Du er en Præst evindeligen efter Melchisedeks Viis.
18Der skeer altsaa en Afskaffelse af det foregaaende Bud, fordi det var svagt og unyttigt,
19— thi Loven haver Intet fuldkommet — og en Indførelse af et bedre Haab, ved hvilket vi nærme os til Gud.
20Og saavidt det ikke skede uden Ed,
21— thi hine ere blevne Præster uden Ed, men denne med Ed, formedelst den, som siger til ham: Herren haver svoret, og det skal ikke angre ham: Du er en Præst evindeligen, efter Melchisedeks Viis, —
22saa er Jesus bleven en saa meget bedre Pagts Borgen.
23Og hine Præster ere blevne mange, fordi Døden formeente dem at vedblive;
24men denne haver et uforgjængeligt Præstedømme, fordi han bliver til evig Tid;
25hvorfor han og kan fuldkommeligen gjøre dem salige, som komme til Gud formedelst ham, efterdi han lever altid til at træde frem for dem.
26Thi saadan en Ypperstepræst sømmede os, som er hellig, uden Skyld, ubesmittet, adskilt fra Syndere og ophøiet over Himlene,
27som ikke dagligen haver fornøden, som de (andre) Ypperstepræster, at frembære Offer først for sine egne Synder, derefter for Folkets; thi dette gjorde han eengang for alle, der han offrede sig selv.
3(han er) uden Fader, uden Moder, uden Slægtregister, haver hverken Dages Begyndelse eller Livs Ende, men lignet med Guds Søn bliver han Præst for stedse.
1Saa er da Hovedsummen af det, som (her) siges: Vi have en saadan Ypperstepræst, som sidder ved høire Side af Majestætens Throne i Himlene,
2som er Helligdommens Tjener og det sande Tabernakels, hvilket Herren haver opreist og ikke et Menneske.
3Thi hver Ypperstepræst indsættes til at frembære baade Gaver og Slagtoffere; derfor er det fornødent, at ogsaa denne maa have Noget, som han kan offre.
4Dersom han altsaa var paa Jorden, da var han ikke Præst, efterdi der ere Præster, som frembære Gaverne efter Loven,
1Thi hver Ypperstepræst, som tages af Mennesker, beskikkes for Mennesker til Tjenesten for Gud, paa det at han skal frembære baade Gaver og Slagtoffere for Synder;
10udnævnt af Gud til Ypperstepræst efter Melchisedeks Viis.
1Thi Loven, som haver ikkun en Skygge af de tilkommende Goder og ikke Tingenes Billede selv, kan aldrig ved de samme aarlige Offere, hvilke de bestandigen frembære, gjøre dem fuldkomne, som fremkomme (med dem).
2Ellers maatte jo disse Offere have ophørt, efterdi de Offrende ikke mere vilde havt nogen Bevidsthed om Synder, naar de eengang vare rensede.
20hvor Jesus, (vor) Forløber, gik ind for os, han, som efter Melchisedeks Viis er blev en en Ypperstepræst til evig Tid.
5Saaledes haver og Christus ikke selv tillagt sig den Ære at blive Ypperstepræst, men den, som sagde til ham: Du er min Søn, jeg fødte dig idag.
6Ligesom han og siger et andet Sted: Du er en Præst til evig Tid efter Melchisedeks Viis.
11Men da Christus kom, en Ypperstepræst for det tilkommende Gode, gik han igjennem et større og fuldkomnere Tabernakel, hvilket ikke er gjort med Hænder, det er, som ikke er af denne Skabning,
6Men nu haver han faaet en saa meget ypperligere Tjeneste, som han og er Midler for en bedre Pagt, hvilken er grundet paa bedre Forjættelser.
7Thi dersom hiin første havde været upaaklagelig, da var der ikke blevet søgt Sted for en anden.
4Herren svoer, og det skal ikke angre ham: Du er en Præst evindelig efter Melchizedeks Viis.
14Thi med eet Offer haver han for stedse fuldkommet dem, som helliggjøres.
11Og hver Præst staaer daglig for at tjene og for at offre mange Gange de samme Offere, hvilke aldrig kunne borttage Synder;
12men han, der han havde offret eet Offer for Synderne, sidder han for stedse hos Guds høire Haand,
14Efterdi vi derfor have en stor Ypperstepræst, som er gangen igjennem Himlene, Jesum, den Guds Søn, da lader os holde fast ved Bekjendelsen.
15Thi vi have ikke en Ypperstepræst, som ei kan have Medlidenhed med vore Skrøbeligheder, men en saadan, som er forsøgt i alle Ting i Lighed (med os, dog) uden Synd.
30Syv Dage skal den af hans Sønner, som bliver Præst i hans Sted, iføre sig dem, at han skal komme til Forsamlingens Paulun, til at tjene i Helligdommen.
6Da nu dette var saaledes indrettet, gik Præsterne altid ind i det forreste Tabernakel, naar de forrettede Gudstjenesten;
7men i det andet gik den Ypperstepræst alene ind eengang om Aaret, ikke uden Blod, hvilket han offrede for sig selv og for Folkets Forseelser;
15Og derfor er han det nye Testamentes Midler, paa det at, da der er skeet en Død til Forløsning fra de Overtrædelser, (som vare begangne) under det første Testament, de Kaldede maatte faae den evige Arvs Forjættelse.
17Derfor burde han blive sine Brødre lig i alle Ting, at han maatte blive en barmhjertig og trofast Ypperstepræst for Gud, til at forsone Folkets Synder.
21og efterdi vi have en stor Præst over Guds Huus,
9hvilket var et Forbillede indtil den nærværende Tid, i hvilken endnu baade Gaver og Offere frembæres,
1Derfor, I hellige Brødre, deelagtige i det himmelske Kald! betragter vor Bekjendelses Apostel og Ypperstepræst, Christum Jesum,
25ikke heller for at han flere Gange skulde offre sig selv, ligesom den Ypperstepræst hvert Aar gaaer ind i Helligdommen med fremmed Blod;
11Thi baade den, som helliggjør, og de, som helliggjøres, ere alle af Een; hvorfor han ikke skammer sig ved at kalde dem Brødre,
17Hvorfor, da Gud vilde end ydermere vise Forjættelsens Arvinger sit Raads Uforanderlighed, føiede han en Ed dertil,
32Og Præsten, som man skal salve, og hvis Haand man skal fylde til at gjøre Præsteembede i sin Faders Sted, skal gjøre Forligelse, og han skal iføre sig Linklæderne, Hellighedsklæderne